Golden [Lumine]

Den gyldne hingst havde fundet vejen til Zenobia. Han havde ikke været meget på øen, men huskede stadig de små oaser. Dog havde han holdt sig langs kysten, mens han funderede over livet småting.
Han havde taget en pause fra Foehn og hans egen lille mission og trængte ganske enkelt til et lille afbræk i de konstante nederlag han var rendt ind i på det seneste.

Den lyse Lumine holdt mest til ved de frodige oaser på Zenobia, men en gang imellem lokkede havets brusen hende til at søge ud mod kysten; og dette var en af de dage. Hun dansede derfor let henover sandet med elegante bevægelser, mens hun modstod trangen til at hoppe i vandet og svømme over til en af de andre øer - hun havde nemlig en aftale med den gyldne Atlas, og den var hun nødt til at blive her på Zenobia for at kunne holde.

Xenons blå øjne fangede nu noget lyst der bevægede sig langs kysten. Dog bevægede det sig væk fra ham. Duften bragte duften af feminint. Et brum kom fra ham. Han beslutter sig herned for at han ville undersøge nærmere. I al hast satte den hurtige hingst afsted mod den sandfarvede skanning med et dæmpet vrinsk

Hun gik i sine egne tanker og havde derfor slet ikke bemærket, at hun ikke var alene, før et dæmpet vrinsk lød bagfra. Hun vendte sig straks om og fik øje på en smuk gylden skabning, der hastigt kom imod hende. Hun stoppede op og knejste stolt i nakken, mens hun mødte den fremmede et charmerende blik og besvarede ham med et feminint vrinsk. Hvad skete der dog for alle de lækre hingste, der skyllede op på stranden lige for tiden?? Det var jo nærmest et paradis!

Xenon stoppede nu op ved hoppen og kredsede nu en runde omkring hende for at se hende an. Hans intense isblå øjne fandt nu hendes, og han nærmest sugede sig fast i dem som en igle. Han bevægede sig tæt på, mens en maskulin brummen kom fra hingsten. Et smil spillede over den mørke mule og han måtte virkelig bestræbe sig på ikke at fnise i morskab over det han så.

" Lumine, rygtet om din skønhed yder dig ikke retfærdighed. "

Lød det så fra hans lyse stemme, mens han ikke slap blikket fra hende. Øjenkontakten blev brudt, mens han lod blikket glide over hende med et tilfredst smil. Dette skulle nok blive morsomt.

Han begyndte nu at kredse en runde omkring hende og lagde slet ikke skjul på, at han så hende an. Et tilfredst smil spillede på hendes læber, mens hun rigtigt poserede for ham og ej heller lagde skjul på, at han hellere end gerne måtte kigge!
Hans ord lød nu i hendes ører og fik hende til at lægge hovedet undrende på skrå.

,,De kender mit navn?"

Rygtet om hendes skønhed? Havde rygtet om hende virkelig allerede spredt sig på så få dage? Men ak ja, det var jo trods alt en lille ø... Hendes krop dirrede helt af spænding. Åh, hvor var det fantastisk, at rygtet om hendes skønhed allerede løb rundt - så ville der nok ikke gå længe, før hun blev omringet af bejlere lige som hjemme i Turkmenistan! Mon ham her også kunne være sådan en?

Xenon trak let på smilebåndet, mens han fortsat kredsede omkring hende, mens en let klukken kom fra ham. Han var meget ligefrem i sin væremåde, og var derfor allerede utrolig tæt på hende, mens hans slanke krop let spillede med de muskler, der dog mest blev brugt til at løbe stærkt. Men løbe stærkt var til gengæld også noget han var utrolig god til. Ja han ville sågar påstå at han var den hurtigste i hele landet.

" Selvfølgelig gør jeg det. Jeg kommer hele vejen fra hvor der ikke er sand, men bare grønt. "

OKay det var ikke helt sandt. På Foehn var der aske, men vi kunne jo ikke have hun pludselig endte derovre. Han så hende an, og trådt nu helt op til hende. Mulen pressede sig kort mod hendes hals og han duftede til hende. De mandelformede ører vippede let. Han tog mulen til sig i et ryk og slog et par slag med halen. Hvad der drev Xenon til sin næste handling var noget der lå dybt begravet i hans kaotiske sind, men med et par trip var han bag hende og sprang ganske enkelt op, mens han nu klemte forbenene om hende, for ikke at blive vippet af alt for let. Han greb om hendes mankam, og forsøgte sig nu blot. Ikke så meget pjat her.

Han fortsatte længere og længere ind mod hende, indtil de til sidst stod ganske tæt. Hun indåndede hans dufte og smilede tilfreds. Han duftede af fremmede egne, så han kunne ikke være fast beboer her på Zenobia - men det gjorde bare det hele endnu mere spændende!
Hans ord lød nu i hendes ører og fik hende til at smile endnu større. Rygtet om hende var altså nået hele vejen over til de andre øer? Det var jo helt utroligt!

,,Jeg ville ønske, at jeg kunne sige det samme, men rygtet om Dem er desværre ikke nået helt herover endnu... Så må jeg ikke bede om Deres navn også?"

Han trådte nu helt op til hende og pressede meget direkte sin mule ind mod hendes hals, hvorefter han snusede til hende. Hun stod blot helt stille og nød hans berøring. Han tog meget hurtigt mulen til sig igen i et markant ryk, inden han pludselig trippede om bag hende og sprang direkte op. Hendes mund formede sig til et lille o, da hun mærkede den pludselige fornemmelse af hans vægt på sig. Han klemte forbenene hårdt sammen om hende, greb fat om hendes mankekam og gik direkte i gang. Hun brummede fascineret. Aldrig havde hun mødt en hingst, der var SÅ på så hurtigt. Det glædede hende dog helt enormt, for hun var selv typen, der foretrak det lige på og hårdt uden alt for mange dikkedarer. Hun fejede derfor blot halen til siden med et tilfredst brum og lod ham komme til. Godt nok var hun ikke i brunst, men hun var ikke ligesom normale hopper - hun var altid tændt og klar til sex, brunst eller ej! Selvfølgelig gjorde det ondt på hende, men det elskede hun bare!

Hoppens velvillighed kom alligevel lidt bag på den gyldne hingst. Nok var han skingrende vanvittig og yderst frustreret, men tænk at finde en der var lige så dan. Han smilede blot, mens han så havde mere ro til at gøre sit, sidste gang havde det skulle gå hurtigt, og det lille skravl der var kommet ud af det havde ikke ligefrem været et festligt indslag. Faktisk var det gået ned af bakke siden da. Xenon havde dog endelig fundet nogle at lade sin frustration gå ud over. Han havde ikke svaret på hendes spørgsmål, men snart ville hun få svar. Han havde fået afløb og gled nu ned fra hende, mens han strøg sig mageligt op af siden på hende.

" Xenocrates, kære. Nuvel. Dette var et interessant indslag i en ellers kedelig dag. Hvorfor opholder du sig egentlig i det her hul, til en ø "

Hans lyse stemme kærtegnede ordene, med det skjulte vanvid der ind i mellem poppede frem i de lidt mere skingre toner. Ja hvorfor var hun egentlig her.

Hun stod blot helt stille under seancen og stønnede nydende, mens hun lappede smerten i sig og tilmed nød hvert et øjeblik af den! Åh, hvor var det længe siden, hun sidst var blevet taget på denne måde - det var rart endelig at få afløb for trangen!
Seancen var overstået så hurtigt, at hun næsten ikke havde nået at opfatte det, før han atter gled ned ad hende og strøg sig op langs hendes side. Hvor lang tid var der mon gået? Hun havde været så langt væk i en lykkerus, at hun helt havde glemt tid og sted...
 Hans ord lød dog i hendes ører og tvang hende tilbage til virkeligheden. Xenocrates? Åh ja, hun havde spurgt om hans navn! Hans stemme var skinger og nærmest vanvittig at høre på. Hun var slet ikke i tvivl om, at hun havde at gøre med en lettere sindssyg hingst - men det fornøjede hende bare!

,,Xenocrates... Det må De nok sige. Gør De altid sådan med hopper, De lige har mødt?" Hun blinkede charmerende til ham, inden hun drillende nappede ud efter hans lyse pandelok. ,,Jeg har en aftale med en fast beboer her på øen, der gør, at jeg ikke rigtigt kan forlade den uden tilladelse. Men hvad vigtigere er... Hvad laver en charmør som Dem i dette hul?"

Xenon brummede let med et smil på læberne. Han klukkede blot med en skinger latter af hendes kommentar. Han slog et slag med halen og holdt sig selv helt tæt på hoppen.

" Nææh. Jeg gør egentlig hvad der blot falder mig ind. Man kan sige du var heldig. "

Det var ærlig snak fra den gyldne. Han kunne nemt have fundet på noget andet. Han kom til at tænke på den grå Asira. Det var længe siden han havde set hende. Se Lumine kunne have været meget uheldig. Xenon havde dog fundet andre ting at give sig til end at forfølge den stakkels hoppe. Lige nu lyttede han til hende beretning, selvom han jo egentlig allerede havde kunne fornemme det, men det ville ligesom ødelægge det sjove. En chamør ville han aldrig blive. Han var da noget af det mest ucharmerende.

" Hvorfor går du ikke bare? Er han så god? Det her er vinden bragte mig, og snart bringer den mig videre igen, en skam du ikke kan komme med"

Xenons stemme var tirrende, mens hans mule kørte over ryggen på hende. Han trak sig dog fra hende, blot for at tirre hende yderligere.

En mindst lige så vanvittig latter lød fra ham, inden han svarede, at det ikke var noget, han gjorde med alle, og at hun derfor var heldig. Hun hævede hovedet og følte sig meget stolt, inden hun så på ham med et forførende smil.

,,Det må man vist sige, at jeg var!"

Hun lyttede da til hans næste spørgsmål og så en anelse tænksomt ud over kysten. Jah, hvorfor gik hun egentlig ikke bare...? Var den gyldne virkelig det værd? Hun kendte end ikke hans navn... Men hun var en loyal hoppe lige på det punkt, så nej, hun havde faktisk aldrig overvejet at forlade øen... Før nu. Tanken om at tilbringe dagen sammen med denne gyldne herre var nemlig mere end tiltrækkende, og hans tirrende berøringer og lokkende tonefald gjorde det ikke ligefrem nemmere at sige nej.
Da han pludselig trak sig væk fra hende, var det derfor dét, der gjorde udfaldet - hun måtte følge med ham!

,,Tja, jeg er en hoppe, der holder mine løfter, så jeg havde faktisk ikke overvejet at forlade øen, uanset hvor god han er eller ej. Men der er ingen, der siger, at man ikke kan lave en undtagelse en gang imellem..."

Hun smilede lusket, inden hun trådte op på siden af ham igen som en lille hundehvalp, der var klar til at følge ham i tykt og tyndt!

Det havde været en god dag at tager herover på. Xenon følte sig svineheldig at han havde fået et nyt offer. Ja hun var da en køn sag og tilmed så virkede hun til at have bidt fuldstændigt på. Sikke dog et fjols. Han kunne se hun tænkte over hans spørgsmål som han havde plantet. Det her var langt mere tilfredsstillende end at jagte skygger. Han smilede af hendes ord, og strøg hende blot belønnende over halsen da hun kom hen til ham.

" Alt har sin pris. Så er det bare om det man betaler er det værd "

Noget havde han lært af sin far, men han havde strukket den, for det var ikke kun magi der kom med en pris. Løfter blev brudt i så stor stil over hele Andromeda at man ikke kunne regne det for noget. Hvad end hun havde fået retur fra den deal, virkede det ikke til at være det værd. Xenon nappede let til hende, som var hun et andet bidedyr. Han så på hende med de blå øjne.

" En lille pause,så lad os se, kære "

Xenon lagde sig så ned uden noget forvarsel. Han var ikke ræd for den hun havde en aftale med. Han kunne da om ikke andet bare skride.

Hun brummede nydende, da han strøg hende belønnende over halsen og dermed bekræftede hende i, at hun havde taget den rette beslutning. Og i dette øjeblik var hun ikke ét sekund i tvivl om, at det var den rette. For lige nu havde hun ærlig talt alt andet end Atlas i hovedet, og tanken om ham virkede derfor så fjern, at hun slet ikke kunne forestille sig ham dukke op lige pludselig...
Hun lyttede til hans ord og smilede smørret.

,,Sandt. Så det er der jo kun én måde at finde ud af på..."

Hun lo henrykt, da han nappede til hende, som var hun hans personlige bidedyr. Det ville hun elske at være! For hvor sindssygt det end lød, så elskede hun smerte - og det kunne næsten ikke blive slemt nok!
 Til hendes store overraskelse lagde han sig pludselig ned og sagde, at de måtte se på det efter en lille pause. Hun tippede lettere undrende hovedet på skrå og så forbløffet på ham. Nå ja, det var vel meget rart med et lille hvil. Hun havde faktisk aldrig tænkt over det før, men det måtte vel også være en udmattende ting for hingstene...
Uden tøven lagde hun sig ned ved hans side, så tæt op ad ham som muligt, mens hun blot lod mulen køre kælende ned langs hans krop, der var blevet let svedig efter deres omgang...

Snart kom hun dumpende ned ved siden af ham, mens han smilede ganske tilfredst. Han lod hende kæle for ham, for det var faktisk noget der var ham utrolig uvant. Det blot at ligge og tage imod kærtegn. Ikke siden han havde været lille havde han prøvet det. Men meget var forandret. Der havde engang været uskyld i hingstens sind, men det var længe borte. Han nappede kort til hende for at få hende til at blive ved. Søvn havde han ikke fået meget af i så lang tid han kunne huske. Foehn kunne han bestemt ikke få et roligt øjeblik på. Ligenu kunne han heller ikke hengive sig til søvnen. Snart måtte han videre hen et sted hvor han kunne, for ikke nok med det havde tæret på hans psyke, så begyndte fysikken også at være påvirket, men han skulle langt væk.
Han lå noget tid inden han nappede til Lumine igen, og fik sig selv møvret på benene.

" Videre.. Kom med hvis du tør.. "

Hans ord var korte og kontante, inden han let strøg mulen op af hendes flanke og lagde an til en omgang mere mens hun lå der på jorden, men bedst som man skulle tro at han ville, så begyndte han nu blot at gå væk.