Stilheden

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Den gylden hoppe, med de mørke aftegn kom elegant galoperen med halen højt løftede som bar hun en fane stolt efter sig. Hun brummede og kiggede sig omkring i dette nye landskab og følte sig godt til pas trods alt var så nyt, hun fornemmede hvordan det hele stille var begyndt at vrimle med andre sjæle og hun glæede sig sådan til at møde andre, hun slog let med halen og vrinskede hoppet mens hun lyttede afventede på svar, hvis her overhoved var andre?

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Træerne hvor kun få af dem endnu bar blade, for vinteren som pratisk talt stod på. Let strejfede en gren kildrende Diegos bagpart. Han trippede let frem, og kunne ej holde et sprudlende smil tilbage over den hvide mule. Han så frem for sig, mellem træerne der stod tæt så langt øjet rakte.

Fine toner strømmede igennem luften, da et vrinsk lød ikke så langt fra ham. Hovslag dernæst, og med begge øre rettet utroligt opmærksomt frem, stoppede han selv op. Med all fire bene plantet dybt og sikkert i jorden, lod han begge øre vippe nysgerrigt og lyttende frem. Mens hans øjne spærrede sig opmærksomt og nysgerrigt op, og et helt gnistrende livligt blik kom til kende i hans sind, samt et skævt smil over mulen prydede, da han selv undlod et lidt drenget og ikke mindst forsigtigt og spørgende vrinsk!

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Zumi, smilte da hun fik svar på hendes vrinsk. Og opsøgte hurtig retningen hvor lyden kom fra, mens hun virnskede glad endnu engang. Lige for at fortælle hun var på vej. Hun tøvede næppe med at opsøge noget der havde fanget hendes opmærksomhed, og slet ikke når hun var i godt humør. Som hun havde været hele dage i dag. Hun slog let med halen og stoppede elegant op ikke langt fra den fremmede røde hingst. Hun betraktede ham med de blå øjne og blev ståene hvor hun var og brummede roligt "Hej" hendes altid milde og blide stemme var som sød musik, og de blå øjne strålede mens de let hvilede på den fremmede...

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

En smuk skikkelse dansede mellem træerne imod Diego, som stod og nærmes sitrede af nysgerrighed! En smuk elegant hoppe dansede sig vej mellem træerne, da hun pludselig stod foran Diego.

Med højt løftet hoved, en imødekommende aura og et blik i de mørke store øjne, der blot gnistrede af livlighed stod Diego nu dér og betragtede kort denne særligt udseendet hoppe. Han vippede nysgerrigt med ørene med et svagt ungt og uviddende skær i øjnene, mens hans uskyldigt smilte over dne hvide mule.

"Goddag!"
Lød Diegos drengede og unge stemme imødekommende, da han strakte mulen lidt nysgerrigt frem med det sprudlende blik i øjnene der nysgerrigt betragtede hoppens smukke ansigt.

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Hun betraktede denne hingst, som virkede til at have samme alder som hende selv - Hun var selv 6 sommer og hun holdte sig lige så godt som en på 4. Hun slog let med den mørke hale og kiggede venligt på hingsten som svarede hende kækt og drenge, hun smilte blot og sagde.

"Nåå, hvem har jeg æren af at træffe her til aften?"

Hun lod de blå øjne glide betaget hen over den røde hingst, med de hvide aftegn og kunne ikke lade være med at træde nogle skidt nærmer da hun ville se hvad han var for en underlige sjæl. Hun havde ikke mødt vildt mange endnu, men blot glad for stille og roligt møde flere og flere sjæle i dette land. Elegant stoppede hun lidt op igen da hun havde nærmet sig denne hingst lidt mere...

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppen lod til at være imødekommende og fint fattet. Et smil prydede den unge hingsts mule, da hoppen trådte ham nærmere, og hans øjne livligt sprudlede nysgerrigt for at finde ud af mere om denne sjæl foran ham.

"Mit navn er Diego.."
Præsenterede Diego sig så fint med den drengede og unge stemme, da han høfligt bukkede for hoppen, inden han så op ed det nysgerrige og lettere uerfarne glimt i øjnene. Han smilede uskyldigt og blot glad, da han selv interresseret spurgte ind til hoppen.

".. Og hvem har jeg så æren af at møde?"
Lød stemmen nysgerrigt, ungt og drenget, mens ørene vippede en ekstra gang, nysgerrigt. Men forsigtigt, for ej trådte han nærmere nu.

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Hun fangede hurtig det smil der pryede den røde hingst mule. Hun fornemmede også hurtig at hans sind blev vækket, og han ville lære hende bedre at kende. Selv havde hun det på samme måde.

"Godaften Diego"

Sagde hun med den atlid milde og meget melodiske stemme. Hun fornemmede hans unge stemme og blev i tivl om hans alder, ved første øjekast lingede han en på hendes egen alder men hans stemme, virkede så ung, og ung på selve livet. Som om han slet ikke havde levet det til fulde endnu. Eller også var hun bare selv gammel i forhold til hendes alder. Hun smilte lidt for sig selv.

"Zumi"

Sagde hun atter med den milde stemme, og betraktede ham med de blå øjne. Og hendes øre vippede selv helt frem mod ham og hun tog endnu et skridt nærmer, hun stod nu ikke mere end 3 skridt fra den fremmede hingst, og hun følte sig ej bange. Han virkede rolig og god. Selv viste hun at man aldrig skulle dømme bogen på dens omslag.

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppen foran ham så ud til at ville lærer ham bedre at kende, end let hilsen og så videre. Diego spidsede ørene da hun atter trådte sig nærmere, og forsigtigt, men tilbageholdende nikkede han forsigtigt den hvide mule ivrigt frem. Ungt, livligt og imødekommende.

"Zumi.."
Gentog Diego hoppens givende navn med et glædeligt blik, mens ørene vippede nysgerrigt. Diego udspilede diskret næseborende, da han nu først rigtig lagde mærk til hendes duft.. En lidt syrlig, men rar duft - Hoppet, jovist.. Men speciel.

".. er du så ny her?"
Lød Diegos stemme nysgerrigt og spørgende, mens hans øjne sprudlede livligt, og et ungt drenget smil prydede hans mule endnu engang.

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Hun kunne ikke lade være med at smile, da han strakte mulen frem mod hende og selv tog hun chancen og stak mulen lidt frem også, for at opfange hans duft, og lager den i hendes hukommelse. Hun trak mulen til sig igen da han sagde hendes navn og vippede øren helt frem og kiggede venligt på ham med de blå øjne.

"Det er jeg, og hvad med dig?"

Hun betraktede ham og gik ud fra han også selv var ny, for var de alle ikke nye her? Hun kiggede blot på ham og afvetede hans svar på dette. Og i samme øjeblik lage hun hoved lidt på skrå og kiggede ind i de sprudlende livlige øjne som denne hingst var i besidelse af...

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Muntert lød en svag brummen forsigtigt, da hoppen selv stak mulen lidt nærmere. Et sprudlende smil bredtes på Diegos mule, mens hans øjne strålede livligt, ungt, drenget. Opmærksomt holdte han nu kontakten med hendes smukke blå øjne, da han svarede hoppen.

".. det skulle jeg mene."
Lød Diegos stemme ungt og en smule uviddende, men ej skræmt; hvorefter Diego slog ud i en let mild drenget latter, munter og livglad. Mens hans øjne grinstrede energisk og ungt, samt smilet over hans mule var varmt, drenget og imødekommende.

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Hun betraktede stadig den røde hingst med sine blå øjne der strålede og hun var stadig meget nys' efter at lære denne fremmede endnu bedre at kende. Hun slog let med halen og gik nu en rundte omkring ham lige for at se ham mera an. Han virkede ganske ufarlig og hun ture nu godt være ham endnu nærmer. Hun puffede blidt til hans skulder lige for at se hvad han var for en mens hun smilte.

"Nåå, kommer du så langt her fra?"

Sagde hun med den altid milde og melodiske stemme som hun havde. hvor på hun rettede øren helt frem og så afventeden på ham...

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Med et sprudlende blik I øjnene, betragtede Diego let og ej direkte granskende over denne hoppes smukke udseende. Et smil holdtes bredt og glædesfuldt på hans hvide mule, da hoppen spurgte atter om noget. Let vippede Diegos øre nysgerrigt af hende, som hun nu bevægede sig omkring ham? Han fulgte hendes nysgerrigt og smilte en smule bredt da hun puffede ham. Diego strakte let mulen, og prøvende puffede han udefter hendes forbigående skikkelse, hvor han strejfede hendes bagpart, og den utrolig bløde pels der kildrede ham kortvarigt over mulen. Han lyttede da opmærksomt og nysgerrigt på hendes stemme der spillede som fine toner gennem tid og rum.

”Det… det ved jeg faktisk ikke?”
Lød Diegos stemme helt uvidende og lidt undskyldende, efterfulgt af en svag tænkende brummen. Hans unge stemme gav dog ikke stop for at komme med mere, da han atter åbnede munden lige efter.

”Langt herfra tror jeg.. Græsset er i hvert fald meget grønnere her!”
Udbrød Diego med et iver af optimisme og glæde, mens hans øjne sprudlede af liv og ungdommelighed! Han så let henkastede ned på græsset, da dog var en smule tørt, dvalende – Men det var jo trods af alt også vinter. Diego stemme slog en varmhjertet og drenget latter op med et indgående smil, mens hans øre vippede opmærksomt imod hende fortsat, samt hans øjne lyste af liv og ung dreng.

”.. Men hvad med dig, Zumi..?”
Forsøgte Diego sig frem med sin drengede stemme, der var så helt igennem uskyldig at det aldrig kunne tænkes at han var ude på andet end venskab og kærlighed til alle.

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Hun betraktede ham atter og de var næsten som helt modsætninger, selv var hun gylden og han var fallemen rød - hun betraktede ham og selv var hendes pels silke blød og hun mærkede et snært at ruhed over hans, da hun havde puffet til ham. Hun kunne tydeligt mærke at denne hingst nok befandt sig meget inde i skoven da man næsten kunne mærke hvordan jord, harepiks osv. havde hærdet hans pels. Han duftede også sådan af gran, og det måtte tyde på at han opholdte sig meget her i den store skov. Men hun kunne have taget helt fejl, men dette var hvad hun fik af indtryk lige her og nu. Hun så på ham da han svarede hende og at han ikke viste det. Men efter lidt tænken svare han igen og hun smilte. Da han bgyndte at le kunne hun ikke lade være med at smile stort og små lo lidt for sig selv mens hun betraktede den livlige hingst.

"Åhh, jeg er langt her fra, alt er så nyt og anderledes som et helt nyt univers"

Sagde hun med et stort smil om mulen, det var som om hun var trådt ind i en af sine egne drømme og nu levede i denne drømme verden, hun kiggede på ham med de klare blå øjne og stilte sig ved hans side og kiggede lidt rundt hvor på hun sagde.

"Skoven er et vidunderligt sted"

Sagde hun mere konstateren til sig selv, men afvetede også at få hans mening om dette sted behagede ham eller om han var til noget helt andet...

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Let nikkede Diego af hoppen, lyttende som hun forklarede. Inderst inde måtte Diego dog konkludere, at vi alle måtte være i anden verden nu, for endnu havde han ikke mødt en hest med en konkret forklaring? En svag brummen kom til toning bag den hvide mule, dybt nedefra, som han stod og summede lidt undrende over dette mysterium. Men hoppen talte endnu engang, og lyttende skød han tankerne fra sig, og et bredt smil bredte sig over den hvide mule.

”Det tør siges! Især på denne her Ø..”
Lød Diegos stemme begejstret, ungt og drenget, mens hans øjne sprudlede livligt og nysgerrigt, som han betragtede hende en smule. Hendes duft var ham en gåde, syrlig, men også en svag sødme lå inden over. Som en frisk citron, der endnu ikke er moden nok til at falde af træet endnu..

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Hun smilte og nikkede til hans svar. Hun smilte og havde åbenbart fornemmet korrekt med denne hingst, at han også kunne lide skoven. Og han havde ret især her på øen var skoven så smuk som aldrig før. Hun slog let med halen og puffede til ham.

"kom"

Sagde hun mens hun smilte og satte frem i en yndefuld og let trav med let løftede hale, og med lette bevægelser som knap nok gav genlyd i skovbunden, hun ville se mere af skoven og det var jo altid hyggeligt at have en med.

"Åhh se så smuk skoven bliver længer inde"

Hun vente blikkede mod ham og de blå øjne betraktede ham, og hun håbede at han ville følge med hende lidt længer ind i skoven. Hun nød at bevæge sig efter hun havde stået stille noget tid, hun var ikke god til at stå stille alt for længe af gangen, hun ville gerne have der skete noget...