Post by Deleted on Feb 21, 2012 21:12:01 GMT 1
Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Djange missede irriteret med de krystalblå øjne, mens han forsat så frem, fokuserende på andre fjender. Skønt hoppen bag ham, nu lod til at ville diskutere. Djange ville ej lade sit såkaldte gode humør gå på af hoppens så lidt vendende karakter. Djange stoppede blot efterhånden op, uden et ord. Tanker fløj da rundt i hovedet på den fokuserede Djange, med det skeptiske og små irritable udtryk over ansigtet, bag de kolde og tomme øjne. Djange stoppede da op, han ønskede at belære hoppen; I bjergende var der uendelig mange stier. Han så sig frem for den brede sti der skønt var 5 meter bred. Den førte ind mellem to bjergsider, som strakte sig langt ud i mørket. Stjernerne på himmelen, samt månen kastede da en form for lys ned, og på den endnu ikke helt nedtrådte sne. Djange havde godt gennemskuet det, hoppen var en flygter, en løber, ej en kæmper.
”Siden du hælder til at flygte, frem for at slås; går jeg ud fra du har dine løbeevner i orden?”
Lød Djanges stemme hæst og intenst, tonløst og uden følelse. Kun en snært af udfordring i hans kolde og tomme blik, der nu så meget direkte på hoppen og hendes blå øjne, kunne anes.
[OUT]
