|
|
Post by Deleted on Jul 27, 2014 23:20:27 GMT 1
THORONDOR
Alle var forskellige; nogle elskede sommeren, andre vinteren. Nogen havde skind sorte som natten, mens andres var gyldne som solen og endnu andre så blege som månen. Om man holdt af sommerens hede, efterårets regn, vinterens kulde eller forårets lys var helt op til en selv, præcis som alt andet var. Alle var forskellige og alle havde deres egne ønsker til, hvordan verden skulle være. Og alligevel kunne man ikke undlade at undre sig over, hvem der dog kunne holde af bestemte ting. Når det gjaldt Andromedas sommerhede, så gjorde en bestemt, gylden hingst mere end at undre sig; han var næsten frustreret over det til tider, men kom dog alligevel gennem dagen uden de mørkeste tanker omkring det.
De fleste dage søgte han skygge under træerne, som også havde deres hjem i Andromeda. Enophis havde en god mængde af dem, så det var egentligt intet problem, for græsset voksede også under kæmpernes skygger. Alligevel var dagens vejr mere end velkommen hos Thorondor; det havde været i luften hele morgenen, men først nu hvor solen stod på det højeste, havde skyerne rigtigt vist sig og der var ingen tvivl længere; Andromeda havde regn i vente.
Det begyndte på et øjeblik. Dråberne hamrede ned over landet og det virkede mest af alt, som om skyerne blot skulle af med det hele, så de kunne komme videre. Efter et stykke tid stoppede den hårde regn da også, men frem for at forsvinde helt, overtog en blidere regn og først nu trådte hingsten ud fra sit ly under træerne; han var godt våd på trods af det, men det generede ham ikke. Når regnen først forsvandt igen, så ville han tørre helt på ingen tid; indtil da ville han dog nyde den i fulde drag. Et næsten saligt smil smøg sig om hans mule i det han hævede sin grove mule mod himlen og lukkede øjnene.
Hvem pokker kunne foretrække sommerheden over dette?
|
|
