New to this | Titan |

Den moccafarvede og hvide hoppe stod i aftensolens sidste sprøde stråler og nippede lystigt til det stride, gule græs, der dækkede lysningen ved foden af de sjovklædte bjerge. Vinden var kold og strøg hensynsløst gennem landskabet, men de nøgne træer dannede dog en smule læ. 
I løbet af det sidste døgns tid havde hoppen fuldstændig accepteret at hendes omgivelser på forunderlig vis var skiftet fra gammelkendt til fremmed, som ved et trylleslag. Hun havde bemærket hovaftryk i den bløde jord rundt omkring, men havde endnu ikke set noget til sine artsfæller. Hun var dog stadig fortrøstningsfuld, da hun ikke havde begreb om hvor hun befandt sig og hvor langt der var mellem hestene der beboede stedet.
Landskabet virkede, på trods af vinterens sidste, stædige favntag, frodigt og åbent. 


Med et ryk løftede hoppen pludseligt hovedet og spidsede opmærksomt ører. Et par enkelte gul strå stak ud af hendes ene mundvig, med hun stirrede mod vest, op imod vinden og udvidede næseborene en anelse. 

New to this

words: 313 | tag: Camille

♣

En sort skikkelse bevægede sig hen over det åbne område med lange skridt i en høj fart. Det var næsten som om han fløj, og var det ikke for den dundrende lyd af hans hove mod jorde, kunne han sikkert også have bildt andre det ind. Jorden var endnu smattet efter vinterens smeltede sne og is. På trods af kulden var det jo ikke længere frostvejr. Det var den kolde overgang mellem vinter og forår. Han kunne fornemme det, han kunne lugte det og han havde set det fra Det højeste punkt på Enohphis. Solopgangen havde været meget mere varm end hen over vinteren hvor den havde haft en mere fesen gul farve, med et skarpt skær. Farven var blevet mildere og varmere. Han havde tilmed set begyndende spirer.

Den sorte pels blev varmet op af solen som den stod på himlen, og det gav hingsten lidt ekstra varme som andre måske havde måtte undvære. Han følte sig alt i alt rimelig godt tilpas, selvom han stadig bar tegn på slåskampe. Små sår hist og her, der dog var ved at hele pænt. De mange svømmeture gennem havet havde nok også gjort sin del.

Vinden bar en fremmed lugt med sig, og han vidste den var fremmed, for han havde været mange steder. Han havde mødt mange sjæle i Andromeda, og det var ikke en der hørte til hans hjem, Teylar. Det fik ham til at sænke farten, selvom det pludselige skift i tempo, og den smattede jord under hans hove, fik hans forben til at glide i forskellige retninger, og det var lige før han havde sat sig på halen. Han måtte derfor stoppe helt for at få kontrol over sin egen krop, og løftede hovedet, mens de unaturlige grønne øjne søgte rundt i området. Han lod tilmed et hingstet vrinsk lyde, bare for at meddele at han var tilbage på Leventra.

41

Tracker | Tables | Plots | Application

Camille besvarede den fjerne vrinsken, som vinden bar med sig, uden tøven. Hun var uden tvivl blevet opdaget alligevel. Med halen hævet efter sig som en multifarvet fane, travede hun med lette skridt raskt afsted imod vinden. Den lille sorte plet hun havde kunnet ane mod træerne voksede langsomt, fik ben, hoved med en ædel holdning og lang ravnsort hårpragt. Nysgerrigt sagtnede hun farten og skridtede det sidste stykke hen mod den sorte hingst med en imødekommende prusten. Hendes ører vippede let, mens hun betragtede ham med kvikke øjne, men lod nysgerrigt ventende hingsten om at foretage næste træk. Det var trods alt ham der havde vrinsket først.

New to this

words: 207 | tag: Camille

♣

Hoppen der kom skridtende mod ham, fik ham som altid til at trippe en smule lettere hen over jorden, som en der ikke vejede noget. Hovene flyttede han hurtigt og præcist så han dansede hen over jorden. Nakken knejsede han nok til at mulen næsten rørte bringen og først da han nåede hen til den to-farvede hoppe, sænkede han farten igen. Han stoppede dog ikke op, men fortsatte omkring hoppen på en lille cirkel der af og til fik hans skulder eller side til lige at strejfe hende. Efter et par runder omkring hende stoppede han dog op, og sendte et nap ud efter hende. Ikke ondskabsfuldt, men mere som en der ville lege. Han var trods alt ikke ond af sind, heller ikke den mest voksne, og aldrig den første til at bringe ord på banen. Kunne han kommunikere gennem kropsproget, så gjorde han det gerne.

Mulen lod han dog søge mod hoppen igen, men med små hurtige ryk tilbage i ny og næ, i tilfælde af hun ville hakke ud efter ham. Det ville ikke være første gang det var sket. De fleste havde trods alt en grænse for nærhed, som Titan var rimelig god til at krydse, fordi han absolut ingen grænser havde selv.

4

Tracker | Tables | Plots | Application

Camille fandt ham ikke nærgående - tværtimod! - Hans energiske bevægelser var opløftede og hun snappede legende ud efter hans man, da han nappede ud efter hende. "Hej Bambi," hilste hun fornøjet og refererede til måden hans lange forben på uelegant vis var skredet på i den bløde, mudrede jord. Hun drejdede hovedet og fulgte ham med øjnene, da han gav sig til at kredse om hende. Hendes karakterisk hæse stemme var næppe hørlig i den stærke vind, som ruskede op i hendes man, hale og pandelok, men alligevel tydelig og behagelig. De gyldne øjne spillede drillende og viste tydeligt at han ikke var uvelkommen.
Hun puffede venligt til hans mule og strejfede ved samme lejlighed hans lange, ravnsorte pandelok der lå hen over hans næseryg.
Hendes hals dannede en blød bue, som hun stod der og betragtede ham åbenlys nysgerrighed og interesse mens hun flyttede let på sine hove.

New to this

words: 191 | tag: Camille

♣

"Bambi?" spurgte han undrende, men nysgerrigt. Det var første gang nogen havde kaldt ham det. "Er Bambi det samme som freak?" spurgte han så, for han var trods alt en hingst med meget nysgerrighed, og spørgsmål. Det var dog stadig tydeligt at høre at det ikke var hans mest brugte sprog på den lille accent der hang over måden han udtalte ordene på.

Titan trak hovedet til sig da hoppen nippede til hans pandelok, men strakte mulen frem mod hende igen for at nippe ud efter hendes pandelok, og ikke mindst for at undersøge hvad hun var for en. Hun virkede allerede anderledes end de fleste andre han havde været i nærheden af, for det var ikke mange der brød sig om hans selskab. Han var trods alt blevet kaldt mange ting som Freak, sorte satan, snog og djævel - og der var en hel liste over endnu flere ord.

De sorte ører var rettet fremad mod hende, og han trådte en smule tættere på for at lade sin mule søge mod hendes skulder, man og side også, for at undersøge hvilke dufte hun bragte med sig, hvor hun kom fra.

6

Tracker | Tables | Plots | Application

Da han trak let i hendes pandelok nikkede hun let med hovedet og dansede et halvt skridt baglæns. Ved hans spørgsmål kneb hun øjnene en anelse sammen og tøvede tænksomt. Ikke fordi at hun var uvillig til at svare, men hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare uden at fornærme ham. I sidste ende kastede hun sig bare ud i det - hvis nogen kunne tage en fornærmelse, så var det vist den sorte hingst foran hende, blev hun enig med sig selv om.

"Bambi er..." - hvordan pokker skulle hun forklare det? Hun var selv født og opvokset med historien om det lille hjortekid på isen, en historie der skulle afholde føllene fra at bevæge sig ud på de frosne søer i hendes hjemegn.

"... et pænt ord, for en der ikke har fuldstændig styr på sine ben - som en hjort på glatis," tilføjede hun med et drillende glimt i sine gyldenbrune. Der var tydeligvis ikke et gran af ond mening bag hendes ord.

Hun tillod sig at nyde hans nærhed, mens hun puffede blidt til hans skulder med en mild prusten og indprentede sig ligeledes færten af ham. Han duftede godt bemærkede hun et eller andet sted i sit sind. Et øjeblik overvejede hun hvad han ville gøre, hvis hun legende nappede ham i siden og derefter løb sin vej med halen løftet efter sig som en fane. Der var trods alt noget fornuft i appaloosa-hoppen - og hun ville ikke risikere at han blev sur og gik sin vej. 

New to this

words: 332 | tag: Camille

♣

De sorte ører blev opmærksomt rettet fremad, og Titan lyttede til hoppens forklaring om hvad en 'Bambi' var. "Hvad er en hjort?" han anede ikke hvad det var, for han var aldrig selv kommet forbi en. Han var trods alt opvokset i Andromeda selvom han ikke var født der. Han havde derfor kun den viden han havde kunne samle til sig fra andre - og det han havde set. Selv hvis han havde set en hjort på en af sine mange ture rundt på de forskellige øer, så var det jo ikke sikkert der havde været nogen til at fortælle ham hvad en hjort var.

Han måtte dog slippe en lille latter. En der ikke havde styr på sine ben. Det havde han som regel, men mudderet var en smule tricky. Og isen. Den havde han været ude på flere gange - første gang da han stadig kun havde været føl eller plag. Den gang havde haft et problem med at komme op at stå igen, men nu havde han efterhånden lært hvordan han skulle komme op uden at slå sig alt for meget, hvis ikke isen knækkede under ham.

Titan var en hingst der for det meste reagerede på instinkter, men han havde da også fået sig et par særheder. En adfærd der ikke lignede alle andres altid. Han var heller ikke en der altid indordnede sig under andres regler og ord, og dominans lå i hans gener. Han var dog stadig meget ung af sind, og havde hele livet foran sig, så det havde ikke fundet sin vej til overfladen endnu - ikke med fuld styrke. Den sorte hingsts hoved fandt sin vej hen over hoppens ryg, hvor han gav sig til at gnubbe hovedet fra side til side som en der var igang med at klø sig på hoppen. Turen kom sig også til hoppens side hvor næseryggen og den ene side af hovedet blev gnubbet op og ned af. Det var trods alt hans måde at afmærke territorium.

8

Tracker | Tables | Plots | Application

Glad for at han ikke tog hendes ord som en fornærmelse, smilede hun let, blot for et øjeblik senere at se absolut himmelfalden ud. Han anede simpelthen ikke hvad en hjort var...? "En hjort er..." - han satte hende altså virkelig på prøve her - "Et væsen der ligner os på nogle punkter, men er mindre, meget mere spinkelt, mere frygtsomt og ikke halvt så interessant," sagde hun affejende. Hjorte var altså ikke noget interessant emne.
Hun måtte dog indrømme at han ved nærmere eftertanke ikke rigtig var særlig bambi-like. Han lod faktisk til at have forholdsvis meget kontrol over sin velproportionerede krop.

Hun fandt sig i at han gnubbede undersiden af sin kæbe og parkerede oven i købet sin mule afslappet oven på hans bagpart mens det stod på. - Men da han nåede hendes lyske fløj hun sidelæns væk fra ham med vælvet hals og nappede instinktivt ud efter ham - dog ikke med ørene ned ad nakken. Hun indrømmede ikke hvorfor... Det kunne dog ikke være synderligt svært at gætte hvor helt utroligt kilden hun var på det punkt, men man havde vel sin stolthed...

New to this

words: 245 | tag: Camille

♣

Titan var ikke helt enig i at hjorte ikke var interessante, for så længe han ikke vidste hvad det var for nogle skabninger, så trak det i ham for at finde ud af det. Endda så meget at den sorte pels et øjeblik sitrede.

At hoppen nærmest sprang væk fra ham fik ham til at stå tilbage med et undrende blik. Det ville ikke være første gang at nogen flygtede fra ham, for på grund af hans særheder var det ikke alle der kunne håndtere ham. Men det ville være første gang nogen havde søgt væk fra ham uden han havde gjort dem noget. Som regel var det fordi leg blev mere alvorligt og nap blev til bid - eller det der var værre. Han vidste godt hvilke sure mokker hopper kunne være, for størstedelen af dem han havde mødt havde mindst en gang bidt ud efter ham eller sparket ud. Nogen af dem endda uden han faktisk havde gjort noget. De var også flinke til at give ham navne, selvom han ikke anede hvad halvdelen af dem betød.

Han blev dog stående med de grønne øjne undrende rettet mod den to-farvede hoppe, og ørerne vendt ud til siden, med et næsten bedrøvet blik. Normalt havde han nok givet sig til at hoppe efter og nappe og skubbe i leg, men det var ikke altid leg der lå øverst på hans liste over foretagener længere. Han var trods alt ved være mere voksen af sind.

9

Tracker | Tables | Plots | Application

Det gik op for Camille at hun havde reageret rimelig kraftigt og strakte mulen lidt frem mod ham, stadig med benene placeret let spredt. Hun bemærkede hvordan hans muskler sitrede under det blanke nattesorte hårlag og slugte sin sparsomme stolthed: "Det kildede lidt..." sagde hun så alligevel, næsten undskyldende.
Til hendes overraskelse virkede det næsten som om han havde forventet at hun ville reagere endnu mere voldsomt og måske endda aggressivt. Han blik var undrende, hvilket hun ikke rigtig kunne bebrejde ham. Hun stødte igen mulen blidt mod hans næseryg og pustede let ud gennem næseborende. Hendes spidsede ører og øvrige kropssprog viste tydeligt at hun hverken var vred eller aggressiv - at hun blot havde været en smule uadreagerende

New to this

words: 224 | tag: Camile

♣

Hoppens blidhed overraskede endnu engang Titan. Han var ikke vant til den slags. Ikke fra andre end Leonora, men hun var trods alt også hans mors søster. En af dem der havde været der til at passe på ham da han var lille - dengang han var blevet taget væk fra sin mor og bragt til Andromeda. Han lukkede øjnene et øjeblik og lod saligt ørerne glide ud til siderne. Han turde dog ikke slappe helt af i længere tid af gangen og derfor åbnede han også øjnene, og trak hovedet en smule opad igen. Ikke for at trække det væk fra hoppen, men for ikke at stå og hænge med hovedet.

"Hvor kommer du fra?" spurgte han så efter lidt tid i tavshed. Han var rimelig sikker på hun ikke var fra Andromeda. De fleste andre han havde mødt var aggressive og enspændere. Der var mange der godt ville have selskab, men som ikke ville knytte sig til andre, og så var der dem der ikke ønskede nogen som helst andre i nærheden - og det var jo grunden til at flokken han selv var i, ikke var kæmpe stor. Hvor stor den flok hans søster nu var i, var, vidste han ikke. men den kunne umuligt være større. Hoppen der stod foran ham, var meget anderledes fra de andre han havde mødt.

11

Tracker | Tables | Plots | Application

Blidhed var ikke det hidtil mest benyttede ord, når det kom til beskrivelsen af den unge appaloosahoppes karaktertræk. Men hun var bange for at skræmme den sorte hingst med de syregrønne øjne foran sig væk, nu da hun endelig havde fundet en der delte hendes nysgerrige væsen og mangel på formalitet.

Hun vippede lidt med sine små, spidse ører, da han afslappet sænkede hovedet og bemærkede da han igen åbnede øjnene at der var et nyt blik i hans karakterisk grønne øjne, et blik hun ikke rigtig kunne sætte ord på hvad betød - som om hun var en sjældenhed - men hun kunne umuligt være den første hoppe han mødte. "Du stiller ikke lette spørgsmål," konstaterede hun let og rystede pandelokken væk fra øjnene, før hun besvarede hans spørgsmål: "Jeg kommer ikke herfra. Det er svært at være mere præcis. Jeg var en del af en flok et sted med rå bjerge og langstrakte prærier. Der var ikke så meget skov som her..." tilføjede hun langsomt tilsidst og så sigende mod skovbrynet i det fjerne.

New to this

words: 204 | tag: Camille

♣

"Svære spørgsmål?" Hvordan de kunne være svære og nemme vidste Titan ikke. Han spurgte jo bare hvis der dukkede noget op han ønskede at vide. Han sorterede ikke i kategorier eller nem eller svær. Han lyttede dog til hendes svar, og kunne sådan set også nikke lidt genkendende til det med ikke at vide hvor man kom fra. Han havde jo selv ikke nogen minder fra hans gamle land, gamle hjem og gamle flok. Brudstykker kom af og til i drømmene, men det kunne lige så godt være billeder hans hoved selv havde dannet ud fra hans søsters fortællinger, i stedet for det han huskede. Der var trods alt små ting der af og til ændrede sig. Et 'minde' kunne han sagtens opleve på to forskellige måder. Som en dag med regn og en dag med solskin, men stadig det samme minde - eller de samme billeder i hans drømme. "Jeg har fået at vide der var bjerge der hvor jeg kommer fra...." egentlig var det mest af alt en tanke han tænkte højt. Det var jo ikke noget hun kunne bruge til så meget, og han kunne ikke selv fortælle ret meget om stedet - kun hvad han huskede ud fra andres forklaringer.

13

Tracker | Tables | Plots | Application

"Jeg aner ikke hvad jeg skal svare," konstaterede hun ærligt og så på ham med sit varme blik. Det var heller ikke fordi at hun havde for vane at kategorisere spørgsmål, men hendes talent for at besvare spørgsmål med enstavelsesord var faldet totalt til jorden inden for de sidste fem minutter og alligevel havde hendes svar været vage. Hun strakte igen frem mod hans fascinerende lange pandelok og pustede til den, så den viftedes væk fra hans grønne øjne. Den var dobbelt så lang som hendes egen... "Jeg savner bjergene der hvor jeg kommer fra. De var lavere..." huskede hun og lagde tænksomt hovedet på sned. Der var faktisk mange ting fra hendes tidligere hjemstavn, som hun savnede, men hun havde efterhånden accepteret tanken om at hun var nødt til at skabe sig et nyt liv i dette fremmede land.
"Kommer du herfra?" spurgte hun nysgerrigt og slog et et let slag med sin multifarvede hale. Hun spurgte ikke hvor han kom fra, eftersom at hun ikke ville få noget ud af at høre et eller andet navn - hun var ikke vant til at bruge navne om steder og havde aldrig før hørt om andre lande.