So .. Much .. Sand ..

So .. Much .. Sand ..
♣

[ 12 ]

Titan havde ikke problemer med at høre hvad hingsten sagde, men han havde problemer med at lytte. Han ville ikke bare give slip, ikke så længe den anden hingst havde fat i hans nakke. Det ville jo være unfair. I stedet gav han sig lige til at tygge lidt mere som et føl kun med gummer, og lod tænderne skrabe lidt hen over benet han havde fat i uden at slippe helt. "Ngnhu hnigger ørst" fik han fremmumlet meget utydeligt. Han håbede et eller andet sted på hingsten forstod ham, for han ville ikke give slip uden. Det krævede også kun en ting for ham at vise at han forstod ordene - på trods af det nok ikke engang kunne klassificeres som ord - mere som lyde.

Men i stedet for bare at vente på hingsten ville slippe, og  i stedet for selv at slippe, forsøgte han sig med brug af forhovene. Som om han ville skrabe hingstens ben med sin ene forhov - men samtidig også undgå sit eget hoved. Som hvis han ville have noget til at slippe ham selv og holde det mod jorden uden meget held - selvom det var fuldkomment omvendt. "nghaaaaaar!"

words: 197 | Tag: Zeus

Tracker | Tables | Plots | Application

[14]

Denne sorte hingst, som Zeus havde sat tænderne i, havde godt nok sin egen mening om tingene. Selvom Zeus havde nok det mest ødelæggende tag af de to, nægtede den sorte hingst pure at slippe, ja, endda prøvede han at gøre mere skade ved akavet at forsøge sig med at skrabe sit ene forben imod Zeus, selvom han var lige ved at slå sig selv over mulen. Hans lyde, som han havde fremstammet med det halve af Zeus’ overben i munden, havde han tolket som om, at den sorte ville have Zeus til at slippe først. Næ nej, sådan var legen slet ikke. Den der havde magten, fik lov at bestemme, men det forstod den yngre hingst vidste ikke. Så var der kun én vej, og det var at tvinge ham.
Zeus lænede nu sin vægt ned over halsen på den sorte, så at sige. Med sit tag omkring hans nakkehvirvler, kunne han nærmest skubbe størstedelen af halsen ned på den sorte, hvilket resulterede i, at det smertede voldsomt i hans eget forben. Den sorte havde fat, også selvom han nærmest skånsomt før havde gumlet på det. Zeus fnøs virkelig højt nu, i en blanding af ømmelse og stædighed. Når den sorte slap, skulle han skam nok slippe, for da havde han ’vundet’, i hvert fald ifølge hans logik og viden omkring kampe og deres udfald. Dog var den sorte nok langt fra enig, men den måtte de tage til den tid. Nu skulle han blot have ham til at slippe, også selvom det så måtte koste ham et sår på benet. Nuvel ja; dum var den sorte ikke. Blot uerfaren.

So .. Much .. Sand ..
♣

[ 13 ]

Den hvide og sandfarvede hingst svarede ikke igen. Der kom ikke noget modargument, så enten havde han ikke forstået hvad Titan havde sagt, eller også ville han bare ikke slippe - sådan mente Titan i hvert fald. Svaret på det fik han dog i løbet af kort tid, fordi hingsten begyndte at presse ham ned af. Titans grønne øjne flakkede en enkelt gang fra side til side, mens han lige tænkte over hvad han skulle gøre, for hvor mange muligheder havde han uden at give slip?

Hingtens tag om hans nakke påvirkede ham næsten hele vejen op til kæberne, og trykket ned af fik hans hoved trykket tættere mod hingstens ben. Det var ubehageligt for tænder og kæbe, men han nægtede at give op - om han så skulle kvæles i hingstens ben før det blev nok, så var det sådan det var. Irritationen blev dog større og større jo mere det gjorde ondt, og de små sorte ører blev efterhånden presset ned i nakken. Et irriteret halvkvalt hvin slap han dog også, med en advarende tone over sig. Ååååh jo. Det kunne godt være han måske var tvunget til at slippe hingstens ben, men det betød i hvert fald ikke det var ovre. Langt fra.

Efter et par tyg mere, gav han dog slip og mulen duttede næsten ned i sandet. Tæt nok på til sandet der blev skubbet og sprøjtet fra bevægende hove ramte den. Nu var han irriteret. Godt og grundigt irriteret, og hans skulle nok finde en måde at få denne fremmede ned med nakken på - præcis som han lige havde gjort ved ham.

words: 269 | Tag: Zeus

Tracker | Tables | Plots | Application

Det virkede. I takt med at Zeus lænede sin ind over hingstens hals, vel og mærket, blev han trykket ned. Det endte med, at han gav slip; inden havde han dog fået bidt så meget i benet på Zeus, at en flænge var blevet synlig. Satans også! Der var dog ikke meget han kunne gøre ved det nu. Så snart, at den sorte havde sluppet ham, slap Zeus. Det markerede så at sige sejren, for nok var Zeus aldrig kendt for at være sød, men han var fair.
Han bakkede ét skridt, for at den sorte ikke skulle dunke sit hoved op i hans, når han rejste sig igen. Og da han gjorde, så han godt og vel gal ud. Zeus’ ører forblev i nakken og hovedet hævet højt. Ville han virkelig fortsætte? Det kunne de sagtens; men så ville han måske ikke være så venlig igen næste gang. Allerede nu kørte Zeus på sine instinkter, og først da han havde tænkt over at jage denne unge sorte på ’porten’, gik det op for ham, at han jo egentlig ikke var i hans hjemland længere. Han kunne ikke forvise den sorte fra en flok der ikke fandtes; og måske stod den sorte netop i en flok, som han kunne forvise Zeus fra? Med øjeblikkelig virkning spændte Zeus op i hele kroppen. Det her land var ikke hans, hvilket generede ham ufatteligt meget. Den magt han før havde haft, var ham tabt – men det behøvede han jo ikke at vise den sorte..

So .. Much .. Sand ..

words: 211 | tag: Zeus

♣

Det var med et fnys den sorte hingst trak hovedet op fra sandet. Han stoppede heller ikke ved det ene fnys men blev ved gang på gang for at få sand ud- og væk fra næseboerne. Tungen kørte også nogle ture og gav ham en underlig grimasse mens han forsøgte at fjerne sandet omkring mulen og det han havde i munden. Det smagte ikke forfærdeligt godt og det knasede hver gang han bed tænderne sammen. Ikke på samme måde som når han åd græs som andre måske havde trådt på. Sandet var anderledes. Ad! Føj! aldrig mere..... Mulen gnubbede han  mod forbenene selvom det ikke hjalp ret meget når de også var fyldt med sand, men det meste fik han da af. Den anden hingst havde trods alt givet ham plads. At han havde fået bidt hul på den sorte lagde han ikke vitterligt meget mærke til lige nu. Han havde travlt med andet.

I en hurtig bevægelse trak Titan hovedet op med en lettere dominerende vrinsken, og satte af med bagbenene for at kaste sig mod den sandfarvede og hvide hingst igen. Han skulle bestemt ikke tro det var ovre endnu. Denne gang nøjedes han heller ikke bare med at nappe ud efter hingsten - han bed ud efter ham.

2

Tracker | Tables | Plots | Application

Zeus betragtede den yngre sorte alt imens han rensede sin mule fra det sand, som var kommet på den. Egentlig var Zeus lidt overrasket over at han havde fået skubbet ham helt ned i sandet; og indvendigt smilede den dunfarvede hingst en anelse skadesfro. Intet kunne dog ses på den spraglede hingst, der stod helt stille og betragtede hver en bevægelse som den yngre sorte lavede. Hans grimasser så ganske morsomme ud, men Zeus vidste, at han nok havde set ligså dum ud, hvis han havde haft det halve af hovedet nede i sandet.
Og nok som den dunfarvede hingst havde troet, at den sorte egentlig ikke gad mere, sprag han nu frem igen. Hele hans forpart kom bragende imod den større Zeus, og denne gang var det ikke nap, der kom fra den sortes mule, men direkte bid. Zeus sænkede sit hoved en anelse, vendte det lidt ud til siden og om mod sin flanke, så en flyvsk hov ikke sådan kunne ramme ham og skød sin højre skulder frem, til at tage imod den sorte når han ramte ham.
Med et voldsomt bump blev Zeus trykket to skridt bagud, i det den sorte ramte ham. Han mente det virkelig nu, for legen var væk fra den sortes udtryk. Derpå hev Zeus sit hoved op og sendte et bid direkte tilbage imod hans hals; nu var det for alvor ved at blive spændende.

So .. Much .. Sand ..

words: 211 | tag: Zeus

♣

Titan lukkede øjnene så snart han ramte den hvide og sandfarvede hingst. Det var måske ikke det smarteste hvis han skulle lære fra de andres taktik, men det var bare sådan det var. Han havde ikke tænkt tanken endnu. På trods af han efterhånden havde kastet sig ud i den slags vildskab med flere hingste end han havde styr på, så var han ikke særlig erfaren når det kom til kamp og alvor. Så gammel var han trods alt heller ikke endnu - men det skulle nok komme med tiden. Han gav et enkelt hvin fra sig i irritation men nåede dog lige at opfange hingstens hensigt da han bed ud efter Titans hals. Den havde han trods alt prøvet før, og den var ikke rar. De små ører blev presset ned i nakken mens han trak sig en smule tilbage og trak hovedet så langt ind mod halsen han overhovedet kunne for i hvert fald at beskytte struben, og rejste sig på sandet for at slå den ene forhov ud efter den fremmede hingst i stedet. Han skulle i hvert fald ikke tro han bare kunne få lov at gøre skade på ham. Det havde hjulpet ham før at hæve sig over andre, og det kunne måske hjælpe ham igen.

5

Tracker | Tables | Plots | Application

Den unge var hurtig. Og selvom han ikke tydeligt læste andres taktikker, som Zeus gjorde det, så havde han alligevel opfanget, at et bid omkring halsen var ubehageligt. Han trak sig hurtigt, nærmest smidigt som en slange og rejste sig derefter på bagparten. Han hævede hele sin front op og lod en forhov slyngens imod Zeus, som ramte ham på halsen. Han åbnede sine kæber og klemte rungen op i ganen for at udligne det tryk der blev pålagt hans luftrør der sad godt beskyttet under halsens muskler. Han fnøs derefter højlydt, inden han selv rejste sig op. Alt dette foregik på blot et øjeblik, så den sorte var endnu i luften da Zeus nu også stod på sine bagben - og takket være hans længere ben, var hans hoved en anelse over den sortes. Det, som langsomt var ved at gå op for Zeus var, at denne unge hingst der tydeligt manglede erfaring, netop havde en fordel. Han var pisse uforudsigelig og det var ikke til at regne ud, hvordan han ville begå sig, fordi han ingen taktik havde. Zeus valgte derfor at lægge sin egen taktik lidt på hylden; for hvis han skulle aflæse den sorte og bruge hans træk imod ham, skulle han have tålmodighed. Nej, i dette tilfælde var det nok bedst at udnytte hans størrelse og vægt; han var bygget mere tungt end den sorte, om end Zeus egentlig ikke var tung. Forskellen imellem de to hingste var dog stor, og det måtte den dunfarvede Zeus udnytte, såfremt han ville han en chance for at få et slag indført. Her var 'pæn' kamp slet ikke effektiv nok. Han trådte nu frem, et skridt, imens han nærmest kastede begge forben ud imod den sorte, som ville han sætte af på ham.

So .. Much .. Sand ..

words: 306 | tag: Zeus

♣

Det frydede den sorte hingst da han ramte den sandfarvede, men det kunne umuligt være nok til at han ville løbe skrigende bort som en hoppe med en knækket hov. Absolut ikke. Han havde endnu ikke set en eneste hingst løbe sin vej. Han havde ikke set nogen stikke halen mellem benene. Selv hopperne havde været for hidsige til at stikke af, og i stedet havde de bare givet sit til at prøve på at jage ham væk - men det var nu ikke sådan Titan selv havde set på det. De ville jo gerne lege.

Det blev dog tricky da den anden hingst ligeledes rejste sig på bagbenene, for det gjorde ham højere end den sorte. Hans slag ud med begge forben nåede Titan ikke at parere, men han holdt dog balancen lige præcis nok til ikke at måtte sætte hovene i jorden og risikere at få den anden hingsts hove i hovedet - han fik dog et skub der fik ham til at træde et enkelt skridt bagud, og han måtte lade sine forhove ramme jorden igen mens han vendte sig lidt væk. Det var gået ud over hans ene forben og hans skulder denne gang som sidst han var i kamp og det prikkede i den sorte hingst af spirrende hidsighed. Han skulle bare ikke tro han kunne slippe afsted med det. I stedet for at rejse sig på bagbenene igen, sprang Titan frem mod hingsten, før han havde nået at ramme jorden med forhovene - for lang tid brugte Titan ikke på at ømme sig. Han dukkede hovedet for at undgå hovene, og trak det en smule ud til siden for i stedet at ville ramme med det stykke af halsen der var tættest mod hans skulder - og den skulder hingsten ikke havde ramt i et forsøg på at vælte ham.

6

Tracker | Tables | Plots | Application

I det at Zeus ramte den sorte og han måtte vige et skridt, begyndte han allerede at dale imod jorden. Han kunne ikke balancere til evig tid, og det lod til at den sorte havde bedre teknik når det gjaldt at stå på to ben; men Zeus havde altid kæmpet på den måde, at man kun rejste sig for at bide eller sparke efter den anden og så ned igen. Den sorte var dog hurtigst nede, og da han ikke lod til at tage sig synderligt af at være blevet ramt før, sprang han frem; Zeus, som var hårfør som den sorte var det, havde altså sine forhove et lille stykke over jorden, da den sortes korpus ramte ham igen. Denne gang kunne Zeus af gode grunde ikke vende hovedet bort og skyde skulderen frem, så i det at den sorte bragede ind i ham, og hans vægt blev skubbet bagud, satte hans tænder sig fast et sted mellem hingstens hals og skulder. Og her bed han til! Han skulle ikke skubbes bagud, uden at hive den sorte med sig.
Så snart alle 4 hove stod på jorden igen, spændte Zeus op i hele kroppen, klar på at den sorte enten ville forsøge at skubbe ham yderligere eller rejse sig på bagben for at slippe ud af Zeus' kæber. Begge dele ville han kunne følge med på, han var klar; og han havde igen sin størrelse og vægt med sig, som gjorde ham ret svær at skubbe rundt med for den mindre sorte.

[3]

So .. Much .. Sand ..

words: 320 | tag: Zeus

♣

Fra Titan havde været helt lille havde han fået smæk af de større hingste og tilmed også nogle af hopperne, og han var vant til smerte af den grund. Det kom aldrig som en overraskelse - det var nærmest hvad han forventede. Det var derfor nemt for ham at kaste det fra sig. Han var dog begyndt at blive påvirket af det på anden vis. Han lod ikke længere som ingenting. Hans hidsighed steg når andre påførte ham smerte. Han kunne gå hen og blive helt arrig.

At kaste sig ind i den fremmede hingst havde ikke givet ham den effekt han havde ønsket sig, og det irriterede ham. Den anden hingst måtte være ældre. Helt klart ældre og han måtte også have slåsset mod flere hingste. Måske ikke rent talmæssigt - men af de kampe der talte fra voksenalderen havde indtruffet var han vidst foran. Hans bid fik Titan til at hyle op med et skingert hvin og endnu en gang fik hidsigheden et lille skub. I stedet for at gøre som så mange andre nok ville have gjort og trække sig tilbage, gjorde han noget helt modsat. Han gav sig til at presse på. Han ville skubbe hingsten bagud, nej - tvinge ham bagud. Han ville ikke bare tvinge ham bagud - han ville jagte ham. Han ville have ham til at slippe og han ville jagte ham til en af dem kunne falde om af udmattelse. Det var hvad han ville. Han var dog godt klar over han nok næppe fik sin vilje hvis det stod til den fremmede hingst. Arrigt gav Titan sig til skiftevis at hæve sine forben, som om  han gik fremad, men egentlig gik han efter den anden hingsts forben. Spark - slag - at blive trådt over hovene. Han var ligeglad med hvad fanden det var han lavede, for han tænkte ikke længere over hvad han skulle gøre eller hvad konsekvenserne var.

8

Tracker | Tables | Plots | Application

[4]

Igen reagerede den yngre uforudsigeligt. Han hverken skubbede Zeus bagud eller rejste sig på bagben for at undgå bidet; nej, han valgte i stedet at slå sine ben frem mod Zeus alt imens han havde fat på den sortes hals. Det kunne mærkes at den sorte under ingen omstændigheder ville give efter for det bid Zeus havde sat i halsen på ham, og nærmest arrigt prøvede han nu alt han kunne, for at få Zeus til at rykke sig. Desværre kunne Zeus ikke tåle skaderne på sine ben; erfaringen fortalte ham, at det var smartest at undgå dem. Det synede måske ikke til at den sorte havde samme erfaringer - så Zeus gik ikke ud fra, at han havde set artsfælder dø på grund af brækkede ben. Zeus lagde sine ører fladt i nakken og fnøs hidsigt ind imod kødet på den yngre sorte, hvorefter Zeus selv løftede, ikke blot et, men begge forben op. Han slap i det hans bagben overtog vægten og derefter slyngede han sine forben ud efter den sorte med alt den kraft han kunne mønstre. De flyvske forben hos hans modstander var Zeus ikke ligefrem fan af, så selvom den sorte lod til at være gået all-in, så ville Zeus hellere end gerne sætte en stopper for de ben der. Om den sorte fik flyttet sig eller måtte tage endnu et par slag fra Zeus' forben, som den sorte selv havde ramt op til flere gange før den dunfarvede hingst fik nok, var ikke til at vide. Man kunne vidst ikke vide noget som helst om denne her unghingst..

So .. Much .. Sand ..

words: 287 | tag: Zeus

♣

Titan var hidsig og man kunne høre det på måden han trak vejret. Små hidsige stød som hvis han havde presset sig selv hen over engene i høj fart. Han blev ved med de uforudsigelige forben så længe han fik lov til det, men den anden hingst lod også til at få nok. Da hans hals langt om længe blev sluppet, var Titan heller ikke lang tid om at trække hovedet op og sende den anden hingst et blik der var fyldt med arrigskab og vrede. Som sådan kaldte Titan det stadig leg - men det var på en måde også grav alvorligt. Titan havde bare ikke lært at skelne mellem de to ting - og for de tilskuere der end måtte være af andre væsner som sandorme og fugle, måtte det efterhånden se rimelig voldeligt ud.

Selv nåede Titan ikke at parere denne gang, og han måtte endnu en gang tage imod et slag fra den anden hingst. Det ene fik ham til at hyle op endnu en gang fordi det ramte hans ene forben som han selv var igang med at slynge ud mod den anden hingst, før hans bringe blev ramt. Han støttede ikke på det lige med det samme, men fik lavet nogle halvtrippende skridt på stedet - halvt trippende, halvt haltende - men den unge hingst ville ikke give op endnu. Der skulle mere til. Han trak sig dog lidt væk fra den anden hingst, mens han langsomt gav sig til at støtte på benet igen. Han fnøs vredt og virrede med hovedet, mens han skævede iagttagende over mod den anden. Han ventede nærmest på et angreb ligesom han selv ville være fløjet i flæsket på sin modstander ved hver eneste lejlighed.

9

Tracker | Tables | Plots | Application

[5]

Følelsen af at ramme var rar. Den var tilfredsstillende, ja næsten euroforisk. Dog hoppede han ikke rundt om sig selv som en sejrende plag, men da den sorte hoppede fra ham, stillede han sig op med sine ører i nakken. Han havde selv fået slag over ben og det skub, ja nærmest, stød på halsen tidligere kunne han stadig mærke. Han havde en rallende følelse hver gang han trak vejret ned i lungerne; men det skulle nok gå væk. Han have prøvet det før, men det var stadig irriterende i nuet.
Zeus betragtede nu igen den sorte, som han havde fået stillet sig på afstand og begyndte at støtte på alle 4 igen. Det havde tydeligt gjort ond på ham; men det havde det nu også på Zeus. Der hvor han tidligere havde bidt hul på benet sved det nu, fordi der var kommet snavs og sand i såret. Det skulle renses snart; men snart kunne vente.
Han hejste igen sin forpart en anelse over jorden og hamrede sine forben i sandet. Han markerede sig, det var tydeligt - for faktisk vidste han ikke, hvor længe han kunne modstå de utilregnelige angreb. Han kunne jo finde på alt! Der var ingen hæmninger på det dyr. Hvis ikke Zeus vidste bedre, ville han sikkert tro at den sorte kunne finde på at kvæle ham i sand, hvis han fik lov.

,,Du er over det hele unghingst! Har du aldrig lært at kæmpe?"

Udbrød Zeus så med sin maskuline røst. Han havde nok brug for en pause, og måske ord kunne give ham den. Bagfter skulle han nok gå løs på den sorte igen, indtil han forstod. Ja, han skulle bare forstå, at man ikke sådan behandlede ældre hingste sådan.

So .. Much .. Sand ..

words: 284 | tag: Zeus

♣

Titans flanker bevægede sig i takt til hans hidsige vejrtrækninger, der dog stilnede lidt af igen mens han fik lov til at stå. Men hidsigheden gnavede stadig under uden på ham. Han var ikke færdig endnu. Sandet var dog heller ikke det samme som at slås på en hård jord - eller i græsset. Det var hårdere på en anden måde. Mere anstrengende, men det ville sikkert også give godt i den anden ende, hvis han da slap fra det uden store knubs og skader. Sveden havde allerede gjort den sorte pels blank og småskummende, og på grund af det, klistrede sandet sig også bedre fast. Dog var der ikke meget af det der havde nået helt op til hans hals. Det var mest omkring ben, bringe og under maven. Hingstens ord fik Titan til at smække ørene i nakken igen. Han svarede ham heler ikke med det samme. Han overvejede sit svar meget nøje, både for at finde ud af om det nu også var klogt at svare sandt eller om han skulle lyve - og fordi han lige skulle bruge noget tid på at finde de korrekte ord. Det var ikke hans foretrukne sprog. "Hvem siger jeg ikke har lært at kæmpe?" Spurgte han så i stedet tilbage. "Der er vel forskel på hvor man kommer fra" - han kunne vel godt så en smule tvivl hos den anden, selvom han jo egentlig havde ret. Han havde ikke lært at kæmpe - ikke rigtigt. Lidt havde han lært, men det var langt fra nok til at han kunne kalde sig selv dygtig. Det var mere held end forstand - og musklerne der havde givet ham fordele i hans små lege / slåskampe.

11

Tracker | Tables | Plots | Application