Op igen

Åben for hvem end der kunne lyste!

Den næsten helt sorte og meget unge hoppe var igen på banen. Hun havde holdt sig for sig selv i et stykke tid. Været på sine egne eventyr, men ikke længere. Nu skulle der findes nye selskaber, nye lege kammerater. Ikke mange af de gamle havde hun set i længere tid. Ikke at hun havde ledt efter dem. Neytiri havde haft alt for travlt til det; mente hun i hvert fald selv.
Der kunne ikke være nogen tvivl om det grå sorte føl var sin egen herre, og ingen skulle belære hende om noget som helst. Naiv og dum var hun! Hun mente hun ejede alt ting og alle. Dette skulle nok komme til at koste hende problemer en dag. Nu, næppe.

Den livlige Ney bevægede sig afsted i trav, ivrig efter at opleve noget nyt. Den halv korte hale piskede bag hende, mens de lange styltede ben bag hende let over det våde græs. Solen skinnede i dag og bagte ned på den mørke pels. Det føltes rart, vinteren havde været kølig og var den stadig nogle dage; så når solen endelig var fremme og bagte på det mørke skind, føltes det blot rart.
Et lille skingert hvin lod det grå sorte hoppe føl slippe fra sin strube og hele vejen op og ud fra den lille mule hun havde. De små øre vippede frem og tilbage. I forventede faktisk der ville være nogen der ville lege med hende.

[/blockquote]

Selvom hun ikke var så gammel endnu, så havde et hvin vagt både hende og hendes moders opmærksomhed. Hvinet havde vist sig at være fra et yngre føl og derfor havde hun fået lov til at liste nærmere for at undersøge. Hendes moder opholdt sig i nærheden, men ude at syne, for det var vigtigt at Euphoria kunne lære at begå sig blot en smugle selv allerede i denne alder, selvom det langt fra var normalt. Hun hoppede let på stedet og hvinede begejstret til det gråsorte hoppeføl som stod lidt længere væk fra hende. Hun trippede let til siden, inden hun kort måtte genfinde balancen, for helt styr på de lange ben havde hun ikke endnu.

Skuffet vippede de bitte små mandelformede øre tilbage. Der havde ikke været noget lyd. Der havde ikke været nogen der svarede. Vidste de andre ikke hvem hun var? Fornærmet stampede det grå sorte føl i jorden med det ene forben. For så blot igen bagefter at få sin positive indstilling og vippede ørene frem. Var der ingen der ville underholde hende, så kunne hun underholde sig selv. Det havde hun gjort det meste af sit første år alligevel.

Tilfældet blev dog ikke sådan, for lige som Neytiri havde valgt at ville finde på noget andet dukkede et føl op i syne et stykke væk. Det grå sorte føl lyste op i smil og fik alt for travlt med at komme fremad. I en ivrig trav og med en piskende hale havde hun Ney nu kursen imod føllet. Et hvin slap hun igen og piskede afsted. Hun stoppede op da hun allerede for længst var noget langt tættere på end hvad man normalt ville sige var okay. Ney bevægede sig inden for den personlige cirkel hos alle. Hun kendte ingen grænser.
"Hej!" Udbrød hun og strakte mulen helt hen og snuste til det fremmede føl, for så drillende at nappe ud efter hende, uden at bide. Afventene på om den anden ville lege.

Det lille hoppeføl vippede en anelse forskrækket med ørerne, inden hun igen slappede af. Mor var jo i nærheden, og siden hun ikke havde grebet ind så måtte det være ok. Euphoria nippede prøvende ud efter det gråsorte hoppeføl, hvis pelsnuancer dog var langt mørkere end hendes egen. Phoria var særpræget ligesom sin moder, de delte nemlig de sirlige aftegn, på en måde. Hun tænkte dog slet ikke over det, for mor havde sagt at hun var smuk, så det måtte jo være rigtigt. Hun gjorde et kådt kast med hovedet og kastede småfnisende ud med det ene forben.

" Hej! "

Lød det muntert fra den spæde sjæl, der forsøgte sig med sit første møde med en fremmed.

Det grå sorte føl brød ud i et ivrigt og glad hvin da den anden reagerede positivt. Hun havde oplevet med to at det ikke helt var gået til held med sin overdreven måde at opsøge andre. Den ene var begyndt at skrige, tude lige frem. Og den anden skulle først lære at lege. Tanken fik hende til at fnyse kort. Men kastede med hoved og frem kom et smil igen.

"Skal vi lege?"

Egentlig ville Neytiri ikke spørge, hun mente det mere som at hun skulle lege med hende! Det bestemte hun nemlig. Dårligt var det at hun kommenderede med andre, og mente hun bestemte alt.
Men hvor skulle det grå sorte hoppe føl have lært andet fra? Hendes moder havde været væk fra hende siden Ney tog sine første opdagelser på egen hånd, siden havde hun klaret sig selv. Dem hun havde mødt, ud over den askegrå hoppe, havde været yngre end hende. Selvfølgelig havde Neytiri fået et billede i hoved af at hun kunne alt, og der med bestemte hun. Verden var hendes... troede hun i hvert fald selv.

Euphoria nikkede ivrigt til hoppen, men læste slet ikke den svagt kommanderende tone. Hun havde ikke lært at forstå sig på det endnu, men det skulle nok komme. Hun hoppede ivrigt til siden, inden hun nappede til hoppens skulder med et lille hyl. Hun sprang så frem med bukspring, og havde nær taget den på næsen, men formåede mirakuløst at holde balancen, hvor hun så kunne hoppe videre omkring den gråsorte hoppe. En perlende latter lød fra den lille hoppe, som tydeligvis havde fundet megen sjov i at hoppe rundt om hoppen med krumspring af alverdens former.

" Lege! "

Lød det begejstret fra hende og hun fortsatte sin færd omkring det gråsorte hoppeføl.

Det var lige hvad Neytiri havde håbet på, at den andet føl faktisk var med på at lege. Det frydede hende, for nu behøvede hun ikke brugen dagen i dag på at underholde sig selv. Nej, hun havde fået sig en ny legekammerat for dagen. Det glædede hende.
Det gråsorte føl havde ikke leget med andre end sig selv i længere tid. Ingen selskab fra andre. Dette kunne kun blive en god dag.

Neytriri nappede efter hoppe føllet da hun nappede efter hendes skuldre og hvinede ivrigt. For at så se på mens det andet føl hoppede rundt med krumspring om hende. Ney valgte at følge eksemplet og lavede selv et par bukkespring for hun kastede med forbenene. Hvinene sprang hun frem imod hoppe faldet for at fange hendes hale. Det gik nu ikke helt til held, men hun forsøgte igen.

Euphoria hylede nu op og sprang fremad da den anden forsøgte at fange hendes hale, efterfulgt af en perlende latter. Hun lod sig dog ikke give og forsatte blot med at tulre rundt om hoppen med sine krumspring. Hun var ikke helt sikker på hvad leg egentlig var for noget, men det her morede hende så det måtte være tæt nok på. Hun klukkede nu let over at den gråsorte hoppe ikke kunne fange hendes lille hale som nærmest bare var en stump sat fast på hendes bagpart. Den ville dog vokse sig lang og silkeagtig, måske. Men eftersom hun endnu havde til gode at møde sin Papa så vidste hun kun at se var sådan at hendes moders så ud.
Euphoria hylede nu på ny, da noget nu fangede hendes hale og hun forsøgte at dreje rundt og nappe sig fast i den gråsorte hoppe. For sådan legede man åbenbart.

Da det endelig lykkes for Neytiri at få fat i den lille halestump, efter en del forsøg, holde hun fat. Hun havde fanget den anden på denne måde, og fandt en hvis morskab i det; speciel nu hvor hun forsøgte at fange hendes hale. Neytiri viftede lidt med den for at drille, eller mere for at gøre legen mere interessant. Hun ville i hvert fald ikke gøre det nemt.
Ney grinede, en latter helt nede fra maven, og fandt dette ganske underholdende. Nu havde hun ikke haft meget at give sig til de sidste par dage, og længslen efter selskab havde været en del større end hun havde regnet med- der ved fandt hun dette langt mere behageligt end hun havde regnet med.

Det grå sorte føl havde i lang tid klaret sig selv, egentlig var det aldrig gået helt op for hende at hun var blevet væk fra sin moder. Hun havde en dag valgt at tage på eventyr og var aldrig vendt tilbage til der hvor hun forlod sin moder. At hendes moder var forsvundet fra Andromeda vidste hun ikke; Neytiri var slet ikke klar over at hun var helt alene. Hun var blevet meget selvstændigt, meget hurtigt.

Euphoria slap et hyl da den gråsorte hoppe endelig fangede hendes hale og hun trippede let frem, inden hun hapsede ud efter hoppens. Hun kunne ikke fange den, for hun var endnu ikke helt foldet ud. Hun var trods alt ikke ret gammel og de lange ben føltes stadig ustabile. Hun fandt det dog stadig morsomt at lege med hoppen og hun lo derfor mindst lige så meget som den unge hoppe. Hun forsøgte atter at fange hendes hale, uden meget held.

Neytiri holdt et fast tag i halen på dagens underholdning, hendes nye legekammerat. I mundvigen stak nogle så stive totter af hår fra hoppeføllets hale ud, og fik det til at ligne at Neytiri havde vokset sig et skæg. En ganske morsomt syn. Ivrigt piskede den grå sorte Ney med sin egen hale, blot for at forhindre selv at blive fanget.
Dette havde været underholdnings momentet i et stykke tid, men for det ikke blev for ensformet fik den livlige hoppe en ny idé. Straks slap hun halen på føllet så hun igen var fri fra hendes greb, alt imens hun stadig grinede. Latteren kom helt nede fra maven og var fyld med glæde og ungdom. En sand latter der kun kunne smitte af.

"Skal vi løbe om kap?"

Afvetende stod det gråsorte føl nu klar med forbenene spredt lidt fra hinanden, hoved sænket lidt mod jorden, ørene spidset helt frem. Ja hun var klar til at springe frem i en ivrig galop. Bagbenene blev spændt og hoppet fremad var lige på nippet. Hun ventede blot på den anden ville være med.

Euphoria var på nippet til at tippe over på næsen da den anden slap hendes lille hale. Hun kunne dog ikke lade være med at grine af den anden nye skæg og det var tydeligt at latteren var smittet af på Euphoria. Føllets næste spørgsmål forekom hende noget ukendt og hun tiltede hovedet spørgende på sned, indne hun så tilbage ind blandt træerne, afventende, inden hun smilende vendte hovedet mod hoppen og sprang frem i et lidt kluntet hop og begyndte at løbe. Euphoria var endnu ikke helt så hurtig på benene endnu, men for hvert skridt hun tog gik det langsomt hurtigere og hurtigere, men det var klart at den anden ville kunne løbe så let som ingenting fra hende. Hun havde trods alt længere ben og havde haft længere tid til at øve sig i, men det var ikke noget der generede Euphoria, hun fandt bare faktummet at løbe rigtig sjovt og underholdende.

Først så det ud til i Neytiris øjne, at den anden ikke vidste hvad det ville sige, at løbe om kap. Men hurtigt måtte den grå sorte tage det i sig igen, for lige som Ney havde rettet sig lidt op igen var den anden sprunget frem i en kluntet galop. Ney rynkede på den lille mule, men kom sig hurtigt over at hun var blevet snydt og sprang så an i galop, og det var med fuldskrue fra start af.
Ney løb ofte omkring, dette gav hende en fordel. Den største fordel var dog at hun var ældre! Ney var godt og vel et stort føl, tæt på at være plag. Hun var i vokse alderen, hvilket gjorde at hendes bagparti nu var højere end forpartiet. Forfærdeligt så det ud, men var end ikke noget hun tænkte over endnu. Det ville først komme senere.

Med halen hævet og et kast med hoved nåede hun op bag ved det andet føl. Et drilsk nap gjorde Neytiri ud efter bagpartiet på sin lege kammerat, blot for at understrege at nu var hun altså her.

Euphoria begyndte hurtigt at grine igen. En perlende latter der kom fra føllet som ikke helt havde hittet ud af at bruge de lange stænger endnu. Hun hylede og højt op da hun blev revet ud af sine tanker da den ældre nappede hende bagi og gjorde en helt akrobatisk spjæt, inden hun endte med at få viklet sig ind i sine egne forben og slog derfor en ganske nydelig kolbøtte inden hun sad stille på jorden og så et øjeblik helt betuttet ud, inden latteren igen skød op fra den lille brystkasse. Dog blev hun stadig siddende for hun skulle lige have viklet sine forben ud af hinanden.

Neytiri havde ikke forventet, at hendes uskyldige nap til den andens bagpart ville udvikle sig et lille stunt. Selv havde hun prøvet noget lignende, det med at vælte forover skøvle rundt og ende helt betuttet på bagparten.
Den grå sorte havde nåede at hoppe hen over føllet, hun ville aldrig have noget at stoppe, og havde hun forsøgt så havde det ikke endt helt så godt. Heldvis var Neytiri langt om længe begyndt at bruge en sin hjerne lidt oftere, og netop nu reagerede hun hurtigt.
Let og elegant landede hun igen og fik snorret sig rundt og så nu på det betuttede ansigt hendes legekammerat havde fået. Ney stræk kort mulen imod hende, blot for at sikre sig hun nu var okay; men da hun udbrød i latter, kunne Ney ikke få hoved hurtigt nok til sig. Selv begyndte hun at grine.