Liv i Andromeda!

Djange



Tankerne strømmede atter igennem Djanges indre, mens han rolig slog et slag med den fyldige mørke hale. Han havde sænket den lyserøde mule, for at lade den nyde det krystalklare vand, i denne store sø. Søen der lå nærmest vulkanen, med en af de to skove, nogenlunde nært også. Den buldrende gennemtrængende lyd, var at høre med jævne mellemrum, fra den stadig aktive vulkan. Djange hejste hovedet lidt pludseligt, mens små perler af klart vand dalede ned på søens overlade igen. Djange rankede sig op, og lod ørene glide tilbage, mens det kolde og tomme blik så sig omkring. Opmærksomt, spejdende. Her var nogen? Han spændte let i den højtstillede hals, afventende.



[Fælles tråd; for 3-5 karaktere!]
[Svar endelig, og så snart Djange svare igen, kører vi i det mønster (:?]

Den røde hoppe var endelig vågnet af sin middagslur, med øjnene halvtlukkede og med tunge skridt søgte hun mod søen, hendes tørst havde for tiden være voldsomme, så atforlade denne smukke sø var ikke noget hun nænnede. Den kraftfulde hoppe satte i en tung, og rolig trav, hendes bevægelser var sløve men dog yndefulde. Vinden strøg hende blidt over kroppen, men i et stoppede det, hvilket fik Nuka til at spærre øjnene op, på den anden side af søen stod en anden hest, hans aftegn var underlige, ja næsten specielle, men hvad vidste hun, det var ikke HENDES sø, hun ejede intet, så at en anden hest sto der kom hende vel ikke så meget ved?

Nuka førte forsigtigt mulen hen over vandet, hun lavede små cirkler for rigtigt at nyde vandet, uden vandet ville ingen af dem have liv, hverken hende eller hingsten på den anden side - ja ingen ville kunne overleve, derfor værtsatte hun da også vandet, et par sekunder efter lader hun mulen falde halvt i og hu begynder ivrigt at drikke, store slurpe af det kolde vand fik hende til at lukke øjnene af ren nydelse, den kolde effekt vandet havde på hende var helt bestemt nderledes end på græsset som man så altid spiste. Hendes øjne åbnede dog og holdte øje med denne ene hingst

.~:SAMAEL:~.

[/size]
TWO WORLDS ÓNE DANCE[/font][/center]

Den store hingst, der bevægede sig med en elegance der var utrolig når man med det blotte øje betragtede det, førte sig med værdige skridt igennem den åbne bevoksning. Som alting synes naturen at ånde fred og idyl når den store sigøjner-hest trådte ind i billedet. Han var som et glansbillede, en hingst ud trådt af fantastiske drømme. Men det var han ikke, han var blot endnu en simpel skabning i livets gådefulde univers. Selvom han mente at visse andre havde mindre betydning end ham selv.. Til tider. For storhedsvanvid var ikke noget han førte sig frem med. Selvom den lå der et eller andet sted, som et ar fra fortiden.
En smuk sø tonede frem for hans blik, og med en dæmpet prusten stoppede ham op og førte de tunge øre let tilbage før hovedet blev hævet, halvt opmærksomt, halvt reserveret. For har var andre til stede, andre han ikke før havde krydset veje med. En dyb brummen forlod hingstens brede bryst og de blå øjne knebedes let sammen. Her var en hingst. Og en hoppe. Hvorvidt han skulle vende om eller blive var han i tvivl om. For denne hingst kunne meget vel være en flokleder der ville opfatte ham som fare. Men hoppen kunne også være en strejfer...

Diego



Hvad Diego helt præcist lavede på lige denne Ø, var han ikke sikker på. Skovende her havde vel draget ham, med udsyn til Ø'en fra Chibale. Men her var meget mere uhyggeligt end han havde forestillet sig. Diego vidste at han snart måtte drage tilbage, men her skete noget. En masse dufte, liv; og min sandt om dette kunne passe. Tre heste omkring søen Diego nærmede sig. Diegos ellers ivrige skridt, med den nysgerrige aura, tonede sig en smule ned. En lettere truende hingst stod nærmest og vågede i vandkanten, mens en kraftig meget afslappet hoppe stod og drak fra den klare sø. Diego vippede nysgerrigt de mørkerøde øre, mens de mørke øjne atter sprudlede energisk, samt nysgerrigt. Let mimrede den hvide mule, en smule eftertænksomt. For endnu en skikkelse havde nærmet sig.

Mon Diego var trådt på forbudt område, var dette en lille flok han var stødt på? Ind til nu i dette land havde han kun indfundet sig med strejfer, og aldrig havde han haft været i selskab med mere end en enkelt sjæl ad gangen? Men Diego nærmere sig atter, muntert, men en smule påpasselig; overfor den vågende hingsts næsten truende aura.



[OUT - Slutter gamle tråde!]

Djange



Et vindstød slog ind over Djanges krop, uventet og en anelse pludseligt. Såvel som en fremmedes hove, der nu betrådte engen i nærheden af ham. Der, et stykke ved, ved søens bred, kom en hoppe nu spadserende roligt. En lettere fyldig hoppe af slagsen; en robust. Det var længe siden Djange havde set en mere kraftig skikkelse, siden hoppen Taia. Den åbne eng, gjorde det dog svært at sanse hendes duft. Hun havde godt set ham, og det samme havde Djange med hende. Anspændt, var hans hals højt stillet, mens det lodrette hoved fint holdte sig stille. Djange missede en anelse skuende, de krystalblå, tomme og kolde øjne, mens han pressede en anelse anseende på ørene. Dog, holdte det ej høfligheden tilbage; og et roligt, respekterende, og sågar stift næsten mekanisk, nik blev undladt.

Djange holdte nøje øje med denne hoppe, da en anden sjæl nærmede sig. Et stykke væk, endnu en lettere robust og stor skikkelse. Djange spærrede de kolde og tomme øjne en smule op. Mon disse var i ledtog med hinanden; for så vidt Djange kunne spotte var dette en hingst, som nærmede sig. Endnu, da duft indtrykket svært at bedømme, og endnu mere nu, som hingsten også kom nærmere. Duftene blev blandet.

Atter anspændt så Djange meget direkte på den brogede hingst, der atter var i færd med at nærme sig; dog ret så roligt og fredeligt, ind til videre. Djange spændte blot en anelse mere op, før han afventende ej ville holde at hilsende nik tilbage til denne hingst heller, men endnu en sjæl nærmere sig, fra en helt anden vinkel. En lettere sprælsk rød hingst. Djange bed tænderne sammen bag den lyserøde mule. Det var godt og vel ved at blive for meget. Mon dette var et form for mødested, Djange ikke kendte til?



[OUT - Afslutter gamle tråde!]