Post by Ariel on Sept 25, 2014 14:41:20 GMT 1
Ariel lagde sit fintformede hoved let på sned, mens hun opmærksomt lyttede til ham der nu var bjerghingsten. Et mildt smil udfoldede sig hurtigt som reaktion på hans ord.
En let, blød brummen undslap hende, det lød nærmest tankefuldt mens hun betragtede ham med sine gyldne øjne. Hun kendte egentlig ikke meget til ham, men alligevel følte hun at hun kendte ham. Dem hun mødte opfattede hun sjældent som fremmede, men Djange var hun stødt på flere gange nu og hun var lige nysgerrig og begejstret hver gang. Hun håbede oprigtigt at de ikke ville blive væk fra hinanden, sådan som man ofte blev i Andromeda hvor der kunne gå måneder mellem gensynet med tidligere kendte sjæle.
Så var det som om hun pludselig livede op. Vejret var skønt omkring dem, himlen blå og græsset grønt, og nu kunne den askegrå altså ikke stå stille ret meget længere. Det hele udløste en trippen hos den letfodede danser, efterfulgt af et energisk prust.
word count 194”Bilder dig ind? Dette.. Lys kom til dig, du må være den eneste som kan klare den opgave du fik,”
En let, blød brummen undslap hende, det lød nærmest tankefuldt mens hun betragtede ham med sine gyldne øjne. Hun kendte egentlig ikke meget til ham, men alligevel følte hun at hun kendte ham. Dem hun mødte opfattede hun sjældent som fremmede, men Djange var hun stødt på flere gange nu og hun var lige nysgerrig og begejstret hver gang. Hun håbede oprigtigt at de ikke ville blive væk fra hinanden, sådan som man ofte blev i Andromeda hvor der kunne gå måneder mellem gensynet med tidligere kendte sjæle.
Så var det som om hun pludselig livede op. Vejret var skønt omkring dem, himlen blå og græsset grønt, og nu kunne den askegrå altså ikke stå stille ret meget længere. Det hele udløste en trippen hos den letfodede danser, efterfulgt af et energisk prust.
”Vil du spadsere en tur med mig, Djange?”
