|
|
Post by Titan on Jan 30, 2015 0:05:28 GMT 1
Evening exploring
words: 253 | tag: Tsavani
♣ Hoppens had lyste ud af øjnene på hende, men det var langt fra nok til den sorte Titan ville lade hende slippe. Som sådan var det jo heller ikke ondskabsfuldt ment. Det var leg der langsomt havde udviklet sig til noget mere alvorligt. Dog stadig leg i den sortes sind. Han hev hovedet op ved hendes ord. Bæst? den var ny. Det lå i hans gener at dominere. Han var trods alt søn af en leder, selvom han ikke kendte til sin far. Godt nok ville hans bror Arc havde været den der skulle have overtaget faderens plads, men denne Arc var ikke længere blandt de levende. Titan kunne heller ikke længere overtage pladsen, med mindre han fandt en måde at komme tilbage på. Men hvorfor dog det når nu han havde det så fint her. Her kunne han også sagtens selv samle en lille flok af hopper - eller snuppe Teylar fra den brogede. Alt hvad det krævede var bare en smule svaghed.
Bare for at trodse hoppens ord tog Titan endnu et skridt fremad, meget tydeligt for at provokere, for hans hov blev placeret mod jorden en smule hårdere end normalt. Men han stoppede ikke der. Han fortsatte fremad mod hoppen, men også for at søge rundt om hende og mod hendes bagpart igen. Ikke tale om at han var færdig med at prøve. Han var stædig og gav ikke op når først han havde sat sig for noget - og der skulle lidt mere til end bare en hidsig hoppe.
55
|
|
|
|
|
Post by Tsavani on Jan 31, 2015 22:44:12 GMT 1
Title: Evening exploring Words: 160
Et dybt fornærmet fnys forlod hendes mule, da hingsten fuld af provokation valgte at ignorere hendes ord og træde et skridt fremad. Hun stampede advarende med det ene forben i jorden, alt imens hendes ører lå klistret til nakken. Hingsten satte nu frem i skridt og fortsatte rundt om hende. Hans kurs var atter rettet mod hendes bagpart. Hun kastede atter kroppen til siden med et skingert hvin, så de nu stod med front til hinanden igen. Havde denne hingst ikke hørt hendes ord eller hvad? Nu hun tænkte over det, havde hun faktisk ikke hørt ham sige så meget som ét ord gennem hele deres møde. Mon han overhovedet forstod sproget? Det havde hun dog ikke tænkt sig at tage hensyn til, for hun var vred på ham og ville have ham til at fatte budskabet ligemeget hvad! Hun blottede arrigt tænderne og snappede advarende ud i luften.
„Hørte du mig ikke, hingst? Du holder nallerne for dig selv!"
|
|
|
|
|
Post by Titan on Feb 2, 2015 23:32:35 GMT 1
Evening exploring
words: 204 | tag: Tsavani
♣ At hoppen endnu en gang kastede bagparten væk fik ham stadig ikke til bare at stoppe. Han vidste jo ikke det var forkert at gøre. Det virkede ganske naturligt for ham, og han handlede jo efter sine instinkter. Hoppens blottede tænder tog han heller ikke som en advarsel som de fleste andre ville gøre. Han langede dog ud med det ene forben i retningen af hende, mens han endnu fortsatte frem og forsøgte at søge om bag hende. Han hørte hende udmærket godt, men det var som om han ikke gad at forstå ordene. De var ikke så vigtige nu. Hans skridt var dog ikke hidsige, men han dansede næsten hen over jorden, så alle musklerne arbejdede under det sorte hårlag. Nakken knejsede han igen, og lod en brummen lyde. En hingstet, halvt dominerende og på en måde lokkende. Mulen strakte han dog frem mod hende da han endnu en gang kom nærmere, og de grønne øjne forlod hende stadig ikke. De var konstant fastholdt på hoppen.
4
|
|
|
|
|
Post by Tsavani on Feb 7, 2015 21:05:17 GMT 1
Thread: Evening exploring Words: 191
Denne uforskammede hingst ignorerede fuldstændigt hendes ord - ja, end ikke hendes advarsel lyttede han til. Hun kunne ikke bedømme, om denne hingst var vildt provokerende og nød at tirre hende, eller om han rent faktisk virkelig ikke forstod et ord af, hvad hun sagde. Det var svært at vide, når hun ikke havde hørt ham sige et ord gennem hele deres møde. Hun kunne reelt ikke se, om han var ved sine fulde fem eller ej. Måske havde han en eller anden psykisk sygdom, der gjorde ham underudviklet eller tilmed mindre bemidlet? Ja, det måtte være den eneste forklaring - for hun kunne godt nok ikke forstå, hvordan nogen ellers ville kunne være så dumme og uvidende, medmindre de selvfølgelig spillede sådan med vilje? Hun var forvirret og gad ikke at være med i denne grænseoverskridende leg længere... Så da han for 117. gang nærmede sig hende, begyndte hun bare at gå. Hun svirpede irriteret med halen, smækkede ørerne i nakken og ignorerede den provokerende hingst fuldstændigt. Hvis hun fortsætte sådan, ville han forhåbentlig miste interessen for hende på et eller andet tidspunkt...
|
|
|
|
|
Post by Titan on Feb 7, 2015 21:38:35 GMT 1
Evening exploring
words: 270 | tag: Tsavani
♣ Det var godt nok ikke fordi Titan ikke fattede hvad man sagde til ham. Eller - jo, engang imellem var det, men ikke denne gang. Det var stadig lugten fra hoppen der trak i den stakkels hingst, som gjorde det næsten umuligt for ham at fokusere på noget som helst af det hun sagde. Det hun sagde røg på en måde bare ind af det ene øre og ud igennem det andet, for han var allerede opsat på at få sin vilje.
Da hun begyndte at gå, med halen svirpende efter sig, fulgte Titan hende med blikket. Han blev dog ikke stående mange sekunder før han fulgte efter som om et usynligt bånd bandt dem sammen. Det var måske også præcis sådan man kunne beskrive lugten. Titan gjorde nogle kast med hovedet som for at ville have hoppens opmærksomhed, have hende til at stoppe igen, men han var ikke sikker på hun havde tænkt sig at blive. Det var som om legen var ovre for hendes vedkommende. Som om hun var blevet for voksen. Han var i hvert fald også selv voksen, og han havde heller ikke intentioner om at holde legen kørende. Han satte farten op til han nåede halvt op på siden af hende, og gav sig til at søge ind mod hende, som for at ville skubbe hende lidt ud af kurs. Hans skridt blev en eller anden forkludret pærevælling, bare for ikke at skvatte over sine egne ben, da han endnu engang forsøgte at klatre op på hoppen. Mange ting kunne man sige om ham, og stædig ville være et ord alle kunne blive enige om.
25
|
|
|
|
|
Post by Tsavani on Feb 13, 2015 9:39:19 GMT 1
THREAD: Evening exploring WORDS: 294
Da hun irriteret skridtede væk fra hingsten, nåede hun lige at få et håb om, at han havde fattet budskabet og havde i sinde at blive stående. Men ak nej, der gik ikke mere end et par sekunder, før den smertefulde lyd af hingstens hovskridt atter nåede hendes ører. Hun smækkede dem ned i nakken og bed frustreret ud i luften foran sig. Hvad skulle hun dog gøre for at slippe af med denne satan?! Ud ad øjenkrogen kunne hun skimte, hvordan han kastede med hovedet, tilsyneladende for at fange hendes opmærksomhed. Det var dog ikke noget, hun havde tænkt sig at give ham! Desværre virkede hendes mangel på opmærksomhed ikke det mindste, for nu begyndte hingsten at sætte farten op, og med sine slanke og hurtige ben nåede han hurtigt op på siden af hende. Men han nøjedes skam ikke med at gå ved hendes side, nej, han skulle også lige provokere hende ved at søge ind mod hende, som prøvede han på at skubbe hende ud ad kurs. Hans skridt var så klodsede, at han skvattede over sine egne ben - det fik ham dog ikke til at stoppe, og nu prøvede han endnu en gang at klatre op på hende.
Hendes grænse var i den grad nået nu! Hun ville ikke finde sig i mere fra denne tosse af en hingst! Hun svirpede hårdt med halen og forsøgte at ramme hans hoved med den, inden hun stoppede op. Hun stod helt stille og samlede kræfterne under sig, inden hun svang sin krop op i et højt bukkespring. Hun vendte rundt i luften, så hendes bagpart nu var vendt mod ham, og i lynhurtige bevægelser fyrede hun tre kraftige spark efter ham med sine bagben. Nu skulle denne hingst saftsuseme lære nogle manerer!
|
|
|
|
|
Post by Titan on Feb 14, 2015 16:02:10 GMT 1
Evening exploring
words: 261 | tag: Tsavani
♣ Titan var udmærket klar over at hopper sagtens ville kunne finde på at losse ud efter ham, og han havde ikke tal på hvor mange gange det var sket. Hverken i alt eller bare fra denne hoppe. Han kunne dog ikke lade det ligge. Det trak i ham og det var den stædighed der så ofte havde bragt ham i problemer der blev ved med at hærge ham. Da hun slyngede bagparten i hans retning blev hans ører tippet fremad i en kort glæde for måske havde hun overgivet sig? Det blev dog til en kort en af slagsen for hendes baghove kom flyvende ud i hans retning, og ikke engang lavt. Hurtigt som en snog måtte han adræt kaste sig til siden for ikke at ende med nogle alvorlige skavanker, men han undslap dog ikke det første spark. Det fik ham til at lægge ørerne helt ned i nakken. Tåbelige hoppe. At hun troede det ville hjælpe hende... Hah! Om han så skulle vente til hun blev træt ville han ikke give op. Et bid blev sendt ud i retningen af hoppens ene side da han endnu en gang søgte hen til hende, men han var færdig med at lege flink. Hidsighed var begyndt at vise sig endnu tydeligere hos den sorte hingst, og for hver gang en af hans hove blev placeret på jorden var det næsten et halvt stamp. Hans tænder forsøgte at lukke sig omkring hendes man, lige hvor den begyndte ved ryggen. Om han så skulle tvinge hende til at stå stille måtte det blive sådan.
31
|
|
|
|
|
Post by Tsavani on Feb 15, 2015 0:37:38 GMT 1
THREAD: Evening exploring WORDS: 387
Det irriterede hende noget så grusomt, at denne hingst tilsyneladende var smidig og lynhurtig i sine bevægelser - fuldstændig lige som den sorte snog af en hoppe, hun havde mødt tidligere. Når hun tænkte over det, mindede de egentlig ret meget om hinanden de to. De var begge to sorte som natten og sygeligt irriterende.
Den sorte hingst veg smidigt til siden, men hun nåede heldigvis at få affyret ét velplaceret spark lige mod ham. Et smørret, veltilfreds smil bredte sig om hendes mule. Dette skulle nok lære denne klæbende tæge af en hingst, at han skulle holde sig væk fra hende!
Til hendes store ærgrelse virkede det dog ikke alligevel. I stedet søgte han endnu en gang mod hendes side, men denne gang nøjedes han ikke bare med at være nærgående og provokerende...
I stedet bed han ud efter hende. Hans tandsæt lukkede sig sammen om hendes nakke og tvang hende til at stå stille. Hun hvinede smertefuldt og vendte det hvide ud ad øjnene, da hun ikke kunne gøre andet end at forholde sig i ro - jo mere hun bevægede sig, des mere ville det gøre ondt. Hun blottede arrigt tænderne af hingsten og snerrede hidsigt. Nu var denne her situation ved at være for meget! Kunne hun ikke engang få lov til at gå i fred?! Hvorfor ville han ikke lade hende være?! Tidligere i deres møde havde hun ikke været det mindste bange for ham, da han ikke havde virket som en aggressiv type - mere en ungdommelig sjæl, der ikke havde lært, hvor grænserne gik, og derfor prøvede én af hele tiden.
Men noget ved hans adfærd havde ændret sig. Han var ikke længere blot en ung og irriterende snothvalp, nej, han havde hende i sin magt nu - og hun kunne ikke gøre andet end at stå stille og håbe, at han ville lade hende slippe helskindet igennem dette.
Hendes flanker hævede og sænkede sig, da hun trak vejret i hurtige og ophidsede stød. Sveden var så småt begyndt at pible ned ad hendes krop, da situationens alvor gik op for hende. Hun stirrede på hingsten med et dræbende blik i de kølige, blå øjne. Ligegyldigt hvor sort det så ud for hende, ville hun aldrig nogensinde føje andre for at slippe ud af en ubehagelig situation. Det var alt eller intet for hende.
|
|
|
|
|
Post by Titan on Feb 16, 2015 16:43:57 GMT 1
Evening exploring
words: 258 | tag: Tsavani
♣ Hoppens spark havde ramt ham i skulderhøjde, og selvom det gjorde ondt var det ikke noget Titan viste udadtil. Den slags havde han lært at omsætte til stædighed og hidsighed fra han var helt lille. Så længe adrenalinen pumpede rundt i kroppen på ham, ville han ikke mærke smerte med fuld styrke - det ville til gengæld ramme når han engang faldet ned igen. Den tid, de sorger.
Hoppens hvin fik Titan til at smække ørerne i nakken et kort øjeblik. Hun var jo selv ude om det - det mente han i hvert fald. Det var jo heller ikke fordi han var ude på at være ondskabsfuld, men ene og alene fordi han lod sig styre af instinkt. Det lå i ham, det trak i ham, og han kunne ikke bare ignorere det.
Da hoppen stod stille frydede Titan sig endnu en gang. Han håbede vel egentlig på hoppen havde givet efter og givet ham hans vilje. Den pjuskede vinterpels var ikke længere så pjusket som den havde været, for varmen havde fået pelsen til at lægge sig mere ind til kroppen og klistre. Dog var han langt fra lige så skindende svedig som når han havde været ude på de lange ture.
Med et par små stejl satte han af for endnu en gang at prøve på at klatre op på hoppen. Han slap sit tag ved hendes man, men kun for at ville have endnu bedre fat. Selvom hun var højere end ham, så afholdt det ham ikke fra at prøve på at bedække hende.
36
|
|
|
|
|
Post by Tsavani on Feb 20, 2015 19:45:38 GMT 1
THREAD: Evening exploring WORDS: 257Hendes gyldne ører var klistret ned langs nakken, og hendes hvide tandsæt var helt blottet. Hendes kraftige krop dirrede af raseri, og den cremefarvede hale piskede ophidset bag hende. Hun brød sig ikke om denne situation og ønskede blot at komme ud af den så hurtigt som overhovedet muligt!
Hun åndede lettet op, da den dumme hingst endelig slap sit tag i hendes nakke igen. Men den lettede tanke forsvandt hurtigt igen, da han blot havde sluppet sit tag for at kunne få endnu bedre fat. Hans tænder sad nu endnu bedre fast om hendes man, og det begyndte at gøre ondt. Hun hvinede hidsigt og piskede hysterisk med halen. Hvad skulle hun dog gøre for at få ham til at give slip?!?!
Pludselig begyndte han at stejle gentagende gange og prøvede atter at klatre op på hende. Hun hvæsede olmt af ham og kneb aggressivt øjnene sammen. Med en kraftanstrengelse rejste hun sig op på sine bagben. Hvis hun var heldig, ville det få ham til at slippe sit tag i hende, og hvis ikke ville han følge med hende op, indtil han ikke kunne nå længere - han ville blive nødt til at slippe på ét eller andet tidspunkt, da hun var en del højere end ham. Hun ignorerede smerten i nakken så godt som muligt. Hvis han valgte at følge med hende op i luften, ville det blive en smertefuld fornøjelse for hende - men den måtte hun så tage med. Hun var desperat og villig til at gøre alt for at få ham ned nu! |
|
|
|
|
Post by Titan on Feb 25, 2015 11:40:52 GMT 1
Evening exploring
words: 257 | tag: Tsavani
♣ Hoppens hidsighed tog Titan sig ikke ret meget af. Hun havde jo selv været ude om det efter hans mening. Han opgav stadig ikke sit forsøg og havde slet ikke engang i tankerne at opgive. Det var nok også mere ved at være hen i retningen af princip frem for sjov, selvom den unge hingst endnu ikke helt forstod alvoren af situationen. Han fulgte trods alt bare sine instinkter - og han gjorde som regel som det passede ham. Det var nok også en af grundende til at så mange altid gjorde et forsøg på at sætte ham på plads, men på grund af hans manglende forståelse, aldrig rigtig havde lykkedes. Flere at de små fights havde været en grad mere alvorlige end denne, og som regel var det endt med at både ham selv og andre havde stået pustende tilbage uden egentlig at ville opgive.
Da hoppen rejste sig på bagbenene blev det svært for Titan at holde fast. Hans tænder gled langs det stykke han havde fat i, indtil det eneste hans tænder bed omkring, var en tot man. Han slap dog ikke af den grund, men lod sig blive trukket med op. Han hang sig vel nærmest i hendes man fordi han selv var en anelse mindre end hende, og et var jo også hans måde at prøve på at få hende til at stoppe med det pjat på. Det var nok lige så meget et forsøg på at knække den stædige hoppe nu, som et forsøg på rent faktisk at få sin vilje.
40
|
|
|
|
|
Post by Tsavani on Mar 8, 2015 11:32:32 GMT 1
THREAD: Evening exploring WORDS: 234Til hendes store ærgrelse gav hendes forsøg på at ryste ham af sig intet held. Den provokerende hingst valgte nemlig at blive hængende og lade sig føre med op i luften. Hun skar en grimasse af smerte, da hans tænder gled langs hendes skind, indtil de til sidst kun havde fat i en tot af hendes man. Hingsten valgte ikke at slippe sit tag i hende af den grund, og derfor gled han med op i luften sammen med hende. Det meste af hans vægt hang nu i det ene stykke af hendes man, og smerten var ubeskrivelig. Hun vendte det hvide ud af begge øjne og hvinede højt og skingert af smerte.
Panikken spredte sig i hende. Hingstens vægt trak i hendes man, hvilket gjorde ubeskrivelig ondt i den hud, som manen sad fast i. Det stod klart for hende, at dette bæst af en hingst ikke havde tænkt sig at give slip på hende foreløbig. Hvad søren skulle hun gøre? Smerten blev ved med at gnave i hendes nakke, og det så ud til, at hendes eneste måde at slippe af med hingsten på ville være, hvis totten af hendes man, han havde fat i, knak af. Hun måtte have ham til at stoppe nu, og i ren desperation valgte hun at ændre sin taktik.
„Vil du ikke nok slippe mig? Det gør ondt..." bad hun ham med en grødet stemme. |
|
|
|
|
Post by Titan on Mar 9, 2015 16:54:08 GMT 1
Evening exploring
words: 257 | tag: Tsavani
♣ Godt nok var hoppen højere end ham, men det gjorde ikke han gav op. Han hang i, og nægtede at slippe. Der var flere grunde til det. Hendes hvin fik ham heller ikke til at slippe. Han ignorerede det nærmest. Så det bare som en irriterende lyd der kom fra hende. Hun var selv ude om det i hans hoved.
Da han fik mulighed for det gav han sig til at tygge i den tot han havde, for at finde et sted der var bedre at have fat i, som ikke kun var man. Ikke tale om han havde tænkt sig at slippe. Hun var en af hans hopper, og hun havde bare at gøre som han ville have hende til - det sagde hans stædighed i hvert fald. "Giv mig en god grund" sagde han så, dog mumlende fordi hans kæber stadig gabte over hendes skind og man. Noget for noget var det han selv gik efter. Havde hun ikke sat sig sådan imod havde hun nok heller ikke haft ondt nu. Det mente han ikke selv han kunne beskyldes for. Det var jo også hende selv der havde rejst sig på bagbenene mens han havde fat. Han gav et enkelt fnys fra sig, men han spildte ikke tiden med bare at stå stille, men gav sig bare til endnu en gang at forsøge at klatre op på hende, med sin vægt hvilende på hende. Hun var trods alt en stor hest i forhold til ham, så i hans hoved kunne hun sagtens holde til det.
16
|
|
|
|
|
Post by Tsavani on Mar 19, 2015 20:40:23 GMT 1
THREAD: Evening exploring WORDS: 304Hun havde sådan håbet, at hendes skift af taktik ville have en indvirkning på ham, men ak nej... I stedet kunne hun mærke, at han tyggede lys i hendes hårtot for at få bedre fat. Hun vendte det hvide ud af øjnene og prustede uroligt. Smerten var ikke til at holde ud, og hun ville for alt i verden ikke miste en tot af sin smukke man! Da han bad hende om at give hende en god grund, kom hun af ren refleks til at himle med øjnene. Gud, hvor var han dog provokerende! Hun svirpede irriteret med den lyse hale bag sig. Hvorfor kunne han dog ikke bare få ind i sin lille knold, at han skulle lade hende være?!
Hun sukkede tungt og en smule opgivende. „Fordi jeg siger til dig, at det gør ondt... Det er ikke pænt at behandle andre sådan."
Hingsten blev tilsyneladende utålmodig, for i det samme gav han et fnys fra sig og forsøgte så for 117. gang at bestige hende. Hun kunne mærke, at han lagde alt sin vægt mod hendes krop, men hun var heldigvis stærk nok til at stå imod. Hun tænkte, så det knagede, for at finde en ny måde at slippe af med denne satan på. Hun ville for alt i verden ikke have ham op på sig, så hun valgte atter en gang at ændre taktik fuldstændigt. Hun lagde alt sin vægt mod ham og var ligeglad med, hvor hun fik skubbet ham hen. I den samme bevægelse bøjede hun knæene under sig og fik på den måde lagt sig ned på jorden, inden han kunne nå at gøre noget. Nu lå hun så dér og kiggede op på ham med uskyldige øjne. Forhåbentlig ville hun ikke være så spændende for ham at klatre op på, når hun bare lå ned... |
|
|
|
|
Post by Titan on Mar 25, 2015 10:05:03 GMT 1
Evening exploring
words: 168 | tag: Tsavani
♣ Han var da fuldkommen ligeglad med om det gjorde ondt eller ej. Det var hende der havde startet - og det vidste han, for han gjorde aldrig noget ved andre der gjorde ondt, før de havde gjort noget ved ham der gjorde ondt. Da hun fik smidt sig på jorden stod han og gloede ned på hende, skeptisk, og afgav et lille irriteret fnys. Han så dog sig selv som vinder, for hun var den der lå på jorden. Han gav sig til at kredse omkring hende, men var dog påpasselig med ikke at komme for tæt på hendes hoved, for ikke at risikere hun hukkede ud efter hans ben, for han vidste godt hvor skidt det kunne være. Hans ører var stadig smidt i nakken og arrigheden gnavede stadig i hele hans krop. Åndssvage hoppe. "En eller anden dag, hoppe. En eller anden dag mødes vi igen." sluttede han af med et fnys, og et alvorligt blik i de grønne øjne før han vendte sig om og gik.
// Out
62
|
|
|
