Post by Deleted on May 8, 2015 22:51:15 GMT 1
Noami var overvældet over lyset. Aldrig havde hun set noget lignende! Selv ikke, da hun ankom til dette land havde hun set noget lig, hvad hun nu så. Det var utroligt. Men dog vidste hun, at dette havde noget med dette lys Eagle havde snakket om. Tænk at Eagle havde oplevet sådanne vidunder i den lange periode hun var i sit deprimerede hjørne! Hun kunne ikke andet end føle sig i respekt for sin champagne farvede ven, til trods for, at hun havde set dem som ligeværdige.
Hun lyttede til lysets stemme og måtte da også indrømme, at hun selv var beæret over, at dette lys tiltalte dem så fornemt. Hun var splittet imellem hvad hun skulle gøre, så hun svarede først, da lyset henvendte sig direkte til hende. Tiltrods for, at hun ikke var sikker på, at hun forstod det.
"Ej ved jeg, hvad jeg skal forvente og hvad jeg i givenfald skulle fortvivle. Jeg vil vente i spænding og tålmodighed på den dag, De opsøger mig, for mine spørgsmål er mange. Ej vil jeg fortvivle."
Og så var det ovre. Noa var ikke engang sikker på at det overhovedet var sket!
Hun så på Eagle, da han henvendte sig til hende. Hun smilte let med et forundret udtryk i de isblå øjne.
"Denne verden rummer mysterier, som er langt ud over min forstand og fantasi, må jeg sande. Jeg vil sætte min vej til nye eventyrer og et sted at slå rod. Min egen vandring går mod Leventera og det altid blivende selvskab af Teylar, for der vil jeg tilbyde min troskab og selvskab. Jeg ønsker også at møde dig igen en dag, du gyldne, og håbes, at vores veje vil krydses på Leventeras jord."
Sagde hun, som et langt svar på hans korte sætninger. De fulgtes ad noget af vejen. Lige inden de skiltes så hun på ham og sagde i en meget mindre formel tone:
"Det har været et eventyr, Eagle Eye, min ven"
Derefter satte hun kursen mod Leventera.
[Out]
Hun lyttede til lysets stemme og måtte da også indrømme, at hun selv var beæret over, at dette lys tiltalte dem så fornemt. Hun var splittet imellem hvad hun skulle gøre, så hun svarede først, da lyset henvendte sig direkte til hende. Tiltrods for, at hun ikke var sikker på, at hun forstod det.
"Ej ved jeg, hvad jeg skal forvente og hvad jeg i givenfald skulle fortvivle. Jeg vil vente i spænding og tålmodighed på den dag, De opsøger mig, for mine spørgsmål er mange. Ej vil jeg fortvivle."
Og så var det ovre. Noa var ikke engang sikker på at det overhovedet var sket!
Hun så på Eagle, da han henvendte sig til hende. Hun smilte let med et forundret udtryk i de isblå øjne.
"Denne verden rummer mysterier, som er langt ud over min forstand og fantasi, må jeg sande. Jeg vil sætte min vej til nye eventyrer og et sted at slå rod. Min egen vandring går mod Leventera og det altid blivende selvskab af Teylar, for der vil jeg tilbyde min troskab og selvskab. Jeg ønsker også at møde dig igen en dag, du gyldne, og håbes, at vores veje vil krydses på Leventeras jord."
Sagde hun, som et langt svar på hans korte sætninger. De fulgtes ad noget af vejen. Lige inden de skiltes så hun på ham og sagde i en meget mindre formel tone:
"Det har været et eventyr, Eagle Eye, min ven"
Derefter satte hun kursen mod Leventera.
[Out]
