Snowy Slopes | Chrome

* * * (12) * * *

Hun hadede stadig sneen. Åh jo. Hvad end der havde ligget på hendes top 10 af ting hun hadede, så var alle ti ting nu skiftet ud med sne og kulde. Snestorm, snesjap, snedriver, sneskyer, istapper, frost, isvind, slud. Hun havde lært rigtig mange nye ord, og de omhandlede alle sammen den forbandede frosne regn der hærgede i dette land. Hvordan var det muligt for et land at være så forfrossent? Endnu en gang drømte hun sig tilbage til de gloende hede, sandede bakker, de dampende tundraer og det sorte udrikkelige hav, der udsendte giftige - men varme - dampe. Alt var bedre end her!

Hun smed ørerne hårdt tilbage i nakken, da en gren over hende valgte at smide sit snelæs lige i hovedet på hende. Hun rystede arrigt på hovedet og skulede til grenen der endnu hang og sitrede deroppe. Med et fnys løftede hun den fine hvide hale og satte frem i en let trav, der hastigt bragte hende væk fra de yderst ubehagelige træer og deres lumske grene. I stedet befandt hun sig nu ude i det fri, hvor der i dette område var temmelig bakket. Her kunne da umuligt være lige så slemt.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Chrome var mange ting, rigtig mange ting, og selvom de fleste var dårlige, så var doven ikke blandt de ting, han var. Nej, det lå blot ikke til ham at gøre ting halvhjertet, men det betød heller ikke, at han var i konstant bevægelse. Tiden som bachelor havde, og gjorde det stadig, budt på mange kilometers vandren fra sted til sted, ingen tvivl, men der var også blevet spenderet megen tid med blot at græsse, hvilket var præcis hvad hingsten havde givet sig til på denne dag. Og det var her dovenskaben kom ind; for han mufflede ikke bare rundt på må og få i sneen, for at lede efter totter. Han fjernede systematisk områder af sne, før han græssede dem blanke og bevægede sig videre. Det var tidskrævende, men havde også sine belønninger.

Midt i det hele, fandt han dog sig selv afbrudt af noget gyldent, som han fangede ude i øjenkrogen. Hastigt hævede han sit hoved og spidsede ører, et øjeblik i tvivl om hvad det var, før han genkendte silhouetten af en anden hest. Øjensyneligt en hoppe, medmindre hans syn var blevet dårligere på det seneste. Et fnys forlod ham, mens han tiltede sit hoved et par grader på skrå. At tage kontakt eller lade være, det var spørgsmålet.

Et spørgsmål som blev besvaret, da en hingstet vrinsken rullede afsted mod den fremmede imellem bakkerne.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[26]

* * * (14) * * *

Hun tog fejl. Med en underlig sprød lyd sank hun pludseligt og voldsomt ned i en snedrive, der efterlod hende halvt så høj som før. Engen var langt værre end skoven, for her var sneen dyb og forræderisk. Og grøn som hun var, her i sneens land, anede hun simpelthen ikke sine levende råd. Lettere panisk begyndte hun at bakse med alle fire ben for at komme op, hvilket kun resulterede i at hun sank længere ned. Hun stemte bagbenene hårdt imod og skubbede sig frem i et forsøg på at hoppe op af den grøft hun havde fået sig gravet, men det skubbede hende kun længere frem. Hun fnøs ærgeligt, men valgte alligevel at gøre brig af den teknik. Som et lille, gyldent tog masede hun sig frem indtil jorden under sneen igen skrånede og lod hende komme "oven vande" igen.

Hun rystede en anelse af anstrengelse da hun igen stod på toppen af en bakke. Her gav det ellers et sæt i hende, da et hingstet hvin gjaldede ud over engen. Hun var blevet noget nervøs på det seneste, specielt efter hun nærmest var blevet overfaldet af den allerførste hingst hun mødte. Hendes brune øjne gled søgende fra venstre til højre og tilbage igen, uden at se nogen hest. Kun langsomt gik det op for hende at de flimrende pletter tilhørte en appaloosa hingst. Hun rullede let med øjnene. Ja, her stod hun jo og blomstrede fint. Man kunne ikke ligefrem kalde hendes pels camouflage-farvet længere. Ikke her.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Han ventede, tålmodigt ligefrem, men der kom intet svar fra den gyldne hoppe, som såvidt stod i stærk kontrast til dem primært hvide sne og forholdsvis blå himmel. En let brummen spillede i hingsten, næsten som en tør latter over det faktum, at han intet svar fik og tilsyneladende ikke ville få det. Halen svirpede bag ham, inden han let rystede sit hoved, hvilket resulterede i at hele pandelokken endte med at dække over øjet på den side, som hans man også lå på. Hopper og deres tendens til fornemhed.

Chrome var dog ikke den hingst, der typisk opgav muligheden for selskab, såvel som den potentielle præmie der kunne ligge i en hoppe. Indtil videre havde han været ganske... heldig... alt taget i betragtning. Jovidst havde den ene hoppe allerede givet præmien ud, men stadigvæk havde den slørende duft danset omkring hende og spillet kitpus med hans holdning og tanker. Ikke at han var blevet synderligt påvirket.

Selvom hun ikke havde svaret ham, begav han sig afsted mod hende. Store, høje skridt bar uden de store problemer den muskuløse hingst gennem sneen, som dog stadig formåede at klamre sig til hans man og hale i klumper. Knap så elegant, men han havde nu ikke det store mod det 'look' det gav ham.
Han havde stadig godt hundred meter før han ville nå hoppen, da han lod endnu et vrinsk synge; denne gang en smule mildere, men bestemt stadig hingstet.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[27]

* * * (15) * * *

Hun rynkede let på mulen, da hingsten ikke lod til forstå en hentydning. I hendes verden betød et manglende svar et klart nej til selskab. Men hvad kunne man forvente af beboere i dette besynderlige land. Og så en hingst oven i købet. Hun svang langsomt med halen, afventende. Den var tung af sne og is, ligesom hendes man og pandelok. Og ikke nok med det, så var hendes fine, bløde pels nu også dækket af en mere eller mindre fint lag sne efter den store dukkert i snedriven.

Hingsten nærmede sig kun langsomt, men han viste ingen tegn på at være på vej andre steder hen, end direkte hen til hende. Hun hævede hovedet da han igen vrinskede. Næsten overbærende valgte hun at svare ham i et klar, lys tone. En hoppe var man vel. Hendes små hove bragte hende nogle meter frem, da hun til dels hoppede, til dels dansede hen over den lave sne. Men her stoppede hun også, for hun skulle ikke nyde noget af den dybe sne. Med sine små halvanden meter var hun ikke ligefrem fit til at tage kampen op imod driverne.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Umiddelbart virkede hoppen ikke just interesseret i, at han kom nærmere, nu hvor han var i stand til bedre at tyde hende. Måske skulle han have taget det manglende svar som et nej, men samtidigt kunne hun vel også bare have sagt noget, hvis hun ikke ønskede hans selskab, eller være gået videre og dermed gjort det tydeligt. Nu havde han dog gået over til hende og hun gav ham da også et svar nu, hvor han havde hilst hende for anden gang, og han opgav derfor ikke. Desperat kunne han ikke kaldes... optimist passede bedre.

Selv gik hun et par skridt mod ham, men det var ikke ligefrem mange; grunden bag det kunne han ikke helt tyde. Måske var det blot fordi sneen var så dyb omkring hende, som den var, men det virkede usandsynligt. Han sagde dog intet mod det, men stoppede blot foran hende. Lige foran hende. Et brummen spillede i ham, da han let lagde sit hoved på skrå og så ned på hende, et lidt spørgende blik i de ravgule øjne; endnu et tavst møde eller ville hun hilse ham?

✕ ...but I do it in the best way ✕

[28]

* * * (16) * * *

Hingsten nærmede sig i et roligt tempo, der dog alligevel bragte ham forbavsende hurtigt frem. Hun vippede ørerne frem imod ham for at vise at hun trods alt var venligt stemt, selvom han havde valgt for hende, og gået hen til hende uden et tydeligt ja. Hun betragtede ham kort, studerede hver detalje hurtigt. Han var muskuløs, en del højere end hende og ganske velproportioneret. En lang, krøllet man og hale svøbte sig omkring ham. Ikke nogen almindelig hingst nej. Faktisk var det første gang hun så en appaloosa i virkeligheden.

"Goddag,"

hilste hun roligt og hævede mulen en smule for at kunne opfange hans fært. Hun lo sagte og viftede den hvide hale let fra side til side. Han var den fjerde hingst hun havde mødt. Fandtes her ingen hopper?

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Ved lyden af hendes stemme blev spørgsmålet besvaret; det ville ikke blive et lydløst møde. Ikke at det gjorde ham noget; han nød skam at valse med hopperne, ingen tvivl der, men at bruge stemmen var heller ikke dårligt. Han var på ingen måde en mester med den, kunne ikke charmere hopper i hobevis, men han var heller ikke grov i tonen som sådan.

"Goddag," hilste han tilbage, et smil siddende om hans mule. Ørerne gav et kort vrik da hun lo; hvorfor lo hun? Lo hun af ham? Forhåbentligt ikke.

Af hopper var hun på den mindre side af dem han havde mødt, men ikke den mindste. Hun var trods alt ikke mindre end hoppeføllet, men det havde nu også været ufatteligt lille for sin alder og alting. Køn var hun dog, den gyldne hoppe foran hende, alt taget i betragtning; specielt hendes lød frydede ham.

"Kan man være så heldig at få hoppens navn?"

✕ ...but I do it in the best way ✕

[30]

* * * (17) * * *

Sneen knagede let under hendes hove da hun trådte et halvt skridt frem. En pludselig indskydelse fik hende til at række mulen endnu længere frem og røre blidt ved den højre side af hans hals. Ja altså, hendes højre. Hun strøg mulen nogle centimeter ned langs hans pels og kunne konstatere at pletterne ikke sad uden på. De var ganske simpelt en del af hans hud og derved pels. Hun smilede til ham, udmærket klar over at hendes handling kunne synes underlig. Men hun havde altid haft en anderledes måde at handle på, og hun følte sig bedst tilpas med at røre og føle.

"Når nu du spørger så pænt, kønne fremmede. Mit navn er Izmira."

Hendes stemme var blød og tonen varm. Hun lagde intet skjul på at hun godt kunne lide hingstens udseende, ej heller at hun godt kunne lide hans selskab. Mixede signaler var hun ekspert i, men for nu lod hun ham føle sig velkommen i hendes nærhed.

"Og du? Er du en nyankommen i dette land - som jeg?"

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Den plettede hingst stod blot i tavshed, da hoppen bestemte sig for at røre ham. Ligefrem stryge sin mule et kort stykke ned af hans hals. Musklerne spændtes let under berøringen, nok mere instinktivt end noget andet, og slappede af på ny, da hun trak sig bort, for så blot at smile til ham. Hopper... de var nogen underlige, forførende væsner.

Et let fnys forlod ham, da hun tiltalte ham. Køn ligefrem. Den var ny. Fnyset havde dog ikke været afvisende, nærmere fordi han fandt det en smule sjovt, at hun af alle ting valgte at kalde ham det.

"Helt nyankommen vil jeg ikke mene man kan kalde mig-" Ingen grund til at fortælle, at han faktisk ikke havde den ringeste anelse om hvornår og hvordan. "-og navnet er Chrome."

✕ ...but I do it in the best way ✕

[31]

* * * (18) * * *

Igen lo hun sagte. Smilet der tegnede sig om hendes mule var mildt og der var ingen spot at spore i hendes brune øjne. Jovist, køn var måske ikke et ord han hørte særlig tit om sig selv. Men for hende betyd arene ikke noget.  Hun havde set dem der var værre, og der hvor hun kom fra var det hende, med sin glatte pels, der var en sjældenhed. Langt de fleste bar ar til at fortælle om det liv de levede, de kampe de havde kæmpet - og vundet. Hun havde kæmpet andre kampe, kampe hun også havde vundet, men på en langt mere... spidsfindig måde. Kampe der gjorde at hun stod her i dag, lige så køn som den dag hun så dagens lys.
Hun sænkede øjenvipperne en smule og studerede ham på ny med hovedet vendt en smule på sned. Et svagt charmerende smil spillede om hendes læber. Så man det. Chrome.

"Et navn jeg aldrig har hørt før. Det lyder... eksotisk."

Hun smagte langsomt på ordet. Hendes eget var mere skarpt i det men samtidig smidigt og let, imens hans havde en klang af råstyrke.
Igen knagede sneen da hun trådte ud i en lille dansende cirkel omkring ham. Hendes blik studerede nøje hans ar. Hver især havde de sin egen historie. Uden tvivl noget der var værd at fortælle om.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Hvor hoppen fandt ar som værende noget, man burde tage notits af, så var de for Chrome ikke mere end hvad de var; ar. Gamle sår. Jovidst var der historier bag dem, specielt de mere tydelige af dem, men for ham betød historierne ikke noget. De fleste af dem var blot tegn på de dumheder, han havde foretaget sig i sit liv; alt fra at være overmodig mod en anden hingst, til at komme lidt for tæt på en hoppe og hendes føl...

Lyden af den knagende sne fangede hans opmærksomhed, da hoppen trådte afsted i en lille cirkel omkring ham. Så hun var også en af de hopper, der ønskede at se sit selskab an fra alle sider; Chrome lod hende blot gøre det, mens han fulgte hende med blikket. Hvad han havde brug for at vide, fandt han i måden hun bevægede sig på. En smidig hoppe, uden tvivl.
Uden den store tøven, men også uden at søge om lov, nappede han ud efter hendes hale da den bevægede sig forbi ham. En latterfuld brummen spillede i ham; en yngre hingst var man vel.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[JULEAFTEN]
[33]

* * * (20) * * *

Hendes skridt var svævende og lette, selvom de blev forhindret deres fulde ynde af den sne der klædte bakkerne i hvidt. Et lille hvin gav hun fra sig, da hingsten, Chrome, valgte at nappe ud efter hende. Næsten legende sendte hun et bagben imod hans bringe, men dog helt uden intention om at ramme. Det var blot en lille advarsel, en leg.

Man kunne let se i hendes blik, at hun nød hvordan han havde valgt at deltage i hendes små løjer. Der var ikke noget mere kedeligt, end heste der bare... stod. Der skulle luft under hovene, sus i manen og hjertet skulle banke lystigt. Så var hun tilfreds. Og hvis ikke det kunne lade sig gøre, så måtte selskabet på anden vis vise at han eller hun var værd at bruge tid på. Men for nu kunne han vel være glad for, at han ikke behøvede det.

Med et glimt i øjet lagde hun ørerne let bagud og nappede til hans flanke, netop som hun stoppede op, skråt bag ham.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Hoppens hvin advarede ham inden hendes hov kom flyvende og derfor trådte han blot let baglæns, udenfor hendes rækkevidde. Nånåh, så hoppen havde lidt temperament; det passede ham ganske fint, så længe hun ikke gik hen og viste sig at være hys, for han kunne arbejde med lidt varme, men en flammestorm ville han ikke begive sig ud i, uanset hvor skøn hoppen end måtte være. Ikke af frygt, men nærmere fordi han vidste det var en tabt kamp på forhånd.

Da hun nappede til ham, gav han et let fnys fra sig. Så hun troede hun blot kunne nappe til ham, hmm? Der var dog ingen grund til frygt hos hoppen, for Chrome havde intet ondt i sinde. Nej, trods den efterfølgende handling, så havde han intet forsæt om andet end en venskabelig leg. Han hævede sig nemlig på bagbenene, mens han drejede mod hende, før han hamrede benene ned i sneen foran hende. De ravgule øjne blev hævet mod hende, mens et smil spillede om hans mule; løb.

Om det bar ellere bristede tog det kun et øjeblik at finde ud af.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[37]

* * * (23) * * *

Hendes blik fulgte hingstens bevægelser nøje. Hver især bevægede de sig med præcision, lige som de begge udviste en legende tendens. Smilet om hendes mule blev kun bredere, mere charmerende end før. Hun veg en smule tilbage da han hævede sig på bagbenene, men blot for at undgå at blive ramt. Hun havde lært dén lektie, en gang for længe siden. Hendes hale gav et svirp fra sig da deres øjne mødtes. Hun opfangede noget i hans blik, noget der fik hende til at vende rundt på den ene baghov og stikke i et hvin. Straks efter for hun fremefter med sneen stående i en kaskade efter hende. Hun havde ikke løbet mange meter før hun dristede sig til et lille buk, der viste hendes glæde.
Hun vippede ørerne bagud for at høre, om den muskuløse hingst fulgte med.