Tiden der fløj!..

Diego



Skoven var efterhånden blevet ensom, og det samme var Diego. Han havde holdt sig meget for sig selv på det sidste, men ikke fordi noget specielt? Nærmere fascinationen af denne evige skov, som han endnu ikke kendte hoved og hale i. Han kunne tilmed have svoret at han havde stødt på Simba her inde, men mon ikke dette også bare havde været en drøm? Spørgsmål var begyndt at nage Diego, men dette afholdte ham alligevel langt fra at være munter som altid. Med de fremadrettede øre, der vippede så evigt nysgerrigt omkring; første den hvide fremstrakte mule an, nysgerrigt; mens de store mørke øjne glimtede af liv og lyst.

En svingende og meget karakteristisk skridtgang bar Diego, med de lange rødbrune ben, beklædt med hvide sokker, der ivrigt stavrede af sted under ham, i en gyngende og fjedrende gang.



[Reserveret til Sage of Zoran]

Sage of Zoran

Sage havde nu forvildet sig ind I denne mystiske, men absolut spændende skov. Han havde en nogenlunde idé om hvor han var henne, men igen. Han var overhovedet ikke nær midten, hvor det først der blev tricky. Nej han opholdte sig lidt i udkanten. Han trådte på adskillige grene undervejs, som fik fuglene til at flyve op flere forskellige steder. Det rørte ham ikke. Han vippede ikke engang et øre. Han vidste jo det ville ske. Han intention var heller ikke at liste af sted, men hvad var han intention så? Han vidste ikke engang hvad han lavede her. Måske for at opleve noget nyt.. se noget nyt. Han håbede mest af alt at se et eller andet mærkeligt dyr.

Han brummede roligt og stoppede op. Hans næsebor var let udspilede mens han prøvede at skimte vandet ud igennem træerne – som sagt var han tæt på udkanten af øen. Han prustede kort og sænkede hovedet, før han bevidst forvildede sig nærmere skovens midte. Om end ikke andet kunne han lade som om at han var med i en labyrint.

Træerne stod ubelejligt og fik ham til at sno og vride sig i mellem dem. Lidt ligesom en slange måske, selvom han ikke så sig som en slange rent sindsmæssigt. Nok kunne han være rap i kæften og virke ligeglad, men ondskabsfuld og manipulerende var han ikke.

Diego



Det knagede nu og vel under hans hove, som han begav sig af sted over skovbunden. Hans hvide sokker bar sig en smule snavs, mens han mørke lange man var en smule uglet at se på. Dog var det ikke at tage fejl af, hvilket ungt og stadig uerfarent sind han bar sig. En skikkelse mellem de mange træer, syntes han nu at ane. Diego hejste nysgerrigt hovedet, før han en smule ivrigt satte farten op. Kunne det være Simba? Nysgerrigt vippede ørene mens de mørke øjne sprudlede af liv; men skikkelse viste sig nu at bære hvid pels, og en fremmed hingsts duft var at ane. Diego snoede sig roligt og afbalanceret mellem de mange træer; før han nu snart kunne sætte et ansigt på vedkommende.

Skoven var tæt, og især her; men roligt udlod Diego et drenget, ungt og imødekommende prust, blot for at understrege hans tilstedeværelse over for denne fremmede og stadigt ukendte sjæl.



[OUT - Afslutter gamle tråde!]