Home is where the heart is

Home is where the heart is

Tag: Eagle Eye  | Wordcount: 255 | Weather: Daylight, warm, sunshine, blue skies, no wind

Der var sket meget det sidste stykke tid. Himmeldanseren havde været væk hjemmefra mange gange, vandret mange forskellige og nye steder. Men nu havde hans stimuleret sind draget ham hjemad til den ø, han kaldte for sit hjem. En ø der blev konkurreret med, fordi der levede et ækelt væsen et sted blandt træerne. Men ak, der påvirkede ej Jaidev dette øjeblik. I løbet af natten havde han søgt hjem og lagt sig under en af de store træer og faldet i søvn. Nu hang solen på himlen og skinnede ned på hans mørke skind. Skoven duftede hjemligt af mos og bark. Fuglene kvidrede legesygt i træernes kroner. Hingstens mørke øjne betragtede området en enkelt gang, inden han smidigt rejste sig og rystede grenene af sig. Kappen flagrede omkring hans flanker, og den var lyseblå som himmelen med et par pjuskede skyer. En enkel gang smaskede hingsten, inden han med sine slanke og lange ben skridtede målrettet frem. Han kendte denne skov så godt, at der var sjældent han fandt nye stier efterhånden. Han kendte vejene og vidste hvor alting, han søgte var. Da lå søen i det fjerne. Solen skinnede ned i det klare vand, der genspejlede solen og fik et magisk, glitterende skær. Himmeldanseren stoppede ej var flodens bred, men trådte ud i vandet indtil det nåede hans flanker. Vandet var køligt, men uden at man ville fryse. Desuden skinnede solen varmt ned på en. Hingsten prustede tungt og lod den mørke mule ramme vandoverfladen. Ak, det var skønt at være hjemme igen..

Den gyldne hingst havde fundet vejen frem til den lille skovbeklædte ø. Hvorfor han netop havde søgt denne ø, var han ikke sikker på, men den gyldne vandre var van til at dukke op steder han ikke anede han ville. Han lod sjældent hoved bærer ham af sted, han gik ikke målrettet efter områder, men lod hovene bærer ham af sted hvor han krop ønskede han drog hen- og nu var det denne ø. Under sit besøg på Leventera, havde han ved hjælp af sine evner søgt fra himlen efter de to hingste Illana endnu manglede at kontakte. Han havde endnu ikke haft held med sig, men ej følte den gyldne hingst hverken et pres eller et nederlag.
Den ældre hingst gik et stykke tid imellem træerne, før han besluttede sig for ved hjælp af en fugl af gennemse området efter en af, eller begge hingste der endnu var bud efter. Måske ville heldet være med ham her.
Den ældre hingst søgte ind i sig selv, da han havde udset en bestemt fugl der fløj over træernes bladfyldte kroner. Med sit sind, sit blik rakte den gyldne hingst ud efter fuglen. Synet forlod den ældre hingsts krop men fandt sig vejen igennem fuglens øjne.
Ved hjælp af sine evner og fuglens blik, kunne Eagle nu nemmere gennemse området. Det tog noget tid, og den gyldne hingst var lige ved at give op da fuglen fløj ud over en sø. Den glitrede i lyset, og virkede lige så utrolig og fortryllende som den sø Eagle før skulle finde for at bestå sin prøve Den Vise havde givet ham; men det var ikke søen der som sådan fangede den ældre hingsts opmærksomhed, nej det var den brune hingst der stod ude i vandet- han kunne have været hvem som helst hvis ikke det havde været for den stjerne beklædte himmelkappe han bar.

Home is where the heart is

Tag: Eagle Eye  | Wordcount: 307  | Weather: Daylight, warm, sunshine, blue skies

Vinden strøg gennem Chibales lille ø og hen over søen, hvor himmeldanseren befandt sig. Den silkebløde mule var begravet fra vandoverfladen, og de mørke øjne var lukket i. Det eneste der bevægede sig, var små mekaniske ryk med de mandelformede øre, der sensitivt og opmærksomt opfangede enhver lyd der kunne være i området. En puslen i det fjerne fik hingsten til at rejse hovedet fra vandet, og blikket ramte en hjort, der havde vovet sig hen til vandkanten. Hans særpræget udseende burde nok have skræmt den, men skovens væsner så ud til, at være van til, at vogterne vandrede her. I hvert fald værdigede den himmeldanseren et kort blik og slukkede hurtigt sin tørst, for derefter at hoppe ind i skovens dybde. Et dybt og afslappet prust forlod hingsten, der langsomt bevægede sig længere ud i søen, indtil vandet slog med den muskuløse bringe og kølede ham ned. Ak, det var en ganske befriende følelse at stå der, alene. Han havde brugt meget tid med andre sjæle, men nu havde hingsten søgt væk fra andre. Der var mange indtryk, der skulle sorteres og bearbejdes. Han rystede sagte på hovedet, for at komme ud af hans lille tanketrance, da de mørke øjne tilfældigt fik øje på en fugl oppe i himmelen. Det var ej fordi Jaidev generelt bemærkede enhver fugl, der fløj over hans hoved, ak nej. Men denne fugl havde cirkuleret omkring ham et stykke tid, som holdte den øje med ham. De mørke blev knebet i, og den ædle krop søgte mod bredden, hvor han trippede kom op. Med dansende bevægelser bevægede han sig i ring, indtil han kastede kådt med hovedet af fuglen. Magien var stærk efterhånden, også på den lille ø Chibale, det kunne han sagtens mærke. Så hvad end denne magiske fugl ville himmelhingsten, var den velkommen. Nu havde den jo fundet ham!

Den gyldne hingst havde lokaliseret natte danseren. Han smilede for sig selv, trods han ikke som sådan var tilstede i sin egen krop- før han slap fuglen og lod den atter være fri- fri af hans magi.
Med raske bevægelser satte den ældre hingst frem, han vidste præcis hvor han skulle hen for at stede på denne fremmede hingst, som han alligevel følte han kendte. Måske fordi han havde observeret hingsten i en stund hvor han var alene- uden selskab, han kendte hans navn og hans titlen. Eagle Kunne dog knap vove at påstå han virkelig kendte den mørke hingst. Måske kendte han hans navn og titlen og havde set hingsten fra en andens syn- var der mere end det. Det var blot en følelse.

Det tog ikke den ældre hingst lang tid at nå frem til åbningen ved søen. Eagle brummede imødekommende før han stoppede med en respektabel afstand.

"Jaidev, jeg hilser dig. Mit navn er Eagle Eye; jeg har søgt dig for Illana."

Eagle gik mere eller mindre direkte til sagen; der var ingen grund for at spilde nogens tid ved at trække det hele i lang drag.

(du må lige leve med et "øv" svar xD Skal lige i gang med mine heste igen før jeg kan fange dem)

Home is where the heart is

Tag: Eagle Eye  | Wordcount: 398  | Weather: Daylight, warm, sunshine, blue skies, no wind

Fuglen cirkulerede omkring himmeldanseren i lang tid. Hvor længe vidste hingsten ej, men pludselig satte fuglen i et frihedsskrig, og forsvandt skarpt til højre, ud fra hingstens synsvinkel. Hans egen cirkulering var stoppet, og han stod rankt og ædelt med blikket vendt med himmelen, hvor fuglen for et øjebliksiden havde svævet stolt. Trods fuglen var forsvundet, fyldtes det stadig som om magien var i luften; en pulserende fornemmelse, en velkendt identitet han kun kunne samlingen med sig selv. Han kendte udmærket til følelsen af magi i luften. En pludselig lyd bag himmeldanseren fik ham til at vågne, og ørerne søgte bagud mod lyden af hovslag. I et hurtigt og elegant ryk drejede himmelhingsten omkring i en bagpartsvendig og stod med fronten mod den fremmede sjæl, der nærmede sig. Det var en gylden hingst med guld prægende over kroppen. Øjnene skinnede og var omringet af sirlige, sorte mønstre. Men der var noget ved denne hingst, som virkede bekendt, selvom de aldrig havde mødt hinanden - hverken før eller efter deres forvandling. Mon det var fordi de delte samme skæbne, at de føltes som samhørighed? Guldhingsten brummede imødekommende, og himmeldanseren besvarede tilbage i de mørke, maskuline toner, der dog var behagelige og mindst ligeså imødekommende som guldhingstens. Da hingstens ord lød, vippede ørerne lyttende på himmelhingsten; guldhingsten kendte ham. Kendte hans navn. Han præsenterede sig selv om Eagle Eye, og gik direkte til sagens kerne; at den gyldne Illana søgte ham. Da ordende var talt, vippede ørerne bagover, og øjnene kneb sig sammen. Var Illana i fare, siden guldhingsten havde søgt ham? Et prust lød fra ham, men fra at dømme på guldhingstens holdning, virkede han fór afslappet i forhold til, at den gyldne måtte være i fare. I stedet nyd himmelhingsten at guldhingsten ej spildte tiden; det var sjældent, man fandt sjæle her i landet, der gik lige på og hårdt.

” Hver hilset, Eagle Eye. Deres søgen er ovre, og De har fundet mig. Fortæl mig, er alt vel med Illana? ”

Stemmen var nøjagtigt som det brum, han havde afgivet til guldhingsten før; dyb, maskulin, hæs og mørk. Men behagelig, varm og vis. De sortnede, tomme øjne søgte hingstens skinnede blik, og med langsomme skridt trådte han nærmere. I en hilsende gestus rakte han mulen mod den guldfarvede, og åndende varmt ud. Han nikkede derefter til hingsten; han ville følge ham, hvis det var hvad han ønskede.

Hele Eagles aura var rolig og mild. Der var intet overildet over ham, trods han var gået direkte til sagen. Han behøvede ikke en længere indledende samtale og snørkle og cirkulere omkring emnet. Ikke at den gyldne hingst ikke ønskede himmel vogterens selskab og måske en fremtidig venskab; dette kunne komme senere; først havde han en besked at give videre.

Eagle tog i mod hans hilsen og rakte mulen frem imod ham. Han rørte ikke, men mærkede alligevel hingstens varme ånde. Han prustede roligt og gengældte nikket, før han selv trak hoved til sig og atter talte:

"Illana er vel, ingen grund for unødvendig bekymringer, dog er hun bekymret og dette er grundet for min ankomst her. Jeg har netop mødt hende. Hun er i sikkerhed. Hun ønsker at samle alle, vogterne på Tenga. Jeg lovede at videregive beskeden hvis jeg skulle støde på dig. Skyggerne vokser sig større og stærkere."

Han delte kort de informationer han havde fået fra den gyldne Illana. Han forstod hendes bekymringer også selvom han ikke havde taget truslerne fra aske øen så nær- ikke før nu i hvert fald.
Eagle spejdede igennem træerne for en stund, som havde han håbet på at kunne se den mørke ø. Men skoven skærmede dem, trods han vidste at denne ø nok var det tætteste man kunne komme, uden at drage direkte der over.

Home is where the heart is

Tag: Eagle Eye  | Wordcount: 335  | Weather: Daylight, warm, sunshine, blue skies, no wind

Der var ingen anspændthed at spore blandt de to vogter, der stod front mod front. De var ej som andre hingste, der lod sig påvirke og styret af hormoner og dominans. Trods himmelhingsten ejede en del af dette, formåede han at nedtrykke det, og kun bruge det i nødvendige tilfælde. Dette var ej sådan et. Guldhingsten rakte gengældende mulen frem i en hilsende gestus, og uden at røre stod de der, ædle og sjældne, og åndende blidt men varmt på hinanden. Da guldhingsten trak hovedet til sig, rettede himmeldanseren endnu mere op og knejste den stærke hals i en yndig, elegant svanebue. Øjnene fangede forsigtigt hingstens skinnende, magiske blik, afventede en smule utålmodigt hans svar. Tænk nu hvis, der virkelig var sket noget med Lysbæren. Da guldhingsten talte, vippede de mandelformede øre himmeldanseren ejede, fremad i en lyttende og opmærksom stilling. Han bekræftede, at Illana var uskadt og der ingen bekymringer var. Hun ønskede blot en forsamling på vogternes ø, fordi skyggerne havde fået flere kræfter. Da ordende var talt, vippede himmelhingsten ørerne sidelæns og spændte kæberne. Han forstod hvad den gyldne hingst sagde; han havde følt, hvordan skyggerne blev lange, grådige og stærkere. Han fulgte hingstens blik gennem træerne, men forstod hvad han tænkte. På den anden side lå den dødsforladte ø, Foehn, og Chibale var den tætteste. Ikke underligt, at skyggerne var påvirket her.

” Det glæder mig, at Illana er vel. Jeg har fornemmet disse skyggerne; de er stærkere end de plejer. Illanas bekymring er ikke for ingenting. Fortæl mig, Eagle Eye, hvor mange vogter mangler I endnu? Hvis jeg på nogen måde kan hjælpe, så fortæl. ”

Stemmen var dæmpet, himmelhingsten var bevidst om ikke at tale for højt, når det omgik skyggerne. Var skyggerne var overalt, så alt og hørte alt. De sortnede øjne faklede kort og gled omkring i den lysning de stod i. Dog var solen på sit højeste, så skyggerne var ej blevet fuldvoksne endnu; ak, de gemte sig stadig i dybet og vogterne kunne tale frit.

Eagle lyttede til den brune himmel hingst da han talte; han tog hvert et ord til sig og kunne fornemme denne bekymring Illana havde delt med ham også påvirkede Eagle.
Eagle forstod deres bekymring; dette var kun hans evne til at leve sig ind og forstå andre. Han havde en bekymring og til en vis grad; for selv havde han aldrig mødt en af disse skygger. Han frygtede dem ikke så meget som han burde og de bekymrede ham heller ikke lige så meget som de burde. Ikke sagt at han ikke ønskede dem væk. Men disse skygger var ikke kun rene skygger de havde bærer; levende sjæle. Sjæle kunne redes. Eagle havde nok brug for mere viden for at forstå dem. Han kendte sin opgave og han vidste han skulle beskytte synet og hjælpe de andre hvor på han kunne; dette havde altid været en opgave for ham at hjælpe dem der behøvede hans hjælp.

"Mattew er den eneste vogter der endnu ikke er blevet fundet, nu hvor jeg har fundet dig. Illana er med sikkerhed allerede på sin færd for at finde ham. Om hun har ved jeg ikke endnu; men skulle du støde på ham må du gerne have ham besked. Jeg vil forsat søge; med mindre jeg høre andet."

Eagle havde sagt ja til at hjælpe Illana med at finde de to sidste vogtere, men han havde også en anden pligt. Et løfte han måtte overholde og han skulle atter vende tilbage til Teylor flokken; trods det ikke var hans hjem helt endnu.

Home is where the heart is

Tag: Eagle Eye  | Wordcount: 240  | Weather: Daylight, warm, sunshine, blue skies, no wind

Den fugtige pels himmelhingsten havde stået med, var efterhånden tør på grund af solens milde dagsstråler, der endnu kæmpede med sine sidste kræfter, inden vinteren for alvor ville slukke for den. Kappen havde klistret til den fugtige pels, men nu dansede den legesygt mod Jaidevs flanker, på trods af, at der ej var megen vind. De sortnede, tomme øjne betragtede Guldhingsten, der fortalte, at de kun manglede en vogter, for at de alle ville være samlet og kunne drage mod deres ø. Matthew hed denne vogter; ej en, som himmeldanseren kendte til. Illana havde sikkert fundet ham nu, men alligevel nikkede himmelhingsten til Guldhingsten.

” Jeg er ej familiær med hingsten Matthew, og ej kender jeg til hans eksistens. Hvad bærer han, så jeg kan genkende ham? ”

Jaidev lod hovedet glide på skrå et øjeblik. Hvis Illana ej havde fundet hingsten endnu, ville han da drage ud og finde den sidste vogter. Tiden var måske knap før skyggerne ville overtage, og det var på tiden, at vogterne blev samlet. De havde såvel en skæbne nu, som de måtte overholde, og et land at beskytte.
Guldhingsten så et øjeblik fjern ud, som havde hans tanker vandret bort. Mon han var bekymret? Jaidev rejste langsomt hovedet en anelse, og skrabede langsomt med hoven gennem den bløde jord omkring sø kanten, han befandt sig i. Guldhingsten havde sikkert andre ting, han skulle nå, så himmelhingsten ønskede ej at holde ham for længe.