Post by Saskia on Dec 15, 2018 15:13:40 GMT 1
Hun stod helt stille på en knoldet bakketop. En kold, fugtig tåge smøg sig om hendes spinkle krop, der stadig viste tydeligt at hun var ganske ung, end ikke en rigtig plag endnu. Om tågen virkelig var tåge, eller skygger i forklædning, det kunne man ikke spotte med det blotte øje. Men hun vidste det. For tågen hviskede til hende. Den var levende, havde stemmer, tanker. Mange af ordene foregik på et fremmed sprog, som hun endnu ikke forstod helt. Nogle ord kunne hun genkende fordi de blev sagt ofte - andre var det rene volapyk. Hun trak irritabelt op i den ene mundvig. Hvorfor kunne hun ikke forstå det? Hun ville så gerne. Måske kunne hun.... Hun bremsede sine egne tanker, velvidende om at skyggerne omkring hende kunne lytte med. Det var hun smerteligt bekendt med. Det krøb hende stadig ned af ryggen når hun tænkte på det.
Men hun havde vænnet sig til det - måske endda accepteret det. For skyggerne levede også I hende, de havde altid været der. Og nu forstod hun dem, på et helt andet plan. Et dybt suk lød fra hende, da hun lod hovedet sænke helt ned imellem forbenene. Hvor var der meget at tænke på for sådan et lille hoved, tænkte hun opgivende. Hun kunne ikke rigtig skelne hvad der var rigtigt og forkert. Skulle hun være her nu? Hun bøjede hovedet yderligere og kiggede tilbage imod vulkanens top imellem sine bagben. Hun havde det som om hun var inde i en lang, uhyggelig drøm - en drøm hun nu havde lært at færdes i, lært at holde ud. Her var ikke så uhyggeligt mere.
Men hun havde vænnet sig til det - måske endda accepteret det. For skyggerne levede også I hende, de havde altid været der. Og nu forstod hun dem, på et helt andet plan. Et dybt suk lød fra hende, da hun lod hovedet sænke helt ned imellem forbenene. Hvor var der meget at tænke på for sådan et lille hoved, tænkte hun opgivende. Hun kunne ikke rigtig skelne hvad der var rigtigt og forkert. Skulle hun være her nu? Hun bøjede hovedet yderligere og kiggede tilbage imod vulkanens top imellem sine bagben. Hun havde det som om hun var inde i en lang, uhyggelig drøm - en drøm hun nu havde lært at færdes i, lært at holde ud. Her var ikke så uhyggeligt mere.
2