So .. Much .. Sand ..

[7]

Der gik en rum tid før den sorte svarede. Ikke blot var han uerfaren, men også uhøflig. Zeus fnøs dybt da den soret endelig mente at han havde tiden til at svare og slog sit hoved op for at markere sig. Det var bare ikke i orden; men han gad ikke bide skeer på det niveau. I hvert fald ikke med en som han slet ikke havde noget tilhørsforhold til. Hvis nu den unge havde boet i den flok, som Zeus havde boet i, så havde det været noget andet. Så havde han ikke kun fået bank, han havde fået sig en lærestreg og hvis ikke han lærte af det, blev han smidt på porten. Nu lå landet dog noget anderledes, så Zeus kunne slet ikke gøre alt det, han egentlig ville. Og det generede ham.. Den status han engang havde haft var blevet ham frarøvet. Og med den også hans magt. Det havde dog ikke taget modet fra den dunfarvede hingst endnu, langtfra.

,,Det er tydeligt, sorte. Den måde du forsøger dig på, er kun noget en uerfaren ville gøre. Og tro mig, jeg ved det!"

Hans stemme var gravalvorlig. Og sandheden i hans stemme var ligeså tydelig. Han vidste hvad han snakkede om, for han havde set det hele; også selvom Zeus i nogle henseender egentlig stadig var ung selv. Nu hvor de to hingste stod med en rum plads imellem dem var forskellene endnu større. Hvis man så til fra afstand, var det virkelig tydeligt, at den sorte var mere spinkel end den dunfarvede; skabt til fart. Zeus derimod var skabt til fysisk kamp. Nok var den sorte stærk, det havde Zeus fået at mærke; men så længe hans erfaring ikke var større, følte Zeus endnu at han kunne vinde kampen, såfremt den sorte ville fortsætte.. Men det krævede snilde. For den sorte havde ingen regler, hvilket Zeus havde. Og uden regler, kunne alt ske.

So .. Much .. Sand ..

words: 265 | tag: Zeus

♣

Titan fnøs af hingstens ord. Det lød som om han havde gennemskuet den sorte Titan, og det havde han måske også. Det måtte betyde at han i hvert fald kendte til kunsten at kæmpe. Regler var dog hæmmende for Titan så han foretrak sin egen måde. Hvad skulle man dog også med regler når det kom til overlevelse? Naturen måtte ikke være for voldsom for jorden kunne blive oversvømmet? ej. Sådan hang det ikke sammen. Hvis han ville have nogen ned med nakken ville han gøre hvad som helst for det. "Og jeg er stadig i live. . . Helt uerfaren kan jeg ikke være" svarede han tilbage, en smule flabet. Han ville i hvert fald ikke lade hingsten tro at han var så meget bedre.

Titan stod heller ikke stille længere, men bevægede sig rundt om hingsten. Ikke i en stor cirkel, men heller ikke helt tæt på. Han var stadig uden for rækkevidde hvis hingsten ikke flyttede sig. Han ville derfor kunne nå at reagere hvis han ville sparke ud, bide eller springe mod ham. Han gik ud fra hingsten kun talte for at få en rum tid til at puste ud i - ligesom han også selv havde brug for, selvom det ikke var så slemt endnu som det kunne have været. Han havde trods alt en okay udholdenhed. Han var vant til at presse sig til det yderste. Han snappede ud efter den sandfarvede, selvom han heller ikke selv kunne nå ham. Det ville ikke vare længe før den sorte hingst igen var klar til at kaste sig ud i kampen.

12

Tracker | Tables | Plots | Application

[8]

Den sorte var ikke længe om at stå stille, eller være stille. Snart svarede han tilbage af yderst flabet karakter, hvilket fik den dunfarvede Zeus til at løfte hovedet en anelse og tippe ørerne i nakken. Den unge sorte mindede ham om en.. En han for længe havde jaget bort fra flokken. Med et fnys skævede Zeus efter ham, da han begyndte at cirkle omkring ham, men han gjorde ikke andet. Han flyttede sig ikke engang rundt, fordi han ikke følte sig truet nok. Nok kunne den sorte springe på ham, men han frygtede ham ikke. Overhovedet ikke.
Han rankede sig blot, inden hans maskuline og dybe stemme lød, ganske rolig og kontrolleret; om end der stadig lå en vrede og lurede i overfladen af hans toneleje.

,,Der er stor forskel på at overleve, og spille spillet. Du, sorte hingst, overlever, mens jeg har spillet spillet siden jeg blev født."

Respekt da, for at den sorte var i live. I hvert fald hvis han havde levet i det land, som Zeus kom fra. Her lod det ikke til at der fandtes samme hieraki, samme nødvendighed for at være en god kæmper. Det lod i det hele taget til at være ganske let at overleve her; men nu havde Zeus endnu ikke det store kendskab til landet, så det kunne meget vel være at hans antagelser var forkerte. Og som altid, dømte Zeus ingen for hurtigt. Han skulle se og vide, før han kunne sige noget konkret. Jovist havde han måske dømt den røde hoppe lige lovligt hurtigt, hvis man havde spurgt andre; men den grænse havde Zeus vidst med sig selv var der. Magi.. Noget fælt stof, som han slet ikke kunne forli sig med.

So .. Much .. Sand ..

words: 213 | tag: Zeus

♣

Titan var på nippet til at le, men han gjorde det ikke. I stedet nøjedes han med at smile. Spille spillet.... hvilket spil? der var intet spil. Da han nåede om bag hingsten drejede han af, væk fra sin cirkel, og op langs hingstens side, og tæt nok på til at strejfe hans flanker. Han hævede ligeledes hovedet og rankede sig op som den anden hingst - som forsøgte han at efterligne ham. "Der er ikke noget spil" svarede han ham så, med en stemme og en accent der gjorde det tydeligt at han ikke var vant til at tale sproget, inden han i en hurtig bevægelse krængede hovedet på skrå og bed ud efter hingstens hals med ørerne smækket i nakken igen.

Bare for ikke at stå klistret op af hingsten, svingede han bagparten rundt så hans front endnu en gang var vent mod den fremmede sandfarvede. Pausen var i den grad forbi, og det markerede Titan nu med sit bid.  Hvis den anden ville lege med regler skulle han være så velkommen til det, men Titan ville ikke underkaste sig dem. Han ville ikke følge nogen som helst regler som en fremmed havde lagt for ham. Han kunne trods alt bare have sagt noget tilfældigt der ville give ham en fordel.

14

Tracker | Tables | Plots | Application

[10]

Den reaktion der kom før den sortes verbale, viste tydeligt at den sorte aldrig havde været nødsaget til at spille. Han havde blot kunnet nøjes med at overleve. Denne luksus havde Zeus altid været foruden, for det krævede mere end blot overlevelse at holde stand i hans land. Ja, den unges ord bekræftede det blot. 'Dette er ikke noget spil'. Åh, men det var det, den sorte kendte det blot ikke endnu.
I stedet for at kaste sig ud i forklaringer, hvilket Zeus heller ikke kunne nå, før den sorte opførte sig som en hugorm, måtte han ty til kampen igen. De havde vej endnu de to, før deres veje skulle skilles; og det gjaldt blot for den dunfarvede Zeus om at få 'ret'. Ikke i verbal forstand, men fysisk.

Den sorte havde hugget efter ham og også ramt ham på den øvre del af halsen. Øjeblikkeligt havde Zeus nærmest limet hans ører i nakken, inden han med blottede tænder snappede ud efter den sorte i det han vendte sig. Han stillede sig med rumpen til, egentlig fint forsvar, men Zeus var smart nok til ikke at forsøge sig med at gå op på siden. Da ville den sorte blot kunne fortsætte med at vende sig rundt og sparke ud, før Zeus kunne nå op ved hans hoved. Så han vendte selv røven til med et hvin og tøvede ikke et øjeblik med at sende to bagben kraftigt imod den sorte. Og han gentog sit spark så snart hans ben havde rørt jorden igen; så to gange i streg lossede ham ud.

So .. Much .. Sand ..

words: 267 | tag: Zeus

♣

Der kom ikke flere ord fra den sandfarvede hingst, så Titan tog det som en sejr for ham. Han havde vundet den verbale dyst. Godt nok havde han brugt beskidte tricks ved at angribe ham før han havde haft chancen for at tale - men det gjaldt vel også? I den sortes hoved gjorde det i hvert fald!

Det første spark undgik han ikke. Og han sprang til siden med et lille forskrækket hvin, og trak bagparten ind under sig. Det så næsten ud som om han skulle til at sætte sig ned, men samtidig hævede han også den ene hov for at kaste den ud i retningen af den sandfarvede - dog uden at ramme.  det var bare for at få ham til at holde afstand. Titan trak vejret hurtigt to gange lige efter hinanden før han kastede sig frem med et angrebs råb (Aaargh!) og holdt nærmest sine forben fremme for sig for at slå dem ud efter den sandfarvede, skubbe til den sandfarvede eller jokke den sandfarvede over hovene. Hvad som helst han kunne komme til, mens han trak mulen ind mod bringen for ikke at blotte sin hals for meget. Hidsigheden måtte han have frem igen for at have sin fordel - hans utilregnelighed. Den kom trods alt frem når han stoppede med at tænke - og så ville det være umuligt at tænke sig frem til hvad han ville gøre før han rent faktisk gjorde noget. Han havde dog besluttet sig for at gå efter benene denne gang. Det havde han trods alt fundet frem til den anden ikke brød sig om.

15

Tracker | Tables | Plots | Application

[12]

Det første af de to spark gik ind. Det andet ramte intet, ud over den tomme luft imellem de to hingste. Den sorte trak sig til siden, men det varede blot et øjeblik; for med et voldsomt råb slyngede den sorte sig frem i luften efter Zeus. Zeus nåede lige at vende sin krop og spænde op, parat til at tage imod den sorte, som denne gang kom med voldsom kraft. Zeus kunne ikke stå imod dette, og da den sorte fik knaldet ham en over knæet, hylede han hingstet op. Han rejste sig i forsvar på bagben igen, men ikke så højt - hans tyngdepunkt skulle ikke forskydes så meget at den sorte kunne udnytte det. I stedet satte han nærmest af med sine bagben og kastede sig skånselsløst frem imod den sorte. Det ville gøre ufatteligt ondt det her, men den sorte ville bare ikke stoppe. Det værkede noget i knæet som den sorte havde fået ramt, og Zeus var faktisk i øjeblikket, hvor han kastede sig imod den sorte med både bid og den anden forhov rettet frem, ikke sikker på om det kunne bære når han engang ville ramme jorden.. Men den tid, den sorg. Lige nu fokuserede han blot på at bryde igennem forsvaret den sorte havde sat op med hans livlige forben og få sat et afgørende bid ind igen. Den sorte havde, smart nok, fundet ud af at Zeus var lidt påpasselig med sine ben; men ligeså havde Zeus bidt mærke i, at den sorte ikke brød sig om at blive tygget i.

So .. Much .. Sand ..

words: 390 | tag: Zeus

♣

Titan ramte hingsten over det ene knæ. Så havde det ikke været fuldkommen forspildt. Han lukkede heller ikke øjnene denne gang, men lod blikket hvile på den fremmede hingst. Han ville vise han ikke var bange, og han ville vise at han mente det. Dette var hans territorium. Ikke som sådan øen, men landet. Det var ham der var vokset op i Andromeda, og den anden hingst der kom fra et andet sted, så man kunne sige han var på hjemmebane. Sandbankerne på Zenobia var heller ikke fremmede for ham. Han havde tit kastet sig hen over øens mange klitter og fulgt stranden rundt. Det tog ham ikke længere ret lang tid at finde frem til søen. Søen! Aha! udmattelse. Det var måske vejen frem. Den fremmede hingst var fysisk større end ham selv, men ikke bygget til fart på samme måde som Titan. Det ville dog ikke gavne ham på anden måde end at han ville kunne stikke halen mellem benene og løbe fra hingsten. Til gengæld ville han måske kunne udmatte hingsten i sidste ende, ved at udnytte sin kendskab til øen.

Meget mere nåede Titan ikke at overveje før hingsten kastede sig mod ham og den sorte hingst spærrede øjnene op og smækkede ørerne i nakken. Det var for sent at undvige så denne gang trak han hovedet op, hvilket dog desværre også ville blotte hans hals, men hans forpart fulgte med og fik ham til at løfte sig en smule fra sandet med forhovene. Han ønskede ikke at få hingsten i hovedet i hvert fald, og ramt blev han. Det gav en anstrengt brummen fra den sorte Titan da han blev tvunget nogle skridt bagud og lige måtte sænke hovedet for at hoste og ømme sig. Længe blev han dog ikke stående før han kastede sig sidelæns for at undgå endnu en af den slags angreb hvis hingsten kunne finde på det, men han var ikke færdig med at hoste helt. Han var dog ved at være arrig igen, og han skulle skam nok få en hingst ned med nakken, han hakkede ud i hans retning i ren provokation. "Er det alt du kan?" spurgte han så, udfordrende. Det havde været noget af et slag for Titan, og han havde på fornemmelsen af der ikke skulle mange til af den slags, men han havde en plan.

17

Tracker | Tables | Plots | Application

[14]

I slowmotion gik det næsten da de to hingste ramlede sammen. Fordi adrenalinen pumpede i Zeus' krop, opfangede hans hjerne mere end normalt. Fra han lige var ved at røre den sorte, til de var ramlet sammen, var det som om han så ting i frames - et billede ad gangen. Den sorte rejste sig også for at gå til modangreb, men Zeus' vægt var ham overlegen, og da de to ramlede sammen, hakkede Zeus den sorte én over skulderen med sine tænder. Han fik desværre ikke helt fat, og den sorte var ikke længe om at flytte sig ud til siden, således at Zeus ikke kunne nå at bide sig fast igen - han var snu. Modig og dumdristig på samme tid, den sorte - og faktisk var det egenskaber som den dunfarvede Zeus kunne se potentiale i. Hvis dog bare den sorte ville forstå, at alder og erfaring var en ung og sprælsk hingst overlegen.
Snart huggede den sorte ud, og med et fnys langede Zeus det skadede forben frem i forsvar. Naturligvis ramte han ikke, for afstanden var for stor. Han satte det en anelse forsigtigt ned - endnu kunne det bære - men det skulle ikke have sådan et slag igen. Han hævede sit hoved højt og slog det til siden da den sorte ganske provokerende lagde op til flere slag; Er det alt du kan? Åh nej, Zeus kunne skam meget mere. Han måtte dog indrømme at denne her var svær at udregne, fordi der netop ikke kunne udregnes noget. Med ørerne limet i nakken tog han to skridt direkte imod den sorte med halsen hvævlet og ryggen hejst. Han slog atter iltert ud efter ham med det ene forben, inden han fulgte efter med et bid. Hvad i al verden foregik der i hovedet på den unge? Ville han erobre hele verdenen?

So .. Much .. Sand ..

words: 232 | tag: Zeus

♣

Titan pustede stadig en smule, men ikke så meget som før pausen de havde haft. Det var vel det det gjaldt om nu for ham. At spare på kræfterne. Den ene forhov blev hævet fra sandet og placeret i det igen i en nærmest hidsig bevægelse for at sende noget løst sand mod den sandfarvede hingst. i et øjeblik troede Titan faktisk at hans lille plan havde slået fejl og hingsten havde set igennem hans lille taktik. At han ikke ville komme imod ham igen. Det var først da han begyndte på det at Titan begyndte at smågrine og springe sidelæns igen, som om han bevægede sig væk fra hans angreb, men samtidig rundt på en cirkel, og snappede ud i retningen af hingsten igen, dog lige akkurat ikke tæt nok på til rent faktisk at kunne ramme.

"Forbi'er" provokerede han nærmest, og knejsede i nakken mens han med trippende skridt dansede videre sidelæns. "Kom nu du gamle........" blev han ved. Han var egentlig ikke sikker på hvor gammel hingsten var. Måske ikke så gammel at han rent faktisk kunne have fortjent titlen 'du gamle' men ældre end Titan var han sikkert. Han virkede sådan - men den sorte hingst var måske også mere ung af sind end de fleste andre i hans alder. Han havde trods alt leget gennem hele hans liv, og alvor var bare en mere voldelig form for leg.

21

Tracker | Tables | Plots | Application

[16]

Zeus hævede sit hoved med endnu lagte ører da den sorte forsøgte at kaste sand på ham. Et vagt træk, men hvorvidt det var en tænkepause eller blot mangel på bedre træk, kunne Zeus ikke vurdere. Det var sådan set også lige meget.
Igen spydede den sorte om sig med flabede kommentarer. Jovist var det en forbier, men Zeus havde udemærket godt vidst han ikke kunne nå. Det handlede om at markere sig, og i mange tilfælde bluff - ikke at den dunfarvede Zeus bluffede, for han var faktisk temmelig reel i sine kampe. Men det gjaldt om at udføre sine træk og tackle de modtræk der kom fra ens modstander. Ligenu kom der ikke rigtig noget fra den sorte ud over provokationer; og det var her at Zeus trak sin grænse. Den sorte var begyndt at springe om ham som en anden plag, igen, som vidste han ikke bedre. 'Kom nu du gamle', var ord der let kunne få andre hingste op i det røde felt, men det virkede ikke på Zeus. Han stillede sig blot ganske rankt i midten af den cirkel den sorte havde tegnet om ham med sine hop og nap, der ikke ramte. Her stod han blot alt imens hans ører fulgte den sorte hingst rundt. Blikket veg han ikke fra det fikspunkt han havde fundet et godt stykke ude i horisonten. Hvis den unge bare skulle bare flabet kunne han blive ved fra nu af og til det nye år; og først når han var klar til at fortsætte kampen som reel kamp ville Zeus reagere igen.

So .. Much .. Sand ..

words: 249 | tag: Zeus

♣

Titan havde måske glædet sig for tidligt. Eller også var det hans lille tilråb der havde fornærmet den sandfarvede hingst - eller også havde han rent faktisk gennemskuet ham nu. I hvert fald lod det til der ikke kom flere små angreb fra den sandfarvede. Det betød han selv kunne danse rundt til han faldt om af træthed - eller vel indtil den fremmede hingst blev træt af at stå og glo. De ville måske også begge blive sultne på et tidspunkt - men den sandfyldte ø var jo ikke som sådan fyldt med sand, så en af dem måtte opgive på et tidspunkt før trætheden blev for stor til svømmeturen til en af de andre øer ville være for krævende.

Den sorte hingst fortsatte sin cirkel et par rundet endnu, bare for at være helt sikker på han ikke havde tænkt sig at gøre noget som helst. Titan var som sådan ikke ondskabsfuld, men han var en smule snu når det kom til stykket. Det var meget langsomt cirklen var blevet mindre, og da Titan nåede hingstens ene side igen for 10 gang, hukkede han ud for at bide efter hingstens bug. Dog ikke for at få fat, men for at markere og provokere. Hovedet trak han til sig igen og lavede lige et hop for hurtigt at flytte sig igen. Det var aldrig til at vide om der ville komme en hov eller to flyvende, og de ville ikke være særlig rare at stifte bekendtskab med igen.

23

Tracker | Tables | Plots | Application

[17]

Alt imens den sorte fortsatte sine cirkler omkring Zeus og endnu blev ved med at hugge ud, blev han blot stående. Denne form for 'leg' var for useriøs, og den sorte havde allerede ødelagt chancerne for at Zeus overhovedet ville tænke på venligsindet leg. Nej, med mindre den sorte gav ham en eller anden form for respekt, så ville Zeus ikke have noget som sådan med ham at gøre, ud over at uddele bank.
Langsomt blev Zeus' ører presset mere i nakken, da den sorte fortsatte. Han havde energien med sig, det måtte man sige - og bare tanken om at være så aktiv som ham, fik Zeus til at sukke indvendigt. Nok var han en udholdende hingst, men ikke på samme måde som den sorte. Han ville aldrig kunne vinde et kapløb imod den spinkle hingst, det var sikkert.
Da den sorte hapsede ud efter hans bug, blottede han sine tænder og lagde sine ører helt i nakken igen. Han brummede ildevarslende imod den yngre, inden han vendte sig rundt efter ham. Han havde været klog nok til at trække hovedet til sig for at undgå et evt. spark - så Zeus havde holdt på trangen til at knalde et ben efter ham. Han ville bare have misset. Nu skridtede han i stedet direkte imod hingstens front, for at ville gå ned langs hans side. Hvis den sorte altså blev stående stille og ikke hoppede rundt igen.

So .. Much .. Sand ..

words: 219 | tag: Zeus

♣

Det lod til den sorte hingst havde fået provokeret den sandfarvede nok til han ikke længere bare blev stående med stirrende blik frem for sig. At han rent faktisk havde fået provokeret ham nok til endnu en gang at give ham opmærksomhed, og indvendigt frydede Titan sig. Det var jo lige præcis det han ville have. Han ville ikke lege fair hvis han kunne opnå det samme hurtigere ved at bruge beskidte tricks. Mens den sandfarvede skridtede mod ham, stod Titan og skrabede i sandet med den ene forhov. Nogle halvvoldsomme bevægelser, med sand der blev skudt bagud og fanget af blæsten. Han lod dog ikke hingsten komme for tæt på, men snappede ud i hans retning før han kastede sig til siden igen og væk fra hingsten. Han måtte op på dupperne hvis han ville have en chance. Titan selv følte nærmest han var den der havde overhånden nu. At han drev den anden hingst rundt, selvom det måske var modvilligt at ville reagere på den sortes små provokationer.

Titan slap en lille latter og gjorde et kast med hovedet, mens han endnu en gang gav sig til at skrabe i jorden og vente på den anden hingst. Hvis han igen ville stå stille, ville Titan fortsætte sin irriterende leg; hvor hurtigt kunne man vælte stædighed med provokation.

28

Tracker | Tables | Plots | Application

[19]

Den sorte stod rigtig og viste sig, sådan tolkede Zeus det i hvert fald, da han nærmede sig. Og som han måske havde forudset så sprang den sorte væk fra ham igen. Inden da snappede han dog ud og Zeus var ikke blot ét sekund om at snappe igen. Derpå smuttede den sorte på afstand igen, for blot atter at stå og 'vente' på ham; og Zeus så hurtigt hvordan han kunne fortsætte med det i timer. Det gad han ikke bruge sin tid på. Han vendte sig med fronten imod den sorte og vendte blikket på ham, men nærmede sig ikke. Som det så ud nu, kunne de lege fangeleg til evig tid, med mindre Zeus fik vendt tidevandet. Det var dog en tænkeopgave som han ikke rigtig kunne regne ud, for hvis han nærmede sig den sorte, hoppede han bare væk. Det lod til at han havde udregnet hans egen fordel nu. Hurtigheden og udholdenheden. Og så var han mindst lige så stædig som Zeus selv. Så længe den sorte ikke ville i nærkamp, kunne Zeus ikke gøre noget - for at komme tæt nok på ham, ville kræve at den sorte blev trængt op i en krog eller skiftede mening. Med lagte ører slog Zeus med hovedet. Han var nok i sidste ende frustreret, men det kunne ikke ses på hans ydre, som i øjeblikket blot så på den sorte med ligegyldighed. Dette var ikke længere en kamp, som i hans hoved var værd at kæmpe. De havde set hinanden an i nærkamp; Zeus havde sin vægt og størrelse samt hans erfaring med sig. Den sorte var spontan og uforudsigelig. Det gjaldt ikke længere om at finde ud af, hvem der var bedst; for de var i hver sin ende af skalaen. Ligenu gjaldt det om stædighed, men Zeus havde en anden form for stædighed, end den sorte. Han stillede sig op og hvilede på det ene bagben, alt imens han ventede på at den sorte nok ville komme tilbage og forsøge at provokere ham til at jagte sig igen. Det havde han dog langt fra tænkt sig.