After the Storm | Tsavani

Det havde ikke taget dem længe at finde Nymhadora, for hun befandt sig netop der hvor Illana havde set hende blot få timer inden Ava havde meldt sin ankomst. Hun havde ikke sagte meget, den unge Nymphadora, men havde sat kursen imod hendes forældre med det samme med et blik, der både bar sorg, vrede og undren med sig.
Tilbage stod de to hopper nu, sikkert indenfor Teylars grænser, og her gav Illana for første gang udtryk for, at hun var udkørt. Et dybt suk forlod mere eller mindre ufrivilligt den gyldne sjæl, inden hun tog et usikkert skridt til siden. Hun stod en anelse vakkelvogen et øjeblik, imens hun forsøgte at samle sig igen.

Da hun havde fået pulsen en anelse ned, og blikket atter kunne se skarpt, se hun over på den cremefarvede Tsavani, hvis hals var rød af blod. Illana udsendte en spørgende og omsorgsfuld brummen imod hende, inden hendes milde toner lød.

,,Tsavani, er du okay?"

Det var hende, der var blevet angrebet direkte af Ava, og hvorvidt Skyggehoppen havde efterladt sig alvorlige skader eller ej, havde Illana endnu ikke fundet ud af. Hun rakte sin mule undersøgende imod den større hoppe, inden hun trådte et lille - og nu mere sikkert - skridt tættere på.

[17]

Tsavani så bekymret på den lyse Illana, da hun for første gang denne dag viste tegn på at være udbrændt. Hun sukkede dybt, inden hun lettere usikkert vaklede til siden og forsøgte at finde balancen igen. Tsavani klemte bekymret øjnene sammen. Det så ikke så godt ud... Mon det tærede på en Vogters kræfter at bruge sine evner på den måde? Det kunne godt se sådan ud.
Hun kunne ikke lade være med at smile mildt og taknemmeligt, da Illana trods sin egen dårligdom, nu trådte hen mod Tsavani og spurgte, om hun var okay. Tsavani smilede og udtrykte en munter brummen.

,,Ork ja, det er vist bare en overfladisk skramme. Det skal nok hele hurtigt!"

Hun kunne dog ikke skjule bekymringen i sine øjne, da Illana rakte mulen frem for at undersøge hendes sår. Hun måtte indrømme, at det gjorde ret ondt, blødte meget og var placeret et rimelig kritisk sted. Hun håbede virkelig ikke, at det var så slemt, som det så ud...

Illana, den gyldne, sendte et lille, sigende blik imod hendes ædle veninde. Hun behøvede sig ikke bekymre sig om den gyldne, for hendes styrke ville vende tilbage med simpel hvile. Tsavani selv derimod havde pådraget sig en fysisk skade, og nu hvor blodet havde farvet det meste af hendes hals, var det ikke til at se, hvor stor selve skaden var. Illana brummede sagte, inden hun trak let på smilebåndet og puffede imod sin venindes kæbe.

,,Kom, vi må hellere få det vasket."

Sagde hun sagte. Illana havde aldrig haft større skader selv, eller set så mange af dem - men ligenu ønskede hun inderligt, at hendes evner omhandle healing. Dog ville hun heller ikke være sin egne foruden, for uden Lysets kraft, havde hun ingen fordel imod Skyggerne.
Illana trådte ufortrødent frem, selvom det var en anstrengelse for hende, og bød den cremefarvede Tsavani til at følge hende. De var ikke langt fra søen, og de ville forhåbentlig kunne nå at beskue skadens omfang inden solen trak sine sidste stråler ned over horisontens kant.

[18]

---

Tsavani mødte Illanas lille, sigende blik og kunne godt se, at hun nok ikke helt hoppede på Tsavanis ord om, at det blot var en lille ubetydelig skramme, der nok skulle hele hurtigt. Hun smilede dog taknemmeligt, da Illana ikke gjorde et stort og damatisk nummer ud af det, men blot smilede og puffede mod Tsavanis kæbe, mens hun sagde, at de hellere måtte få det vasket. Tsavani nikkede og smilede taknemmeligt, mens hun fulgte efter den gyldne hoppe ned mod søen. Hun kunne se, at det var lettere anstrengende for Illana at bevæge sig lige nu, og det gjorde hende blot endnu mere taknemmelig for, at den gyldne hoppe faktisk tilsidesatte sine egne behov for at hjælpe Tsavani, fordi hun bekymrede sig om hende. Hun havde virkelig fået en god veninde i Illana, og det betød virkelig meget for hende.

---

„They say that life is an open book, turn the page and take another look. You can't judge me by my cover. It's not what you see, but what you discover.''

De nåede snart søens blanke spejl, og på den lille gåtur de havde tilbagelagt, havde Lyset langsomt genvundet lidt af sin glans. Efter Illana havde brugt sin magi, var det falmet en smule, det havde trukket sig tilbage for at genvinde sin styrke. Nu var gløden dukket frem igen, men der ville endnu gå lidt tid før Lyset atter strålede i fuld vigør.
Hun brummede sigende til den guldfarvede hoppe og trådte uden tøven ud i det kolde vand. Hun vidste at det ville være svært for Tsavani selv at vaske sin hals, med mindre hun ville lægge sig helt i vandet, så Illana valgte at træde til for at hjælpe. Hun dyppede mulen ned i det klare vand, og ventede herefter på at Tsavani ville slutte sig til hende, så hun kunne duppe hendes hals ren for det røde blod, der havde farvet hendes pels.

[25]

---

De nåede hurtigt ned til den blanke, spejlklare sø. Illana brummede sagte til hende, inden hun uden tøven trådte ud i det kolde vand og dyppede sin mule ned i det, klar til at hjælpe Tsavani med at vaske sig ren. Tsavani brummede mildt og taknemmeligt til hende, inden hun selv trådte ud i det klare vand og stillede sig ved siden af den gyldne Illana. Hun var en del højere end sin lyse veninde, så hun sørgede for at sænke halsen, så meget hun kunne, mens hun blot sendte hende et blidt og taknemmeligt blik.

,,Tusind tak for din hjælp, kære Illana. Det havde du slet ikke behøvet..."

---

„They say that life is an open book, turn the page and take another look. You can't judge me by my cover. It's not what you see, but what you discover.''

Da den guldfarvede Tsavani brød spejlets blanke overflade og selv trådte ud i det kolde vand, gentog Illana sagte sin brummen. Hun hævede derpå sin mule og begyndte at duppe den imod det sted, hvor den majestætiske sjæl var blevet bidt. Hun gjorde det ganske forsigtigt, og hver gang hendes mule havde rengjort et område, dyppede hun den på ny og fortsatte.
Hun gjorde det i tavshed, og med omhyggelighed - og først da den guldfarvedes hoppe's hals var nogenlunde ren, og omfanget af skaden stod tydeligt, begyndte Illana at tale igen.

,,Selvfølgelig behøver jeg det, Tsavani. Du er min ven, og samtidig har jeg svoret at beskytte dig. Jeg tror du er sluppet heldigt, selvom såret er større end jeg først antog - jeg håber virkelig du slipper uden ar. Jeg vil foreslå du vasker det dagligt det næste par dage, bare for at være sikker"

Det var tydeligt at Illana endnu var udmattet - hendes stemme afslørede mere, end hun havde regnet med. Dog var Lyset langsomt begyndt at vågne op igen, og ganske diskret udsendte Lyset sine energirige stråler imod den majestætiske hoppe. Det rakte ud imod hendes bringe, søgte hendes hjerte for at give hende noget af den rene energi, som Lyset besad - for at hjælpe hende. Illana mærkede det med det samme og et bredt smil tegnede sig om hendes mule inden hun puffede kærligt imod den større hoppes hals; længere nede end der, hvor hun var blevet bidt.

,,Lyset lader til at være enig med mig.."

Sagde hun tavst, men med mere livlig stemme. Hun rankede sig derpå en anelse, for at den større hoppe ikke skulle holde sit hoved sænket så meget længere. Derpå vendte Illana sigende om og trådte ud af det kolde vand, som hastigt kølede hendes slanke ben.

[30]

---

Hun bed let tænderne sammen og skar en grimasse, da det kolde vand ramte hendes sår. Hun bed dog smerten i sig og stod blot helt stille og lod den gyldne vaske hende fri for blod og snavs.
Det gik hurtigere end forventet, og før Tsavani havde nået at se sig om, var de færdige. Hun lyttede til den gyldne Illanas ord og smilede atter taknemmeligt.

,,Du skal have mange tak igen, kæreste Illana. Jeg er så taknemmelig for alt din hjælp og beskyttelse - og du kan tro, at den vil blive gengældt, hvis du nogensinde får brug for det."

Hun nikkede lettet til informationen om sin skade. Selvom såret var større, end de først havde antaget, så virkede det heldigvis ikke til at være så alvorligt - og selvom hun ikke altid var den bedste til at passe på sig selv, skulle hun nok sørge for at holde området rent hver dag.
Pludselig vågnede Lyset op til dåd igen og sendte ganske diskret sine stråler ud imod hende. Det rakte ud efter hendes bringe, og hun kunne nærmest mærke, hvordan det varmede hendes indre og forsøgte at heale hendes skader. Hun lyttede til Illanas ord og gengældte hendes brede smil, da hun kærligt puffede til hende. Hun så mod det kærlige og omsorgsfulde Lys og blev så rørt, at en lille tåre trængte sig på i hendes øjenkrog.

,,Tænk, at jeg er så heldig at have fået dig og Lyset som mine venner. Da jeg første gang mødte dig og dit fascinerende Lys, havde jeg aldrig nogensinde turdet håbe, at det ville være muligt..."

Hun smilede blidt og ærligt til den lyse hoppe. Hun mente nemlig hvert et ord og kunne slet ikke udtrykke, hvor taknemmelig hun var for, at Illana havde vist hende den rigtige vej i livet og tilmed var blevet hendes allerbedste veninde.
Hun fulgte da roligt efter Illana op af det kølige vand, og da de atter stod side om side på land igen, strakte hun blidt mulen frem mod hende og smilede omsorgsfuldt.

,,Og nu er det vist på tide, at du giver noget omsorg til dig selv og Lyset. Det har tydeligvis været en hård omgang for jer begge, og I har brug for hvile."

---

They say that life is an open book,
turn the page and take another look.

You can't judge me by my cover. 

It's not what you see, 

but what you discover.

Illana, den gyldne, var nu trådt op af det iskolde vand og hendes blik var opmærksomt, men udmattet vendt imod den store guldfarvede Tsavani. Hendes ord varmede den gyldne hoppe, og Lyset kunne heller ikke undertrykke sin glæde og taknemmelighed over Tsavanis kærlighed. De to hopper havde efterhånden skabt et stærkt bånd, et bånd som Illana håbede ville holde for altid. Hun rakte imødekommende mulen frem mod den større hoppe, da hun selv trådte ud af vandet og en kærlig brummen forlod hende.

,,Jeg vil altid gøre hvad jeg kan for at beskytte dig - og jeg er dig meget taknemmelig for, at det går begge veje"

Sagde hun med en klar ærlighed i stemmen. Tsavani rummede megen styrke og Illana vidste, at hun var en værdig beskytter af flokken og dens medlemmer, hvis der skulle blive brug for det. Derefter bredte smilet sig endnu mere om den grå mule, som Illana besad og hun hejste sin smalle hals en anelse.

,,Det er vidst Lyset og jeg der er heldige, at vi har fortjent dit venskab, Tsavani. Du er en meget betydningsfuld hoppe for mig."

Og det var sandheden. Tsavani havde på ganske kort tid indtaget pladsen som Illanas bedste veninde; en plads som ellers havde været optaget af en ganske savnet sjæl. Illana mimrede let med mulen, inden hun da tillod en varm latter at forlade hendes bryst, for ja, den guldfarvede havde jo ret. Hvis hun skulle kunne passe flokken, måtte hun også passe på sig selv.

,,Det tog hårdere på mig, end jeg nok havde regnet med. Jeg kender ikke helt min magi og dens styrke endnu, og sjældent har jeg været nødt til at bruge den. Tsavani, vil du slutte dig til mig og gå til ro for natten?"

Spurgte hun med venlige toner. Før havde de to delt soveplads for natten under det særlige træ med de hængende grene, som Illana yndede at sove under. Og hvis Tsavani ønskede det, ville det glæde den gyldne Illana at gøre det igen.

[1]

---

Tsavani tog kærligt imod Illanas fremstrakte mule og gengældte hendes varme brummen. Hun smilede da lykkeligt og taknemmeligt over alle Illanas kærlige ord. Hun kunne ikke beskrive, hvor meget de betød for hende.
Hun klemte let øjnene sammen og mærkede atter tårerne presse sig på i hendes øjenkroge, da hun endnu en gang simpelthen blev så rørt over Illanas kærlige ord. Hun smilede atter varmt og brummede taknemmeligt, inden hun blot lod mulen kærtegne Illana kærligt som tak. Flere ord imellem dem var ikke nødvendige; deres blikke og udstråling sagde mere end tusind ord i dette øjeblik. De to hopper havde fået udviklet et helt særligt bånd på ganske kort tid, og det ville forhåbentlig vare mange, mange år endnu.

Hun smilede let ved Illanas latter og ordene om, at det nok havde taget lidt hårdere på hende, end hun havde regnet med. Hun var blot glad for, at den gyldne Illana var okay, og at hun havde tænkt sig at følge hendes råd om at få hvilet ud nu.
Hun lyste op i et stort smil, da Illana nu spurgte, om hun havde lyst til at slutte sig til hende for natten. Hun brummede taknemmeligt og nikkede begejstret med hovedet.

,,Det ville være mig en ære. Vi har vist begge brug for en god nats søvn,," svarede hun med en mild latter.

[4]

Den gyldne Illana havde hele tiden opmærksomheden vendt imod den større, majestætiske Tsavani, hvis venskab hun i sandhed satte pris på. Det samme havde Lyset, som tydeligt kunne mærke de varme følelser som den større sjæl udstrålede, og da de to hoppers muler et øjeblik mødte hinanden, forsøgte Lysets sarte stråler atter at række ud efter den guldfarvede hoppe, som havde vist kort forinden, at hun i sandhed var en af flokkens beskyttere. Illana brummede varmt, inden hun med et smil trak hovedet let tilbage og nikkede inviterende i retningen af det store træ, med de hængende grene, som udgjorde Illanas soveplads.

,,Det tror jeg du har helt ret i, kære Tsavani. Dagen har budt på strabadser nok for en stund!"

Derefter satte Illana frem i en afslappet skridt, der endnu bar præg af den udmattelse, som havde bredt sig igennem hendes krop. Hun brummede sagte - og sammen med den guldfarvede vandrede hun nu til hendes faste soveplads.

Selvom vinteren stod for døren, var der stadig en form for tæthed over træet med den hængende grene. Selvom grenene havde mistet deres beskyttende lag af grønne blade, lå det tilpas meget i læ for vinden og grenene var så tætte, at det skærmede en del for vejret der kunne rase i nattens dunkle mørke. Illana nikkede graciøst og tillod Tsavani at træde ind, før hun selv gjorde - og snart stod de to gyldne skikkelser side om side. Det gav en tryghed, og en mere nær varme, at de begge delte læ for natten, og med en tilfreds brummen tillod Illana nu sin krop at hvile.

[2]
[Out - du må gerne skrive et afsluttende svar også, hvis du vil ]