I'm so goddamned hot! (Le'ah)

Den lille pony med den tvefarvede man travede hen over vandkanten, og hver gang det frådende vand skyllede op igen, trådte han til siden. Skummelt vand var skummelt. Han fnøs af vandet og skyndte sig op mellem træerne. Hans pels havde bare pletter his og her, men der var mange steder hvor han ikke havde en chance for at kunne nå, som stadig var tottet og varmt. Han vendte tilbage til det underlige vand. Han skubbede sin kæbe hen over noget grovt bark, han var egentlig ved at være ret tørstig. Men kunne man drikke af det skumle vand? Der var vel egentlig kun en ting at gøre for at udelukke om man kunne eller ej, men det var så bare lige spørgsmålet om han turde drikke skummelt vand. Han slog med halen, skoven havde insekter, og tyk pels beskyttede ham, men de var stadigvæk ret så irriterende. 

Le'ah var nået til endnu en ø. Hun havde ikke som sådan været bange for det ville og ustyrlig vand. Det var en hård omgang at svømme fra ø til ø, og selv for Le'ah blev det hårdt, men hun måtte gennemsøge alle steder- hun måtte se om hun kunne finde Seth. Det var ikke sikkert han var her, men hvis han var, hvis han var fulgt med hende, måtte hun altså finde ham. Hun kunne i hvert fald ikke stoppe med at lede før hun havde set alle steder, hvilket betød at afslapning blev der ikke meget af.

Det gode ved svømmeturene var vandet var koldt, det kølede en helt af. Le'ah rystede lidt på det store hoved så vanddråber fløj til alle sider fra hendes lange man. Hun dryppede stadig, men hun nød at blive kølet ned, også selvom det betød at hendes pels blev ti gange tungere! Hun var kommet af med en del totter, men det virkede håbløst at slippe af med den lange pels. Hun så herrens ud, med flere steder hvor håret var langt og flere steder hvor der manglede store totter, som det var lykkes hende at komme af med.

Le'ah begav sig hen af stranden, hendes hovskæg var fyldt med sand nu. Det skulle nok blive træls at få nogenlunde rent igen. Selvom der var mad alle steder, savnede Le'ah nogen gange, måske lidt ofte, sit hjem. Hun savnede kulden, men først og fremmest savnede hun flokken- familien.

Seth! Le'ah satte farten op, men da hun kom tættere på skyllede skuffelsen over hende, det var ikke Seth. Overhoved ikke! Faktisk lignede denne ham overhoved ikke. Pelsen jovist men farver og aftegn slet ikke. Det havde nok været hendes ønsketænkning der havde fået denne pelsede fyr til at virke så bekendt. Det var han jo også et sted, han var lidt som hende. Han mindede hende om hjem. Le'ah vrinskede imod hingsten og satte i trav. I det mindste var det selskab, og måske havde han set Seth.

Bragi havde fundet ud af at denne ø ikke var ret stor, så enten gemte alle hestene sig, eller også så var der kun ham. Hvilket kunne vise sig at blive ret besværligt for ham, for på ingen måde ville han frivilligt gå ud i det dersens frådende vand. Og det var frådende! Skum lå på stranden, og når der kom en vind fløj det op. Han havde næsten løbet hovedkluds ind i et træ af forskrækkelse, første gang det fænomen skete. Og der, mens han var dybt begravet i sine tanker, hørte han det. Et vrinsk! Han slog hovedet til siden, hvilket gjorde at hans kæbe koliderede med den gren han havde brugt til at klø sig op af. Han rystede på hovedet og vrinskede sin egen hilsen, og skyndte sig ud på sandet. Han sørgede dog stadig for at holde sig langt væk fra vandet. Hans man, som stod ud til alle sider, og hale var fyldt med kviste og blade. Hingstens lurvede udseende havde ham ikke ligefrem ansporet til noget kønt, men lige gyldigt, der var selskab! "Orh man! Jeg aner ikke hvem du er, men hvor er jeg glad for at se dig!" var hans da han kom tæt nok på den anden pony.

Det virkede som det ikke kun var Le'ah der var henrykt over at møde en. Selvom Le'ah ikke kendte til denne, virkede han ikke lige så fremmede som alt andet og andre hun havde mødt. Denne hingst kunne lige så godt have været fra hvor hun var fra- hvem ved, måske var han faktisk det.
Le'ah lyste op i et stort smil og fik klodset bremsen da hun nået tæt nok på hingsten- hun ville jo nødig ramle ind i ham, selvom han nok kunne stå imod. De var omtrent samme størrelse både højde og bygnings mæssig.

Le'ah slog ud i en klukkende latter over hingstens udbrud, hun havde det jo lidt på samme måde- også selvom hun var blevet en anelse skuffet over det ikke var Seth.

"Hej til dig fremmede."

Le'ah stak den tvefarvede mule frem for at hilse på den fremmede, på den måde hun kendte til det. Egentlig var hun ikke besynderlig van til fremmede, men her var ikke andet.

Atter grinte Le'ah da hun så hingsten nærmere an. Han så mindst lige så herrens ud som hende selv. Fyldt med totter af pels der bare ventede på at komme af. Åh han måtte også lide i varmen!

Den fine lille sandfarvede hoppe var bygget ligesom ham selv. Gode tykke ben, bred krop, masser af pels og man. Og ikke mindst, det samme tykke tæppe af pels, som sikkert også var ved at drive hende til vanvid. Han stak sin mule frem, og puffede til den smukke hoppes egen. Og hun var en smuk lille hoppe. Og hvis man ikke syntes sådan en stærk hoppe som hende ikke var smuk, så var det ens eget tab. "Du har redet mit liv!" sagde Bragi dramatisk, hans pjuskede ørere stod estatisk fremme. Endelig en som måske kunne give ham nogle svar om hvor fanden han egentlig var!

"Og hvordan det, om jeg må spørge, du ser ikke lige frem døende ud for mig."

Le'ah grinte igen, denne gang mere drillende. Hun indåndende duften fra denne fremmede, hun ville bestemt kunne genkende hans lugt igen. Den var anderledes, Le'ah kunne ikke lige sætte en hov på hvordan, men den var anderledes end de andre hun havde mødt.

"Skal vi ikke gå ind i skyggen, her så DØD varmt."

Le'ah lagde tryk på død, nu hvor han jo påstod hun havde redet hans liv, fra hvad end han var ved at dø over. Le'ah selv var ved at dø over varmen, og ville bestemt ikke så for længe under den bagende sol- så ville hun dø og være den der havde brug for at blive redet.
Le'ah begyndte uden at vente på svar, at træske ind i mellem nogle af de tætte træer, de ville skærme dem en del mere end hvor de havde stået før. Måske en sø ville gøre underværker, der måtte da være en her et sted i blandt alle træerne.

"Du, min smukke heltinde, redede mig fra ensomhedens onde klør." sagde han med en dramatisk tone, hvorefter han fortsatte med et lille hvin. "Og det er sandt, jeg var ved at gå til. Alene og mig selv er ingen god kombination." den spraglede pony klukkede så af hoppens ordvalg. "Efter dig," sagde han med en drilsk tone og fulgte så efter hoppen ind mod de skyggende træer. Og så gispede han i chok, efter han havde fået hele sit korpus ind i skyggerne, "Hvor er mine manerer dog? Lad mig introducere mig selv." han bukkede så hovedet i en respektfuld gestus. "Bragi er mit navn, selskab er mit gavn!"

Le'ag kunne slet ikke dy sig for at bryde ud i latter. Åh den følelse kendte hun godt, ensomheden var en stor del af dette sted, i forhold til hvad Le'ah selv var van til. Hun var jo van til at have dem alle sammen, sin familie altså, helt tæt. De efterlod ikke hinanden, det ville koste dem livet at gøre i de barske områder.

"Jeg er heller ikke meget for at være alene, jeg er ikke van til det. Faktisk leder jeg efter om min ven er fulgt med mig her til, men jeg begynder at tvivle, jeg ved endnu ikke hvor stort dette land er! Jeg har været på hele tre øer nu!"

Inde i skyggen stoppede Le'ah helt op. Det var bedre hvor solen ikke varmede nær så voldsomt, og Le'ah var blevet meget gode vender med den ru bark på træerne. Hvilket hun kunne gætte sig til at hendes nye bepelsede ven også var.

"Du taler lidt sjovt! Jeg kan godt lide det. Jeg er Le'ah."

Le'ah grinte igen. Han havde en lidt besynderlig måde at tale på. Og så rimer nogle af ordende endda. Han var da lidt sjov, og så mindende han hende om, i hvert fald lidt, om sit hjem og sin familie.

Bragi svirpede med halen, tilfreds med at han havde fået den lille dame til at grine. "Hele tre øer? Mit hjerte brister, jeg har atter til gode at se dem." det frådende vand holdte ham tilbage. Og hvor mange øer kunne der så være? Ville dette være den sidste den skønne Le'ah ville finde, eller var der flere? Et helt eventyr i sig selv. "Jeg håber ikke den lille dame syntes jeg er for anmassende," undskyldte den lille hingst. Han var bare så overstadig over at have fundet en anden, specielt en som kunne have tilhørt hans flok uden problemer, med den måde som hun var bygget.

Lille? Le'ah grinte igen, det var ikke den betegnelse hun havde hørt ofte. Hun var ikke speciel høj, men noget kraftigere end mange, hun havde endda været lidt kraftigere i bygningen end resten af hendes familie. Hun synes da også selv hun så ud til at være lidt bredere end denne pelsede Bragi.

"Jah, de var kæmpe, eller i forhold til denne er de to andre mega store. Jeg kunne nok nemt have overset Seth på dem, men jeg begynder at tro han ikke fulgte med. Han ville sikkert have elsket alt det mad!"

Le'ah havde selv været helt ude af det over alt den græs. Så meget græs havde hun aldrig set i sit liv, og de første par dage havde hun forædt sig selv, øj hvor det havde gjort ondt i maven.

"Ikke spor! Det er rart med selskab, og så af en som dig. Du kunne lige så godt have været fra samme sted som jeg, hvis ikke du er det- faktisk."

Bragi lagde sit hoved på skrå. Stakkels lille hoppe, at skulle lede efter en, som hun faktisk ikke var sikker på var her, helt alene. Ret ensomt i hans øjne. Han klukkede så let, han havde spist sig selv en mave pine på første dag, og havde så besluttet sig for at være lidt smatere. For der var ikke noget værre end at have ondt i maven. "Måske er jeg, måske er jeg ikke." de kunne godt være fra samme region, men der var tusindvis a bjerge og små fjelde. Og hans flok havde mødt mange andre, men aldrig den lille hoppes. Så de kunne sagtens være fra forskellige bjerge, men stadig væk have levet tæt på hinanden.

"Det er svært at sige. Vi mødte sjældent andre. Når jeg siger Vi, så det min Onkel, min nevø, min bror og så Iah og Seth."

De havde faktisk ikke været ret mange, Iah og Seth var kommet til udefra. Le'ah husker ikke rigtig hvor de havde været fra før, men deres familie eller flok havde sikkert været gået til. De havde egentlig bare altid været der, Le'ah havde været to år da de kom til, så de var bare blevet en del af familien.

"Jeg savner dem faktisk meget."

Indrømmede Le'ah. Hun havde altid haft dem, og nu var hun helt alene! Eller Bragi var her nu, men hvad med de andre. Det var helt sikkert at hverken hendes broder, onkel, nevø eller Iah var her. Seth måske, men det var jo heller ikke sikkert, og de ville nok tro hun var død nu. Hvis bare hun kunne finde en måde at få dem med her til!

"Måske du vil hjælpe mig med at finde Seth? Så kan vi gøre hinanden med selskab, og hvis han er her, kan vi være tre! Og hvis ikke. Ja, så bare os to vel."

Le'ah lyste op i et smil. Hun ville elske hvis ikke hun skulle være alene. Jo vidst kunne man nok godt klare sig i dette land på egen hov, men det var ikke sjovt- det var alt for ensomt, og en som Bragi ville være perfekt! Han var jo som hende, på en måde i hvert fald. Det var tryghed der nok fik Le'ah til at stole blindt på den spraglede hingst- og så det faktum at hun ikke kendte til nogen form for fjendtlige heste. Hun var van til man tog sig af hinanden også uden at kende vedkommende. Det ville man jo komme til med tiden.

Selvom hendes flok ikke havde mødt andre kunne de stadig godt være fra samme region. Der gik år i mellem Bragi's flok mødte andre. Og størrelserne på disse flokke vaierede også stort. Den pjuskede hingst kom fra den største flok han havde set, ingen havde haft så mange individer som der havde været i hans. Da Le'ah forslog at de kunne danne deres egen lille gruppe på to, måske tre, tiltog han sig en drille tone. "Og sådan en lille fin sneblomst som dig turde godt gå rundt, ubevogtet med sådan en spraglet karakter som jeg selv?" han ville bestemt ikke have noget imod at de dannede en flok sammen, eller en lille gruppe på to. Det ville i hvert fald sikrer ham det selskab som han blev skør af at få taget fra sig.

"Jeg er sikker på jeg sagtens ville kunne klare dig, hvis du skulle gå hen og blive fræk."

Drillede Le'ah og snappede ud efter ham. Hun var ikke sådan at løbe om hjørner med, og i så fald kunne hun jo bare dumpe ham af et sted, hvis han ville sige sig at være... hvad kunne han være der ville få Le'ah til at ville vende ham ryggen. Lige nu var han bestemt ikke støre end hun ville kunne lægge ham ned, måske med lidt kamp, men hun havde haft sin fordel ved at være vokset op med hingste, og ja så var der jo Iah, men hun talte ikke rigtig. Hende og Le'ah havde vel aldrig rigtig opført som sig rigtige hopper.

"Det er nok mere om du tør gå med mig,"

Drillede Le'ah igen og hoppede ud efter ham. Det ville være for varmt at lege nu, men Le'ah kunne alligevel ikke dy sig for at bare udfordre den spraglede hingst, bare en smule.

Bragi hvinede og fik med på legen, snappede tilbage og hoppede op og ned på forbenene. "Oh den frygt der suser gennem marv og ben. Et hjerte som en vinterstorm i sådan en lille en." han havde nydt godt af de gamle hopper og hingstes historier i hans flok, og noget af deres snak havde hængt fast, så nogle gange hendte det at han kom til at tale i vers og rim. Og ikke at Le'ah var meget mindre end ham. Man kunne faktisk ikke rigtigt se det, selvom om de stod ved siden af hinanden. Bragi grinte så, og stillede sig på bagben, "Jeg er størst, så jeg bestemmer det første eventyr." erklærede han med glimt i øjet.