The devil within ♣ Fame

The devil within
♣

[ 29 ]

Lugten af svovl hang kraftigt i luften. Det var ikke første gang Titan havde begivet sig hen mod Foehn, men han kom der ikke særlig tit. Han havde fået mange advarsler. Dog havde han også hørt rygter. Hans søster var ikke længere blandt Teylar-folket. Den sorte pels dryppede endnu, som han begav sig væk fra bredden og længere ind mod øens midte. Han havde dog ikke fart på. Ikke som han plejede at have. Han var mere forsigtig denne gang, for han havde fået at vide hvad øen gemte på, og hvilke farer der kunne lure. Han vidste hvilken galskab der havde krævet hans søster efter hun havde sat sine hove på øen. Men det var ikke nok til at holde ham væk. Noget trak i ham og det var ikke kun nysgerrigheden.

Titan var som sådan ikke ond. Men om man ligefrem kunne kalde ham god var heller ikke til at sige. Han var ikke typen der bare hjalp hvem som helst, men heller ikke en der var ude på at gøre alle ondt. Han var bare Titan. En hingst, der gerne søgte selskab, en hingst der ikke kunne læse grænser, en hingst der sjældent åbnede munden for at tale som den første. Mange af de sjæle han havde mødt gennem tiden, havde han også kun mødt en gang, for ikke alle kunne håndtere ham. Nogle af legene var tilmed blevet en smule voldsomme.

Alle omgivelserne blev holdt øje med, og alt virkede nyt. Det var ikke det samme sted han havde været, da han sidst havde sat sine hove på øen. Hvad han søgte kunne han heller ikke rigtig forklare. Svar måske? Men svar på hvad? De tusind spørgsmål han nu engang havde, men som han alligevel nok ikke ville stille når det kom til stykket? Et tegn? Et eller andet? Noget havde bragt ham til øen, og det kunne ikke bare være ham selv der var vågnet op med den idé.

words: 324 | Tag: Fame

Tracker | Tables | Plots | Application

FAME

Lyden af ensomme knagende grene hjemsøgte det mørke område. De ragede op imod den formørkede himmel, hvorpå skyerne dækkede for solens stråler. Det der burde være dag, lignede mere end noget andet nat. Og det der burde være mørke, var dog alligevel oplyst af en sær rødlig glød. Dens varme lys omfavnede den røde hoppe, og lod det tynde skind lyse rødglødende op i mørket. Den før slanke skikkelse befandt sig blandt de nøgne stammer, hvor asken for længst havde farvet landet og hende i en sort farve. Den var smuk… de mørkebrune øjne betragtede den hvirvlende aske, imens den svage vind løftede den op over jorden. Farven var smuk på sin egen helt specielle måde, som den rustfarvede ikke helt kunne sætte ord på. Og den var blevet nær på det seneste, da synet af hvide skikkelser efterhånden var flygtige. 

Hvor længe Fame havde været på øen, var ikke til at sige. Men længe var det. Den iltre hoppe havde for en gangs skyld fundet sig til rette et enkelt sted, da vandet gjorde det umuligt for hende at rykke videre. Og noget andet holdt hende tilbage… men dog, det ville forhåbentlig snart være en deal der var ude af verden. Svagt rykkede hoppen blikket tilbage imod bugen, der på det seneste var blevet større end den burde være. Et liv der voksede, og et liv der ikke burde eksistere. Ørene vippedes langsomt ned i den knejsede nakke, og med et fnys begyndte hoppen at skridt videre. Cirklede smidigt uden om stammerne, og søgte ud på mere åbent terræn, for første gang i en længere periode. 

De mørke øjne betragtede det bukkede landskab, og fraværende slog den rødlige hoppe med den lange hale. De silkebløde lokker gled kærtegnende ned over halsen, idet at hun med noget iltre og dog stolte skridt gik ned af forhøjningen. 

 - "They call me the wild rose..."

The devil within
♣

[ 49 ]

Langsomt sank Titan farten, indtil han til sidst stod stille. Der hvilede et mørke over denne ø. Et mørke som var anderledes end det mørke der kom om natten til de andre øer. Det var hele øen der gjorde det. Som om noget konstant holdt øje med en. Det gav en ubehagelig følelse i kroppen på den sorte hingst, men ikke nok til han aldrig ville sætte sine ben på øen. Han søgte trods alt noget. Hovedet blev drejet til siden da han syntes at kunne se noget bevæge sig - og ganske rigtigt kom en hoppe traskende. En fed en af slagsen. Ikke en af dem han ville lægge sig ud med når det kom til leg. Han ville trods alt risikere at få livet klemt ud af sig hvis det var en der besluttede sig for han var irriterende, hvilket størstedelen gjorde. Det ene øre vrikkede frem mod hoppen, og Titan hævede undrende hovedet. Det var en skikkelse der virkede bekendt, på trods af fedmen. En hoppe han havde snakket med før.

Med små trippende skridt bevægede han sig fremad igen, denne gang med både hoved og hale hævet. Halen var dog stadig en anelse tung af vand efter svømmeturen, og små dråber fløj stadig ud til alle sider, når han lod den glide hvislende gennem luften. Begge ører blev rettet frem mod hoppen, hvis navn han ikke huskede, men okay - hvem kunne bebrejde ham? Det var trods alt ikke mange han havde været i selskab med siden han var mindre, og ikke ret mange han havde set mere end en gang, så helt automatisk havde han valgt at sortere navnene fra. De var ikke så vigtige, så længe han vidste han kunne få fat i dem han søgte. Med et hingstet hvin gav han sig selv til kende, og de trippende skridt blev lidt mere fremvisende. Han gjorde sig lidt mere til bare for at vise han ikke var en lille svans.

words: 326 | Tag: Fame

Tracker | Tables | Plots | Application

Den svage dumpe lyd af hendes skridt, var for en stund det eneste der kunne høres i området. Vinden var stoppet, så den ellers så disharmoniske knagen fra træerne var ligeså stoppet. Det var næsten uhyggeligt som det sænkede sig over landet, men på den anden side.. hvor meget hyggeligt var der i landet? Jovidst, man kunne sagtens finde sig til rette - Fame var et levende bevis på det. Og når man boede her, så man nok skønheden i det mørke område. For der fandtes skam liv, selvom man ikke ville tro det fra første øjekast.
Asken var utrolig nærende.. Og hvis man ledte længe nok, ville frodighed være til at findes. Det skjulte sig ganske vidst, og var anderledes end på de andre øer. Men hvad kunne man forvente, når landet nu engang skildte sig sådan ud fra de andre?

Vinden bar en fremmed fært med sig, og den røde hoppe løftede svagt det mørke hoved. Hvad var nu det? Den rustfarvede havde længe trasket omkring på øen, og endnu havde hun aldrig stødt på hvad der mindede hende om denne hingsts maskuline fært. Det var ikke mange der valgte askeøen frem for alt andet, så besøg var nu engang sjældent. Der gik heller ikke længe, inden at et hingstet hvin tilkendegjorde hans position. Fame drejede det ædle hoved, og en mørk silhuet der næsten gik i et med omgivelserne viste sig.
Den fremmede trippede tættere på, og med et fnys vippede hoppen reserveret ørene tilbage i nakken. På denne afstand var det ikke til at sige hvem det var, og hvis hun skulle være ærlig, var hun i tvivl om hun ønskede selskab.

The devil within

words: 175 | tag: Fame

♣

Øen var ikke en af dem Titan havde tilbragt mest tid på. Han havde tit fået at vide han skulle være forsigtig når han færdes på vulkanøen. Der lå ting og gemte sig - havde han fået at vide. De små ører roterede hele tiden for at være sikker på der ikke var noget der kunne snige sig ind på ham. Det var først da Titan kom tættere på han kunne se hoppens tilbagelagte ører. Hun gad vel ikke at snakke med ham. Det fik ham til at stoppe op, selvom han normalt bare havde ignoreret andres kropssprog. Det var ikke alt han forstod - men han forstod at de to ikke legede, så de tilbagelagte ører måtte betyde han ikke skulle nærme sig. Egentlig havde han også andet han skulle, så det var måske ikke så slemt alligevel. Ville den tykke hoppe være alene skulle hun såmænd også få lov til at være alene. Titan gav et fnys fra sig, og vendte derpå røven til hende for i stedet at trippe en anden vej.

20

Tracker | Tables | Plots | Application

Den mørke hingst stoppede ganske tilfredstillende op, hvilket fik hoppen til at trække lidt i mundvigen. Ærlig talt havde hun ikke regnet med det, siden alle i dette land virkede til at lade grænser og hendes lettere negative holdninger være, og i stedet bare vade videre imod hende. Men for hvad.. første? Nej, anden gang var det lykkedes hende at stoppe nogle før de nåede så langt. Men denne gang nøjedes de ikke bare med at stoppe op.

med et fnys vendte den sorte hingst røven til hende, og trippede videre i en anden retning. For Fame lignede det en fornærmet attitude, og med et oprørsk fnys stampede hun hårdt i jorden. Irriteret, og måske en anelse nærtagende. For når hun spillede kostbar, så plejede de ikke at gå! De mørke øjne ulmede vredt, inden at hun højlydt selv vendte røven til ham, og trippede med væk med fyrige skridt. Ikke tale om at hun ville vende sig for at gå imod den anden! Med et hvislende smæld understregede hun sine egne tanker, for at gå længere ind imellem de krogedetræer.

// Titan out

♣

Lidt trist med så kort en tråd, men det er lidt svært med en tråd hvor den ene part egentlig ikke gider kontakt og ikke rigtig gider tage kontakt og egentlig bare nærmest udstråler 'lad mig være'.
Håber det går bedre en anden gang (:

Tracker | Tables | Plots | Application

Yeah - i know :/ Håber at deres næste tråd bliver mere spændende!