|
|
Post by Deleted on Oct 13, 2015 15:37:23 GMT 1
Daphne
Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴ƷEn kølig efterårsvind hvirvlede henover Leventera, men udover det åndede alt fred og idyl. Efteråret havde sit tag i landet og nogle blade var begyndt at blive gyldne, men selvom vinden var kølig, så var det endnu langt fra kold. Græsset var stadig frodigt og dagene forholdsvis lange, men alligevel hang mindet om den kølige vinter i luften. Snart ville dagene blive pinefuldt korte og græssent sløvt og vissent. Efter det ville sneen og kulden rigtigt komme; det ville føles som en evighed inden foråret endnu viste sig. Hvor tungt man tog det, kom dog helt an på hvem man var, for en lille lys sjæl tog det bestemt ikke så tungt, som hun kunne.
Daphne sprang fremad med en frydefuld latter. Et blad havde givet slip på sin gren og hvirvlede nu afsted med vinden, mens hun forsøgte at fange det. Godt nok var hun vokset fra unghest og kunne mest af alt kaldes en voksen, men hendes sind var stadig så ungt som nogensinde. Hun havde den samme uskyld som dengang den sorte havde fundet hende og hun legede stadig så meget, som da hun havde været et føl. Om det var sådan hun var eller om hun blot nægtede at vokse op, var svært at sige, men endnu havde ingen noget mod det. Jo vidst havde nogen da set på hende og undret sig over, at hun ikke opførte sig ældre, men på samme tid var hun så lille, at nogen syntes helt at glemme, at hun faktisk var næsten voksen. Den lille hoppe stod nemlig ikke meget højere end en åring, hvis hun overhovedet var så høj.
Endnu en latter forlod hende, da bladet pludseligt skiftede retning. Med et snuptag formåede hun dog at fange det og så pludseligt som det var gjort, stoppede hun op og spidsede sine dunede ører. Mon der var andre ting, som kunne fanges?
|
|
