Post by Tsavani on Nov 7, 2016 21:49:05 GMT 1
Hun hørte en dyb brummen fra hingsten bag sig og kunne med fornøjelse høre, hvordan hans hovslag blev hurtigere i forsøget på at følge med hende. Mange blev overraskede over den fart og udholdenhed, Tsavani kunne præstere. Nok var hun en koldblodhest og derfor ikke så let og elegant, men hun var lige så hurtig og udholdende som enhver anden varmblodhest!
Hun havde forventet et kækt svar på hendes kommentar, men i stedet forblev han tavs og sendte hende blot et svagt smil. Hun så en anelse undrende på ham? Var det alt, hun fik? Det måtte han da ærlig talt kunne gøre bedre! Dog lød hans stemme endelig, og hun lyste kort op; lige indtil det gik op for hende, hvad han havde sagt. Hun så på ham med undren i blikket. Hvorfor skulle de nu snakke om det kedelige emne igen? Hun havde lige nydt endelig at være i selskab med en ny, der ikke bombarderede hende med ligegyldige spørgsmål... Men på den anden side kunne hun også godt huske, hvordan hun selv havde haft det, dengang hun lige var kommet til landet - og hvordan hun selv havde bombarderet alle folk med hundrede tusind spørgsmål. Hun sendte ham derfor et mildt smil og accepterede, at samtalen tog den drejning.
"Lige p.t. er dagene vist mest formørkede. Om det så er godt eller skidt er jo helt op til hver enkelte... Men uroen truer i landet. Jeg tror personligt, at der er krig på vej."
Hun kunne nu høre, hvordan han endelig slog over i galop og atter kom op på siden af hende. Hun havde forventet, at han ville nappe legende ud efter hende igen, men i stedet skete der intet. Ikke nok med at han havde drejet samtalen over til det alvorlige emne; nu var han også blevet tør og kedelig i sit kropsprog igen! Det ville hun lige godt ikke finde sig i. Hvis hun skulle bruge sin tid ved denne hingsts side, så skulle det altså gå lidt vildere til værks. Hun fornemmede dog, at der ikke rigtigt var stemning for bidelegen mere, så derfor måtte hun jo finde på noget nyt. Med en anelse klodsede bevægelser satte hun bremserne hårdt i og stoppede helt op, inden hun i en hurtig bevægelse drejede skarpt til højre og satte frem i fuld galop med en serie bukkespring til følge. Hun så tilbage mod ham og hvinede muntert. Hvis han ville have yderligere svar på sine spørgsmål, måtte han fange hende først!
Hun havde forventet et kækt svar på hendes kommentar, men i stedet forblev han tavs og sendte hende blot et svagt smil. Hun så en anelse undrende på ham? Var det alt, hun fik? Det måtte han da ærlig talt kunne gøre bedre! Dog lød hans stemme endelig, og hun lyste kort op; lige indtil det gik op for hende, hvad han havde sagt. Hun så på ham med undren i blikket. Hvorfor skulle de nu snakke om det kedelige emne igen? Hun havde lige nydt endelig at være i selskab med en ny, der ikke bombarderede hende med ligegyldige spørgsmål... Men på den anden side kunne hun også godt huske, hvordan hun selv havde haft det, dengang hun lige var kommet til landet - og hvordan hun selv havde bombarderet alle folk med hundrede tusind spørgsmål. Hun sendte ham derfor et mildt smil og accepterede, at samtalen tog den drejning.
"Lige p.t. er dagene vist mest formørkede. Om det så er godt eller skidt er jo helt op til hver enkelte... Men uroen truer i landet. Jeg tror personligt, at der er krig på vej."
Hun kunne nu høre, hvordan han endelig slog over i galop og atter kom op på siden af hende. Hun havde forventet, at han ville nappe legende ud efter hende igen, men i stedet skete der intet. Ikke nok med at han havde drejet samtalen over til det alvorlige emne; nu var han også blevet tør og kedelig i sit kropsprog igen! Det ville hun lige godt ikke finde sig i. Hvis hun skulle bruge sin tid ved denne hingsts side, så skulle det altså gå lidt vildere til værks. Hun fornemmede dog, at der ikke rigtigt var stemning for bidelegen mere, så derfor måtte hun jo finde på noget nyt. Med en anelse klodsede bevægelser satte hun bremserne hårdt i og stoppede helt op, inden hun i en hurtig bevægelse drejede skarpt til højre og satte frem i fuld galop med en serie bukkespring til følge. Hun så tilbage mod ham og hvinede muntert. Hvis han ville have yderligere svar på sine spørgsmål, måtte han fange hende først!
