Stilhed med Lyd

T H O R O N D O R

---

Arh.. Leventera. Med sine store enge var den en af Thorondors yndlingsøer, kun overgået af Enophis. Det var dog sjældent, og det blev kun sjældnere, at han besøgte den. Hvorfor vidste han ikke, men han følte for at blive på Enophis. Blive på hvad han kendte til. Det virkede måske sært, for han nød også at udforske ø-riget. At se hvert hjørne af det, hver bagside af hvert træ. Men han savnede sit hjem, sit Maern, ingen tvivl, og Enophis bragte ham mest af sit hjem.

Roligt hævede den tunge hingst sit hoved og spejdede udover landskabet. I hans mundvige hang et par græsstrå og han var ikke viderligt et billede af energi, nærmere det modsatte. Af hingste besad han nok det letteste gemyt og den venligste sjæl, men man skulle ikke tage fejl af ham. Der var noget derinde, men der skulle meget til før det blev sluppet fri.
Intet blev fundet af hingstens brune, blide øjne, så han sænkede blot sit hoved og græssede videre. Det var en stille dage. Der var fugle i luften og insekter i græsset, men den sædvanlige lyd manglede. Ikke at det gjorde ham noget. Han nød stilhed med lyd fra tid til anden. Roligt svingede han den tvefarvede hale, før han stilfærdigt lagde sig ned og rullede om på ryggen. Kort vendte han blikket mod himlen. Hvad mon dagen ville bringe?

Den sorte hingst Sezuan havde nu bevæget sig ud et nyt sted. Og som altid hvis man var et nyt sted, skulle man være forsigtig. Det var sådan man overlevede, hvis ikke man var den stærkeste. Og Sezuan var langt fra den stærkeste. Hans fysik var elendig i forhold til mange af de andre hingste her i landet. Mens han var lille, spinkel og senet - hvis man kunne sige det, var de fleste andre hingste store, muskuløse, og frembrusende. Både i munden, og i adfærd. Tænkte han sarkastisk, og gik roligt videre. Hans hove rørte græsset med en hvislende lyd, hvor man skulle anstrenge sig for at høre ham ordenligt. Det var en ubevist ting han gjorde, hvis ikke han ville lægges for meget mærke til. Det samme med den let sammen sunkne måde at gå på. Alt sammen noget, ret viste noget andet end det var. Han stoppede kort op, og opsagde længere fremme en hest der lå ned. Den så ikke ud til at bekymre sig om noget som helst her i verdenen.. Roligt blev han stående, og betragtede den undrende.

T H O R O N D O R

---

Med et lå hingsten stille. Var det skridt han hørte. Et ører blev vippet, hvis det da overhovedet var muligt med hans position, før han rullede om på en side og placerede sig, så han lå op. Roligt blev de brune øjne vendt i retning af lyden og ørerne vendt fremad. Så man det, en sort hingst. Et øjeblik lå den robuste hingst blot og iagtog den sorte, mens den syntes at gøre det samme, om end med mere undren end Thorondor havde. Med en let hovedrysten trak han sig op på benene; en bevægelse der ikke just fik ham til at se mindre ud. Han stod kun en smule højere end den anden hingst, men han virkede mindst dobbelt så stor. For hvor Thorondor mildt sagt var godt polstret, så mindede hingsten ham mest af alt om en af de mange hopper han havde mødt i landet. Der var dog alligevel en smule hingst over ham, trods Thoron måtte indrømme at det ikke just var meget.

,,Goddag."

Ordene kom vel lidt ud af det blå og nogle ville måske kalde dem malplacerede, men det var de ikke efter hans mening. Noget skulle han jo sige, for det var ikke ham at stå og stirre på en hingst, men den gjorde det samme på ham. Let svingede han med den tvefarvede hale, før hovedet blev lagt let på skrå, så de de let pjuskede, men stadigt tydelige fletninger blev sat i ubalance når det gjaldt længden.

Hans brune øjne hvilede på den store hingst. Eller stor var han måske ikke ligefrem i højde, men det var et men. Han var stadig stor - for ikke at sige stærk. Han kunne tydeligt se at dette ikke var en hvilken som helst hingst, som bare lod livet gå forbi. Han virkede mere.. robust end bare at give op. De mærkelige tanker i hans hoved, gav sikkert ikke mening for andre. Men for ham selv, var det ligesom at snakke normalt. Bare med tanker.
Da hingsten snakkede lige ud af det blå, glippede han kort med øjnene. "goddag" lød det fra ham pr refleks. Stemmen var dyb, og en anelse hæs. Noget man sikkert ikke forventede fra ham.. Han var fuldt ud bevidst om sin ringe størrelse og fysik. Men det var ligemeget for ham. Muskler og kræfter kunne alle få, og hvis han trænede kunne han også. Nej, at tænke sig om var noget helt andet.

T H O R O N D O R

---

Hingsten virkede næsten overrasket over Thoron's hilsen. Var det så sært at hilse? En kort, undret brummen forlod hingsten, før han trådte et skridt tættere på. Et smil lå på hans mule, men det var en smule mere vagtsomt end normalt. Noget virkede forkert omkring denne hingst, men præcis hvad kunne han ikke sige. Der var bare noget.

,,Navnet er Thorondor..."

Hans stemme lå dybere end den sortes, men den havde en langt mildere klang til sig. Thoron var ikke hingsten der tyede til vold, trods han kunne. Faktisk var han i krop og sjæl bedst kaldet en pacifist, selvom han ikke veg fra at beskytte, hvad han følte der havde brug for det. Ikke at han beskyttede alt; nej langt fra. Thorondor valgt, trods sit ry for at være en venlig og blid kæmpe, sine 'venner' meget forsigtigt. Nok kunne alle han havde mødt klassificeres som venner af andre, men af ham selv? Knap så meget.

,,Hvad er deres?"

Han rystede på hovedet, vippede kort ørene frem. Det havde bare kort overrasket ham med den pludselig hilsen. Ikke at der var noget galt med det... Det viste bare en åben hingst, som vist ikke holdt sig tilbage for at være social. Sezuan var selv neutral hvis det gjaldt andre. Hans sociale niveau rykkede sig alt efter humør, og hvad han lige orkede.
Da hingsten snakkede igen, vippede han opmærksomt ørene frem. Selvfølgelig havde den fremmede en dybere stemme, der machede hans store krop. Det undrede ham ikke særlig meget. Det der nok var mest facinerende, var nok at han var så rolig. Venlig og rolig. Der var ingen form for masker på Sezuans ansigt, da han ikke følte der var grund til det lige nu. Den fremmede måtte acceptere ham eller lade vær. " Jeg bliver normalt kaldt Sezuan, så det må være mit navn" sagde han, og lagde hovedet på skrå. De brune øjne betragtede nysgerrigt hingsten. "har du været her længe Thorondor?" sagde han roligt, og rettede hovedet op igen. Han var skam nysgerrig efter andres viden eller kundskab.. det lod han normalt bare ikke vises.