Post by Tsavani on Aug 4, 2015 13:55:57 GMT 1
Summer Heat
_________________________________________________________________________________________
Den beigefarvede hoppe kom roligt skridtende langs en lille skovsti i en af øens mange skove. Solen skinnede klart fra en skyfri himmel og sendte sine varme stråler ned igennem træernes toppe. Skoven omkring hende var frodig og åndede af liv. Fuglene sang på livet løs, hist og pist knak grenene under de andre dyrs skridt, og på jorden vrimlede det med smådyr og andet kravl. Et egern sad på en gren og betragtede hende med et stort agern i den lille mund. Et roligt smil var at finde om den store hoppes mule. Det var sådan en smuk dag i dag, og hun nød hvert et øjeblik af den. En let brise skyllede ind fra havet omkring skoven og tog et let tag i hendes flødefarvede man. Hun lukkede de lyseblå øjne i og nød blot fornemmelsen af den svage kulde, der kortvarigt nedkølede hendes ellers opvarmede krop. Der gik ikke mere end fem sekunder, før kulden var væk og atter erstattet med den omklamrende hede. Hun elskede sommer og ville bestemt ikke klage, men i dag var det så varmt, at det nærmede sig hedebølge. Hun havde derfor klogt nok valgt at søge ind i træernes skygge for at skåne sin lyse krop så meget som overhovedet muligt for den bagende sol.
Hun gumlede let med sin tørre mule, da det gik op for hende, hvor længe der egentlig var gået, siden hun sidst havde drukket noget. Hun slog et slag med den cremefarvede hale. Hun vidste, hvor vigtigt det var at drikke i denne varme. Man skulle ikke gå længe uden vand i kroppen, før man ville dehydrere og falde om af udmattelse. Hun lod sit blik glidende søgende ud over skoven omkring sig, alt imens hun satte farten en smule op - dog uden at anstrenge sig alt for meget i denne varme. Hun ville finde en sø så hurtigt som overhovedet muligt, og det kunne vel ikke tage særligt lang tid i en skov? Kaldende lod hun et vrinsk bryde stilheden og glide igennem skoven. Var der mon nogen i nærheden, der kunne være hende behjælpelig med at finde noget vand?
Wordcount: 355

Time: 15:06 Tag: Matthew

_________________________________________________________________________________________________
Wordcount: 355