Follow Rivers

★★Mohini★★
“We love the things we love for what they are.''



Mohini var faldt helt til ro, hun mærkede hvordan den rolige energi fra denne grå hoppe havde beroliget hende. Derfor nød hun de stunder i selskab med rolige sjæle. De havde sådan en smittende virkning på hende. Hun så hvordan Ariel lyttede da hun stillede sit spørgsmål og der gik ikke længer før hun svarede. Mohini nikkede og smilede da hun endnu engang hørte navnet Teylar, det havde den gylden hingst Eagle også nævnt over for hende, han var ikke en del af flokken. Men også den ungehoppe Euphoria havde nævnt denne Teylar flok som hun selv var en del af. Det virkede til der var en del heste i denne flok.

Da hoppen var færdig med at snakke, lyste Mohinis grønne øjne af glæde. Hun havde selv i sinde at opsøge denne flok for at finde ud af om det var noget hun ville være en del af.

"Der kan man bare se, kan de fortælle mere om denne Teylar flok? Nu er navnet kommet mig for ører et par gange, og har selv i sinde at prøve at finde den leder af denne flok. Hvor mange er i? Og hvad er navnet på jeres leder?"

Mohini havde så mange spørgsmål og det var lige før hun havde stillet dem alle på én gang men hun kom i tanker om hun heller måtte stille dem lidt efter lidt, så den grå hoppe også havde en chance for at svare på dem...

Den grå smilede mildt ved hoppen med de grønne øjnes iver. Det var klart at hun havde mange spørgsmål, alt var jo nyt for hende her. Måske havde hun hørt til en flok i sit eget land og ønskede den samme tryghed. Tanken fik hende til at forblive tavs et kort øjeblik inden hun svarede, for Teylar var måske ikke den type flok hoppen forestillede sig eller var vant til. Det var ikke et tæt, lille samfund hvor alle kendte hinanden – sådan som hun havde hørt andre fra fremmede steder fortælle om.

”Vi er ikke mange, men hvor mange ved jeg ikke præcis. Måske otte – så mange forskellige spor har jeg talt i flokkens område. Jeg har ikke mødt dem alle, men jeg ved at vores leder er Brêgo, en broget hingst. Området befinder sig på Leventera, det er frit at søge derhen og tale med ham,”

Hun vippede med ørerne mens hun venligt betragtede hoppen. Selv var hun nysgerrig omkring den andens oplevelse af det hele, hvor hun mon kom fra. Den grå kendte kun Andromeda, hendes hjem.

”Var du da en del af en flok i dit tidligere land?”

193 words

★★Mohini★★
“We love the things we love for what they are.''



Hun så på en askegrå hoppe med de grønne øjne, og afventede hendes svar og endelig kom det. Hun lyttede nøje til hvad hun fortalte, og nikkede i ny og næ. Da hun var færdig med at tale. Sagde hun mildt.

"Det lyder da til at være en mellem stor flok"

Da hun spurgte om hun havde været en del af en flok i hendes forrige land, rystede hun svagt på hoved. Hun ville ikke tælle det for noget hun var meget kort i en flok men var stukket af som helt lille og levet i skjul helt alene på egen hånd. Men hun havde lovet sig selv at dette land skulle være hendes nye start på livet. Hun ville prøve at tilpasse sig og for nu havde hun følt at det ville være bedst at befinde sig i en flok da hun ikke viste hvad dette mystiske land gemte på og hun savnede at være sammen med andre, ikke altid at vandre alene men have et sted at hører til have et 'hjem'.

"Nej, det har jeg ikke" sagde hun med et smil om mulen til den askegrå hoppe