Post by Tsavani on Apr 16, 2015 18:56:21 GMT 1
Evening exploring
_____________________________________________________________________
_____________________________________________________________________
Hvis ikke hun havde været så hidsig og desperat, ville hun have været brast i latter af det blik, hingsten havde i øjnene, da han stod og gloede ned på hende. Dette var nok ikke en handling, han havde regnet med! Et triumferende blik viste sig i hendes øjne, men det var så småt, at det var usynligt for det blotte øje - hun passede nemlig meget på at gøre det mindste, der ville provokere denne hingst og tænde ham af. Lige nu ville hun gerne have, at han gik sin vej, koste hvad det koste ville - og så ville det ikke ligefrem hjælpe at give ham en grund til at blive.
Han var tydeligvis ikke tilfreds med den drejning, situationen havde taget, hvilket han gav udtryk for med et irriteret fnys. Han begyndte nu at kredse om hende som et eller andet glubsk rovdyr, men hun blev upåvirket liggende. Lige nu handlede det blot om at forholde sig så passiv som overhovedet muligt, så hingsten forhåbentlig ville miste sin interesse og lade hende være i fred.
Endelig syntes hendes forsøg at give pote, for hingsten fik tilsyneladende nok nu og vendte sig endelig om. Hans trussel om, at de en dag ville mødes igen, ignorerede hun blot. Han var så godt på vej væk nu, og det ville hun ikke risikere at ødelægge ved at komme med et provokerende svar. Hun blev derfor liggende på jorden og rejste sig først op igen, da den sorte slange var helt ude af syne. Så kom hun på benene med et suk og rystede det ru sand ud af sin pels, inden hun langsomt begyndte at vandre tilbage mod sin bror. Han måtte være ved at blive bekymret over, hvorfor hun ikke var kommet tilbage. Det var alt sammen den dumme hingsts skyld! Hun håbede ved Gud aldrig, at hun skulle se ham igen...
Tag: Titan | Wordcount: 311
Han var tydeligvis ikke tilfreds med den drejning, situationen havde taget, hvilket han gav udtryk for med et irriteret fnys. Han begyndte nu at kredse om hende som et eller andet glubsk rovdyr, men hun blev upåvirket liggende. Lige nu handlede det blot om at forholde sig så passiv som overhovedet muligt, så hingsten forhåbentlig ville miste sin interesse og lade hende være i fred.
Endelig syntes hendes forsøg at give pote, for hingsten fik tilsyneladende nok nu og vendte sig endelig om. Hans trussel om, at de en dag ville mødes igen, ignorerede hun blot. Han var så godt på vej væk nu, og det ville hun ikke risikere at ødelægge ved at komme med et provokerende svar. Hun blev derfor liggende på jorden og rejste sig først op igen, da den sorte slange var helt ude af syne. Så kom hun på benene med et suk og rystede det ru sand ud af sin pels, inden hun langsomt begyndte at vandre tilbage mod sin bror. Han måtte være ved at blive bekymret over, hvorfor hun ikke var kommet tilbage. Det var alt sammen den dumme hingsts skyld! Hun håbede ved Gud aldrig, at hun skulle se ham igen...
(Tsavani out. Tak for tråden n.n)
_____________________________________________________________________
Tag: Titan | Wordcount: 311
