|
Post by Deleted on Feb 12, 2012 21:15:12 GMT 1
Djange ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Fornemmelsen af et smil, glibbede for Djanges krystalblå øjnes blik. Han fornemme, og kunne såment også ane et smil over hoppens lysfarvede mule. Djange missede kort med øjnene, hver en bevægelse denne hoppe foretog sig, var han skeptisk overfor. Dette skyldtes da ikke hoppen, men Djanges egen sjæl og sind. Sådan reagerede han blot bare. Hoppens syngende stemme lød atter, og trods Djanges øre lå tilbage i nakken, lyttede de intenst til hendes syngende stemme.
”Jeg ønsker Dem velkommen hertil Midnight Myth.” Svarede Djanges intense og hæse stemme hurtigt reagerende på hoppens forklaren. Mens hans øjne tomt, men direkte så dybt i hoppens isblå øjne.
”Jeg kender efterhånden til mine fortrukne Ø’er, men denne her er ikke en af dem, hvilket er svaret på at jeg forlader den i nat.” Lød Djange forklarende, med den intense og hæse stemme, der lavmeldt og fattet talte. Han var stædig omkring hans tilværelse, og hvis noget ikke passede ham, ville han lave om på det. Her i dette land, galt det meget de forskellige Ø’ers miljø, denne Ø faldt heller ikke i Djanges smag, og uanset vejr; koste hvad det koste vil, ville han ikke overnatte her!
|
|
|
Post by Midnight Myth on Feb 12, 2012 21:31:10 GMT 1
Den sorte hoppe stod blot og så på ham. Han havde intensioner om at forlade øen allerede nu og hun ville ikke være en hindring for ham. Hun nikkede let og trådte et skridt til siden. Hendes hvide man dansede let og elegant over hendes yndefuldt vælvede hals. Hun så atter på den spraglede unge hingst.
" Så vil jeg ej længere stå i vejen for Dem. Selv vil jeg søge ly for natten. "
Hun nikkede til hingsten inden hun lavede et spin i bedste westernstil og brugte sin bagpart til at sætte af fra jorden og frem i en elegante galop. Hun vælvede i halsen og halen hang efter hende som en fane. Hendes gang var flydende og rytmisk som hun blev opslugt af natten og kun hendes hvide aftegn kunne skimtes svagt i natten.
|
|
|
Post by Deleted on Feb 12, 2012 21:38:44 GMT 1
Djange ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hoppen forstod en hentydning, trods det ikke var en bevidst hentydning. Djange missede med øjnene og nikkede kort respektfuldt af hoppen der hurtigt forsvandt i nattens dulmende mørke. Et par rynker tog sig til på den lyserøde mule, mens han skeptisk lod hoppens duft, varme og sjæl for ham, fordufte i nattens mørke. Da hoppen var langt væk, prydede en svagt svagt smil sig over den lyserøde mule. Kortvarigt, så kort at Djange ikke selv erindrede at han havde ladet en så stille et smil vises til nattens mørke, forhen han vendte omkring, og for adsted mod vandet, det isnene kolde vand!
[OUT]
|
|