Og dette skal så forestille at være ..?

((Lol, hvor jeg dog stinker til det her XD))

Mine skridt er bestemte. Vandet har en tydelig, blå farve.
,,Huh?"
Jeg opdager nu himlens rødorange nuancer.
Bløder.. himlen?
Jeg har aldrig set noget lignende før. Ørerne rettes straks bagud, og jeg stopper op i en alarmerende hvinen. Ekko ..
Hvorfor ligger jeg først mærke til det nu?
Måske har hele forløbet været en optrapning til Jordens Undergang..
Jeg springer op, på noget der minder om klippe. Tramper lidt.
Klak, klak, klak, lyder mine hove mod det grå sten.
Jeg kaster legesygt med hovedet, og lader mig rive lidt med. Hopper og danser lidt.
Stop dig selv, Yela! Det der, er for barnligt for en hingst i din klasse.
Sætter så roligt afsted mod de græsdækkede forhøjninger;
Hvem ved, måske kan jeg finde en artsfælle og få at vide, hvad der foregår.

Djange



Den lange tid i Andromedas land; føltes efterhånden uendelig, mens en savn der lå hos den stolte hingst, blot voksede dag for dag. Det var al for længe siden han havde stødt på den lille sorte. Mon der var sket hende noget? Mon hun havde som en af de få, fundet vej ud af denne evige labyrint, nogle påstod at kalde et land…

Djanges tanker fór igennem hans indre, mens en masse andre tanker fyldte hans indre. Endnu engang befandt han sig på Foehn, en smule uden grund? Han havde været her en del efterhånden i sin tid bare i dette land, mens han stadig ærligt måtte indrømme at der var Ø'er han aldrig havde haft betrådt.

Engen her var stor, og som sædvanlig bar himmelen her præg af at rødligt skær; fra den store vulkan der evigt viste aktivitet. Djange missede de tomme og kolde krystalblå øjne, skeptisk og anseende; mens han spændte hårdt i den meget højtstillede hals. En fremmed sjæl kom nu spadserende, med kurs væk fra ud vulkanen, søgende ud imod det mere åbne - engen. Djange rynkede svagt på mulen, da en fremmed duft nu og da strejfede hans næseborer også; en nærmest brændt duft; som den aske der ligger tilbage efter en stor skovbrand. Mens en ædel og lidt ung sindig skikkelse nærmede sig. Atter lå ørene blot hård i nakken på Djange, mens udadtil så han intet mindre end truende ud.



[OUT - Afslutter gamle tråde!]