Shortcut

Et kort hyl forlod mulen på den spralgede Drezar, inden han med opspændt overlinje rykkede hovedet til siden, da den kulsorte Titan ganske friskt nappede tilbage. Et kort og kådt blik strøg igennem øjnene på hingsten med de indadvendte ører, inden han blot lod luften forlade hans lunger med en dyb brummen. Snart efter var den sorte hingst fremme igen, på vej i en ny retning som den spraglede Drezar ikke kendte til, men med overlegne skridt dansede han lystigt efter og indhentede snart Titan’s side.

,,Født her, aye. Det må have været en helt anden oplevelse end den jeg har haft. Boet på en fold, en god stor en, men aldrig har jeg kunnet vandre så langt jeg ville i en bestemt retning, aldrig har jeg kunnet finde nye steder at se. I hvert fald ikke før jeg kom på skibet.”

Sagde den spraglede hingst kort og eftertænktsomt. Han havde egentlig set mange steder, dengang han havde været fange på skibet, men aldrig havde han selv valgt hvad han ville se. Altid havde skibet vugget ham afsted til en ny destination, som han ikke havde nogen indflydelse på. Han lod kort efter hans tænkepause mulen krænges op i et smil. Babysitter ligefrem, ja det havde den spraglede hingst dog aldrig haft; men altid haft en makker i den hingst han havde delt fold med,

,,Jeg vil ikke sige, at en babysitter tæller som fangesskab – måske mere en form for.. begrænsning”

Sagde han med et lille grin, inden han trippede let op mod en meget kort og samlet galop, som tegn på sin accept af hingstens forslag. Han ville mægtigt gerne se, hvorfra den sorte hingst stammede; endnu kendte han ikke så meget af landet, og var altid frisk på nye oplevelser. Han udstødte et hingstet fnys inden han slog hovedet i vejret.

,,Aye, vis vej unghingst!”

Derpå strøg de to hingste afsted, med Titan som vejviser. Hvorhen de skulle, vidste Drezar ikke, men en ting var han sikker på. Selvskabet kunne ikke blive bedre.

[Out]