River Encounters

De mandelformede øre på den store gyldne hingst blev spidset frem imod den lys brogede hoppe Kali, han havde fået æren af at have selskab af. Hun talte, måske var det ligegyldigt for nogen, men hvad end hun havde at sige ville den ældre hingst altid lytte med fuld opmærksomhed. Sådan var han, Eagle. overskud havde han masser af, dette gjorde han havde plads og tid til alle uanset hvad. Han ville tage sig tid til det der behøvede.
Eagle nikkede bekræftende, for hun havde fuldkommen ret. Alle steder ville der være ting at udforske, alle steder ville der være nye ting, historier som hemmeligheder. Dette land var ej en undtagelse. Der var blot mere hér, end andre steder den ældre hingst havde begivet sig hen imod. Mangt og meget havde han set. Der var dog noget forunderligt over dette land. Smukt og fortryllet. Allerede den måde man "kom" her til gav tydelige tegn på at Andromeda ikke var som alle andre lande. Ind til videre havde Eagle ikke hørt om en eneste ens ankomst. Alle havde haft sine forskelligheder. Kali havde sikkert også sin egen.
Foehn, vulkan øen havde sin egen aura. Jo tættere man kom på den ødelæggende natur katastrofe forsager, jo mere koldt løb det ned af ryggen på en. En ø Eagle ikke havde lyst til at nærme sig ofte, men tit måtte vandre igennem for at komme til de andre øer. Hans gennemgang af øen havde kun været overfladisk. Dog havde den ældre hingst en fornemmelse af, at noget af det han søgte svar på; Ville han finde på den ø!

De rav gyldne øjne hvilede skeptisk i få sekundter på den lys brogede Kali, ikke over hende, men over det hun sagde.
"Jeg har ladet mig fortælle at der er en ondskab i dette land. Væsner, skygger og uro. Træd varsomt men sikkert. Den magi der er i dette land er ikke godsindet."

Egentlig ville Eagle ikke have fortalt nogen andre om dette, men han følte han nu måtte give advarslen. Var denne Kali nysgerrig? Dumdristig nok ville hun ikke lytte, men der imod opsøge. Dette var det den ældre hingst ville undgå.

Kali kunne se, at den gyldne hingst gjorde sig mange overvejelser, inden han svarede hende. Hendes spørgsmål måtte have sat gang i nogle tanker.
Men hans svar overbeviste hende ikke om faren i dette land. Hun havde aldrig styret udenom foruroligende varsler og aldrig viget bort fra ondskab. Der var endnu ikke hændt hoppen noget, og måske var det netop problemet med hendes lettere dumdristige natur. Den blev fodret af eventyrerne, oplevelserne, vildskaben og dem fandt hun ikke, hvis hun ikke søgte.
Alligevel var det beklageligt, at hun ikke kunne tage hans råd nærer til hjertet. Hun syntes godt om hingsten, han var vis og erfaren, og hans advarsler fortjente ikke at blive taget så let på.

”Virkeligheden er den, at jeg hverken træder varsomt eller sikkert. Men der skal ikke ske mig noget, ligesom der ikke er sket dig noget.”

Hoppen var ærlig, da hun så på ham med de intense, glasblå øjne. Det var tydeligt, at hun var overbevist om sin usårlighed, på trods af hvor naivt det måtte lyde.
Nej, hans advarsler kunne hun ikke tage til sig, men hans fortællingr interesserede hende derimod. Hun vippede hovedet let på skrå og fangede de ravgyldne øjne med sit blik.

”Tror jeg da.”

En rynke formede sig på den lyse mule på den ældre hingst. Han havde det på fornemmelsen, hun tog for let på advarslen. Eagle havde lyttet til den stjernebeklædte hoppe og taget hvert et ord til sig. Han havde taget viden hun havde med sig, men ikke gjort noget ved det. Hvis dette var en ondskab som hun havde talt om, ville Eagle ikke vove skindet. Dumdristig var han ikke, ej heller naiv. Tvært imod var hoppen foran ham. Hun forsøgte at overbevise ham om sin usårlighed, men Eagle købte den ikke. Det var en alvorlig stemningen der nu havde lagt sig over den ældre hingst. En der ikke var set længe.

"End er der ikke sket mig noget, ej har jeg opsøgt ondskaben, heller ej magien. Jeg ville ikke råde dig til at spille med livet på den måde. Jeg bestemmer ikke over dig, og heller ikke din vilje, dine valg. Du må tage dine veje; Blot hav i tankerne at du altid kan vende om."

Den lysbrogede hoppe var stadig ikke overbevist. Hun havde sine egne tanker om reel fare og hvornår hun skulle være varsom, men de indtraf så sjældent. At passe på var ikke en måde, hun kunne tåle at leve sit liv på.
Alt hvad den ældre hingst snakkede om, havde hun endnu ikke set beviser på. Kun i mørket var der stemmer, der havde hvisket og hun havde et kort øjeblik troet, at det var ren indbildning. Men hun kendte de stemmer, der herskede i hendes hoved, og det var bestemt ikke nogle, hun havde kunnet genkende.

De gnistrende øjne betragtede Eagle, imens de fulgtes hen ad flodbredden. Hun havde været så optaget af deres samtale, at hun ikke var bevidst om, at hun havde sagtnet farten. Det gik betydeligt langsommere end da de startede, men nu øgede hun atter tempoet.

”Det forstår jeg.”

Kali forsøgte ikke kun at give sin ledsager ro i sindet, for hun kunne så sandt som det var sagt se det fra hans synsvinkel. Han ville ikke tage chancer, ikke gøre dumdristige handlinger og måske var det, hvad der gjorde ham erfaren og gav ham autoritet.

”Men jeg skal ikke spille med mit liv, jeg skal ikke opsøge ondskaben. Til gengæld vil jeg opsøge eventyrerne.”

Eagle fulgte den lysbrogede Kalis tempo, han lod hende bestemme farten. De havde sidste stykke tid bevæget sig langsomt fremad, men langsom var dog stadig fremad. Det så dog ud til det gik op for Kali der med det samme fik sat farten op. Eagle lod bentøjet arbejde under den enorme krop og fulgte med i hendes tempo.
Eagle var rolig i sindet, trods for hun ikke havde sagt noget der umiddelbart ville overbevise ham om hun ville droppe tanken om at opsøge denne ondskab han havde hørt ligge her. Det ville være løgn at sige Eagle slet ikke bekymrede sig, det gjorde ham. Også selvom han kun lige havde mødt denne brogede hoppe. Dog ville han ej bestemme over hende, over de veje og beslutninger hun ville tage. Han kunne ikke andet end blot at advare hende og guide. Hvilket han havde gjort et forsøg på nu.

Det morede den ældre Eagle lidt at hun tog det så letsindigt. Hendes ord fik fremkaldet end mild og venlig latter. Hun ville ikke spille med livet sagde hun, hun ville ikke opsøge ondskabet, men eventyrene. Men hvad hvis hun nu så dette som et eventyr at finde frem til denne ondskab, denne sorte magi.
"Livet er et eventyr, og når du en gang stiger af toget igen vil du have meget at kunne se tilbage på hvis du lever livet med en smule fornuft. Eventyret er allerede begyndt, et eventyr venter dig længere fremme. Du behøver ikke opsøge det for at få det, blot åben øjne. Lyt. Lad dine ben bærer dig steder hen uden dit hoved følger med og nye ting vil du opdage."

WORDS: 292

-

✥ ✥ ✥ ✥ ✥ ✥ ✥ ✥ ✥

Eagle havde ret, det vidste hun. Hun havde altid været omstrejfende, hun kendte til at bevæge sig uden mål og lade sig føre. Følge vinden, følge floden, følge indskydelserne. Det var faktisk sjældent, at Kali planlagde noget, for det meste gik hun i sin egen verden og så alt med den særlige, lidt sære tankegang, som hun havde tillagt sig efter flere år i ensomhed.
Men somme tider blev den lysbrogede hoppe rastløs, som nu i denne fremmede verden. Somme tider måtte der ske noget andet end hendes evige vandring, og det var netop det, der fik hende ud i dumdristige handlinger.

Hendes sandbrune ører vippede frem og tilbage, et fraværende smil hang om hendes mundvige, imens hun betragtede hingsten med det gyldne skind. Et kort øjeblik undrede hun sig over hans milde latter. Var der noget, han fandt morsomt?

”Dine ord er meget smukke, Eagle. Er det sådan, du vandrer?”

Hun udstødte et let suk og tog blikket fra sin ledsager. I stedet kiggede hun udover det bølgende græs, frisk og grønt i forårets komme. Hun blev aldrig træt af at betragte naturen, den ændrede sig fra sekund til sekund. Men vandet var stadig det smukkeste, konstaterede hun endnu engang, da de glasblå øjne faldt på flodens drivende vandstrømme. Altid i bevægelse, nøjagtig som hende selv.

”Hvordan kom du hertil?”

Det var en pludselig indskydelse, der fik hende til at stille spørgsmålet. Hun vidste ikke selv, hvordan hun var endt her, det var stadig en tåget erindring, som var der noget, der var blevet slettet fra hendes hukommelse. Men måske gemte hingsten på flere svar, han havde ikke skuffet hende indtil nu.

✥ ✥ ✥ ✥ ✥ ✥ ✥ ✥

River Encounters .

Temp by Melz @Caution 2.0, cyberlink, @adoxography and RPGD