|
|
Post by Titan on Mar 9, 2015 20:24:46 GMT 1
Long time no see
words: 335 | tag: Xenocrates
♣ Det sandfyldte landskab var ikke fremmed for Titan, for det var trods alt der han ofte havde fulgt kysten rundt. Selvom vinteren havde været over Andromeda, så havde øen alligevel ikke været fyldt med sne ligesom resten af landet - bare mere blæsende og køligere end normalt. Nu var foråret på vej, og det kunne også sagtens mærkes. Solen bagte nærmest Titan som han stod der midt i alt sandet, med ikke andet end sand lige så langt hans grønne øjne kunne se, og det var i alle retninger. Han måtte absolut befinde sig inde midt på øen et sted, og hvilken vej der var vest vidste han ikke. Det kunne han ikke se endnu. Når solen engang ville gå ned, vidste han hvilken vej han skulle. I øst stiger solen op og i vest gik den ned. Det havde han lært fra han var lille.
Sandkorn klistrede sig til den sorte pels, hvor vandet havde gjort ham våd. Det havde startet helt tilbage fra svømmeturen, så blesten havde kastet sandet helt op til hans skulder og ryg. Dog var der ikke lige så mange af dem der, som langs hans ben og under hans mave. Titan vidste godt at han kunne enten give sig til at stå og blomstre midt i sandet midt på øen, eller han kunne give sig til at lede efter kysten, og se om ikke han kunne få øje på nogle af øerne på den anden side af havet. Han satte derfor fremad i rask trav, selvom tempoet blev sat lidt ned og hans skridt blev mere hoppende når han måtte hen over sandbakkerne, fordi hans hove gled ned igen hvis ikke han flyttede dem hurtigt og længere end bare et enkelt skidt. Det fik musklerne til at arbejde under det stadig pjuskede hårlag på grund af vinterpelsen, der stadig holdt ham varm. Dog kunne det ikke vare længe før den ville begynde at falde af, for i takt med varmen steg, så ville der blive mindre brug for den.
20
|
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Mar 9, 2015 20:48:06 GMT 1
[1]
Den gyldne hingst havde efterladt sine sædvanlige rammer på Chibale, for at søge over Zenobia, blot for hyggens skyld. Blæsten havde bragt en velkendt duft med sig, hvilket havde fået ham til at søge mere ind mod land i håb om at fange et glimt af vedkommende. Den gyldne var heldigvis meget hurtig på benene og bevægede sig derfor hurtigt over sandet, da terrænet begyndte at blive bakket satte han dog farten ned og skævede omkring. Det ville være svært at få øje på ham her. Den mørke mule blev rynket skeptisk, for hvor kunne han mon være? Han kunne kalde, men hvorfor ødelægge overraskelsen. I stedet måtte han koncentrere sig.
For en stund stod han stille og kun lyden af hans eget åndedræt var eksisterende, i sin søgen på den sorte hingst. Jo han fandt ham, men ikke meget kunne læses. Hn? Xenon studsede kort over det, men havde nu lokaliseret ham og begav sig nu i den retning. Op over de tunge sanddyner kastede han sin lille lette krop, som var bygget til fart og ikke så meget andet. Han rundede toppen på en og lod et smil spille drenget over den mørke mule, inden han udbrød med sin gennemtrængende stemme.
” Tittebøøøh! ”
|
|
|
|
|
Post by Titan on Mar 9, 2015 21:37:09 GMT 1
Long time no see
words: 167 | tag: Xenocrates
♣ Hvor mange sandbakker Titan havde krydset før han hørte sit navn blive kaldt - eller ikke sit navn, men et af de navne andre plejede at kalde ham. Han kneb øjnene sammen og skuede rundt, indtil han fik øje på en skikkelse der kunne have været nem at overse i sandet. "Xenon!" udbrød han overrasket, men tydeligvis glad. Ørerne blev rettet fremad og hovene trippede i sandet før han kastede sig fremad mod den sandfarvede hingst i så høj fart han kunne komme til, og blikket i de grønne øjne blev med det samme mere lusket. Med ét var han som en plag igen og klar til leg. Tilbage til den tid hvor han plejede at løbe folk ned hvis han kunne komme til det. Den eneste forskel var nu, at han var blevet mere muskuløs at se på. Musklerne havde sat sig de rigtige steder, og han var bygget til fart, men stadig ikke uden styrke til en ordentlig slåskamp, selvom han stadig manglede nogle skills.
23
|
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Mar 9, 2015 21:44:47 GMT 1
[3] Gensynsglæden var stor, selvom de hver især ikke havde set hinanden i lange tider. Begge var blevet voksne, måske ikke af sind, men altså. Han så det luskede blik i den sortes grønne øjne og de blå øjne strålede med det samme luskede udtryk. Han trippede på stedet inden han med et hyl rejste sig på bagbenene og satte af med et ordenligt spjæt. Han var klar på Tittebøh og hans angreb. Latteren fra hingsten var ikke til at tage fejl af at han havde savnet den sorte.
” Savnet mig, smukke? ”
Lød det så drillende fra ham, mens han lavede et par moves for rigtig at vise sig frem som en anden hoppe. De blå øjne så dog på Titan og han måtte indrømme at han var blevet gevaldigt overhalet af den sorte. Han måtte til at oppe sig. Han nappede let ud efter hans skulder med et kådt fnis.
|
|
|
|
|
Post by Titan on Mar 9, 2015 23:14:57 GMT 1
Long time no see
words: 191 | tag: Xenocrates
♣ Titan undrede sig lidt over Xenons ordvalg, og vippede kortvarrigt ørerne bagud. Det var ikke lige noget han var blevet kaldt før. Han havde heller ikke tænkt sig at stoppe før han ramte den sandfarvede hingst - og det gjorde han også med et brag. Han trak dog hovedet op og skød bringen en smule fremad sammen med den ene skulder, og kastede sig efterfølgende sidelæns i et par buk. Hans ven var også blevet voksen at se på, men han lignede sig selv til en vis grad. De samme aftegn og de samme blå øjne - men resten var ukendt for Titan. "Nogen er vidst blevet voksen" fik han sagt grinende da han trippende gav sig til at kredse omkring den anden hingst og af og til nappede han udfordrende ud. Han lagde sig gerne ud i en lille kamp mod hans barndomsven, for han vidste godt at han selv var blevet meget stærkere siden han sidst havde set sin ven, og han havde i den grad lært nogle nye tricks. Og hey! Hvad ville være bedre træning end nogen på hans egen alder der ikke havde flere års erfaringer.
24
|
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Mar 9, 2015 23:36:52 GMT 1
[4]
Xenon mærkede den sorte ramle mod ham og lod blot benene give efter og dumpede ned i det bløde sand. Han kunne mærke hans fysik tydeligt og så op på ham med de blå øjne. Han kunne kort mærke en svag misundelse brede sig i hans indre. Han kom nu på benene og hapsede ud efter Titan med et lettere kådt udtryk. I stedet for en serie med bukkespring trippede han i stedet på stedet, inden han slog bagud med bagbenene. Han ville gerne lege med hans ven, men samtidigt havde han så meget han ville høre. Det lød underligt at disse tanker kom fra den hyperaktive hingst, men han havde rent faktisk savnet den sorte. Det var en mærkelig følelse. Xenon rynkede på mulen over den. Han klukkede kort over Titans bemærkning. Det kunne ikke undgås. Ville han blive klogere af den grund? Det var uvidst.
” Det er nok en af de eneste ting jeg ikke kan løbe fra. ”
Den unge løftede sig kort fra jorden og slog ud med et forben mod hans ven. Den sorte ville kunne tvære ham ud, det var der ingen tvivl om. Derfor havde den gyldne intet at bevise på nuværende tidspunkt og måske derfor heller ikke helt vildt ivrig efter at komme i slåskamp.
|
|
|
|
|
Post by Titan on Mar 9, 2015 23:58:05 GMT 1
Long time no see
words: 203 | tag: Xenocrates
♣ "Hah! Så du tror du kan løbe fra mig?" det kom som en lille udfordring fra den sorte Titan. Han var vant til at strække sig ud over de åbne vidder og ikke mindst langs kysten på de forskellige øer - og vandet brugte han gerne når han skulle presse sig selv. Når vandet bremsede ham, så løb han bare endnu stærkere når vandet ikke var til stede. Da Xenon rejste sig på bagbenene og slog ud med forbenene gjorde Titan det samme for at afspejle sin ven. Det var måske også en måde lige at vise sig selv lidt frem på - en måde at intimidere 'fjenden' på. Han knejsede i nakken da hans hove igen var begravet i sandet. "Hvor har du gemt dig henne?" spurgte han så, for Titan havde ikke set ham længe, men han havde trods alt været lidt over det hele. Selv på Foehn. Han havde flere gange i løbet af vinteren krydset havet selvom det var koldt. Han havde gjort det de fleste havde besluttet sig for ikke at gøre, og derfor så han også sig selv som en større fighter. Der var ikke noget der skulle holde ham fanget et sted hvis han kunne undgå det.
25
|
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Mar 10, 2015 0:21:47 GMT 1
[5]
Et drenget smil tegnede sig på hans mule over hans udfordring, inden hans så måtte ryste tilstående på hovedet. Ikke på nuværende tidspunkt nej. Han var faktisk blevet en anelse tung i røven af at gå rundt og øve sig på hans hovedbrud på andre, men Titan kunne vente sig for han ville komme stærkt igen. Det gyldne skind var stadig tykt og derfor varmede det godt denne forårsdag i ørkenen, selvom vinden var kraftigere end normalt. Ikke fordi han brugte megen tid herovre alligevel. Han havde jo gemt sig på Chibale, i håb om hans fader snart ville lære ham mere. Han så på Titan og mimrede let med den brune mule.
” På Chibale, det meste af tiden. Jeg har været lidt optaget af en opgave. ”
Xenon rynkede kort på mulen. Mon hans fader havde glemt ham? Det fik hvertfald den gyldne til at trække på skulderne og han havde valgt at finde lidt selskab, men der var ej mange på Chibale. Han så mod den sorte.
” Hvad med dig? Hvad har du rendt og lavet? ”
Det kunne overraske selv den gyldne hvor seriøs han kunne lyde når han stod her og talte med sin gode ven, men skindet bedragede. Xenon kunne klikke over hvornår det skulle være. Han var skør, og det var der nok aldrig nogen der kunne lave om på.
|
|
|
|
|
Post by Titan on Mar 10, 2015 0:53:06 GMT 1
Long time no see
words: 185 | tag: Xenocrates
♣ "En opgave?" spurgte han nysgerrigt. Han havde hørt om andre der havde fået opgaver og var blevet velsignede. Var Xenon en af dem? han vippede ørerne bagover et lille stykke tid, men vippede dem dog fremad igen. Chibale var det enestested han ikke rigtig havde opholdt sig mere end meget kort tid af gangen.
Titan måtte tænke lidt da Xenon spurgte ind til ham, for ja. Havde han overhovedet noget spændende at fortælle. "Jeg er blevet far" nævnte han så som var det ingenting. Han vidste heller ikke rigtig om det var noget at være stolt af eller ej, for han var jo ikke sikker på hvor meget han ville komme til at se til sin datter. Hendes mor var godt nok en af hans hopper ifølge ham selv, men det var jo ikke ensbetydende med at han hele tiden ville være i nærheden af hende. Han havde da gjort et forsøg, men han vidste faktisk ikke engang at han skulle være far, før føllet stod der foran ham. "Min søster har sluttet sig til skyggerne....... men ellers er alt som det plejer at være?"
26
|
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Mar 10, 2015 1:02:22 GMT 1
[6]
Galskaben rakte efterhånden ikke længere. Xenon havde nået at give Titan et smil til den sorte hingst da han spurgte indtil hans opgave og starten af svaret var egentlig også ordenligt, men det var ligesom der det begyndte at blive lidt underligt. For den gyldne tænkte ikke over at den sorte måske ikke kendte til hans far, og hvad Xenon egentlig kunne. Han tog det måske lidt som en selvfølge, men de to hingste kendte jo egentlig ikke hinanden så godt igen, men hvem bekymrede sig om det.
” Well min far har en form for forventninger til mig. Det handler sådan set om at bryde ind i andres sind og se hvad de tænker og føler, på længere sigt mere end det, men jeg ved ikke helt hvad formålet er.. ”
De blå øjne rettede sig dog opmærksomt mod Titan som statede at han var blevet far. Xenon skar en lidt mærkværdig grimasse ved tanken om hans eget afkom, ting, noget. Den var vidst død. Hvad var det nu den hed? Han slog over en tænktsom grimasse, inden han rystede på hovedet.
” Det er jeg.. uhm vidst også, men jeg tror den er død.. Ekspeo eller sådan noget. ”
Han trak på skulderne. Han kunne ikke være mere ligeglad. Det havde aldrig været hans opgave at varetage sådan noget. Den gyldne hingst rykkede let på sig ved blot nævnelsen af skyggerne. Han tænkte straks på den snehvide hingst. Det gav et gys i ham. Bvadr.
|
|
|
|
|
Post by Titan on Mar 10, 2015 1:16:23 GMT 1
Long time no see
words: 238 | tag: Xenocrates
♣ "Din far?" Titan kendte ikke rigtig noget til Xenons far, og havde vel altid bare regnet med at han var faderløs på samme måde som han selv var vokset op uden sine forældre. Han vidste dog godt hvem Xenons mor var, og det undrede ham meget at nogen turde komme i nærheden af den hoppe efter de ting han havde hørt. Et nærmest lusket smil voksede om Titans mørke mule ved lyden af Xenons ord om det at bryde ind i andres sind og se hvad de tænker. "Kan du gøre det ved mig?" spurgte han så af ren og skær nysgerrighed. Han havde jo flere gange fået at vide at han var utilregnelig. Han var ikke nem at læse udefra. "Kan du lære mig hvordan man gør?" spurgte han så. Det kunne trods alt være meget nyttigt.
Navnet Ekpeo lød en smule bekendt. "Ekpeo....... jeg tror jeg har set ham.... men det er ved at være lang tid siden" han havde i hvert fald set det hingsteføl hans søster havde slæbt med hjem en dag, men hvor det var blevet af vidste han faktisk ikke. Og hans søster var ikke længere i Teylar, men det kunne jo være hun havde slæbt den lille hingst med sig. Men det virkede også bare underligt at efterlade sin egen datter og tage en hingst med hun bare havde taget til sig. Der var et eller andet underligt ved hele situationen.
28
|
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Mar 10, 2015 1:33:01 GMT 1
[7]
” Rumpelstiltskin ”
Var svaret uden tøven på Titans spørgsmål. Han anede ikke om han kendte ham, men navnet måtte han få, for det var ingen hemmelighed for den sorte. Hans far eller mor havde ikke nævnt noget om med han ikke måtte sige det. Flere spørgsmål kom frem og Xenon rømmede sig en anelse. Han stod for en stund og så på Titan, inden han rystede på hovedet. Nej, det kunne han ikke.
” Ikke endnu.. Jeg ved heller ikke om jeg tør vide hvad du tænker ”
Drillede han så i stedet og nappede ud efter ham med en let klukken. Han så igen på den sorte og trak på skulderne, måske? Men altså ham som læremester det lå nok langt ude i fremtiden. Spørgsmålet var jo om Titan havde det i sig? Han vidste heller ikke om han turde vise ham til hans far. Tænk hvis han tog Titan fra ham.
” øøøøh.. Måske en dag, hvis du har det i dig.. ”
Lød det så fra ham, og måtte være svar skyldig. Kun hans far kunne se den slags, måske han lærte det en dag. Han var lidt ligeglad med det sidste svar omkring hans søn. Det rørte ham ikke og et eller andet sted håbede han at han var død. Han ville ikke have sådan noget skravl til at vimse rundt og forpeste hans tilværele. Derfor trak han blot på skulderne og nappede ud efter Titans skulder.
|
|
|
|
|
Post by Titan on Mar 10, 2015 1:53:51 GMT 1
Long time no see
words: 200 | tag: Xenocrates
♣ "Rumpelstiltskin? Ham har jeg hørt om. Det er på grund af ham jeg er her" Svarede han eftertænksomt. Den historie havde han hørt mere end en gang da han var lille. Navnet var heller ikke til at tage fejl af, for det var så specielt at han ikke kunne forestille sig andre med samme navn.
Titan stod sjældent stille ret lang tid af gangen, og derfor gav han sig til at kredse omkring hans barndomsven, mens han fortsatte med at nappe ud i ny og næ, som en hugorm der ville bide. Han bed dog ikke - ikke endnu, og heller ikke hvis ikke Xenon bed først. Han var aldrig den der først gav sig til den slags. Hverken bid eller spark. Nap derimod var ganske uskyldigt. Han stoppede dog igen ved hans side. "Du tør ikke vide hvad jeg tænker?" spurgte han så leende. "Åååårh... det var en skam" udbrød han så. "Det kunne ellers have hjulpet dig" tilføjede han inden han i en hurtig bevægelse hakkede ud i retningen af hingsten, men ikke for at bide - mere for at få fat i noget man han kunne stå og gumle på - og dermed også fylde med savl.
30
|
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Mar 10, 2015 2:01:22 GMT 1
[8]
Den gyldne hingst lagde hovedet på skrå og studsede over hvordan det mon havde kunnet lade sig gøre. De blå øjne var for en stund store af forundring, inden han mimrede på mulen og skar en let grimasse af Titan, inden han så stak tungen ud. Han klukkede let af ham og puffede ud efter ham, inden han trippede let på stedet. Han lo nu mere højlydt da han bemærkede det med at det kunne hjælpe ham. Årh det kunne det sikkert, men altså. Da den sorte fik fat i en tot af hans gyldne lokker stod han for en stund blot stille.
” Jeg har lige vasket den ”
Lød det så fra ham, med hentydning til at han jo lige havde svømmet hele vejen herover, inden han nu tog fat i en tilsvarende tot. Så kunne hans ligeså godt blive savlet til også. Der var ingen vej udenom. Nope.
|
|
|
|
|
Post by Titan on Mar 10, 2015 2:27:51 GMT 1
Long time no see
words: 159 | tag: Xenocrates
♣ Titan måtte le endnu en gang. "Så forfængelig du er" svarede han med munden fuld af man. At Xenon gav sig til at gøre det samme ved hans egen man tog han sig ikke så meget af. Han nøjedes dog ikke længere med bare at savle på den, men gav sig også til at trække i den. Hans mule mimrede også som for at ugle den så meget som muligt. Bagparten slyngede han dog rundt så han bedre kunne trække i Xenons man, det var trods alt et forsøg på at provokere ham mest muligt. Denne gang var det endda med vilje, og ikke ved et uheld som de fleste andre gange når han havde været oppe at slås med andre. "Bliver din farmand ikke sur over du holder pause?" spurgte han så lokkende. Han havde jo sagt han var igang med en opgave, men der var næppe ret meget opgave i den leg de to havde gang i.
31
|
|
|
