I ly.

Det var faktisk kommet som en overraskelse for den sorte hoppe at tiden allerede var til at hun skulle fole. En forvirret rynken bredte sig over hendes mule og hun vandrede en anelse uroligt rundt. Selvom hun endnu ikke havde fået veer så vidste hun godt at tiden var kommet til at finde et sikkert sted at give liv. Hun havde haft det underligt under det mere af forløbet, for det hele havde virket så anderledes. Ikke mindst havde hun haft enorme humørsvinginger som havde påvirket hende i sådan en grad at hun ikke havde kunne opfatte om der overhovedet var liv inde i maven, men nu skulle det ud.
Hun havde fundet et afsides sted som var gemt væk bag klippeblokke og afskærmet fra vind og vejr. Der stod hun nu blot og gispede kort, inden hun fik sig lagt ned. Smerten skar igennem hoppen og hun næsten hamrede hovedet i jorden og fnyste svagt.

I forhold til hvad Myth ellers havde oplevet så var denne foling yderst smertefuld og hun kunne ikke begribe hvorfor. Jo vis havde tvillingernes været langvarig og hård, men ikke på samme måde. Hun fnyste igen i ren smerte og skar en pinefuld grimasse, inden hun næsten vred sig på jorden. Hun kunne ikke rigtig finde nogen form for ro, men alligevel lå der snart et velskabt hoppeføl bag hende. Myth fik sig kæmpet op i en position hvor hun både kunne se og røre den lille og gladen ville ingen ende tage da hun fik øje på at det var en smuk datter hun havde fået.
Hun slikkede hende nu ren og puffede forsigtigt til det. Selv havde hun endnu ikke genvundet nok kræfter til at hun ville rejse sig, så at føllet ikke forsøgte at rejse sig med det samme passede hende fint, men hun vidste samtidigt at de ikke måtte ligge for længe.
Myth fik sig derfor kæmpet på benene og fik sig vaklet nogle skridt væk fra datteren, mens hun fjernt stirrede lige frem.

Selvom det knapt var lyst i den fremmede verden så var det alligevel et blændende lys der mødte den lille hoppe. Kulden var næsten uudholdelig og i et kort øjeblik synes det hele at være enden, men en varme ramte hende, i form af hendes moder som nu slikkede hende ren og den tryghed som hun havde haft i tiden i hendes mave vendte nu frygteligt tilbage. Stadig kunne hun ikke helt se hvad der foregik, men hurtigt identificerende hun hendes mor som den store utydelig sorthvide plamage.
Men så forsvandt hun pludselig væk fra hende? En pivelyd som skulle forestille en kalden kom nu fra hende, og hun begyndte uroligt at rykke på sig for at forsøge at følge hende. Snart fik hun en fornemmelse af de lange ben, som hun kastede ud foran sig og forsøgte at skovle sig op at stå, men endte i stedet med at vælte på mulen. Det krævede mere koordination, og efter ganske kort tid fik det lille hoppeføl endelig styr på det der med at rejse sig op og blive stående.
Med usikre og vaklende skridt bevægede hun sig instinktiv over til sin moder, og søgte efter hendes første måltid, som hun nu grådigt smaskede i sig.

Den velkendte smasken fik den sorte hoppe til at se om på sin nyfødte datter der nu nød sit første og vigtigste måltid. Hun smilte varmt og strøg hendes blidt over ryggen. Hun faldt selv en smugle til ro i sindet. Det havde været hendes hensigt at drage til Chibale, blot for at faderen til føllet ville kunne se hende. Sandsynligheden var vel større når man befandt sig på øen hvor han var bosat, men folingen var gået igang på Enophis og et eller andet sted var Myth lettet over ikke at skulle se på ham. Han ejede hende, både hjerte og sjæl, og det var vel først nu gået op for Myth at hun blev nødt til at tage sig bare lidt sammen, for føllets skyld.
Måske at ligge noget distance mellem hende og Chibale ville være fornuftigt. Hun kunne ikke blive ved med at dvale i noget der i sidste ende ville forvolde hende smerte. Jaidev var den eneste der kendte Myth sande følelser omkring den skumle sjæl der var bosat på Chibale, faderen til to af hendes afkom. Om hun nogensinde ville kunne dele den viden med netop ham var ikke sikkert, for røre ham kunne hun knapt. Myth strøg atter sin datter og ryggen, et kærtegn hun selv længdes efter, faktisk blot en venlig berøring af den ene eller anden art.