Post by Titan on Sept 14, 2017 20:18:24 GMT 1
Titan betragtede den stiv-frosne hoppe som hun stod der og begyndte at ryste. Udtrykket blev mere og mere undrende, for hvad havde hun egentlig at være bange for? Han gjorde jo ingenting, og der var ingen andre til stede. Og hvis alt var regnbuer og lyserøde skyer hvor hun kom fra, havde hun da heller ingen grund til at frygte noget derfra heller. Han endte med at ryste på hovedet, for det virkede alligevel til at være mere sært end de små hop hun havde lavet. Han blev stående i et lille stykke tid, men alligevel ikke ret længe før han trådte nogle skridt væk fra hende og i stedet begyndte at betragte omgivelserne for at finde et sted at gå til ro. Han kunne trods alt ikke rende rundt i bjergene om natten, med mindre han ville sætte sit eget liv på spil. Hvis han kom til at træde forkert eller faldt ud fra en klippe, på en eller anden uheldig måde, ville han jo aldrig finde det han ledte efter.
En lille klynge træer var ikke så langt fra dem, og med et lille svirp med halen begav han sig mod dem. Blikket søgte op mod stjernerne, som han betragtede mens han vandrede. Det var først da han var ved at føle sig rundtosset han så fremad igen. Han ville helst ikke risikere at gøre sig selv til grin ved at skvatte som en eller anden idiot. Nok kunne han være en lalleglad hingst, men han kunne også være alvorlig, men oftest når han var alene. Måske gemte han noget bag de useriøse miner, som han helst ikke ville dele med andre.
En lille klynge træer var ikke så langt fra dem, og med et lille svirp med halen begav han sig mod dem. Blikket søgte op mod stjernerne, som han betragtede mens han vandrede. Det var først da han var ved at føle sig rundtosset han så fremad igen. Han ville helst ikke risikere at gøre sig selv til grin ved at skvatte som en eller anden idiot. Nok kunne han være en lalleglad hingst, men han kunne også være alvorlig, men oftest når han var alene. Måske gemte han noget bag de useriøse miner, som han helst ikke ville dele med andre.
9