New Embracement

Vinden var kold, som den sorte hoppe med de hvide markeringer og nye isblå øjne vandrede afsted i det nye land. Hvid damp stod ud fra hendes ligeså hvide næsebor. Hendes bygning var slank og hun var i perfekt foderstand. Hendes hvide man hang i sølvtråde ned over hendes smukt hvælvede hals. Hun så sig omkring på denne ø, som ikke var meget anderledes end alt det andet land hun havde set i livet. De isblå øjne, der før havde været hvide og pupilløse var opmærksomme som hendes ører der vippede opmærksomt frem og tilbage for at opfange små lyde der kunne omgenereres til trusler.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Med et tomt blik i de kolde krystalblå øjne, kastede Djange et sidste blik på den uendelige skov, denne Ø besad. Han rystede kort på det højtstillede hoved, dette var ej noget for ham. Han ville tilbage til Foehn nu; snart. Men skikkelser i mørket rørte på sig, ikke langt fra hans egen eksistens. Hans øre gled lidt længere tilbage, som satte de sig nu i hak, forinden han vendte front imod mørket. Der var en 300 meter op til skovens bryn, og han kunne fornemme nogen i mørket derhen til. Han missede de krystalblå øjne sammen, og rynkede den lyserøde mule. Kastede et kort blik ud imod vandet, inden han marcherede frem, med de præcise skridt han kunne formå.

Med hovedet holdt højt på den knejsede hals, næseryggen holdt lodret, de krystalblå øjne stirrende vildfarent og søgende frem, holdte han den stive og stolte struktur over sin krop, som bevægede sig frem. Han var på vagt.. Han kunne dufte en anden hest, ikke langt fra ham.

En lugt strejfede de følsomme og trænede næsebor. Hun stoppede op og stirrede ud i luften mod en skikkelse ikke langt fra hende. Han var spraglet og velbygget, men han imponerede ej hoppen der havde set meget i hendes korte liv. Hun stod nu afventende og iagttog ham med de skarpe isblå øjne hun nu besad. Hendes ører var fremme og blikket var skarpt som hun stadig stod i en spændt holdning og smukt hvælvet hals. Hun var skeptisk og mindede meget om sin søn i positur, hvilket ikke var et under, for Myth var netop hoppen der havde lært ham dette. Myth var dog ikke nær så afvisende i holdning, blot vågen for at se hvilken hingst der nu snart ville være placeret foran hende.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

En silouette kom til syne i mørket for Djange. Det ar tydeligt at denne hest var en hoppe, en meget let og næsten svagelig duft vandrede til Djanges lyserøde næreborer. En duft så mild, at det slet ikke var noget der satte præg på ham. Han undrede sig i et kort sekund, mens han blot nærmede sig med den stive og ranke holdning. Hans hoved var holdt højt på den høje knejsede nakke, mens næseryggen var holdt helt lodret. Han missede med de krystalblå øjne, hesten her var mørk af farve, for trods han var en 20 meter fra hesten nu, kunne han ikke sætte en finger på hvor ansigt helt og aldeles præcist var? Han undlod et lidt hård fnys, en smule advarende om hans egen tilstedeværende, ej truende, selvom nogle let kunne tolke det sådan. Hans øre var atter holdt hård tilbage i nakken, mens hans mule skeptisk rynkede.

[ Tænkte på, kan du ikke give en beskrivelse i en besked til mig, om hendes udseende, har inden anelse om hvordan hun ser ud, med aftegn, eller noget (: Speciel øjenfarve? Bare sådan, diverse (: ]

[ browse.deviantart.com/?qh=§ion=&global=1&q=midnight+myth#/d4gviwu - med isblå øjne i hendes nu dødelige legeme]

Hingsten, en spraglet en af slagsen, som nu stod foran Midnight Myth havde en mindre venlig udfoldning. Ej så hun hans holdning som en trussel, men han virkede som en hingst hvor det skulle køre efter hans hoved. Hans mistro fik blot hoppen til at vende siden til og skridt videre. Ørerne var vendt bagud for at afvente en reaktion eller et angreb der kunne komme. Hoppen havde lært at være forberedt på alt, så hendes sanser var skarpe som hun så elegant skridtede afsted. De isblå øjne var blottede for udtryk, men man kunne ane intensiteten i disse. Hun havde aldrig før haft behov for at udtrykke sig via hendes øjne, da der ikke havde været noget at udtrykke sig med. Hun løftede hovedet og udstødte et feminint prust. Hendes hale viftede lunefuldt fra side til side som hun langsomt vandrede væk fra den spraglede hingst

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Djange forblev stående stille, mens hoppen nu flyttede på sig, kom aftegn til syne. Tre hvide sokker lysnede så småt op i mørket, hvid man og hale, samt hvidt aftegn i hoved, og spraglede knækkede aftegn over ryggen, besad denne hoppe. Djange missede skeptisk med de krystalblå øjne, der granskede vurderende over hoppen der bevægede sig frem, men væk fra Djange. Djange blev stående hvor han var, betragtede den hoppe der bevægede sig næsten lydløst i en anden retning end hans egen. Den lyserøde mule var lettere rynket, mens forblev tavs.

Han havde vidst formået at skræmme denne hoppe væk, eller i hvert fald fået hende til at vige fra hans selsskab. Men var dette blot et trick? Djange var klar..

Hoppen lod kort det isende blik glide tilbage mod hingsten. Hans rynkede mule fik hende kortvarrigt til at vise tænderne advarende, men hun fortsatte så videre væk fra ham med lette elegante og næsten lysløse skridt. Det virkede som en let og elegant dans hvor hun havde let hvælvet hals. Det var som en dans for hende og derfor viftede hendes hale også fra side til side i en harmonisk rytme til hendes skridt. Hendes holdning var ej fjendtlig, men den advarede hingsten om at hun ikke synes om hans attitude. Myth bedømte ham umiddelbart på omslaget da hun stadig fandt det svært at stole på sådant et sæt øjne efter alt hun havde været igennem. Hun kastede let med hovedet og satte nu i trav. Hun bevægede sig i en stor buen omkring hingsten og tog derpå sine forholdsregler.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppens advarende signaler, var ej ulæselige for Djange. Blot missede han en smule afventende sine krystalblå øjne sammen, mens han betragtede den egentlig smukke hoppe, der dansede sig frem i sin egen fine rytme, væk fra hans tilstedeværelse. Djange holdte sin ranke og stive holdning, med ørene lagte og mulen rynket. Da hoppen nu slog over i et twist, der bundede i en større bue omkring Djange, kunne Djange hurtigt se sig frem til, hvad risikoen ved denne leg kunne være. Da hoppen var omkring hans bagparts position, lød Djange sit venstre bagben løftes op under sig. Ej truende, ej for at lægge op til kamp; blot for at advare denne hoppe, om at dette brød han sig bestemt ikke om, denne snigen rundt i mørket. Foruden det, flugte Djanges krystalblå øjne hoppen skarpt; afventende, måske på et bagholdsangreb?

Hun bemærkede hans stive og spændte holdning og hun frydede sig en anelse og følte at hun havde overtaget i denne dans, som mest bestod at soloer. Hendes skridt var lette og elegante, næsten som var hun svævende. De silkeagtige sølvtråde som udgjorde hendes man og pandelok dansede over den slanke kulsorte krop med aftegn der mindede om et fyrrigt lynvejr. Hendes ben krydsede hinanden ganske sikkert som hun veg fra hans løftede bagben, selvom hun var et stykke fra ham. Hun stoppede op og stirrede intenst på ham med de isblå øjne der næsten lyste op i natten mulm og mørke. Hendes hale var let løftet, halsen smukt vælvet som en svanes. Hun ville blot give ham et sidste blik inden hun helt besluttede sig for at forlade ham. Tænk nu hvis han havde noget på hjerte.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppens dans holdte Djanges krystalblå øjne skarpt øje med. Noget sagde ham efterhånden at denne leg blot var yderst harmløs. Da hoppen til slut stoppede op foran ham, dog stadig et stykke væk, blegnede en rynke svagt bort fra hans lyserøde mule, mens hans øjne missedes kort sammen, anseende, inden han valgte at hilse på denne skikkelse. Hun stod trods af alt foran ham nu, med hensigt på at ville i kontakt med ham, hvis det var gengældt fra hans side. Kort, stift, som altid, lod han et hilsende og yderst respektfuldt nik indtræde, i det mørke der omringede dem.

”Godaften..”
Lød Djanges stemme hæst og intenst så, brydende på stilheden mellem dem, i dette mørke.

Hingstens stemme brød tavsheden imellem de to parter. Myth iagttog ham i længe. Han virkede ung. Ganske ung endda. Hun var derfor en anelse mere rolig omkring hans adfærd.

" Godaften unge hingst.. "

Lød det feminint fra hende. Hendes stemme var næsten syngende. Hun vippede med ørerne. Hun trådte et par skridt nærmere den unge spraglede hingst der stod foran hende. Dog var hun stadig på afstand af ham og derpå udenfor rækkevide

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppen lod hurtigt til at skifte adfærd, hun lod ikke til at være på vej væk mere. Djange holdte de krystalblå øjne meget direkte søgende efter hoppens blik, hendes isblå øjne, som sad plantet i hendes mørke pande. Djange lod svagt det ene øre glid en anelse ud til siden, blot for at understrege at han lyttede, respektfuldt. Hurtigt gled det tilbage påplads, og da hoppen nærmede sig, helt roligt, rynkede Djange svagt skeptisk på mulen.

”Djange er mit navn..”
Lød Djanges hæse og intense stemme præsenterende, i en dæmpet tone, efter hoppen stoppede, efter at have nærmet sig. Djange missede kort med de krystalblå øjne, gad vide om hun ville dele sit navn med ham?

Hoppens hovede blev hævet i en høj rank stilling. Hendes mandelformede ører stod lige op i luften. Hingstens stemme tydede på at være ubrugt, og der hvilede megen intensitivitet over ham, ligesom der lå i hoppens øjne. Hun prustede let, men feminint mens hun hele tiden holdte øje med ham. Der var en anspændt stemning i mellem disse to og hoppen følte ikke for at blive her hos den spraglede hingst.

" Djange, mit navn er Midnight Myth"

Var det eneste der lød fra hende med hendes lyse syngende stemme som dog bar præg af at hun var en hoppe der udtrykte sig via dans og kropsprog og lige nu indikerede hendes holdning på at hun ej stolede på hingstens adfærd, men var høflig nok til at afvente, og rolig nok til ikke at gå til modangreb, men samtidig stædig nok til ikke at bakke væk.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Djange lyttede til hoppens syngende stemme, og lod det ene øre glid ud til siden, i et svagt hint omkring at han lyttede, forinden øret faldt tilbage; på plads. Djanges krystalblå øjne skimmede nu undersøgende over denne smukt udseendet hoppe. Djange forblev da tav for en stund, nød stilheden, trods det var det eneste gode denne Ø havde at byde på.

”Midnight Myth..”
Gentog Djanges hæse og intense stemme da lavmældt, inden han missede svagt med de krystalblå øjne. Han var endnu ikke sikker ved denne hoppe, starten af deres møde havde tydet på at Djange intet kunne forvente.

”Er De ny her Frøken?”
Lod Djange så sin stemme spørge, med den hæse og intense lyd han kunne præstere fra sin mule. Respektfuldt, egentlig ville han normalt være uinteresseret. Men der var noget over denne hoppe; noget sagde Djange at hun var en sjæl han ikke ønskede at være fjende med. Derpå ønskede han nu og vide om hun var kommet her til for nylig, eller om hun blot havde holdt til på denne Ø, han vidste han snart ville forlade igen.

Mythiagttog hingsten som viste sig at være mere høflig end først antaget. Hun nikkede let og anderkendende. Han var egentlig en velopdragen ung hingst. Holde sig mistroisk overfor fremmede, men også høflig. Den sorte hoppe blev mere afslappet i hendes holdning og et meget svagt smil prydede hendes mule.

" Djange, du spraglede. Jeg er blot ankommet på øen for ikke mange dage siden. Hvad med dig selv? Kender du landet bedre end jeg? "

Hun sang stadig, og stemmen var blid, men der lå samtidigt var der noget farligt over den. Hun besad mange hemmeligheder og de var ikke alle gode. Selvom Myth aldrig havde været fan af at være på den mørke side, havde hun aldrig været opdraget til at være der og derpå havde hun også det der skulle til. Selvom hun lod det være låst langt væk. Men for ikke ret længe siden havde det sagt klik for hoppen og hun vidste ikke hvornår det skete igen. Stærk provokation kunne let frembringe det uden hoppen var klar over hvornår det skete.