|
Post by Lupë on Nov 28, 2018 10:52:30 GMT 1
Månens blege skær gav den frosne sand, med sin tynde rimfrost, et helt fortryllende udseende. Dampen fra hans næseborer streg til vejrs i små skyer for hver en vejrtrækning han gav slip på. De to forskelligt farvede øjne gnistede let livligt, mens de så ud i horisonten. Havet var stille her til aften, næsten som om det gik det ro. Alligevel overdøvede de diskrete bølger andet dyreliv oppe hvor græsset startede. Han skuede ud i mørket, mod Enophis, hans gamle hjem. Hans liv med hans far. Roligt undlod han et stille prust, mens han gav slip på de anspændte muskler. Det var blevet koldt her på det seneste. Vinteren var i sandhed kommet til landet.
Hans tanker var mange. Jiva. Skævt prydede et drenget og fornøjet smil hans mule, mens han lod tankerne drage ham videre. Den Vise. Han sank en lille klump. Der var virkelig sket meget siden hans far døde.... Alligevel ønskede han mere end noget andet, blot at få ham tilbage.
[ Kyla, du kan bare hoppe ind med hvem du føler for ]
|
|
|
|
Post by Deleted on Dec 3, 2018 22:39:26 GMT 1
"Lim"
Every flower is a soul blossoming in nature. Look deep into nature, and then you will understand everything better.
Endnu engang var den brogede hoppe blevet draget af omgivelserne. Hendes lyse øjne beskuede noget så ihærdigt omgivelserne med et drømmende blik. Hvor var der dog bare skønt i verden! Det var langt over hendes sengetid - det ville hendes forældre i hvert fald have fortalt hende, hvis de havde set hende oppe på denne tid af aftenen. Midnattens timer var gået igang, og hun fandt sig selv vandrede i månens smukke belysning. Alting så anderledes ud på denne tid af døgnet.
Luften var frisk og kølig. Dampen stod ud af hendes næseborer for hvert åndedræt. Det knasede under hendes hove, som hun betrådte det frosne sand. Hun var slet ikke van til disse temperaturer, men der var noget magisk ved det. Snart hørte hun også en anden hest, og hun spidsede nysgerrigt øre, mens hun gik i retningen af den fremmede.
"Sikke en vidunderlig nat, synes du ikke? Sjældent ser man noget så smukt og eventyrligt - og tænk, de fleste sover væk fra det"
Sunshine is delicious, rain is refreshing, wind braces us up, snow is exhilarating; there is really no such thing as bad weather, only different kinds of good weather.
|
|
|
|
Post by Lupë on Dec 14, 2018 7:22:24 GMT 1
Sikke en vidunderlig nat. Det gav et sæt i den unge rødlige hingsts krop! Helt så han gav et spjet fra sig, før han instinktivt drejede hovedet og fik øje på en broget hest i nærheden af ham. Han havde været så opslugt af havets lyd og vindens trækken i hans pels og man, at han ikke havde enset andre individer i hans nærhed. Hun fortsatte sin sætning, mens hans kønne hoved var sporet hen på hende. Stille havde han vendt bagparten lidt væk ra hende, så han stod mere frontalt imod hende. Stille løb et skævt charmerende smil over hans spraglede mule da hendes sidste ord lød.
"Meget vidunderlig."; Hans charmerende stemme responderede roligt, mens hans øjne gnistrede stille. Et kort sekundt opslugte hendes ret så lyse øjne hans fokus, før han stille brummede kortvarigt.
"Kommer du tit her?"; Drenget løb et drilsk smil over hans mule, mens han charmerende havde løftet det ene bryn næsten flirtende. Han vidste godt hvor kikset og plat denne kommentar var, men det var også det der gjorde det sjovt.
|
|
|
|
Post by Deleted on Dec 15, 2018 21:58:23 GMT 1
"Lim"
Every flower is a soul blossoming in nature. Look deep into nature, and then you will understand everything better.
Et fnis forlod hendes mule ved hans lille spjæt. Hun havde ikke troet, at hun havde vandret så stilfærdigt - men der var rusk i bølgerne og det brusede åh så fantastisk, så det gav måske mening. Han kunne have været i trance! Gad vide om hun havde vækket ham af den?
"Der tør siges. Det er ikke hver nat, at himlen er så klar,"
Det tegnede ofte på en kold nat, men hun nød den. Øjenen glimtede, som hun spejdede mod himlen, inden de mødte hans venlige igen. Hun rystede snart på hovedet ved hans næste spørgsmål. For det gjorde hun ej.
"Nej, men måske jeg skulle tage at gøre det... Hvis der er så smuk hver nat!"
Sagde hun lettere drømmende.
Sunshine is delicious, rain is refreshing, wind braces us up, snow is exhilarating; there is really no such thing as bad weather, only different kinds of good weather.
|
|
|
|
Post by Lupë on Apr 30, 2019 14:10:27 GMT 1
Ah en drømmende type. Lupë bed sig hurtigt mærke i hendes drømmende tilgang til denne himmel, da hun ikke rigtig bed på hans joke. Mon hun er en der kan se det smukke i alt og alle? Ellers gør hun bare et gevaldigt godt indtryk på sin helt egen måde? Det drengede smil prydede hans spraglede mule, som det skævt formede sig. Drenget knejste han let i nakken, da han drejede sit kønne hoved mod himmelen før hans øjne atter mødte hendes lyse..
"Det er meget hvad man gør det til.."; Hans charmerende stemme lød rolig og oprigtigt, mens han selvfølgelig mente at hvis man nu har en åben tilgang til tingene kunne alt set smukt ud.
Han var selv mere eller mindre en drømmende type, men nu mest når han var alene. Mest fordi han følte hans far var omkring ham hele tiden.
|
|
|
|
Post by Djange on Apr 30, 2019 14:17:05 GMT 1
Hingsten, som før var kendt som Djange, var begyndt at vende sig til denne tilstand. Hvad det end var for en tilstand?
Han kunne ærligt intet huske, men han bekymrede sig heller ikke. Primært var det impulser, varme og lys der drog hans u-tilstedeværende væsen.
Han gik. Gik på Andromedas jord. Men ingen spor blev efterladt. Han kunne ikke mærke underlaget. Han kunne heller ikke mærke den stærke vind der ruskede i diverse småplanter på kanten af sandet til stranden. Han fornemmede stadig at have sin lange man, men intet rørte på sig i vinden. Følelsen af tomhed og ingenting lå omkring ham, uden at virke skræmmende mere. Det var bare sådan det var.
Men en varme drog ham. En mild varme. Han fulgte denne, helt uden at vide hvad det var.
|
|
|
|
Post by Deleted on May 9, 2019 14:29:02 GMT 1
"Lim"
Every flower is a soul blossoming in nature. Look deep into nature, and then you will understand everything better.
Hvis han havde forsøgt at lav een joke, så havde Lim ikke fanget det. Hendes blik var drømmende fængslet mod himlen, inden hun så mod ham ved hans ord. Han drejede selv sit blik mod himlen og hun kunne ikke lade være med at fnise.
"Jeg synes den er vidunderlig"
Sagde hun derfor for at understrege det. Hendes øre var helt fremme og som altid var hun afslappet. Hun havde aldrig oplevet eller opfanget farer omkring sig, så det var helt uvis, hvad der kunne være det for denne sjæl. Let gled hovedet på skrå, og hun så mod ham.
"Bor du her?"
Spurgte hun så nysgerrigt.
Sunshine is delicious, rain is refreshing, wind braces us up, snow is exhilarating; there is really no such thing as bad weather, only different kinds of good weather.
|
|
|