Wanderlust [Åben]

Dovahkiin havde ikke rigtig dannet sig flere bekendtskaber i længe. De to hopper han havde mødt havde været ganske behageligt selskab, men det var længe siden og han havde ikke fundet dem igen.  Hans vandring havde ført ham til en ny ø, som han med mindst lige så stor fascination beskuede.  Den sidste ø han manglede var vulkanøen, men et eller andet sagde ham at han ikke havde lyst til at tage på bjergvandring. Faktisk frygtede han, af grunde han ikke kunne huske, bjergene så meget at det var en stor lettelse af øen her var flad.   Sandøen havde også været fint, og han trivedes med varmen. Det var nu bare lidt kedeligt i længden.

Lucifer så sig nysgerrigt omkring, han var langsomt ved at undersøge de forskellige områder i dette nye land han var kommet til og udover ørkenøen var han indtil videre godt tilfreds. Interessante heste og pæne landskaber, så var der ikke så meget andet man kunne mangle, var der? Måske resten af hans flok men han var voksen og kunne klare sig selv. Desuden var det på en måde befriende ikke at leve i en flok, i hvert fald i et stykke tid. Ingen der skældte ham ud eller krævede ting af ham - måske var det egentlig et fint liv?

Der var dog en ting der manglede lige nu - selskab. Det var ikke særlig sjovt bare at rende rundt helt alene, han ville meget hellere snakke med nogen. Måske møde en charmerende lille hest han kunne hygge sig med? Med den tanke satte han frem i trav og vrinskede højt, forhåbentlig ville nogen høre vrinsket og komme ham i møde eller han ville støde ind i nogen hurtigt.

Dovahkiin løftede hovedet og vippede ørerne fremad ved lyden af et vrinsk, som han derefter prompte besvarede. Han satte nu i skridt mod der hvor lyden kom fra for at spare lidt af hans knapt så dyrebare tid. Han lavede alligevel heller ikke noget særligt i tiden. Men vandrede bare rundt og udforskede landet i sin helhed. Vulkanøen Foehn var den eneste han endnu ikke havde betrådt i og med han synes den så noget lumsk ud. Dovahkiin forsøgte nemlig ihærdigt at undgå problemer og var heller ikke typen der startede en slåskamp.
Han stoppede nu op ved synet af en hingst der bar samme gyldne farve som ham selv og brummede nu stille og imødekommende, men afventede herfra en anelse i det han vidste at andre hingst var noget for sig. Nogle var flinke og andre var nogle hidsige sataner som han for alt i verden ikke gad bruge sin tid på.

Lucifer smilede veltilfreds da der kom et svar på hans vrinsk, så kunne han få noget underholdning i stedet for bare at vandre rundt og kigge! Da den fremmede hest kom til syne længere fremme stoppede Lucifer et øjeblik for at se undersøgende på den. Umiddelbart var der ikke nogen mærkelige lysende aftegn eller andet der kunne indikere at den måske var mærkelig på samme måde som Ayvah så han satte afsted igen uden at tøve, nu med halen stolt løftet og knejsende nakke. Det var vigtigt at gøre et rigtig godt, og imponerende, første indtryk!

Han stoppede lidt væk fra hingsten med et kraftig bevægelse der efter hans egen mening fik hans man til at bevæge sig på en enormt smuk og elegant måde og så et øjeblik på den fremmede inden han hilste: "Goddag, hvad bringer en skønhed som dig til denne ø?" Han smilte charmerende og tog et lille skridt tættere på få at vise at han var venligtsindet og interesseret. Tænk at der både var kønne hopper og kønne hingste her! Og han havde faktisk ikke mødt andet end kønne heste... og sine brødre.

Dovahkiin stoppede nu op og lod den gyldne hingst nærme sig. Hans ord fik han til at hæve hovedet en anelse beflippet. Skønhed ligefrem? Dovah trak svagt på smilebåndet i en akavet grimasse.

“ jamen goddag til dig også, fremmede. Jeg kigger mig blot omkring”

Brummede han så med et svagt tryk på fremmede. Dovah var venligsindet og ville derfor ikke være næsvis. Måske var det bare sådan han hilste på andre og det var jo for sin vis helt okay, for det var jo et kompliment.

Lucifer smilte imødekommende, det var ikke ligefrem uvant at andre skar mærkelige grimasser af ham, især hingste af en eller anden grund, så det rørte ham ikke rigtig. "Åh, undskyld. Mit navn er Law, må jeg spørge om dit? Det må være helt særligt siden det tilhører en som dig."  Han rykkede lidt diskret på sig så han kunne fremvise sin hals noget mere og sendte et flirtende blik ud af øjenkrogen, "Det er også et smukt sted, omend det ikke kan konkurrere med dig."

Han så beundrende på den anden hingst, faktisk en rigtig smuk hingst. Og ikke KUN fordi han lignede Lucifer lidt selvom det da helt bestemt var en fordel. I Lucifers øjne var der ikke ret meget pænere end ham selv, trods alt, så at nogen lignede ham var jo helt fantastisk. Desuden glædede det ham at få et venligt svar, det var bestemt ikke hver gang det skete når han kaldte end hingst smuk. Egentlig vidste han godt at mange hingste ikke brød sig om det men han kunne bare ikke lade være i de fleste tilfælde. Det var både underholdende og så kunne det jo være at der kom en uventet positiv reaktion.

Hingsten introducerede sig nu som værende Law. Dovah var stadig lidt kejtet over han tiltalte ham på den måde og han vippede en anelse usikkert med de gyldne ører og trak sig et lille skridt tilbage. Hans akavede grimasse stod malet i hans ansigt og to-farvede øjne. Jaer okay så. Han tog sig selv i bare at stå og nikke stille og rolig med en lav brummen.

" Jaerrr.... Hej Law... Øhm.. mit navn er Dovahkiin.. "

Fik han sagt med et ret beflippet toneleje. Han forsøgte virkelig at være høflig, men hingsten havde godt nok fanget ham på det helt forkerte ben i dag. Han mimrede svagt med mulen og skævede nu omkring sig, fordi han ikke rigtig vidste hvad han skulle gøre af sig selv.

Lucifer lod pænt være med at nærme sig mere da Dovahkiin nu valgte at trække sig et skridt, han ville jo ikke genere den anden omend han synes det var meget charmerende som han stod der og så så usikker og akavet ud og tilsyneladende ikke vidste hvad han skulle sige. "Et ganske særligt navn som jeg troede, betyder det noget bestemt?" Han smilede indladende og forsøgte at lade være med at presse den anden alt for meget selvom han ikke kunne dy sig for at gøre sig selv lidt til ved at flytte på sig og få sin man til at bølge let - selvfølgelig uden at komme nærmere.

Han forsøgte at fange hingsten blik da han begyndte at skæve omkring sig og kunne ikke lade være med at kommentere på den smukke blå farve de havde, blå øjne var altid noget særligt "Du har meget smukke blå øjne, man kan fare helt vild i dem." Han blinkede et par gange og flyttede hovedet så han kunne se lidt op når han så på Dovahkiin

Dovahkiin stod forstenet og stirrede vantro på hingsten med hans to forskellige øjne. Det ene var blåt og det andet brunt. Hun rystede stille på hovedet omkring hans navn, men det var løgn, men betydningen var ikke en han gik og reklamerede med. Den gyldnes mine var stram og han vidste ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv, mens han igen bakkede et lille skridt mere.

" Hør, Law.. Du er sikkert vældig flink og det der, men du ved. øhm. ja. Du er ikke lige min type "

Fik han nu fremstammet på akavet vis. Nej han svingede ikke samme vej som hingsten han delte de gyldne pelstoner med.

Lucifer smilte bare venligt imens han langsomt blinkede. Det kom ikke ligefrem som en overraskelse for ham at hingsten ikke var interesseret på den måde, det var ret tydeligt fra starten af, men det betød da ikke at han ville ændre adfærd. "Det glæder mig meget at du synes jeg er flink." Svarede han med fløjlsblød stemme, og flyttede sig lidt så han nemmere kunne følge med i Dovahkiins langsomme tilbagetrækning dog uden at følge efter ham.

"Jeg er selvfølgelig ked af at jeg ikke er din type men jeg håber da ikke det betyder at vi ikke kan være venner..?" Han holdt næsten helt et drillende smil inde som dog hurtigt blev lidt lokkende i stedet for. Han prøvede lidt skjult at gøre Dovah opmærksom på at han havde set hans skridt tilbage dog uden at sige det direkte så han kunne ignorere det hvis han ville. "Ville du foretrække at jeg forlod stedet her?" Denne gang forsvandt smilet delvist, han ville gå hvis han blev bedt om det, han elskede måske nok at flirte og til dels drille andre med det men han ville ikke tvinge nogen så det virkelig var ubehageligt.

" Bro.. "

Lød det så fra ham. Det var ment som en, stop nu. Han løftede hovedet en anelse skeptisk over hans adfærd, mens en lav brummen kom fra ham og han nu drejede hovedet for at se om det nu kunne være en joke af en art. Desværre var det ikke tilfældet. Dovah vippede med ørerne og drog et stille fnys inden han rystede let på det velformede hoved.

" Hør. Du behøver ikke gå, men skru ned for charmen engang, det er virkelig uhyggeligt.. "

Fik den ellers venlige hingst sagt rimelig ligefrem. Han var en ærlig sjæl og den anden gyldne skræmte livet af ham med hans adfærd.

Lucifer hævede det ene ‘øjenbryn’ og så på Dovahkiin. Uhyggeligt? Han vidste ikke rigtig om han skulle grine eller blive fornærmet, det var en så underlig ting at sige. Et øjeblik så han bare på den anden hingst imens han overvejede hvordan han skulle fortsætte, tænk at han havde sagt at set var uhyggeligt! Det var lidt svært at komme forbi. ”Uhyggeligt ligefrem..? Du er måske taget allerede?”

Han smilte skævt igen, han kunne ikke helt holde den flirtende tone ude af stemmen eller sit smil men han dæmpede det da en del. Det var svært sådan at slå fra hvordan han normalt var når nu han ikke selv havde mistet interessen men han var jo ikke interesseret i decideret at genere den anden.