[Hanna] Peaceful Evening.

Peaceful Evening
______________________________

Den lune aftensol sendte sine sidste stråler ud i luften og badede landet i et smukt, orange lys. Insekterne summede i luften, og hele atmosfæren emmede af varme og velvære. Det var formegentlig en af de allersidste sommeraftener, Andromeda ville opleve. Efteråret var på vej, og med dét fulgte både kulde og vinter hurtigt trop.
Den gråhvide hingst stod på en lille eng i udkanten af en skov og guflede i sig af det knæhøje græs. han stod i. Stråene ragede helt op til hans bug og kildede ham på maven. Græsset her var endnu saftigt og frodigt, og han benyttede sig derfor af muligheden for at få det sidste skud vitaminer, inden græsset ville visne ud og senere overdækkes af sne. Uhhh, han kunne blive helt deprimeret ved tanken...
På himlen i horisonten var solen på vej ned. Det var et vældig smukt syn, og han følte sig utrolig godt tilpas. Mon der var andre ude og nyde denne pragtfulde aften? Han var faktisk overrasket over, at han indtil videre var den eneste hest på denne eng - den var jo helt perfekt!
____________________________________________________________________

Wordcount: 183                                                Tag: Jivala

Peaceful Evening

På mange måder var en aften som denne skøn. Den var lun, den var betryggende og en mild stemning af velvære hang i luften omkring hende. Måden hvorpå insekterne summede, måden hvorpå vinden legede med de sorte krøller og hvordan hun havde set flere og flere skikkelser søge ud imod åbnere enge for at nyde sensommer solen. De var enten gået i par, i større grupper på 3 - 4, eller som hende selv; hun ønskede ikke andres selskab. Hun ville og turde til dels ikke opsøge dem, og havde de sidste par timer ledt efter et mere øde sted. Flokdyr som de nu engang alle var, havde de sig med at finde den samme eng alle sammen. Det var jo både godt og skidt for den brogede.
Hun var efterhånden nået langt nok ud, til at de enge hun så var mindre befærdede. Fra skovbrynet skuede de lysebrune øjne, imens en smal streg udgjorde munden i ren frustration. Hun mente bestemt hun havde været alle steder der var værd at gå hen til, så det måtte blive her. Her var alligevel "kun" en. Svagt rystede hun på hovedet over hendes tangegang, og ændrede den bagefter. Det gav hende lidt en følelse af tryghed, at hun ikke var helt alene blandt de ensomme.

Så det var med stive skridt den brogede gik længere ind på engen. Ignorerede den larmende fornemmelse i ørene, og fokuserede istedeet på hvad der lignede en grå skikkelse i alt det grønne.

Peaceful Evening
______________________________

Han vippede opmærksomt med de hvide ører, da han syntes at høre en lyd inde fra skovbrynet. Paranoid, som han var, røg hans hoved straks i vejret, og hjertet begyndte at banke lidt hurtigere, da han nervøst så sig omkring. Han kunne høre skridt komme imod ham i det høje græs. Hvem var mon på vej? Et rovdyr? Hans krop stivnede, og hans ben stod som på stilke, da han var på vej til at tage benene på nakken ved en eventuel fare. Til hans held var det dog ikke hverken et rovdyr eller et frådende monster, der kom ud fra skoven. Tværtimod var det blot en hoppe, der ganske roligt skridtede ud på engen. Hans hjerte faldt til ro, og et lettelsens suk undslap hans mule. Hans øjne hvilede betragtende på den smukke hoppe, der kom nærmere. Hun var en ægte skønhed, og han følte sig straks forlegen af at stå dér og glo på hende. Hun var sådan en hoppe, han aldrig i sin vildeste fantasi ville turde tale med. Hun var alt for god til ham. Han var et nul ved siden af hende, og hun ville sandsynligvis aldrig så meget som overveje at tale til ham. Alligevel undslap en mild og hilsende brummen hans strube. Han fortrød det straks, men nu var det sket. Han så forlegent ned i jorden. Hvorfor havde han overhovedet forsøgt at tage kontakt til sådan en broget skønhed? Han var så åndssvag!
____________________________________________________________________

Wordcount: 241