Nyt sted, ny start

Seszuan, den lille sorte hingst kom gående han ad en sti i dette nye land. Han havde aldrig været her før, og det gjorde ham lidt irretabel. Hvis noget var ukendt, kunne det føre vanskeligheder med sig. Derfor skulle han hurtigt finde ud af, hvad det her var for noget. Måske var der liv her? Han sendte et prøvende vrinsk ud, og ventede på svar.

Han var vågen i dag. Alt for meget energi lå der i den unge krop hvor hormonerne raserede. Det var ikke dagen hvor man skulle møde den energiske unghingst der efterhånden var ved at vokse op og få mere fylde på hans før skravlede krop. Han fnyste højt ved lyden af et vrinsk og det var nok til at han nu vimsede mod vedkommende der havde gjort sig selv til kende. Et bredt og lunefuldt smil var at finde på hans mule og et djævelsk blik gled over de krystalblå øjne.

Han lyttede opmærksomt efter et tegn på liv, da et fnys nåede hans ører. Han vente sig imod lyden. Efter fnyset at dømme, var det sikkert en hingst. Måske en lidt ung en? Et imødekommende smil blev smækket op på den sort-lyse mule, og han ventede til personen kom. De skulle komme til ham, og ikke omvendt.

Xeno fik øje på en hingst. Det betød jo at han godt måtte lege, det havde han nemlig lært. Med to store krumspring stod han nu foran hingst, og overskred alle de personlige grænser der nu måtte være. Xenon smilede djævelsk hingsten op i hovedet inden han kådt nappede ud efter ham med et højlydt hyl.

" Hvem har vi så her!? "

Klukkede han på sin egen fornøjede måde, inden han igen nappede til hingsten. Han var ikke sød ham Xenon, nej. Alt den energi skulle have afløb og det gik udover hingsten.

Han skulle lige til at lave en indre bedømmelse, men blev afbrudt da han nærmest blev overfaldet af dette unge hingste - føl. Ja føl, det var det han var i Sezuans øjne. Han fnyste, og smækkede ørene ned i nakken. Han skulle lige til at bide ud efter ham, før en bedre tanke kom snigende. Ørene blev vippet op igen, og han smilede venligt til ham. "Det kommer an på så meget" sagde han, og skubbede ham væk med hovedet. Afstand foretrak han dog stadig. "lige nu er jeg Sezuan" sagde han, efter at have skubbet ham væk. At blive uvenner med nogle på så kort tid, var meget dårlig stil. Ikke at han ahvde noget imod det, men hvis han bed ud efter dette lille føl, ville det blive en kort samtale.

Xenon snerpede fornærmet mulen sammen over hingsten forsøgte at skubbe ham væk. Dog var Xenon heldig at han havde fået trænet sin fysik så han stod blot imod hingsten. Nej som hans moder var han stædig. I stedet snappede han advarende ud efter hingsten. Den unge hingst vippede med ørerne da hingsten talte.

" Sezuuuuaaaaaaaaaaaaaaan! Er det ikke et hoppenavn? "

Hylede han så op og slog så ud med forbenet, dog uden af ramme, men blot for at være yderst irriterende og nærgående. Han fnyste hingsten i hovedet inden han skubbede let til ham som en tydelig markering på hvem der havde bukserne på her.

Han smilede stadig, men inden i rystede han på hovedet over denne.. Hingst. Han var barnlig, og selv om han var stærkere end ham selv, lagde han ikke så meget mærke til det. Det var der så mange der var. Han gik ikke bagud, men blev stående. " Det ved jeg ikke" sagde han glat, og smilede. At denne hingst var så nærgående var irreterende, men han beholdt masken. "og hvad er så dit navn?" spurgte han udglattende.

Xenon trak hovedet til sig med en hånlig klukken, inden han med trippende skridt begav sig i cirkler tæt omkring hingsten. Halen svirpede let om hans bagpart og han fnyste blot overlegent og skød brystkassen frem med et djævelsk smil. Han spurgte efter hans navn og Xenon rystede blot på hovedet.

" Ohohoho, hvem siger jeg gider give dig mit navn, Sezuuuuuuuuuuuuuuaaaaaaan "

Brummede han så med sin skingre stemme, der dog havde set dage hvor den var mere skinger. Han lod let at bagben flyve i hans retning, som en tydelig provokation.

Han rystede irreteret på hovedet over denne hingst. Indtil videre havde han ikke været andet end irreterende og pralende. "Jeg ved ikke hvem der siger det, men lige nu sagde du at du ihvertfald ikke ville sige det" sagde han, mens han tænkte. Navnet var ikke nødvedigt. Lige nu måtte han alså hedde den skingrer, siden hans stemme skar Sezuan i ørene. Da han begyndte at trippe rundt om ham, og vise sig frem, forventede han at der måtte ske noget. Et bagben kom flyvende imod ham, og han trådte hurtigt til siden. "hvad er grunden til at sparke" sagde han med falsk nysgerrighed.

Xenon fnyste blot og rystede på hovedet af den tåbelige hingst, inden han igen slog ud efter ham med bagbenet. Han var da noget dum. Han smilede blot djævelsk af hans spørgsmål.

" Hvorfor sparke ud? "

Gentog han hånligt med en endnu skingere stemme. Inden han sprang frem mod hingsten og huggede ud efter hans strube med et højlydt fnys. Han var ikke ude på at dræbe hingsten, bare 'lege'.

Den Skingre var da godt nok belastende. Han fnyste irriteret, og droppede den venlige facade. Den havde ingen virkning på denne syge hest. "ja hvorfor sparke ud?" gentog han langsomt, for at være sikker på at han forstod ham. Han var bakket væk fra Den Skingre, og så hugget komme imod ham. Han havde nok afstand til at "sno" sig væk til siden. Denne syge hingst, var da ikke helt rigtig i hovedet, var? Hans hånlige ord og syge sind imponerede ikke Sezuan synderligt. Men han var klog nok til at forsvinde hvis det blev være. Han skulle ikke være offer for en sindsyg hests "lege" og måde at vise sig på.

Xenon smilede bredt dog hoppede da blot frem mod hingsten i det han bakkede væk fra ham. Han snappede ud efter ham, i kådhed. Han var ikke aggressiv, men egentlig bare legesyg på en lettere forskruet måde ifølge nogle. Men Titan sagde jo ikke noget til det. Han vendte så røven til ham og lossede ud.

” Kom nu! ”

Hylede han så udfordrende op og kastede ivrigt med hovedet underlagt et stort hyl. Han hoppede så på stedet og afventede Sezuuuuaaaans næste træk.

Han var ikke meget for lege, og havde aldrig været det. Spild af kostbar tid i hans hovedet. Men han kunne vidst ikke komme helt væk fra Dem Skingrer, medmindre at han legede lidt med. Slaget fra bagbene fik ham til at vakle baglens. Han rystede hovedet, for at klare tankerne, da alt hans opmærksomhed skulle være rettet imod Den Skingre. Et hurtigt nap forlod ham, fær han bakkede tilbage. Han sigtede ikke efter noget specielt. Han havde leget nu, og forventede at det var overstået.

Sezuan begik en alvorlig fejl ved at opmuntre Xenocrates til leg. For det var kun med til at tænde en heftig ild i den unge hingst der i forvejen havde alt for megen energi, så da nappet kom var det somom der skete en større eksplosion i hans indre og han for nu i flæsket på den mørke hingst. De krystalblå øjne gnistrede intensivt og han vendte da røven til og sparkede ud efter hingsten, inden han hurtigt drejede rundt og sprang frem mod ham, og huggede ud efter hans hals, inden han rejste sig udfordrende på bagbenene med et udfordrende krigsbrøl og fægtede vildt med forbenene og var fuldstændig ligeglad med om han kom til at ramme hingsten. Det var en del af legen, som virkede ret så voldsomt for udefrakommende.

Sezuan, som havde forventet at deres leg var fint pakket sammen og slut, blev kastet tilbage ved det voldsomme spark. en brændene smerte skød ned langs benet, og han hvæssede for sig selv. Heldigvis, var han røget så langt tilbage, at han akkurat kunne nå at andgå at hans strube blev bidt i stykker. Da Den Skingre rejste sig og brølede af ham, bakkede/humpede han væk fra de farlige forben. Et hvæs forlod ham igen, med en blanding af smerte og irritation i sig.