So .. Much .. Sand ..

So .. Much .. Sand ..

words: 242 | tag: Zeus

♣

Titans hale stod ikke stille, men piskede fra tid til anden og sendte små sandkorn afsted i en fart der prikkede mod benene når de ramte. Det var dog på ingen måde ubehageligt. Han havde snart fået gravet sig et lille hul og den slags skulle man passe på at træde ned i, for man kunne skvatte og slå sig - så meget vidste han. Det ville ikke være første gang. Men denne gang var han trods alt opmærksom. Den sandfarvede så igen ud til at ville blive stående, men Titan havde ikke opgivet. Alle havde trods alt en grænse, og han skulle såmænd nok finde ud af hvad der kunne tænde den sandfarvede helt af.

Han trippede nogle skridt til siden for at undgå sin egen 'fælde' selvom den egentlig ikke var beregnet til det. og nærmede sig hingsten igen. Ikke i høj fart, men en smule forsigtigt - bare for at se hvor langt han ville kunne nå. Halsen strakte han frem, som ville han dutte til hingsten og stikke af igen - ren provokation. Hele den sorte krop var anspændt og af og til lavede den nogle små ryk tilbage - forberedt på at den sandfarvede måske kunne finde på at hakke ud eller springe på ham. Det skulle dog ikke stoppe ham, for det var jo nætop det han gik efter. At skubbe den sandfarvede ud over det punkt, hvor han ikke længere bare ville kunne ignorere ham.

29

Tracker | Tables | Plots | Application

[20]

Den sorte var i sin iver - sådan så det i hvert fald ud - ved at grave sig ned. Han flyttede sandet hurtigt og rytmisk med sine forben, og flere sandkorn blev hængende i hans pels på bagben. Zeus betragtede ham endnu, indvendigt undrende. Hvorfor skulle han pralle så meget energi af, på at te sig tosset? Det var dog hans valg, og efter et stykke tid, kunne han ikke dy sig for at komme nærmere igen. En meget vag antydning af et smil fandt vej til Zeus' mule, imens han blot med fortsat ligegyldighed ventede på den sorte.
Han følte sig næsten frem med fremstrukken hals, klar til at piske væk fra hans rækkevidde til hver en tid. Observant, som Zeus var, lod han sig ikke nare denne gang. Han gjorde ingenting, selvom den sorte var ham så nær, at han næsten kunne røre. Det var stadigt for langt væk, til at Zeus ville kunne fælde ham, for hans reflekser var hurtige og hele hans bygning skabt til at reagere hurtigt. Sålænge han var med så 'stor' afstand til Zeus, kunne han ikke gøre andet end at vente, hvis han ville have en chance for at få fat i den sorte igen. Og gjorde han, ville han ikke nøjes med bare at dutte hans mule ned i sandet; Så slap han ikke før han fik en form for underkastelse fra den yngre. Det måtte være på tide nu.

So .. Much .. Sand ..

words: 218 | tag: Zeus

♣

Den sandfarvede lod stadig ikke til at gøre noget. Titan var efterhånden ikke ret langt fra og den sorte mule begyndte at mimre lidt. Han var næsten som et føl fanget i en voksens krop. Det var måske også sådan man ofte kunne beskrive ham. Et stort føl - hvor en hingst engang imellem kom til syne. Han var nok stadig i overgangs alderen - og om han ville komme ud af den var endnu uvidst. Han var som et føl der ikke ønskede at vokse op.

Et enkelt skridt tættere på og Titan vidste godt det var knald eller fald. Han måtte bevæge sig hurtigt og de små ører gav et lille 'spjæt' fra sig idét han nøje overvejde om han skulle gøre det eller ej. Det kildede næsten i maven af spænding på den sorte hingst, og med et skridt frem fik han duttet til den sandfarvede hingst skulder. Med et sejrs hvin trak han hovedet opad og gav sig til at trippe dansende rundt på bagbenene mens han hævede forparten for at vende sig selv væk fra hingsten igen - dog ikke så hurtigt som han måske burde have gjort. Titan selv troede i hvert fald legen fra den sandfarvedes side af, var slut - at han havde opgivet og ladet den sorte Titan vinde.

30

Tracker | Tables | Plots | Application

[21]

Nu hvor Zeus betragtede den sorte alt imens han overvejede med sig selv, hvorvidt han skulle gå tæt nok på til at røre eller ej, så Zeus den mimren med mulen, som indikerede hans meget unge alder. Denne adfærd havde han faktisk aldrig set hos individer ældre end 1 år, så det undrede ham virkelig meget at den sorte udviste denne adfærd. Var han egentlig meget umoden af alder, og var det måske grunden til hans spontane og knapt så gennemtænkte teknik i kamp? Et øjeblik mærkede Zeus den sære fornemmelse af at 'have ondt af ham'. De unge hingste i hans flok blev altid taget i en form for skole, kamptræning, så de kunne klare sig når de enten blev jaget ud af flokken, selv valgte at gå, eller skulle etablere sig i et ranghieraki blandt de få hingste der fik lov at blive. Zeus havde været en af de stærke, og havde kæmpet sig til en plads i flokken. Siden hen havde han jagtet helt op imod 5 yngre hingste væk; iblandt dem en lillebror. Sådan var livet i hans gamle hjem, men alle hingste var først blevet smidt ud når de var klar til det. Den sorte her virkede ikke klar, det viste han tydeligt nu - og tro det eller ej, men noget i Zeus fik lyst til at lære ham en masse om livet.
Inden han kom så langt i de tanker, ødelagde den sorte det dog. Han rørte ham. Duttede ham med mulen igen som et andet føl, hvorefter han trak hovedet til sig og rejste sig sejrende på bagben. Med ét lagde Zeus sine ører i nakken og hævede sit hoved. Det var dråben! I det den sorte vendte ryggen delvist til ham, sprang han frem og satte sine kæber direkte imod hans mankekam. Ligeledes var hans forben rettet frem, for at hamre ind i den unge, som han håbede på at kunne bringe i ubalance nok til at lægge på jorden, ved at hive ham tilbage i mankekammen, hvis han fik ordenligt fat.

So .. Much .. Sand ..

words: 205 | tag: Zeus

♣

Titans lille sejrs dans havde fjernet hans fokus fuldstændigt fra den sandfarvede hingst. En af de største fejl han nok havde begået lige den dag i hingstens nærvær. Han nåede godt lige at opfange skikkelsen i øjenkrogen der kom flyvende mod ham, og han gav et overrasket hvin fra sig, halvskingert og på ingen måde dominant som det normalt ville have været.

Det hele gik så hurtigt at Titan slet ikke selv opfangede hvordan det gik til. Han endte dog i sandet, gispende efter luften som for et øjeblik var slået ud af ham. De grønne øjne var spærret op. De plyssede ører blev smækket om i nakken og Titan drejede hovedet for at hakke ud efter hingsten, dog ikke med særlig meget held, for noget lod til at være i vejen, og først der gik det op for ham at det var hingsten der havde fat i ham. Han ville dog ikke bare sådan lige give op, og gjorde derfor et ihærdigt forsøg på at komme op at stå alligevel. Kampen var åbenbart ikke helt slut. Den var kun lige begyndt at blive alvorlig for den sorte hingst. Til gengæld så det også ud som om deres lille fight snart ville få en ende.

33

Tracker | Tables | Plots | Application

[22]

Det lykkedes den sandfarvede hingst at få fat i første hug. Den unge sorte havde i sin sejrsrus lagt fokus helt væk fra den dunfarvede Zeus, hvilket var hans største fejltagelse hidtil. Zeus havde fået fat i hans mankekam og så snart hans tænder havde fået fat, kastede han sig ud til siden, så han trak den sorte direkte ned. I og med han kun havde haft sine bagben i jorden, var hans tyngdepunkt let at forskyde. Så snart den sorte havde kollisionskurs mod jorden, slap han; men så snart den sorte var nede, havde han sænket sin mule og taget fat igen for at undgå han fik stablet sig på sine ben til et modangreb igen. Og der gik ikke længe før den yngre forsøgte at komme op. Med en kraftanstrengelse måtte Zeus atter nærmest læne sin vægt ind over den mindre sorte, men han kunne ikke holde ham så længe. Hele hans krop kunne han ikke holde styr på og til sidst gled den sorte næsten ud af hans greb - men det betød ikke, at han ville give ham en chance nu. Han skyndte sig at rejse sig på bagben for at hamre sine hove imod ham, imens han kom op; det var på tide at han lærte, at store fejl havde store konsekvenser. Den lille spiring der var sket i Zeus' indre, før den sorte havde rørt ham, var der nemlig endnu. Blot ville han lære den sorte om livet på en lidt mere kontroversiel måde, end hopperne gjorde det på..

So .. Much .. Sand ..

words: 239 | tag: Zeus

♣

Den sorte hingst troede næsten han fik lov til at komme op at stå, men han var ikke kommet ret langt før han endnu en gang blev slynget ned i sandet. Et arrigt hvin forlod ham og ørerne var som limet i nakken af ham. Benene lå ikke stille, men sprællede for at vise utilfredsheden, og samtidig for at forsøge at komme op igen. Hingsten var dog for tung til at Titan kunne flytte ham, men derfor havde han ikke helt opgivet. Han vidste dog godt det så sort ud nu, og han vidste udmærket godt han nok havde glædet sig over sin sejr lidt for tidligt.

For en stund lå han helt stille og trak vejret helt ned i lungerne - dybe hidsige vejrtrækninger, og blikket tirrede fremad, meget beslutsomt, som var der et eller andet han bare ikke måtte tabe af syne længere væk - men så meget andet var der heller ikke end sand, sand, mere sand og tørre træer. Det ville heller ikke undre ham hvis der fra tid til anden lå et kadaver - eller resterne af en død hest på sandsletterne.

Titan ventede bare på at få chancen. Han ventede på at den anden hingst ville slippe ham, og han ville hukke ud med det samme. Han ville ikke bare underkaste sig så nemt. Han måtte dog indrømme at den fremmede hingst måske havde været mere skilled og mere snedig end ham selv.

34

Tracker | Tables | Plots | Application

[24]

Nu hvor Zeus for alvor havde overtaget situationen, gav han sig et øjeblik til at vurdere den sorte endnu engang; han opsummerede mere eller mindre alle de informationer han havde fået om den unge imens deres kamp havde stået på. Han forstod, at den sorte havde helt andre regler end Zeus; eller helt manglede et regelsæt. Han lod til at reagere mere på spontane inputs og lod ikke til at gennemtænke hans træk. Mange, hurtige træk, frem for et velovervejet. Han var hurtig, smidig og udholdende. Han var flabet og havde vidst ingen naturlig respekt for ældre individer. Han havde stadig en snært af et føls adfærd gemt i sin krop, som kom til udtryk ved hans 'klappen' med kæberne. Han var nysgerrig og en anelse utålmodig. Ja, det var vidst det.

Zeus fnøs dybt, da han mærkede at den sorte lå stille. Det var dog kun hans ben, for hans flanke hævede og sænkede sig stadig i hidsige ryk - han var ikke færdig endnu. Han ventede nok bare på at kunne komme op; og det var her, at Zeus tænkte, at han ville 'knække' ham. Den sorte ville umuligt komme hurtigt nok op til at undgå et kraftigt angreb fra Zeus igen. Zeus ville let kunne sparke ud efter hans ryg eller flanke, når han kom i siddende position, gribe fat i ham og trække ham ned igen eller bide ham på halsen. Let. Så han slap nu den sorte og trak sig blot få cm tilbage for at give ham plads til at forsøge at rejse sig; men han forblev så tæt på, at han med simpel fremadføring af hovedet kunne bide ham eller lange et ben i ryggen på ham. Ned skulle han i hvert fald igen, så han kunne mærke, at han havde tabt kampen - for det lod ikke til at han havde opgivet helt endnu. Og det skulle han da ha' respekt for.

So .. Much .. Sand ..

words: 187 | tag: Zeus

♣

Han ventede, og til sidst gav det også pote. Den sandfarvede lod til at give ham plads til at komme op. Han blev dog liggende i noget tid, stadig mens han trak vejret hidsigt. Han lod dog blikket glide over mod den fremmede hingst, et surt blik. Et utilfreds blik. Han skulle i hvert fald heller ikke bestemme hvornår han skulle rejse sig. Det var en principsag! Han ville dog heller ikke ligne en der havde givet op, eller tabt, så han gjorde alligevel en lille mine til at ville rejse sig. Han blev dog liggende i yderligere et par sekunder, før han trak forbenene ind under sig for at komme op at sidde og så han til sidst kunne rejse sig helt. Han havde ikke travlt. Han fjernede dog heller ikke de grønne øjne fra den fremmede hingst i ret lang tid af gangen. Han gjorde det faktisk først da han lige skulle have vægt over på forbenene for at få bagparten op også. Ørerne var stadig klistret i nakken, og det var tydeligt at Titan endnu ikke havde tænkt sig bare at lade kampen ligge.

36

Tracker | Tables | Plots | Application

[25]

Den sorte overvejede nøje det hele, inden han gjorde klar til at rejse sig. Og hele tiden havde han blikket imod Zeus, som uden nogen kvaler blot fastholdt de nærmest grønlige øjne, som den unge sorte hingst havde. Han gjorde ingen miner, den dunfarvede Zeus, ingen tegn på angreb eller bevægelse. Intet. Som forstenet stod han, imens han betragtede hver og en bevægelse der kom fra sin modstander. Ja, selv da den sorte gjorde klar til at rejse sig og var på vej op, gjorde han intet - men ventede til at den sorte et øjeblik måtte fjerne sine øjne og fuldføre bevægelsen op. Der rakte Zeus ud med præcision som en slange og kraft som en drage og bed atter fat ved manken på den sorte, for på ny at kaste ham imod jorden. Dog værkede hans knæ så meget, at han i denne bevægelse selv måtte ned og skrabe jorden med hans højre forknæ, som nægtede at holde hans vægt. Det resulterede i, at Zeus måtte slippe den sorte lige efter han havde fået givet ham det ryk han havde ønsket; for hvis ikke han slap, blev han selv hevet med ned. Det knæ, var nok en skade han måtte se i øjnene ville pine ham i dage, måske uger efter dette opgør med den sorte - som han egentlig blot ville sætte på plads. Det endte så ud i en del mere end det, for deres lille magtopgør var blevet til en reel kamp; og i kamp forekom skader altså ofte.

So .. Much .. Sand ..

words: 155 | tag: Zeus

♣

Det var lige før han kunne komme op, men før han fik hele kroppen hevet med sig, blev den trukket ned igen. Det var en irriteret og advarende lyd der kom fra Titan, da hingsten endnu en gang fik smidt ham ned i sandet, og han vred nærmest halsen rundt for at hakke ud efter den fremmede hingst. Han var ikke bare irriteret - han var vred. Han blev dog liggende denne gang og stirrede olmt på hingsten, som om hans blik ville kunne slå ihjel hvis han blev ved med at stirre længe nok. Det var ikke fordi han som sådan havde underkastet sig eller opgivet - men han kunne såmænd godt vente med at få sin sejr. Det kunne udskydes. Det var næsten som om han bare lå på lur - men han gjorde dog ingen tegn til overhovedet at ville prøve på at rejse sig denne gang. Han fortsatte bare sin stirren.

39

Tracker | Tables | Plots | Application

[26]

Da Zeus havde fået vippet den sorte ned igen, vred han sig som en slange for at klappe sine tænder i det lyse skind, som Zeus bar. Og det var da kun lige på hængende mulehår, at han fik rykket hovedet udenfor rækkevidde af den sortes tænder, der stod i stor kontrast til hans mørke skind. Zeus fnøs dybt og ligeså grav alvorligt, som den sorte udtrykte sig. Det var endnu tydeligt at han var utilfreds og ligeså tydeligt at han ikke havde givet sig endnu - sikken stædig rad, som han var rendt ind i. Zeus havde dog ligeså sin tålmodighed, eller stædighed skulle man nok hellere kalde det - og den var ikke brugt op endnu. Da den sorte nu blot lå og stirrede på ham med et næsten olmt blik, krængede Zeus sine ører helt i nakken. Han var flabet, nok den mest flabede han nogensinde havde mødt. Dog blev den sorte liggende, nok for at vente på det rigtige øjeblik til at komme op på - men sådan legede Zeus ikke. I stedet begyndte han at trippe frem imod den sorte, med dansende forpart; og hvis ikke den sorte flyttede sig nu, ville han snart have Zeus stående ovenpå sig. Ikke at Zeus ville have noget imod det, men den sorte ville nok få lidt ondt i sine ribben.

So .. Much .. Sand ..

words: 212 | tag: Zeus

♣

Lige som den fremmede hingsts ører blev lagt tilbage, blev Titans også. De var ikke engang kun vippet bagud, men klistret ned i nakken. Den sorte pels var ikke længere bare sort - men fuldkommen tilsandet på grund af sveden der sugede sandkornene til sig og fik dem til at blive siddende. I protest blev han endda liggende selvom den fremmede kom dansende mod ham. Det var kun i sidste øjeblik han flyttede på sig, selvom det blev til en lidt klumset måde at komme op på. Det var også udlukkende fordi det gik op for ham, at den anden hingst ikke havde tænkt sig at stoppe. Så snart han kom op, hakkede han endnu en gang ud efter den fremmede, bare for at vise han ville have ham til at holde afstand. "Hvad blev der af dine regler?" spurgte han så, med en halv hæs stemme, tydeligt irriteret og nærmest snerrende. Det var vel heller ikke helt fair spil ikke at lade nogen komme op at stå. Selv Titan kunne ikke have fundet på at blive ved med at trække en ned. Måske havde han bare overgivet sig til Titans måde at slås på. Måske havde han langt om længe indset at det var den bedste måde at gøre det på.

41

Tracker | Tables | Plots | Application

[27]

Den sorte måtte nu op, og det kom han. Så snart han var oppe hakkede han endnu engang ud efter Zeus, men han tog blot imod det bid der kom og blev placeret højt på hans næseryg, fordi han blot fortsatte med at tromle frem imod den sorte. Nok ville den yngre have at han holdt afstand; og havde den sorte nu været en, med samme sæt regler som Zeus, havde han også gjort det. Han havde dog måttet indse, at for at komme til bunds i den sortes flabede adfærd, måtte han tage lidt af den til sig. Og med et overlegent hævet hoved, bakkede han nu ét skridt, i det den sorte benyttede sig af ord frem for handling. Det var længe siden, så Zeus valgte at respektere dette - om det så måtte betyde, at den sorte på ny troede han ejede det hele.
Zeus stemmede sin ædle krop op, selvom det gjorde ondt i hans knæ og lod sine øjne søge dybt ind i hans modstanders.

,,Der var engang en klog hingst der sagde til mig, at det ikke var den stærkeste der overlevede. Men den der var bedst til at tilpasse sig."

Sagde Zeus med en nærmest kold tone, om end der lå noget forunderligt stolt gemt i hans ord. Ikke over hans egen præstation, men mere stolt over, at den viden var blevet givet videre til ham, fra en engang mægtig hingst. Zeus rettede da sit ene øre en anelse frem, imens det andet stadig var klistret til nakken.

,,Du spiller uden regler, og for at give dig en idé om, hvordan det er at blive mødt af en, måtte jeg opfører mig ligeligt."

Zeus hævede nu sit hoved endnu mere, en markerende gestus; for han ville ikke have den sorte sprang på ham med hans idiopatiske adfærd igen. Den måtte han godt lige vente lidt med.

,,Jeg må give dig, at du har udholdenhed. Du er dumdristig - hvilket både er godt og skidt. Du har det i dig, hvis du formår at tilpasse dig."

Derpå kom der ikke flere ord fra den dunfarvede hingst. Den sorte måtte nu tage stilling til, om han fortsat ville prøve at vinde kampen over Zeus, som han ikke ville give op på; eller om han ville tage denne lille lektie til sig.

So .. Much .. Sand ..

words: 264 | tag: Zeus

♣

Titan måtte flytte sig yderligere nogle skridt væk før den anden stoppede. Hans ører forblev dog klistret til nakken, og sandet forblev hængende på den sorte krop. Det generede ikke Titan på samme måde som det måske kunne irritere andre at være fuldkommen dækket af små sandkorn. Han rankede sig ligesom hingsten, og hævede hovedet en smule, bare så den anden ikke skulle tro han havde vundet helt. Selvom deres lille fight ikke var så alvorlig lige nu, så havde han stadig ikke overgivet sig. Han ville i hvert fald ikke tøve med at prøve på at tromle den fremmede ned hvis han så hende igen på et andet tidspunkt. "Der er mere end en form for styrke" svarede han dog tilbage, uden at prøve på at lyde klog eller bedrevidende. Men det var et fact. Man kunne være fysisk stærk, psykisk stærk, og der kunne være andre områder man var stærk indenfor - som taktik og strategi. Ikke at Titan ville spilde tiden på den slags. "Dummmm. . . Dumdristig?" Det var ikke et ord han havde hørt før. Ikke noget nogen havde kaldt ham før. hingst, bæst, sorte satan og freak var han blevet kaldt, men ikke dumdristig. "Dette er ikke ovre" svarede han dog, for ligesom at fortælle at den sandfarvede ikke skulle regne med at denne kamp var slut, selvom den lige nu ikke var så meget igangværende. Han skulle bare lige have tid til at genvinde nogle kræfter, og måske lige have tid til at lade hans krop hvile ordentligt - i det mindste til det ikke længere gjorde ondt.

42

Tracker | Tables | Plots | Application