Et nyt liv

NOUR/DOM

den gråtonede hoppe vandrede igennem området, der nu igen var indhyllet i mørke, vinden blæste stille og hun nød den, den kildede hende forsigtigt, samtidig med at den også kærtegnede hendes spinkle men dog yndige krop. Hendes krop var afslappet, hun var så småt ved at vænne sig til området, men alt var stadig nyt, virkelig nyt. Hendes grå øjne kiggede rundt, hun var opmærksom og det signalerede hun også ved at holde halen hejst højt. Hun brummede blidt ud til intetheden, hun vidste ikke om der var nogen derude, men hun vidste dog at hun ikke avr helt alene, øens dyr var her stadig, de små dyr der ikke avr til fare for hende, men hun var stadig nød til at holde sig på dupperne, hun havde stadig ikke en flok endnu, derfor kunne hun slet ikke slappe af! Slet ikke endnu....

Dom kom skridtene med ranke skridt igennem mørket. Hans mørke farver var meget skjult af dette dunkle tæppe, der var lagt over landet.
Hans gyldne farver var tydelige, og gjorde ham lysende at se på, som han vandrede fredfyldt af sted. Nok så han afslappet ud, men hans sanser var på vagt. Natten var rovdyrenes tidspunkt, og selvom Dom var en stor hingst med sine 177cm, så kunne man aldrig være for forsigtig.

Da han langsomt bevægede sig af sted, ramte en lugt pludselig hans følsomme næsebor. Han stoppede brat op med ørerne rejst og stirrede ud i luften, imens han forsøgte at inhalere lugten. Efter nogle sekunder gik det op for ham, at det var en anden hest. Da han igen fokuserede på lugten, kunne han ane, at det var en hoppe. Han stirrede kort ud i mørket, før han udstødte et hingstet men imødekommende vrinsk, der gav genlyd i den stille nat.

Hoppen havde lagt sig midlertidigt, når man ikke kunne sove i mørket måtte man tage en lur i lyset. Hoppens øre bevægede sig til alle retninger for at få det hele med, også i tilfælde af at en uventet gæst ville komme. Hun sukkede dybt, øen var et trist sted at være, der var ikke så mange heste som hun havde regnet med. hun havde modvind, og den førte en bestemt duft hen til hende, duften af hingst, hun rettede hurtigt sit hoved op og kiggede sig omkring, intet at se, men duften var så stærk tænkte hun. I en yndefuld bevægelse rejste hun sig op, henddes krop var øm, hun havde vandret i lang tid, uden at holde pauser. Hun brummede kort til sig selv for at berolige hendes nerver, de nerver som specielt arabere havde, var rimelige tændte, og der skulle ikke altid meget til!
Nours øjne kiggede trætte rundt, indtil stilheden blev brudt med et maskulint vrinsk, det var hingsten som ´havde brudt den søde duft af blade omkring hende. Hun vrinskede tilbage med et kraftfuldt men dog feminint vrinsk. Hendes hale var rejst som en fane og hun stod klar til at tage imod denne ukendte hings...

Dom stod og stirrede tomt ud i mørket, imens han ventede. Spændt. Mon der kom et svar til hans vrinsken?

I lidt tid var nattens lyde det eneste, man kunne høre. Natdyrene larmede ikke, men når man var vant til at være vågen om natten, kunne man efterhånden høre mere, end man brugte sit syn. I det samme lød et intenst feminint vrinsk. Klart en hoppe og hendes karakteristiske vrinsk vakte Doms nysgerrighed, så han satte frem i en dansende og rank trav mod lyden. Han bevægede sig flydende igennem natten, som var han skabt til dette tidspunkt af døgnet. Hans syn var godt, men han brugte alle sanser, som han bevægede sig mod lyden af den fremmede hoppe.

Efter nogle minutter kunne han se en lys grå hoppe, der stod i al sin pragt og kiggede mod ham. Han brummede venligt og satte tempoet ned, da han nærmede sig hende. Hans hals blev bøjet i en blød bue, respektfuldt, som han stoppede et par meter fra hende. Han nikkede kort - langsomt og overvejende, inden han roligt mødte hendes blik med et imødekommende smil. "Godaften fremmede hoppe," sagde han så med sin dybe og dog stadig drengede stemme. Han løftede hovedet fra den lidt høflige position og tårnede sig nu op i sin fulde højde.[/color]

Den går hoppe prustede overrasket da han nåede hen til hende, det var en stor hingst, var de alle så store, og muskuløse? Da hingsten satte farten ned undersøgte hun ham ivrigt med hendes øjne, hendes hals var hejst, hun lavede hingstehals, kun for at markere hendes egen dominans, hun ville ikke dominere ham, men hun ville dog gøre ham opmærksom på via kropssproget at han ikke skulle gøre noget dumt i hendes nærvær.
Da han så brummede venligt hejste hun halen og løftede halsen højt, en lav brummen blev svaret og hun slappede en smule af, hendes hale indikerede dog at hun var opmærksom på selv det mindste fra hans side. "Goddag du fremmede hingst" hendes stemme var forførende, og et charmerende smil blev bragt frem. Hun gik elegant, ja næsten dansende hen til ham og stillede sig en meter fra ham "hvad er dit navn du fremmede" hun morede sig bestemt over at han kaldte hende fremmed, de fleste kaldte hende bare hoppe, på deres første måde, hun tog en runde rundt om ham, langsomt, drillende, hun var i et godt humør idag.