Lunefuldt sommergræs..

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Solen nærmest bagte på den røde pels over Diegos ryk, mens hans hvide mule ihærdigt tog for sig af det høje grønne og lunefulde græs. Lysningen han stod i, var godt og vel lille; som så mange af de andre lysninger her i Chibales skove. Et par insekter summede sig livs fuldt omkring Diegos skind, hvorefter et par slag med den sorte hale var at høre. De nysgerrige øre lyttede opmærksomt rundt for en kort stund, før Diego tog endnu et skridt og guflede grådigt i sig. Stilheden foruden de smukke fuglesange, var betryggende; rare.

Lune gik raskt afsted gennem de tætte træer i hendes søgen efter en lille lysning. Hendes mave var begyndt at give små lyde fra sig og jo længere hun gik jo hurtigere gnavede sulten sig på. Hun havde forgæves forsøgt at finde noget spiseligt inde i skoven, men bladende på træerne var syrlige og græs kunne ikke rigtig gro i den tætte skovbund. Mos havde hun ikke engang overvejet at nippe til.
Længere fremme kunne hun skimte en lysning, den så lille ud derfra, men det var jo bedre end ingenting. Ørerne kom let frem og hun slog let med hovedet. Kunne hun så havde hun travet det sidste stykke, men alle de grene gjorde det umuligt.
Da hun nærmede sig lysningen yderligere begyndte insekterne dog at sværme mere om hende, irriteret slog hun ud med halen. Hvor hun dog hadede dem!
Endelig betrådte hun det frodige græs og med et glad prust tog hun sin første mundfuld. I hendes iver for at få mad havde hun ikke overvejet at se efter om der var andre derude.

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Diego syntes at kunne fornæmme liv; og ikke blot fuglendes sang, eller de små dyr i skovbunden de ratter pulsed omkring. Men en store skabning, en anden sjæl? Diego hejste hovedet opmærksomt og i en energisk fart, for han så sig bag over skulderen. En skygge mellem træerne syntes han at kunne se, samt en svag duft, beklædt med lidt brunst var at ane? Skønt det kunne være svært i den tætte skov med alle disse dufte. Diego vippede straks nysgerrigt ørene imod skikkelsen, mens de mørke og unge øjne blev spærret nysgerrigt op. Snart havde Diego vendt sig om, for da at få sig et lidt komisk syn?

En køn rødlig hoppe, som blot havde trådt få skridt ind i lysningen før mulen havde dykket hurtigt imod den frodige græs. Et drenget, bredt og ungt smil var straks at se over Diego hvide mule, før en svag drenget, men yderst uskyldig og blot ung og glad latter var at høre.

”Så jeg er ikke den eneste her der er sulten?”
Lød Diegos unge og drengede stemme, i et stadig bredt og glædesfuldt smil. De unge øjne gnistrede energisk og ungt, mens de røde øre atter vippede nysgerrigt imod hoppen, som selv var beklædt med en bred karakteristisk hvide blis, og røde farve som han selv. Mindede mest af alt om en der kunne komme fra samme flokke og egne som ham selv?

Lune havde stået og gumlet roligt, hele tiden med hovedet nede ved græsset. Alt hvad hun havde lært om hele tiden at se sig omkring, var for et øjeblik væk om det var fordi hun følte sig tryg eller bare sulten der dominerede hende vidste hun ikke.
Hun havde lige taget en ny mundfuld da en hingstet stemme kom i hendes retning. Med et sæt røg hovedet hurtigt om, ørerne ret fremme og græsset halvt i munden og halvt udenfor. Hun var hold helt op med at tygge. Halen som ellers havde svinget roligt fra side til side blev smækket ned, hun var udmærket godt klar over, hvor udsat hun var.
Men hingstens ord var venlige og stemmen fyldt med energi. Hendes ører tippede nysgerrigt frem og tilbage, øjnene funklende af liv. Lune fik tygget det sidste græs færdigt inden hun svarede.

"Nej, jeg må indrømme at der ikke er meget mad at finde inde i skoven."

Hun tog et tøvende skridt hen imod ham, inden hun stoppede op igen. Hun var ikke sikker på om det var en god ide at nærme sig ham.

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Fornøjet bredtes der et smil over den hvide mule på Diego, mens han betragtede hvordan hoppen lettere forskrækket hejste hovedet. Hans øre vippede nysgerrigt imod hende, opmærksomt, mens han betragtede hvordan hun hurtigt smed halen ind, og tyggede af munden, før hun da svarede. Diego lagde let hovedet en anelse på skrå, og så en smule eftertænksom ud i sit ansigt, før han atter åbnede mulen.

”Du må have været uheldig så…”
Lød Diego lettere opmuntrende med et drenget, men ligeså meget uskyldt smil, mens hans drengede og unge stemme havde lydt imod hoppen.

”… Her er nemlig mange flere buske med gode bær og andet, end man lige går og tror.”
Forsikrede Diego med den unge og drengede stemme, mens de unge øjne sprudlede energisk og glædesfuldt ved bare tanken. Han elskede virkelig denne Ø, mere end noget andet. Den var jo mere end fantastisk!

Hun kiggede undersøgende på ham, han var en flot hingst, den røde farve og sorte man passede godt sammen. Lidt efter lidt begyndte hun at slappe mere af. Han var ikke så tæt på, så hun følte sig ikke utilpas. Ørerne kom frem da han atter snakkede, hendes mørke øjne kiggede intens på ham.

"Ja det må jeg så ha' været, men jeg har heller ikke været på øen særlig længe så kender den ikke så godt."

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Diego smiled bredt over den hvide mule, varmhjertet og ærligt, som han jo var. Hans røde øre spidsede sig lyttende imod hoppens stemmed da hun atter talte. Hun virkede nu mere afslappet; og roligt, men sprudlende så Diegos unge og nysgerrige blikke til. Hvem mon hun var? Han syntes ikke at have set, hørt, eller duftet hende før?

”Det er også et stort sted… Men det er værd at lærer om, for det er virkelig nogle elskværdige skove!”
Forsikrede Diegos unge stemme, mens de unge øjne sprudlede energisk og livligt. Diego strakte stille den hvide mule lidt ud i luften, i retning mod hende, skønt han pænt blev stående stille med denne afstand. Hun virkede som en hoppe der var en anelse forsigtig, hvilket Diego som altid havde respekt for.

Hun nikkede til hans ord. Selvom skovene aldrig var hendes ynglings sted så havde hun ikke noget imod dem. Der var oftest steder som var godt gemt af vejen og som indeholdte hemmeligheder eller masser af god mad. Men hun havde aldrig rigtig tålmodighed til at finde dem, så det var oftest af ren held, hvis hun fandt dem.

"Det tror jeg gerne på, men jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte henne."

Hun tog nogle skridt hen imod ham før hun fortsatte.
"Forresten så hedder jeg Lune Rouge, men du er velkommen til bare at kalde mig Lune."

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Smilet over Diegos hvide mule var ej at tørre af, og en varm drenget latter undlod Diego nu, efter hoppens kommentar. Hun havde så sandelig ret. Hvor skulle man begynde? Så mange steder, og hvilket et af dem var mon det rigtige?

”Hvis det er, kan jeg altid vise dig nogle steder til en start…”
Mundede Diegos drengede og yderst uskyldte latter ud, i en drenget og meget imødekommende venlig ung og drenget stemme imod denne røde hoppe. Hun trådte ham nu nærmere og præsenterede da også sig selv. Lune Rouge, hvilket fint og flot navn. Hun lød næsten velhavende…

”Det er en fornøjelse at støde på dig Lune Rouge, mit navn er Diego.”
Præsenterede Diego så sig selv, med en lidt stolt mine, mens han rettede sig op. Hans øjne sprudlede energisk og ungt, mens de betragtede den røde hoppe foran ham selv. Han smilte atter, mens de røde øre vippede nysgerrigt imod hende.

Hun smilte over hans tilbud, det var ikke særlig tit hun havde mødt andre heste der ville vise hende vej. Det var også en af grundene til at Lune var på vagt overfor fremmede, især hingste.
Hun nikkede inden hun svarede.

"Jamen det er da også en fornøjelse at møde dig Diego og det ville være dejligt hvis du ville det."

Hun prustede sagte imens hun tog mulen let hen imod ham, hans farve og aftegninger mindede meget om hendes og pga. det følte hun sig af en eller anden mærkelig grund mere tryg ved ham. Men samtidig forvirrede det hende, hun plejede ikke at være så hurtig til at acceptere fremmede hingste da hun havde mere end rigeligt med dårlige oplevelser med dem.

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Den røde hoppe nikkede og gengældte glæden ved dette møde; samt tog imod Diegos tilbud. Diegos mørke øjne sprudlede atter energisk og vågent, mens det drengede og yderst uskyldige og varme smil lå over den hvide mule. Roligt vippede de røde øre sig atter opmærksomt imod hende, som hu stod der, før Diego åbnede mulen endnu engang.

”Hvis du ikke har for travlt med at stille sulten, så kan jeg vise dig en mere frodig lysning, større; ikke så langt her fra.”
Lød Diegos unge og drengede stemme tilbydende, mens det yderst unge og venligtsindede smil var at se over hans hvide mule. Diego vippede let på de opmærksomme øre, for kort at ltte rundt, før de havnede på Lune Rouge igen.

Hendes øjne hvilede stadig på ham, imens han talte. Denne hingst virkede til at være en venlig sjæl. Men selvom hun virkede til, at være mere tryg i hans tilstedeværelse, så lå hendes underbevidsthed stadig i hende og hun ville per instinkt være mere på vagt overfor ham. Til trods for, at han måske ikke ville hende noget ondt.

"Det tilbud tager jeg gerne imod Diego."

Et lille smil kom frem på hende. Hans venlige blik og stemme fik hende overbevist om, at det nok var en god ide at tage med ham. Oven i det så var Lune jo ganske sulten så hun ville ikke sige nej til et tilbud om, at få noget mad der var mere nærende end det hun lige havde tænderne i, i det øjeblik. Så hun gik lidt tættere på ham, for at kunne følge direkte efter ham. Det var jo trods alt ham der vidste, hvor de skulle hen.

Diego



Det brede smil over Diegos hvide mule forblev muntert, da hoppen tog imod hans tilbud. Roligt trådte hun ham nærmere, mens Diego let betragtede hendes farver her i lysningens åbne. Roligt vendte han siden til, og trådte ledende frem, mens de sprudlende øjne nysgerrigt så frem imod det lidt tættere skov foran dem.

”Men du har ikke været her særlig længe siger du?..”
Indledte Diego uden tøven, en samtale, da de skulle skridte et lille stykke trods af alt. Hans stemme lød interesseret bag den unge og drengede tone, mens de røde øre vippede nysgerrigt og opmærksomt imod hende; observerende om hvor hun ville placere sig i forhold til ham.



[OUT]