En stjerne nat (Titan & Nyx)

Lilith havde ikke været alene som så, men hun havde holdt sig en del mere på afstand en hvad forekom normalt for den sorte hoppe. Den kæmpe mave hun havde rendt rundt med havde hun ikke just følt sig gode venner med og havde mere eller mindre skjult sig en anelse fra andre. Det havde være et levende mareridt, hun havde følt sig sulten efter selskab og opmærksomhed. Hun følte sig endnu udhungret, men efter folingen havde det hjulpet lidt på det. Hun var ikke alene længere, hun havde sin datter. Et smukt sort hoppe føl, hun havde født hende om natten så navnet til hende havde forekommet meget naturligt for Lilith der havde døbt sin datter for Nyx.
Nyx's  opmærksomhed var ikke helt nok, men hun havde fundet sig tilfreds med den. Trods alt, hun kunne jo ikke klare sig uden sin moder jo. Så opmærksomhed fik hun, men hun var jo også selv nød til at give en del opmærksomhed på den lille skabning. Utrolig smuk fandt Lilith hende- men hun lignede trods alt også sin moder en del. Sort og spættet af enkelt sløret striber. Lilith brugte mange timer på at beskue sin datter, et sted burde hun jo havde den lille skabning, for hun ville stjæle opmærksomheden fra hende, alligevel synes hun ikke at kunne hade hende. Lilith fnøs. Hun burde hade hende ja! Det virkede kun i meget kort tid, men da hun kastede et blik på det sorte føl, forekom det hende helt unaturligt at give sig hen til hadefulde følelser.

Lilith havde opholdt sig på den samme ø, og hun havde ikke planer om at drage her fra så længe Nyx var lille. Vandet var også stadig ganske koldt og virkede ikke just tiltalende at skulle ud i. Og denne ø havde jo også meget at byde hende. Her var selskab at finde hvis hun søgte det og det var jo egentlig det eneste hun behøvede- mente hun selv.

Det lille hoppeføl søgte aldrig ret langt væk fra den store sorte hoppe, som havde været der lige så langt tilbage hun kunne huske. Det var ikke meget langt, for det meste glemte hun igen - dog ikke de vigtigste ting som at gå, løbe, stå, at rejse sig igen når hun faldt.

Lille Nyx stod og så op på sin mor, også når hendes mor ikke så på hende, og når hendes mor skænkede hende opmærksomhed var det som om det lille føl lyste helt op. De små ører blev rettet fremad, og et smil strålede ud af øjnene og på den mørke mule, og den lille hale begyndte at svinge fra side til side. Når hendes mor så væk igen gled ørerne ud til siden, smilet falmede lidt og halen hang stille.

Det var dog ikke helt nok opmærksomhed for føllet, bare at blive kigget på, så for at få fat i sin mors opmærksomhed igen gav hun sig til at nappe lidt til det man hun kunne få fat i. Selv negativ opmærksomhed var opmærksomhed, selvom det ikke var noget hun forstod endnu.

En stjerne nat

words: 265 | tag: Lilith & Nyx

♣

Meget kunne man sige om den sorte Titan, men en ting stod klart for de fleste. Vinteren havde i den grad givet ham et skub i den rigtige retning. Flere muskler havde sat sig, og hans sind var blevet mere voksent. Dog havde han sine øjeblikke hvor barnlighed tittede frem. Lige i øjeblikket var det dog så meget andet der plagede den sortes sind, og derfor havde han også været en smule distræt. Han fik dog færden af noget. Af nogen. De sorte ører blev lagt mod nakken for en tid, men forblev der ikke. Den sorte hale hvislede gennem luften og med et enkelt kast med hovedet, satte Titan frem i trav, i den retning færden om fra - mod vinden. 

Han blev meget hurtigt anspændt at se på, for det var trods alt størstedelen han havde været oppe at slås med allerede - i hvert fald blandt de sjæle han havde mødt. Var det en af dem, så ville han i den grad være parat til at sætte den hoppe på plads igen. Det var kun meget få af dem der ikke var nogle stædige satan'er, som han ikke altid lige kunne enes med, og han havde slet ikke overvejet den mulighed at det var ham der havde et helt forkert syn på tingene. En hingstet brummen slap fra ham, før han lod et dominerende hvin lyde. Det var efterhånden ligemeget om det var inden for Teylars grænse eller udenfor. Den sorte hingst gjorde som det passede ham, og andre kunne lige så godt få at vide med det samme hvem der bestemte.

2

Tracker | Tables | Plots | Application

Lilith så på sit føl, hendes lille pige! Okay, hun var stolt over sin datter, i hvert fald når hun ikke prøvede at hade hende. Og når hun ikke irriterede hende, som nu hvor hun nappede fat i hende, i dette tilfælde hendes lange man- noget Lilith kunne blive frygtelig sur over! Nyx skulle som ingen andre bestemt ikke ødelægge hendes lange flotte hvide man.

"SÅ!"

Sagde hun meget markant, en stemme der egentlig ikke passede så godt på den feminine hoppe. De sorte øre havde lagt sig ned i manen, ikke trygt fladt ned, for så sur var hun heller ikke. Et enkelt puf kom fra hende for at få det lille hoppeføl til at stoppe. Jorden drejede sig altså ikke om hende, i hvert fald ikke i Liliths verden, der hurtigt blev afbrudt af et vrinsk.
De mandelformede øre blev spidset frem, og en stor glæde lyste ud fra de grå blå øjne. Selskab! Der var ingen tvivl om at hun ville få selskab nu og uden at tøve besvarede Lilith vrinsket med et lyst og ganske feminint vrinsk. Denne skulle vide at hun var her, og at hun nu var på vej.
Opmuntrende gav den sorte hoppe sit føl et lille puf før hun satte frem i en luftig og levene trav der hurtigt bar hendes nu igen slanke krop fremad. En enkelt gang så hun tilbage for lige at se om Nyx nu fulgte med.

Nyx gav en lille latter fra sig i morskab, da hendes mor gav hende opmærksomhed og sagde en lyd. Hun slap dog den hvide man, men det var også nemt at se hun ikke var færdig. Mulen havde endnu engang åbnet sig og søgte sidelæns mod manen igen, mens de brune øjne var rettet mod hoppen, næsten som hvis hun ville se om hun kunne slippe ubemærket afsted med det, selvom hun godt vidste det var umuligt. Hun nåede dog ikke sit andet forsøg før hun blev puffet til, og måtte træde et skridt til siden, fordi hendes balance blev skubbet til.

Det ene øre vrikkede ud til siden ved en lyd, men Nyx interesse var et helt andet sted lige nu. Endnu en gang lænede hun sig frem mod den hvide man, men trak hovedet til sig da hendes mor gav en lyd fra sig der kom bag på hende. Da hendes mor pludselig forsvandt fra hende, gav hun en lille pivet lyd fra sig, men fik hurtigt fut under de små hove for at følge med sin mor.

En stjerne nat

words: 256 | tag: Lilith & Nyx

♣

Der var mange ting Titan havde lært hen over vinteren. Et par stykker han havde snakket med, som rent faktisk havde haft noget fornuftigt at fortælle ham. En ting var dog mere relevant i dette øjeblik, hvor han genkendte vrinsket der kom tilbage. Den sorte djævel, Lilith. Han havde haft ledt efter hende siden han havde været på en af de andre øer og var kommet tilbage igen. Han havde jo lovet at følge hende over alt, i bytte for ikke at blive ædt, men det havde den skimle hingst jo påstået hun ikke ville gøre, fordi hun faktisk ikke var en djævel men en månedanser i stedet. Titan havde dog valgt ikke at tro på noget før han selv havde mulighed for at undersøge sagen nærmere. En stædighed der lå til ham, som ingen kunne tage fra ham. Måske var det også det klogeste han nogensinde ville kunne gøre - ikke at stole på andre end sig selv, og ikke bare tage andres ord til sig uden at undersøge om de var sande eller ej.

Han gav et kast med hovedet og satte farten op mod den sorte hoppe. Der gik heller ikke lang tid før hun kom til syne, selvom den hvide man var det der trådte tydeligst frem. Farten satte han dog ned igen for ikke at spæne mod hoppen, for tænk hvis hun rent faktisk ville æde ham for at have været væk. Tænk nu hvis den skimle hingst tog fejl. Men han var da glad for gensynet med den sorte hoppe.

5

Tracker | Tables | Plots | Application

Nyx var lidt tid om at følge med, hvilket fik Lilith til et himle en anelse med øjne. Nogen ting havde klart været nemmere uden det lille føl, mens andre ting klart var bedre med hende. Lilith var jo sjældent alene nu, hvilket betød meget for den sorte hoppe. Når ikke andre bød sig, så var Nyx der.
Lilith rettede atter de grå blå øjne fremad, hun spejdede ud i mørket for at få øje på denne skikkelse, hun vidste hun nærmede sig. Dog synes hun ikke at få øje på nogen som helst i første øjekast, og det var da først a hun kom endnu nærmere en stor sort skikkelse tegnede sig op foran hende. Det var ikke lige med det samme Lilith genkendte skikkelse, men da hun så de grønne øjne var hun dog alligevel ikke i tvivl. Det var Titan, den sorte hingst hun havde mødt for efter hånden længe siden. Den sorte hingst der oven i købet var faren til den lille Nyx.
Han havde ændret sig en del, han var noget større, bredere. Musklerne havde i en grad sat sig på ham og han var ikke længere helt så spinkel som hun huskede ham.
Lilith kastede selvsikker med det velformede hoved, for lidt at gøre sig mere til. Han skulle ikke tro noget som helst! Han var forsvundet, eller også var hun. Uanset hvad havde hun ikke set ham siden han reddede hende fra den kattepine hun havde skabt for sig selv med den arrede hingst.

Lilith stoppede ikke op, heller ikke da hun kom tæt på den sorte hingst, hun gav sig i stedet for at kredse om ham, som et sulten rovdyr. Hun så ham ganske nøje an, for lige at være sikker på at han nu altså var blevet mere muskuløs siden sidst- og det ikke bare var noget det havde synes på afstand.
Nej, det var rigtigt nok. Han så langt mere hingstet og indbydende ud nu. Han behøvede dog ikke vide det! For hun var vel et sted fornærmet på ham. Sådan fik hun det i hvert fald til at virke en anelse, da hun så på ham med et mere skeptisk blik. Inden i var hun mere bare lykkelig for at hun endelig havde fundet selskab igen, selskab der ikke kun var Nyxens selskab. Hun kastede et blik hen på sin datter, hun burde vel præsentere dem for hinanden.

Nyx måtte flytte sine hove hurtigere end sin mor, men hun fulgte da med, selvom det var et lille stykke bagved. Hun sendte et lille kaldende hvin efter hoppen, for så længe hun var på vej væk, fik det lille føl jo ingen opmærksomhed.

Det var ikke med det samme det lille føl fik øje på den sorte hingst, men da hun gjorde, sank hun farten og blev stående lidt på afstand, mens hendes mor kredsede omkring ham. Hun strakte dog halsen frem og søgte fremad igen og fulgte med sin mor rundt, som hang hun fast ved halen. Hun så dog nysgerrigt op mod den fremmede, men forsøgte i stedet at krybe ind under sin mor af generthed. Det var ikke en hun havde set før. Men når hendes mor turde være tæt på den store sorte, så var han nok ikke farlig.

En stjerne nat

words: 218 | tag: Lilith & Nyx

♣

Titan standsede helt op og lod Lilith kredse omkring sig. Han hævede dog hovedet, men blottede ikke sin strube af den grund. Det havde han trods alt lært kunne give problemer. Ørerne fulgte hende rundt, og når de ikke kunne vende i retningen af hende, lå de ned - men ikke presset ned i nakken. Han var opmærksom på den sorte hoppe, for han vidste godt hun kunne finde på at bide ud. Det var dog mere den del med at blive ædt han var mest nervøs for.

De grønne øjne blev dog opmærksomme på noget. Et lille føl der fulgte efter den sorte hoppe, og begge ører blev rettet fremad. Halsen strakte han fremad og lod hovedet søge ned af. Han så dog mod Lilith igen med et lidt mere spørgende udtryk. Der var en vis lighed mellem de to. Det kunne måske være grunden til han havde haft svært ved at finde hende igen. Han havde trods alt ikke bare opgivet lige med det samme, i troen at han ville blive ædt hvis han pludselig blev fundet. Han trådte nogle skridt til siden for at komme ud af den cirkel Lilith havde skabt omkring ham, både for at få mulighed for at se hende an, men også for at få muligheden for at se føllet an.

7

Tracker | Tables | Plots | Application

Nyx fulgte hende i røven, det kunne være ganske frustrerende konstant at have hende hængende. Dog viftede Lilith hende ikke af, for trods for det lille føl kunne være irretrerende, så var den sorte hoppe nu faktisk ret glad for hende- også mere end hun ville indrømme i hvert fald. Det var lidt små blandede følelser den nybagte moder havde om sin datter- men følelser der til slut altid endte ud med at hun absolut ikke kunne hade hende. Det var umuligt.

Titan fik øje på Nyx, det var egentlig ganske tydeligt for den sorte hoppe, der pludselig ikke fik al hans opmærksomhed, og de mandelformede øre røg lidt længere ned i nakken. Det vakte for den sorte hoppe, ganske ubehagelige minder- minder der nok ikke på den måde ville være ubehagelige for andre, men for hende var det! Hun små brummede lidt og stoppede op for at stampe i jorden en gang før hun atter så på Titan der sendte hende et mere spørgende blik før han trådte ud af den cirkel hun havde dannet om ham.

Lilith overvejede for et øjeblik om hun skulle bryde tavsheden, om hun skulle skælde ham ud for ikke at have været der, nu havde de jo lavet en aftale. Ikke at den sorte hoppe kunne finde på at spise ham, men hun synes det var en ganske udmærket ting at lade ham tro.
Hun tav stadig, men nappede knap så blidt efter hans flanke for så at rette sig op igen med et ellers utilfreds ansigts udtryk. Hun stod lidt før hun gik en anelse mere frem for at stille sig mere passende i hendes hoved i hvert fald. Hun så for en stund, men kun et kort øjeblik ned på Nyx, blot for at sikre hun stadig var okay.

Det lille føl stod og så op mod den anden store sorte hest, der i hvert fald ikke var hendes mama. Den blev næsten væk i mørket men de grønne øjne afslørede hvor den var. Hun tittede frem fra sit skjulested under sin mor og fra den modsatte side af hingsten. De små ører blev dog vippet fremad og et bredt smil prydede den mørke mule, og sendte et smilende glimt helt op til de brune øjne. En lille skinger lyder der egentlig var et forsøg på et vrinsk, kom fra den lille hoppe, og hun stak lige så stille hovedet frem fra under sin mor. Dog måtte hun flytte sig da hoppen trådte fremad, og hun fulgte sin mor. Nyx duttede tilmed til sin mor med mulen for lige at vise hun stadig var der - at hun var med, men nysgerrighed havde hun også og den fremmede fik også hendes delte opmærksomhed igen. Den lille hale svingede igen fra side til side, fornøjet, og med lidt mere modighed kom hun frem fra sit gemmested.

En stjerne nat

words: 242 | tag: Lilith & Nyx

♣

Den sorte hingst vidste ikke helt hvordan han skulle forholde sig i forhold til den sorte djævel, Lilith. Hun virkede ikke som sådan sur, men hun virkede heller ikke tilfreds. Han vidste også godt hvorfor. Han havde jo ikke fulgt hende over alt. Han havde været på flere øer. Han havde holdt sig i live og varm vinteren over, men han havde jo også ledt efter hende, og det måtte da tælle for noget. Han fulgte hende med blikket indtil føllet endnu en gang tittede frem, og han strakte mulen mod det for at nappe ud. Ikke ondskabsfuldt på nogen måde, men undersøgende. Hovedet trak han dog til sig igen før han flyttede sine hove, så han endte med at stå ved siden af den sorte hoppe, skulder mod skulder, og han nappede blidt ud efter hendes kæbe et par gange.

"Er hun dit?" spurgte han så. Et eller andet sted kendte han godt til svaret, men der lå mere bag det spørgsmål - mange flere spørgsmål. Han gjorde dog sine sætninger så korte som overhovedet muligt, både for ikke at forvirre sig selv med alt for mange 'fremmede' ord som han skulle huske på og oversætte indvendigt, men også for ikke at afbryde stilheden fuldkommen. Han nød trods alt den tid på dagen hvor der var helt stille, lige så meget som han nød at være i selskab med andre - men bare ikke altid havde behov for at plapre løs.

10

Tracker | Tables | Plots | Application

Lilith lod ind til videre det lille hoppe føl rende rundt under i hende, selvom hun skubbede en anelse til hende når hun gjorde. Lilith var ikke speciel høj og gjorde det også ganske besværet en gang imellem at have Nyx til at rende under hende. Det ene bagben blev løftet en anelse op, blot for at give Nyx lidt mere plads da hun fik møvet sig ud fra sit gemmested under hende. Lilith fnøs let utilfreds over det før hun rykkede sig væk og lod Nyx være helt ude i det fri.
Den sorte hoppe havde øje på sit føl, i hvert fald det meste af tiden, og hvis ikke et øje så lyttede hun trods alt efter. Hun ville ikke miste hende. Mest af egoistiske grunde, men også af moderlige instinkter. Nej hun var nød til at holde det sorte hoppe føl- der lignede hende til en hvis grad, tæt.

De grå blå øjne flyttede sin fokus fra sit føl, for at lade blikket stirre mere på Titan, den sorte hingst. Hingsten der også var fader til hendes datter.
Mange hopper med føl havde nok valgt at hakke ud efter en hingst der valgte at nærme deres føl, men Lilith var ikke som mange andre, selv havde hun ikke nogen grænser: De fandtes simpelthen ikke, så hvorfor skulle der være grænser for føllet.

"Hun er min."

Lilith svarede Titan kort på hans spørgsmål. Selvom hun rullede med øjne over et spørgsmål hun fandt ganske indlysende. Det var trods alt ham der hoppede på hende.
Det sorte velformede hoved blevet hævet op. Mere overlegen så hun på den sorte hingst, udstrålede en hvis selvsikkerhed. Det var i hvert fald langt nemmere nu hvor maven ikke bulede ud som havde hun spist et bjerg.

Nyx gav et lille pivende hvin fra sig da den store hingst nappede ud efter hende, men hun skyndte sig at nappe tilbage med små glimtende stjerner i øjnene og en lille latter. Hun elskede den opmærksomhed hun kunne få. Al slags opmærksomhed, og selv negativ opmærksomhed var bedre end ingenting.

Lydene de to heste gav fra sig var ikke nogen Nyx forstod, men hun forstod godt at det betød at deres opmærksomhed ikke var på hende, og derfor duttede hun til sin mor med mulen for lige at minde hende om at hun stadig var der. De små ører blev vendt om mod nakken og lagt ned da det også lod til at hingsten nu havde mere fokus på hendes mor end hende selv, og derfor gav hun sig til at prøve på at mase sig ind mellem dem.

En stjerne nat

words: 233 | tag: Lilith & Nyx

♣

"og min?" spurgte han som en forlængelse af det første spørgsmål, for Lilith havde ikke selv givet den information fra sig. Det kunne jo sagtens være en andens. De brune øjne forvirrede ham for hans egne var syregrønne og Liliths var gråblå. Og han var jo ikke den eneste sorte hingst i Andromeda. Han havde jo også allerede været oppe at slås med en anden sort hingst som havde generet hende. Titan var ikke helt sikker på om han overhovedet ville høre svaret, men han blev også nødt til det. Hvis det var hans, så havde han trods alt også et ansvar, og hvis Lilith rent faktisk var en dæmon der åd andre ville han heller ikke bare lade hende rende rundt med hans datter uden opsyn. 

Hans tanker blev afbrudt da han et øjeblik blev skubbet lidt til og han måtte træde et halvt skridt til siden for ikke at miste den balance han havde fundet. Ørerne blev vippet bagud og han trådte alligevel lidt flere skridt væk for ikke at være alt for tæt på føllet. I stedet flyttede han sig over på den anden side af hoppen. "Nogen påstår du er en månedanser, og ikke en der æder andre" sagde han så. Der var jo ikke rigtig nogen grund til at gå rundt og frygte for sit eget liv eller føllets liv, hvis hun ikke ville gøre nogen af dem noget.

15

Tracker | Tables | Plots | Application