Blå himmel, smuk; men kold!..

Let go

Jaievs indre var i krig, oprør mod hans bevægelse efter denne Diego, som han opfangede som legekammerat. Men hvorfor? Han var jo blot en fremmede; da havde ikke mere end lige mødt hinanden, og alligevel fulgte han ham, som var de bedste venner. Langsomt sænkede Jaidev hovedet ned, kastede forbenene frem og gjord et komisk hop fremad. Denne Diego tændte ham, tændte noget dybt inde i ham, og det måtte være det som gjord at Jaidev agtede at udforske det ukendte.

De sortnede øjne opfangede hurtigt Diegos række af bukspring, som gjord at han røg ned i fart, og snart løb side om siden med den unge hingst. Langsomt spændte Jaidev i sin silkebløde mule, indtil han slog hovedet ned mellem forbenene, da han mærkede Diegos mule mod sine sensitive øre; og da hovedet røg ned, kastede han sig fremad i et rejehop, hvorefter han smed bagbenene højt i vejret og sparkede bagud – dog helt bevidst uden at ramme Diego, sparket gik nemlig væk fra den retning Diego var. Dette var ej en kamp, så der var ingen grund til at komme til skade.

At løbe havde altid været noget, som den mørke hingst nød. Men han plejede ej at dele det med andre, og den meste tid han tilbragte her, sammen med andre, foregik således at han stod stille. Måske skridtede af sted; men det betød også at energien hobede sig op. Og nu måtte den brændes ud, hvilket han udnyttede til fulde, nu hvor han havde muligheden. Og en følgesvend, som agtede at dele denne energi med ham.
Sammen var de en uslukkelig flamme, som brændte mere end solen selv.

I'm stronger than the strongest drug you've ever had
Mix 'em all together and I would still be twice as bad.

[/font][/size]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Diego lo drenget og fornøjet over hingstens måde at undvige Diegos nappen imod Jaidevs ører. Et bukkespring med bagbenene højt i vejret, kom nu også på tale fra Jaidevs side, og Diego gjorde sig et ordentligt rejehop med krum ryg, da Jaidev var blevet ret så tændt. Diego smilede bredt og bøvet; drenget over den hvide mule.

Drillende puffede Diego sin mule ind i Jaidevs hals, tæt imod hans skulder, lidt ledende, inden Diego hurtigt skiftede kurs væk fra Jaidev, i håb om at Jaidev ville følge ham. Diego så kort tilbage, med et kådt blik i de sprudlende og levende øjne, der gnistrede energisk.

Young forever

Vinden kastede sig mod Jaidev som en barrikade; den trykkede hårdt mod hans muskuløse korpus, som kun have formål at trodse den. Ørerne vippede sig koncentreret bagover, øjnene kneb sig sammen til små sprækker, og hovedet dykkede atter en gang, kun for at holde balancen, da han kastede begge sine forben parallelt samlet, fremad i en række lette hop. Han nød at bruge kroppen, bruge sine spændte muskler, som endelig fik muligheden for at være fri: han fik muligheden for at være en ægte, fri sjæl.

Et lavt brum forlod hans muskuløse korpus, inden virkeligheden rev ham tilbage. Hovedet svang højt i vejret, ørerne drejede sig mod Diego, som havde berørt ham. Den ravnsorte hale svang sig kådt i vejret, den knækkede sammen på haleroden, og blottede den muskuløse bagpart fuldstændig. Næseborende udspillede sig kraftigt, manen fløj omkring halsen. Hovene dunkede mod jorden, fortalte hele tiden Jaidev at han ej legede med vinden, men at han konkurrerede mod Diego, som pludselig smuttede væk.

Jaidev satte hårdt hovene i jorden, lænede sig baglæns og gled fremad. Farten sænkede sig hurtigt, inden han havde sig på bagbenene, drejede smidigt omkring, og som en pil farede han efter Diego, som var lederen på denne færd. Hovedet kastede sig i vejret, mens han hele tiden forsøgte at presse sig selv til at galoppere hurtigt, så han kunne gengælde Diegos tempo. Hvad mon denne kække sjæl havde i tankerne?

I'm stronger than the strongest drug you've ever had
Mix 'em all together and I would still be twice as bad.

[/font][/size]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Det fornøjede smil over den hvide mule blev bibeholdt over Diegos mule, mens hans øjne strålede livligt. Hingsten Jaidev fulgte med al iver med Diego, som førte an i denne leg. Diego så frem, og spidsede ørene, de var på vej imod vandet; søen. Han vidste egentlig ikke hvorfor, men der skulle bare ske noget. Hingsten Jaidev bag Diego, skuede Diego sit blik på for en kort stund, med det kække og drengede blik i øjnene, som uden tvivl var ude på leg. Diego gjorde sig nu i et ordentligt bukkespring, som slog ham selv lidt ud af balance. Han lo blot og satte farten yderligere og yderligere op, mens vinden hårdt slog i kolde træk imod Diegos bringe, hals og højt hejste hoved. Gad vide om denne her hest var hurtigere end ham selv? Diego tvivlede, men på den anden side var hans ben længere? Hm, gad vide om han ville være med på et lille kapløb? Diego var nysgerrig.

Write our name up in the sky

Benene forsøgte hele tiden at overhæle hinanden. Hovene dunkede hårdt mod jorden, kun for hele tiden at øge tempoet. Næseborende havde udspilet sig, og dirrede kraftigt, mens nakken knejste sig op og ørerne var koncentreret tilbage. Blikket var fastlåst Diego, som spurtede af sted. Et lavt suk forlod hingstens mule, mens han betragtede Diego: han var stærk af bygning, en mere ’kraftig’ model, som beviste at han var van til dette terræn. Fornuftig længde på benene, passende ryglængde, velformet hoved – i det hele taget var han en god, slank hingst, som bevægede sig som kendte han området og ikke mindst naturen. Men Diego havde jo også afsløret at han nød skoven, så hvis han tilbragte meget tid der, så lærte han jo også bedre at begå sig i de barske områder.

Hingsten svang hovedet kådt ned mellem benene, mens han forsøgte at gribe ind under sig med bagbenene. Ryggen hævede sig kraftigt, mens farten øgede sig. Det virkede som om at Diego lagde op til et kampløb, hvilket hingsten havde i sinde at vinde – eller i hvert fald gøre forsøget på det! Hårdt trodsede han jorden, kastede sig voldsomt af sted, kun for at lade sig føre af Diego, og de planer som Diego havde i hovedet. Langsomt hævede han hovedet, smækkede kæberne sammen og udstødte et udfordrende hyl til Diego, idet han nærmede sig Diego.

Hvem der var hurtigst, var ej til at sige. Diego havde ej ligeså lange ben; men noget sagde hingsten at Diego var mere udholdende. Hovedet gled på sned, da hingsten opdagede et glimt af en sø i det fjerne. Angsten gjord kort sin opmærksomhed i hans sortnede øjne, inden han knejste dybt i nakken, for at lade pandelokken skjule øjnene. Hvis Diego ville begive sig til søen, agtede Jaidev at følge med.
Om han så måtte trodse sin frygt for vand, måtte han gøre det. Han måtte overvinde frygten.

I'm stronger than the strongest drug you've ever had
Mix 'em all together and I would still be twice as bad.

[/font][/size]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hingsten Jaidev forstod hurtigt Diegos lille hint af en leg. Mens Diego for af sted over det græssede landskab, fulgte Jaidev godt trop bagtil. Diego lyttede på Jaidev, og det brede smil var ej at tørre af Diegos hvide mule. Hans øjne sprudlede livligt, og hans iver var tydeligt at spore i de mørke øjne. Et hyl lød nu udfordrende fra Jaidev, og det var nu klart at hingsten var med på den!

Diego gjorde et vildt kast med hovedet, hvormed hans krop lavede et sjovt rejehop, efterfølgende. Diego lo højt og drenget, ungt og glædesfyldt, da hove der dundrede hårdt i jorden nærmede sig. Den langbenede Jaidev halede sig ind, og han gjorde det med stort iver! Diego så sig kort tilbage da han drejede hovedet en anelse. Han lo atter, trods vindmodstanden der ramte dem i deres vilde løb, dæmpede det lidt. Diegos brede smil holdte over hans mule, da hingsten nu kom nærmere og nærmere. Hingsten her var måske hurtigere og stærkere, hvilket ej undrede den unge Diego. Diego havde aldrig gjord sig så meget i styrke, hvilket også gjorde ham sårbar hvis nogen udfordrede ham til kamp! Han ønsker ej at kæmper, og gør sig aldrig beredt til kamp, ingen træning. Næh nej, det ligger ikke til Diego!

A real friend

[/center]

At mærke friheden var en nydelse, som kun en frisk løbetur kunne give. Det var ej tit den mørke hingst fik selskab, når han begav sig ud og prøve grænser af med sine muskler, for det meste trænede han alene, men han nød at have nogen at dele friheden med. Og faktisk ønskede han ikke andre at dele friheden med, end den kække Diego, som havde tændt den unge Jaidev. Hvorfor eller hvordan var spørgsmål, som ej kunne svares på. Der skulle ej findes svar på sådanne spørgsmål. Det var øjeblikke som disse, som skulle nydes og husket: at han var ved at få en ven.

Hovene forlod let jorden, idet Jaidev hoppede kådt i vejret. Hovedet dykkede hurtigt ned, mens ryggen skød i vejret. Et komisk hop fra hans side, men det var en udstråling, en stråling af ægte glæde som æd hans indre op, og han vidste ikke hvordan han skulle reagere på det. Det hele var så nyt, fremmede. De mørke øjne fangede hurtigt Diego hvis krop kastede sig ud i et rejehop. Mulen spændte sig let op i en grimasse, imens bagbenene satte hårdt i jorden, og kroppen kastede sig energisk fremad. Ørerne vippede sig langsomt mod Diego, idet han nåede op på Diegos side. Øjnene spillede med et svagt glimt af et spørgsmål: hvor skal vi hen?. Men svaret behøvede ikke ord, for han accepterede at Diego var lederen af deres færd.

Forsigtig sneg Jaidev sin mule mod Diegos stærke krop. Næseborende dirrede op ophidselse efter at have løbet som en gal, og hans varme ånde ramte ivrigt på Diegos hals, inden han nappede prøvende til Diegos skind; ej hårdt, blot ment som leg. Hovedet kastede sig tilbage, mens forbenene hoppede samlet fremad, for at undvige Diegos svar til nappet. Dog spillede et glimt af intensitet i Jaidevs mørke, dybe øjne.

[/color][/size]

I'm stronger than the strongest drug you've ever had
Mix 'em all together and I would still be twice as bad.

[/font][/size]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hingsten Jaidev havde egentlig ændres sig meget, siden for blot et stykke tid siden, hvor han og Diego havde været fremmede for hinanden. Hingsten havde åbnet sig, og som de to sjæle for af sted over det åbne, den åbne eng, som endnu var beklædt med græs, skønt vinteren var på vej, eller måske allerede i gang? Diego mærkede hvordan vindmodstanden trykkede på hans bringe, mens hans fremstrakte hvide mule nærmere skar sig igennem. Diego lo atter, og hans mørke øjne sprudlede livligt og energisk, mens det brede smil over den hvide mule ej var at tage fejl af. Jaidev nåede nu op på Diegos side, og det drengede og unde blik i Diego energiske øjne så ivrigt på Jaidev. Han var kådt anlagt over deres leg, og med et kast med hovedet med en ivrig tilhørende ung brummen fra Diegos strube, satte Diego farten lidt op.

Diego mærkede nu et nap fra hingsten, som hurtigt kastede sig til side. Diego lo og hans øjne gnistrede af glæde, da han slog ud i et par bukkespring og slog drenget og ungt med hovedet, en smule ustyrligt, så han nemt kunne springe ud af balance. Men dette var ikke tilfældet denne gang. Balancen fandt sted, og hurtigt så han med sprudlende og livlige blikke imod Jaidev. Hans øre vippede nysgerrigt og opmærksomt imod Jaidev, inden han så imod skoven frem, og så på Jaidev. Han lagde kort spørgende hovedet på skrå, med det drengede smil over den hvide mule, spørgende efter om han ville med derhen? Så kunne de måske få en sjov løbetur gennem de tætte træer, i gang?

[OUT]

[Sorry søde, undskyld jeg først svare nu x) Og så slutter den med sådan en åben start, men tænkte vi kunne starte et nyt, for den her er så gammel at det slet ikke passer til vejret mere jo :b Håber det er okay ^^?]

[Out]
Det er helt i orden søde, vi starter blot en ny. ;D