Mine | Chrome

Adrenalinen fra Mitis og Apeirons møde var ved at ligge sig, da hende og Chrome havde bevæget sig væk fra stedet hvor sammenstødet havde fundet sted. Hun var ret sikker på at Chrome var mindst ligeså anspændt som hende, og det var ikke så lidt. Alligevel nød hun hans nærvær, følelsen af at være beskyttet. Og hun elskede ham, men på samme måde som hun elskede Ivory. Hun følte ikke at hun havde brug for at fortælle ham det, for hun var sikker på at han vidste hvor meget han betød for hende. Han var hendes familie, og hun var hans, og sådan skulle det blive ved at være. Et varmt smil bredte sig om hendes læber ved tanken, og hun sendte ham et kort blik, alt imens varmen spredte sig i hele hendes krop, selvom brisen var kølig. Deres hove var i takt, og hun følte næsten at deres tanker sad sammen i den stund. Det håbede hun i hvert fald, og hun var overbevist om at hun ikke blot var ’hans hoppe’ som hun havde været sikker på før. Hun strøg let sin bløde mule over hans hals, usikker på om han var for anspændt til at gengælde hendes kærtegn.

Wordcount: 202 | tag: Chrome

code by ♥

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

På trods af, at hans ydre var faldet til ro, så boblede det stadig indeni den plettede hingst. Nok havde den anden, Apeiron så vidt han kunne forstå, ikke haft den hensigt, som det havde syntes, men det ændrede ikke på det faktum, at det havde været fejt. Et fnys, om end dæmpet, forlod ham ved tanken om det, men ellers skridtede han i stilhed ved sin grå hoppes side.
I nogle henseender var hun stadig ikke andet end en af 'hans hopper', men på andre sider var hun blevet mere. Mitis var blevet et fokuspunkt, en konstant i hans liv som ellers mest havde været et mitch-match a variabler. Der havde været andre konstanter, selvfølgeligt havde der det, men ikke helt på samme måde. Hun var konstant på en anderledes måde, en permanent konstant, hvor underligt det end måtte lyde. Hun ville blive der, så længe han var der, det var der noget i ham, som sagde... i hvert fald så længe han behandlede hende ordentligt og med respekt.

Hendes berøring bragte ham ud af sine tanker og han rykkede sig en smule hurtigere end han ville, for vreden ulmede jo forsat. Hastigt blev ørerne dog vippet fremad, lettere undret over hvorfor hun havde valgt at berøre ham. Havde hun set noget, som kunne være et problem? Et øjeblik så han udover området bag hende, før han vendte sit gyldne blik tilbage mod hende, da der tilsyneladende ikke var noget.

✕ ...but I do it in the best way ✕

Mitis smilede blot let over den plettede hingsts forvirring, men følte ikke at hun havde brug for nogen ord for at beskrive hvad hun forsøgte at fortælle ham. For hvad var det egentlig? Det havde ikke været andet end et tomt kærtegn, men det var som om noget i hende sagde at det var noget. At det havde en anden betydning. Hendes tanker bevægede sig mod Ivory, hendes lille føl der snart ikke var så lille endnu. Skulle Ivory være hendes eneste? For allerede nu var den plettede unghoppe ved at løsrive sig fra resten af kernefamilien, og Mitis ønskede ikke allerede nu at være uden føl. Hvad skulle hun gøre, hvis der ikke var noget lille væsen hendes verden skulle vendes omkring? Hun ville jo gå fuldkommen i stå. Hun strejfede endnu en gang hans plettede pels med sin bløde mule, forsikrede ham om at der ikke var noget, at han ikke skulle være bange. Der var ikke nogen farer her, ingen der vovede at forstyrre dem. Han var hendes, og hun var hans, og sådan skulle det være, i al evighed.

Wordcount: 183 | tag: Chrome

code by ♥

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Det pludseligt at være blevet rykket ud af sine tanker havde slukket hans vrede, som var han blevet adskilt for den for et øjeblik og derefter var ude af stand til at finde den igen, men blot fordi den var borte, var han ingen dæmpet hingst. Energien boblede stadig i ham, så da hun strejfede hans hals på ny, gik en let dirren igennem ham. Den blev dog hurtigt erstattet af en hingstet brummen og et let nap efter hendes hals, som faktisk var ganske mildt og kærligt alt taget i betragtning. Hvad var det mon, som hun pludseligt ønskede?

Chrome var ingen dum hingst og kunne derfor muligvis godt have regnet sig frem til, at Mitis ønskede en særlig type opmærksomhed, men han higede ikke efter det i det øjeblik og derfor var det heller ikke hans første tanke. Han ville ikke lade en chance gå sig forbi, bestemt ikke, men han var en af dem, som forstod, at der var en lang vej fra brunst og villighed til et føl. Nok var Mitis fysisk klar til et nyt føl, men hun havde ikke vitterligt givet ham lov indtil videre, selvom han havde give et par små, lette opfordringer, og derfor prikkede han ikke synderligt til hende, selvom hendes tilstand prikkede til ham.
At tvinge hende ville kun drive hende bort og det var ikke det, som han ønskede.

At lægge tydeligt beslag på hende og gøre det tydeligt, selv for feje hingste, at hun tilhørte ham og ingen anden, ville dog ikke være ham imod i det øjeblik. Alt det krævede var, at hun bare lige gjorde det tydeligt, at det var det hun ønskede og ikke blot lidt almindelig, venlig opmærksomhed.

✕ ...but I do it in the best way ✕

Chrome var ikke dum, og det var Mitis sikker på at de begge vidste. Han havde forstået hendes hint, og selvom han kort gengældte hendes kærtegn var det som om han endnu tøvede, som ventede han på et endeligt go-tegn, der viste ham at hun ikke ville ende med at blive vred. Og det var nok egentlig godt, for den grå hoppe havde selv brug for at tænke det hele endeligt igennem. For var det virkelig det hun ville? Ville hun gerne gå med endnu et føl? For lige nu tænkte hun jo ikke på allle de forfærdelige måneder med angst det indebar at være i fol, og ikke nok med det, var det jo ikke lutter lagkage med en miniaturehest som krævede al opmærksomhed. Hun ønskede at dette skulle være rigtigt, på en eller anden måde, som om det sidste gang ikke havde været ordentligt. Hun havde ladet sine hormoner overtage sidst, men denne gang var det ikke udelukkende hendes instinkter der styrede hendes valg. Hendes øre spidsedes som hun vågnede mere op, samtidig med at hendes gyldne øjne vågnede op, funklende imens de stirrede ind i hans. Stille begyndte hun at danse omkring ham, taktfast og elegant, men stadig planlagt, alt var planlagt endnu. En hoppet brummen blev sendt ud i sommerbrisen, og hendes hale var hævet let, svævende som en fane, endnu med sine øjne og opmærksomhed fæstnet på hingsten ved hendes side.

Wordcount: 236 | tag: Chrome

code by ♥

Chrome
✕ I'm a young lover's rage ✕

At hun ikke sagde noget var en lidt frustrerende ting, men den plettede hingst lod sig ikke gå for meget på af det. Han ville have foretrukket, hvis hun blot havde været direkte med sine ønsker og intentioner, men desværre kunne hopper ikke altid være så simple. På samme tid havde han dog ikke direkte noget mod det, selvom det var frustrerende; de manglende ord, betød bare, at de måtte kommunikere på andre måder. Måske på samme måde som sidst...?

Da hun begyndte at bevæge sig rundt om ham, fulgte han hende med blikket de første par runder. En hingstet brummen kom som respons på hendes hoppede tone, inden han trådte frem og gjorde et forsøg på, at få hende til at stoppe. Det var ikke ligefrem første gang han havde gjort det; egentligt gjorde han vel et forsøg hver eneste gang, en hoppe var begyndt på sådan noget. Ikke som sådan, fordi han ikke gad have, at de gjorde det, men nærmere fordi han ville se, hvad præcis de var ude efter. Nogle hopper løb afsted når han gjorde det, lagde op til en lille jagt om man ville, mens andre blot stoppede. Det var nu op til Mitis at bestemme, hvad hun ville; løbe, lege eller lade det gå sin gang.

✕ Gonna need a spark to ignite ✕

Et lille smil spillede om Mitis læber. Hun var ikke i humør til ord denne stille eftermiddag, for hun var bange for at det ville ødelægge øjeblikket, på en eller anden måde. Ikke fordi at der overhovedet var specielt smukt denne stille stund. Det var ikke fordi det var et magisk sekund hvor alle måtte holde vejret. Hun følte bare at der var en speciel electricitet i luften, og hun frygtede at hun ville bryde den hvis hendes ord blev sendt ud i sensommerluften. Det var som om Chrome forsøgte at stoppe hende, men hun var ikke i humør til at stoppe. Hendes ører var lagt ud til siden, lyttende. Hun forsøgte at opfange hvert et signal der kom fra den plettede hingst. Hun gjorde et mindre hop, hvorefter hun skiftede retningen. Hun slog ned i skridt, strakte halsen og strejfede kort Chromes spændte hals med den bløde mule. Hendes øjne brændte denne stille aften.
Selvom Chrome nok var forvirret, var Mitis det også. Hun var ikke sikker på hvad Chrome ville helt præcist, men nu fulgte hun blot sine egne instinkter, gjorde hvad hun selv ville i denne stund. Så måtte han give hendes besked om hvad han ønskede senere.

Wordcount: 201 | tag: Chrome

code by ♥

Chrome
✕ I'm a young lover's rage ✕

Mitis var åbenbart ikke den type, som stoppede op når han gjorde det, for hun gjorde et let spring væk fra ham. Et muntert fnys forlod ham ved det; det gjorde det bare desto sjovere, at hun ikke bare opgav, at fordi han gjorde lidt "modstand".
Da hun efterfølgende vendte rundt og let strejfede hans hals, løb en sitren gennem ham. Så forvirrende og irriterende som hopper kunne være, så skønne kunne de være og deres kærtegn mindst så dejligt. En hingstet brummen startede i ham, før vendte rundt for at følge efter hende; hvis hun ikke ville stoppe, så skulle han nok få hende til det før eller siden - de havde jo andre ting, som skulle nåes.

Efter blot et par skridt gik den plettede hingst lige bag hende. Lettere opstemt svirpede han med halen, inden han let nappede ud efter spidsen hendes. Det satte ham lidt i farezonen for et spark, men han havde nok tillid til hende, til at han mente, at hun ikke ville losse ud efter ham; han fulgte hende jo heller ikke ligefrem uopfordret.

Hvor længe hun ville blive ved med at bevæge sig betød ikke forfærdeligt meget for Chrome i det øjeblik. Så længe hun ikke stoppede lige pludseligt og nægtede ham det, som hun lidt havde lovet ham uden ord, så skulle han nok være tilfreds når dagen engang var omme.

✕ Gonna need a spark to ignite ✕

Det så blot ud til at Chrome havde givet hende en lille test for at se om hun virkelige ville – om hendes ordløse ord havde været sande. Det havde de sandelig, og nu fulgte den plettede efter hende, nappede hende let i spidsen af hendes grå hale. Hvis hun havde været en idiot havde hun sparket ham, men det fortjente han ikke – hun havde selv langt op til det, og hun skulle have store humørsvingninger hvis hun blot sparkede uden at han gjorde noget uforudsigeligt. Hun satte farten ned, til hun var på siden af den plettede, hvorefter hun sin min mule køre fra hans nakke og ned mod bagparten. Hendes hals var hvælvet, alt imens hun konstant holdt øje med den muskuløse hingst ved hendes side. Lige nu drejede hendes verden sig om ham, og hun lagde ikke mærke til noget der foregik omkring de to. Af og til kunne et hoppet hvin høres fra den brogede hoppe, ellers var hun fuldstændig stille. Hele denne dans mindede hende om deres første møde. Hun huskede hvordan han var såret, hvordan han lå der på den endeløse mark af dyb sne. Hun vidste endnu ikke hvad der var sket med ham, men hun var også ligeglad i denne stund.

Wordcount: 208 | tag: Chrome

code by ♥