Bamboozled [TittebumsebøvsebussemuZze]

”Og der kan det være vi har grunden til lysets indblanden. – Det skulle bruge en værdig sjæl til at klare opgaven før du fik et nys om det, og hvem bedre at sende end din bror?”

Han sendte ham et drillende smil. Men faktum var, at Titan ikke anede hvad der ville være sket, hvis de to brødre havde været mod hinanden. Titan kendte hans vej, men ville hans bror have ladet ham tage rustningen, hvis han havde spurgt om hjælp? Ville hans bror have givet ham rustningen og ladet ham blive vogter, eller taget den selv til hvad andet han kunne bruge den til? Ville han beholde den selv som en slags gidsel eller givet den til hans far? Ville han overhovedet kunne få sig selv til at gå imod sin bror hvis det var tilfældet, som h an var gået imod sin søster?

”Vi ved ikke hvad der er sket, men jeg tror hans søn har gjort det til en mission at finde ud af det”

9

Xenon kunne ikke lade være med at le af Titans bemærkning at det skulle være en værdig sjæl. Og så Titan af alle. De blå øjne blev rettet mod ham mens han forsøgte at kvæle sin latter, som blev en svag fnisen.
Den døde snart ud og Xenons tanker strejfede de samme som Titans. Han vidste ikke hvad han ville gøre i den situation, eller det vil sige det havde han nok en formodning om, men turde ikke tænke tanken i frygt for at nogle ville læse dem. Tyv tror trods alt at hver mand stjæler. Han nappede i stedet let ud efter Titans man, men forholdt sig ellers i ro.

" Held og lykke til ham. Hans mor, årh det var da vidst hende vi pinede med ballade da vi var yngre.. Din søster måtte rede mig fra et ordenlig lag tæv fra min bror, hvilket jeg meget bekendt mener var deres første møde, hah... "

Klukkede han stille, inden den igen døde ud. Han kunne ikke lade være med at tænke lidt over hvordan tingene havde udviklet sig siden den dag. Han havde aldrig i sit liv forestillet sig at han skulle befinde sig så langt væk fra den han anså som hans rigtige bror.

”Ja, held og lykke til ham…”

Som sådan var det ikke noget der fik Titan til at ligge søvnløs om natten. Selv me hans nye titel som vogter, gik det ham ikke rigtig på, at en anden havde mistet livet på en måde der kunne være af fjendskab. Han havde måske mødt den hingst en enkelt gang da han var lille, men havde umiddelbart ikke nogen meninger om ham.

”Vent… Var det hans mor!?”

Titan kunne ikke lade være med at grine. Den tanke havde aldrig strejfet ham. Han lignede jo mest sin far af udseende også.

”Pffffh! Ægteskabsmægleren Xenon… Tænk hvis du kunne give folk ønsker på samme måde som din far… Overvej lige hvor mange ’kunder’ du ville have.. Måske flere end din far”

10

" Hah ja, verden er lille Tittebøvs "

Brummede man med latter i stemmen og hapsede ud efter hans øre. Den munter mine døde en lille smule ud da hans far blev bragt ind i samtalen. Det var helt klart et ømt punkt for den gyldne hingst, men han havde ihærdigt forsøgt at lægge det fra sig. Det var det som havde drevet ham til Foehn, en anelse ufrivilligt. Xenon sukkede kort og lukkede de blå øjne i.

" Hvad ville du så ønske? "

Brummede han så og lod nu øjnene åbnes og så direkte på Titan. Det var et oprigtigt spørgsmål fra ham, og det var efterhånden kun Titan der så den side af den gyldne. Den eneste der fortjente det i hvert fald. Han lod et lille smil tegne sig på den brune mule, for han ville trods alt ikke være en alt for stor mood-killer.

" Måske du havde ret i at jeg plejer at være den kedelige "

Klukkede han så en anelse selvironisk.

[1]

Titan stod og overvejede det meget nøje. Han syntes ikke rigtig at kunne se nogen lighed mellem de to. Han måtte ligne sin far mest. Det kunne jo også være skyggehoppen havde ændret udseende, men så vidt han huskede, var det før hun havde overgivet sig til skyggerne. Det ene øre blev vrikket bagud og derefter fremad igen. Et lille ”smirk” dukkede op og et matchende blik, som Xenocrates spurgte ham, hvad han ville ønske sig. Det var ligetil og meget svært.

”Mere held hos damerne? Nu forsøger du vel ikke at sætte mig op med din søster, vel…… Eller bror. Det team spiller jeg ikke for. Nej, men hvis jeg skal være helt ærlig. En hoppe der ikke er for omklamrende. En der lader mig være den frie sjæl jeg føler jeg er. En der måske selv er lige så fri, men som, når alt kommer til alt, vender tilbage til mig. Men de fleste jeg har mødt ønsker et enten eller forhold. Enten fuldt ud forhold eller slet ingenting. Jeg har prøvet på din måde og det gav ikke rigtig nogen success……”

Han kunne i hvert fald huske et par hopper, fra da han var yngre, men havde fuldkommen glemt den hvide hoppe. Tænk engang hvis han kunne have været far til rødlingen med det charmerende smil, der kunne få det til at krible ned af ryggen på Titan på den forkerte måde.

”Når du siger plejer….. Hvad mener du så med det? Er du pludselig blevet spændende igen? Fortæl endelig! Jeg ønsker at vide alt hvad der foregår i min brother-from-another-mother’s liv. Noget må der i hvert fald være sket siden sidst…”

Det kunne ikke passe, hvis han bare havde været fuldkommen passiv. Selv hvis han ikke havde foretaget sig meget, måtte han alligevel have foretaget sig noget, eller have en historie om, hvorfor han ikke levede livet på samme måde Titan følte han gjorde det. Havde han fortalt han var blevet far? Jo, det måtte han da have gjort. Men han huskede ikke at have introduceret Nyx for Xenon, eller omvendt. Hun skulle jo helst ikke få nogen idéer eller lade dårlig indflydelse smitte af på hende endnu. Hun var godt nok voksen, men det betød også kun Titan måtte være mere opmærksom på de hingste der var omkring hende.

”Måske er det mig der er blevet den kedelige nu. Far med ansvar og det hele. Men Lilith forsvandt jo… Jeg fandt aldrig ud af hvad der skete og Nyx blev altid tavs, hvis jeg forsøgte at hive det ud af hende. Se, Lilith var den perfekte hoppe. Mystisk, fri og mor til min datter – og så vidt jeg ved, en du ikke har været på”

Han sendte ham et drillende smil. Titan havde på fornemmelsen af Xenocrates måske ikke ligefrem var forholds materiale, men i stedet foretrak at udvælge sig hopper han kunne øve sig i at lave føller med, når det lige passede ham. Også at de måske ikke altid selv var enige i det. Lidt ligesom deres stunt, da de var yngre, med den hvide hoppe. En opførsel Titan for længst havde lagt fra sig. Det havde givet ham problemer et par gange og det var lykkedes meget bedre dengang han mødte Lilith, der havde været mere end villig til at holde hans selskab ud. Der måtte da være flere som hende? Måske ikke mange, men bare få?

1

Det smil der tegnede sig på Xenons mule var i først omgang lusket, inden det langsomt formede sig til at skævt smil over Titans svar. Det var som om at den sorte var blevet lidt mere sentimental på sine gamle dage. En kluklatter kom kort fra Xenon og han kunne da ikke lade være med selv at fundere over hvad det egentlig var det vil have. Han måtte dog indrømme at når alt kom til alt så var han ikke selv klar over det. Han vippede let med ørerne og trak derfor på skulderne. Måske han havde for travlt med at opretholde sit image til faktisk at mærke efter.
” Måske. ”

Mumlede han eftertænksomt og missede en anelse med øjnene, for at forsøge at opsummere inde i hovedet hvad det nu lige selv var at han havde lavet. Den gyldne brummede nu stille og vippede kort ørerne ud til siden i en sær grimasse inden han så tilbage på Titan.

” Well. Foehn var været mit først ufrivillige hjem, men det er vel det eneste sted for mig efterhånden. Det er fint nok. Jeg trives der, men til trods for skyggedans og babysitning, så mangler der noget. ”

Den gyldne hingst kunne jo ikke fortælle Titan alt hvad han havde lyst til, for så ville han komme i problemer. Han lod derfor sine ord dø ud og han lyttede til Titan, mens han nikkede stille og roligt, inden han kom med en lille latter.

” Vi er begge kedelige. ”

Drillede han så tilbage, med den sædvanlige selvironi når han omtalte sig selv. At Titan virkede til at være blevet voksen og ansvarlig var for den gyldne en smule intimiderende og det skræmte ham tilpas meget til at føle sig en smule febrilsk efter at få beskæftiget hans egne motiver og formål, men Xenon vidste knapt hvad det var, men havde sat sig fast på at hjælpe Ava med hendes planer. Det kunne han da finde ud af. At være vanvittig nok til at føre sådan noget ud i livet. Xenon vippede ørerne ud til siden, inden han dog fandt et vanligt smil frem igen.

” Hvis du nogensinde får brug for at skaffe en hingst som mig af vejen, som er lidt for nærgående med din datter, så forventer jeg en invitation. ”

Titan var vel det tætteste som Xenon kom på familie, hvilket jo også betød at den sorte hingst datter var familie. Selvom Xenon havde været i mange fights med sin rigtige familie, så betød det jo ikke at andre bare kunne gøre hvad de ville med dem. Den kategori måtte den unge Nyx så også gå ind under. Ikke at Xenon havde til hensigter nogensinde at røre Titans datter. Det ville for det første være virkeligt mærkeligt og så ville han desuden ikke slippe levende fra det.

” Så har hun været heldig at ligne sin mor eller har hun arvet dit ansigt? ”

Drillede han nu, inden han sendte Titan et nap mod kinden. Det ville trods alt være rart at vide hvordan hun så ud, så der ikke skete nogle ”uheld”. Ikke at han regnede med at Titans yngel nogensinde ville sætte sine fødder, der hvor Xenon selv havde sin daglige gang.

Wordcount: 539
[4]

Wordcount: 591

”Der mangler noget? Som familie måske?”

Han kunne ikke helt lade være med at drille ham en lille smule, hvilket også godt kunne ses ud fra hans blik. Så vidt Titan vidste, havde han ikke en familie endnu. Der var selvfølgelig snakken om det føl han havde sat i verdenen, som Titan ikke havde set noget til, hørt fra eller hørt om i flere år, og han gik ud fra Xenocrates enten ikke havde noget med ungen at gøre, eller at ungen simpelthen ikke var i live. Familie var også hans bud, fordi Titan selv ikke var der. Og fordi Xenocrates, så vidt han vidste, ikke som sådan havde haft et rigtig fast forhold. Måske havde han ikke haft muligheden eller også havde han ikke turdet det, på grund af hans far og hans planer.

”Men jeg har ikke lyst til at være kedelig. Jeg er for ung til at være gammel”

Det var måske ikke helt sandt, men det var sådan han følte det. Titan blev nok aldrig klar til for alvor at vokse op. Hvis det stod til ham, ville han være ung resten af sit liv. Intet ansvar, ingen pligter. Jovist havde han da taget imod missionen for lyset og med den halskæde han bar, var der nok også en form for ansvar, men de betød vel ikke han skulle overgive sig selv til fuldkommen alvor resten af sit liv?

”Du er altid inviteret, brormand”

Forhåbentlig vidste han at han altid var velkommen. Også selv hvis det ikke var for at skræmme hingste væk fra Nyx. Titan havde da ofte savnet sin partner in crime, og der var absolut ingen der kunne erstatte ham. Han kunne bruge tiden med Nyx og han kunne bruge tiden med hopper og andre hingste, men det ville aldrig være det samme.

”Det er svært at sige hvad hun har fra hvem, og så alligevel ikke helt. Lilith var…. Jae.. Lilith havde pels sort som natten, kun afbrudt af vide prikker som stjerner på en skyfri himmel, en man og hale så hvid som en lysende fuldmåne og blågrå øjne….. Nyx har sin mors stjerneprikker, men brune øjne og sort man og hale. Hvis man bare kigger på hende, skulle man ikke tro hun var min. Hun ligner mest sin mor lige med undtagelse af øjnene og farven på manen og halen, men hendes personlighed. Det må være der jeg skinner igennem, selvom hun på nogle punkter minder meget om sin mor. Du må møde hende en dag”

Titan kunne stadig lige så tydeligt se Lilith for sig. Nattehoppen han ikke havde kendt i ret lang tid, men som han alligevel hurtigt var blevet knyttet til. Den eneste anden han havde knyttet sig til så hurtigt, var Xenocrates. Hans brother from another mother. Det kunne stadig bringe sorg med sig, når han tænkte tilbage på hans tid sammen med Lilith, og hvor meget han kunne bebrejde sig selv for ikke at have været der for hende, da hun havde brug for det. At han ikke havde fået hende ind i Teylar hurtigere – for så havde hun måske stadig været i live. Men de tunge tanker var ikke nogen Titan holdt fast på i ret lang tid af gangen. Han havde lært at pakke dem væk, for han havde været nødt til at være der for Nyx og være den stærke af de to – også selvom han igennem en del af hendes barndom ikke havde været til stede, og tilmed havde valgt at efterlade hende i flokken, mens han tog på mission for lyset.

2

“ Familie.. Jeg ved det ikke. Det jeg har er ikke ligefrem. Familie. Du er det tætteste på familie ”

Lød det nu betænkeligt fra ham, alt i mens han funderede over hvad dælen det nu lige kunne være som manglede i hans tilværelse. Han kunne dog ikke lade være med at sende Titan et spøgefuldt smil. Nej han var lidt over det hele. Føllet havde Ava skaffet sig af med for ham, det havde været en byrde der var forsvundet, men samtidigt kunne han ikke lade være med at tænke over hvordan tingene ellers kunne have set ud.

” Men altså.. Ikke familie på den der ulækre måde.. Du er meget flot, men jeg svinger ikke den vej ”

Drillede han så, som en tilføjelse til snakken om familie. Han slog en lille latter op over Titans kommentar omkring alder og han lagde hovedet let på sned. De var jo ikke små mere, men ville de nogensinde blive rigtigt voksne i hinandens selskab? Latteren døde ud og blev erstattet af en smil over det faktum at han var velkommen. Det kunne da være sjovt. Skræmme uvidende hingste væk fra Titans datter. Måske pine dem lidt. Smilet blev gradvist mere lusket som han forestillede sig hvor sjovt det kunne være.
Titans beskrivelse af hans datter, mindede ham meget om hans egen mor og han tiltede hovedet en anelse på sned, men kommenterede det ikke. Han forsøgte at se en mini-titan foran sig, men blev en anelse forstyrret ved tanken om hans egen mor midt i det hele og skar en lille grimasse.

” Måske skulle jeg møde hende, for god ordens skyld, men jeg tvivler på at jeg kan sætte mine ben i det sted i kalder hjem. ”

Han måtte vel møde denne Nyx, også for at være på den sikre side, så han ikke fik røven på komedie. Men Teylar var ikke et sted han var velkommen i. Ikke efter han sidst havde haft en omgang tumult med sin søster. Han rystede tanken fra sig, og i stedet betragtede han indgående Titan med en lidt anden mine end de normalt ellers benyttede sig af i hinandens selskab.

” Lyder som om at du havde en ting for hende Lilith.. Tror du på den slags? ”

Det var nysgerrighed og et oprigtigt spørgsmål på en og samme tid. Titan havde godt fortalt hvad han ønskede sig, men var det virkeligt. Kærlighed var kun noget han havde hørt om i termer fra sin far. Den stærkeste magi af dem alle. En magi Xenon ikke var sikker på han var i stand til at få fingrene i, eller beherske på nogen måde. Måske han kunne føle en snært af det, hvis nu Titan fortalte ham lidt om det. Han havde jo godt kunne fornemme på andres sind hvad dette fænomen var, men han havde aldrig helt forstået det.
Han rykkede en anelse på sig og så nu mod Titan igen. Han drog et lille dramatisk suk, inden han med nysgerrighed afventede hans svar.

Wordcount: 502

”Pfffh!”

Kom det fra Titan som han forsøgte at kritisere Xenons kommentar i drilleri. Han vidste jo godt hvad han mente. Selv spillede han jo heller ikke den vej. Xenon var hans bror, og det var svært t forestille sig hvad han ellers skulle kunne have været. Ven var for lidt og mage for underligt. Ærkefjende var bare ikke en mulighed Titan ønskede at overveje, selvom han jo godt vidste hvem Xenons far var, og hvordan andre havde talt om ham.

”Teylar? Hvad har du nu rodet dig ud i?”

Titans udtryk var blevet en del mere undrende. Det havde jo ikke været et problem da de var mindre, og at dømme ud fra størrelsen og dem der var kommet til siden, var flokken ikke helt lukket. Han havde tilmed selv oplevet andre i nærheden, som ikke havde sluttet sig til flokken, men som alligevel havde været på besøg på grund af bekendtskaber inden for flokkens område.

”Well, hun er ikke ligefrem lille og hvis hun slægter mig bare en lille smule på, tvivler jeg på hun forbliver inden for Teylars grænser på trods af det er det hun har fået besked på. Men hvis ikke Teylar, så kan jeg da tage hende med til en af de andre øer.”

Det ville Nyx sikkert ikke have noget imod. Ikke hvis hun var lige så eventyrlysten som sin far. At have opholdt sig inden for flokkens område det meste af sit liv ville sikkert også bringe en masse tanker og spørgsmål op om hvad der befandt sig udenfor grænsen. Måske ville det smarteste være at introducere hende for resten af Andromeda også – eller størstedelen af Andromeda – for at undgå hun gjorde det i protest.

”En ting? Hmmm.. Måske. Jeg kan ikke forklare det. Men jeg ville følge hende til verdens ende hvis hun bad mig om det.”

Der havde været en tiltrækning fra starten der ikke var til at tage fejl af. Han havde aldrig formået at finde ud af hvad det var der havde gjort det, men han havde været solgt fra aller første øjeblik han havde mødt hende.

”Var det kærlighed? Jeg har ingen anelse. Måske noget stærkere. Jeg har ikke mødt nogen med samme tiltrækning siden.”

3