Post by Deleted on Oct 9, 2016 9:23:55 GMT 1
(Meget kort beskrivelse af foling af Armonia og Matthews føl)
Den røde hoppe havde i nogle timer haft ubehag i kroppen. Hun følte sig ej tilpas, og var derfor søgt til det område i Chibale hvor hun følte sig allermest tryg. Hun stod i sine hjemlige omgivelser, mens sveden langsomt piblede ned af hendes røde skind. Hun vidste godt hvad der skulle ske, for det fortalte hendes instinkter hende.
Minutterne gik, og den røde og blide hoppe lagde sig ned, med nogle sukkende og udmattede lyde. Instinktivt begyndte Armonia at presse, presse for at få det liv ud der var i hende, hendes afkom, deres afkom. Hun vippede uroligt rundt med ørene under hele seancen, men forholdt sig så lydløs som muligt for ikke at tiltrække andre til hende og det lille føl.
Endelig...
Det røde føl kom helt ud, og den blide moder kiggede bagud på det. En søn. En rød søn, der farvemæssigt lignede sin moder, men der var dog bestemt heller ingen tvivl om hvem faderen var.
,,Tarik..."
Sagde hun da, blidt og varmt, mens hun strøg mulen over hendes søn, og begyndte at gøre ham rent. Efter nogle minutter rejste den røde hoppe sig op, og puffede til sønnen der efter nogle klundtede forsøg også kom op, og begyndte at die.
Hendes ønske var opfyldt - hun var blevet mor.
Den røde hoppe havde i nogle timer haft ubehag i kroppen. Hun følte sig ej tilpas, og var derfor søgt til det område i Chibale hvor hun følte sig allermest tryg. Hun stod i sine hjemlige omgivelser, mens sveden langsomt piblede ned af hendes røde skind. Hun vidste godt hvad der skulle ske, for det fortalte hendes instinkter hende.
Minutterne gik, og den røde og blide hoppe lagde sig ned, med nogle sukkende og udmattede lyde. Instinktivt begyndte Armonia at presse, presse for at få det liv ud der var i hende, hendes afkom, deres afkom. Hun vippede uroligt rundt med ørene under hele seancen, men forholdt sig så lydløs som muligt for ikke at tiltrække andre til hende og det lille føl.
Endelig...
Det røde føl kom helt ud, og den blide moder kiggede bagud på det. En søn. En rød søn, der farvemæssigt lignede sin moder, men der var dog bestemt heller ingen tvivl om hvem faderen var.
,,Tarik..."
Sagde hun da, blidt og varmt, mens hun strøg mulen over hendes søn, og begyndte at gøre ham rent. Efter nogle minutter rejste den røde hoppe sig op, og puffede til sønnen der efter nogle klundtede forsøg også kom op, og begyndte at die.
Hendes ønske var opfyldt - hun var blevet mor.
