Between shades (Drakkar)

Relucir 

You don't want to get lost in his world, cause you're not playing this game.

Duften hang i næseborerne. Skovbund. Mos. Det summede i hans indre, og han indhalerede det. En noget anderledes duft end den han altid havde haft i ørkenen. Relucir var gået igang med at udforske landet. Der var mange forgreninger og arter af områder, end hvad han havde været van til hjemme ved sin gamle flok. Det var interessant at studere det hele. Nu fandt han sig selv vandrede mellem de mange træer. Solen stod på sit højeste, og enkelte solstråler formåede endda at glide ned og få mosjorden til at vibrere i forskellige nuancer alt efter hvordan lyset faldt og skyggerne legede med. 

Endnu var der ingen tegn på andre heste, men han havde lyst til selskab og det kunne jo være at han var heldig?

From the ashes and hate, it's a cruel stallions fate, to return with darkness he's here to stay there will be no escape, cause he's fallen far from grace.

I smug blev rødlingen betragtet. En hingst uden tvivl. Drakkar stod stille som en statue og iagttog hingste. Han kunne spørge om vej, men han gjorde det ikke. Han skulle bare finde vejen hjem, det var alt. Alligevel havde han en anelse om hans hjem var meget langt væk. Ikke noget han så lignede noget han kunne genkende, og så var der… For pokker da også. Det var ikke engang sikkert der var et hjem at vende hjem til. Eller andre overlevende der ikke var spredt ud i alle vindens retninger. Det ville være mindst lige så nemt at starte forfra. Samle en ny flok og genskabe hans tabte imperium. Denne gang var der ikke en snothvalp til at forpeste hans liv.

Hvis en rødling luskede rundt, kunne der måske være flere, og flere var præcis hvad han skulle bruge. Men først måtte han finde dem, og til det var der kun en måde. At opsøge rødlingen og få ham til at spytte ud, hvis ikke han gjorde det frivilligt. Derpå trådte han frem fra sit skjul som en statue vækket til live. Langsom først, men med mere kraft på til sidst.