Stier beklædt af royale tæpper..

Diego



Efteråret er her nu! De kolde vinder, der løber som vilde hunde i krontoppende, blæste atter ind mellem de efterhånden nøgne træer. Skønt var den efterhånden plysset pels over Diegos skind, blevet så tæt at dette ej nagede Diego. Kun et forundret smil, der endnu beundrede de uendelige stier her på Chibale, som efterhånden var beklædt med rødlige og orange tæpper af bar nedfaldne blade. Let mimrede Diego på den hvis mule, mens de mørke røde øre vippede nysgerrigt… Var det hovslag imod den bløde jord, han kunne høre?



[ Reserveret til Shameless Shadow]

Mine tanker har hele dagen så rundt omkring på denne eng. Der er så meget at se og så meget at kende. Den gyldne hingst virkede utrolig flink og kommer nok til at se mere til ham. Smælder medhalen og stopper op da jeg nu pludselig står overfor en stor skov. Pruster overrasket og tripper dansende på stedet. Mine trin er elegante og rolige, da jeg begiver mig ind i denne smukke skov.

Stopper kort op og den bløde mule køres mod de smukke orange blade og for første gang ligger fortiden i erindringen og ikke som det første i tankerne. Kan slet ikke holde et energisk og livligt hvin tilbage. Hovene begynder nu og hamre mod jorden. Galoppen bliver mere intens og mærker den kølige luft i den sorte man. Smælder med halen og buer den så flot. En masse dufte rammer de udspilede næsebor og lige nu er alt som det overhovedet burde være. Om der er andre heste i skoven? De tanker har overhovedet ikke strejfet sindet. Men nogen burde vel være her i skoven. Her er dejligt og fredeligt.. Fantastisk!

Diego



En mørk dansende silhuet mellem træerne i det fjerne, går nu i takt med hovslagene mod den bløde jord. En mørk sjæl, som i den grad fanger Diegos opmærksomhed! Med de store mørke øjne, ser de til med al nysgerrig imod denne hest. En hoppe, syntes Diego at kunne sanse ud fra duft; mens hans øjne atter sprudler livligt. Det drengede smil pryder hans mule, mens ørene vipper yderst nysgerrigt og opmærksomt.

Et kaldende og drenget vrinsk lyder gennem træerne, og bliver godt og vel båret med vindpustene der atter slår livligt mellem træerne. Blade daler af og til atter mod jorden, gør tæpperne tykkere; før Diego stamper et par drengede og kåde tramp imod jorden. Ungt og livligt springer han frem, med et ungt blik i de sprudlende og livlige øjne. Nysgerrigt og yderst imødekommende slår han frem, smidigt mellem træerne, i en taktfast og lidt ivrig trav.

De galoppende skridt rammer jorden med en vis elegance, dog bliver disse afbrudt da et vrinsk gennembore luften. Stopper op og vipper ørerne i retning af denne. Brummer hoppet og svare ham i en mild og feminin tone. Vipper de kastanje brune ører i retning af hingsten. Mit blik spejder efter denne fremmede hingst og mellem træerne spottes den nøddebrune hingst. Vipper det ene øre i hans retning og pruster blidt og en smule ivrigt.

I min iver efter at komme tættere på ham, danser jeg let og elegant på stedet før jeg lige tripper lidt hen mod ham. Sænker blidt hovedet for at vise jeg intet ondt vil ham. Derefter knejses nakken smukt og elegant. Smælder engang med halen før jeg buer den og tripper stadig i hans retning. Stopper dog få meter foran ham, da jeg ikke ønsker at brude hans intimsvære. De hel uskyldige øjne rammer ham og brummer imødekommende og rækker mulen snusende mod ham. Han virker yderst interessant.

Diego



En feminin fløjten gennem luften lyder for Diegos fremadrettede øre, mens den dansende mørke silhuet; vender elegant omkring og næsten ivrigt er på vej mod Diego hernæst. Diego fortsætter selv endnu taktfast i en flot og drenget trav imod hoppen, der også nærmer sig dansende.

Få sekunder går der vel, før de står foran hinanden. Hoppens udtryk for naturlig respekt, bider Diego sig meget mærke i, mens de unge øjne sprudler energisk og drenget, mens han betragter denne kastanjebrune hoppe der står alligevel en passe afstand foran ham. Høfligt, venligt og imødekommende nikker Diego da dybt i den smidige hals, før hoppen atter mødes med et bredt drenget og yderst u skyldt ansigt. Mens han øre vipper nysgerrigt imod hende, og øjnene sprudler energisk og ungt.

”Så jeg er ikke den eneste der nyder efteråret?”
Lyder Diegos unge og drengede stemme så yderst imødekommende og en anelse drenget; kort efter hans lille hilsen med et respektfuldt og hilsende nik, hvor det efterhånden ikke skulle være svært for hoppen at se at denne Diego er en hingst der er meget ung og uskyldigt af sind.

Denne hingst der nu står foran mig, fanger med det samme min opmærksomhed, han er ung og virker uskyldsren. Hans udtryk og de blide bevægelser får en naturlig rolighed til at skylle ind over mig. han virker ivrig og fuld af energi. Hans sind virker som en unghests dog behøver dette ikke være tilfældet. Strækker mulen blidt i hans retning for at opfange hans duft, den er frisk og anderledes. Vipper ørerne blidt i hans retning. tripper energisk og pruster lidt utålmodigt

"Neej jeg har skabt ventet længe på efteråret og nyder at se de mange smukke farver. Jeg elsker at løbe og bruge energi i dette dejlige vejr." LAder blikket fald epå ham og brummer blidt "Hvem er denne ungdommelige hingst?" Den blide stemme spinder nærmest og min opmærksomhed er rettet på ham.

Diego



Et prydet og ungt smil bredes på den hvide mule hos Diego, mens de mørke øjne indgående og interesseret gransker nysgerrigt dette fremmede selskab. De fine efterårs farver kaster et helt specielt, men alligevel mørkt lys på denne mørke hoppe, så først nu da hun er Diego nærmere med mulen, at hun rigtig kommer til udtryk.

”… det er du ikke ene om!”
Bekræfter Diegos ungsindige og drengede stemme med en lidt sprudlende klang, bekræftende på hendes kommentar omkring hendes holdning til efterårets farver, vejr og tilbehør.

”Mit navn er Diego…”
Undkommer Diegos ord med et let drenget grin, ej hånende, blot fornøjet. Endnu en sjæl i dette land som benyttede sig af den mere fine taleform. Mens de mørke røde, og på denne årstid plysset, øre vippede nysgerrigt lyttende imod hoppen, lød Diegos stemme endnu fortsættende.

”… og du er?”
Forsøgte Diego sig yderst høfligt, mens han nikkede respektfuldt og hilsende dybt og smidigt i halsen; mens på hans smile stadig svang sig et glædesfyldt smil, matchende til de energiske og sprudlende øjne.

Hans energiske og ungdommelige energi. Vipper mine lettere plyssede ører mod ham og brummer let, sneen er nu stille begyndt at nærmer sig og de mange smukke farver er stille dækket til. Brummer blidt til ham og lytter til alle hans ord

"Diego er et yderst skønt navn" Svajer nakken og brummer blidt til ham. Napper kort og kækt efter ham da jeg lige nu har meget svært ved at styre min energi. Træder et skridt tilbage for ikke atkomme til at nappe ham lidt for hårdt fordi jeg er for overgearet. Finder så en stille ro og lader de blide og søde øjne falde i hans.

"Jeg lystrer navnet Shame. Mit oprindelige navn er Shameless Shadow" Tankerne kører lidt over at endnu en af disse smukke skabninger jeg møder kun har et navn, jeg er fra en flok hvor vi ofte kaldte hinanden ved et enkelt navn men vi havde stortset alle sammen to. Hvilket egentlig kommer bag på mig.

Diego



Luften var kold, men det var så også det eneste. Efterårsfarverne blandede sig minglende med hinanden, mens der fra tid til anden dalede et blad eller to. Diego huskede tilbage på da han var helt ung, hvordan han altid var ved at gå ud af sit gode skind, når der pludselig og nærmest snigende faldt blade fra krontoppende. Diego smilte ved tanken, og den varme følelse af hjemve ramte ham blidt.

”Det kan jeg kun takke min mor for!”
Lo Diego med den drengede og unge stemme han besad, mens hans øjne atter sprudlede levende og energisk. Før han atter tav, med et blot bredt og drenget smil. Hans pels var så småt begyndt at sætte vinterpels og tæthed, hvilket var tydeligt specielt på hans hals, og hans plysset øre der rettede sig nysgerrigt og opmærksomt imod hoppen der talte.

”Shameless Shadow. Bum alligevel.”
Lød Diegos drengede og unge stemme lettere imponeret, mens hans unge og sprudlende blik fandt hendes rolige i de ret så søde øjne hun bar sig. Meget blide og venlige, men også en smule unge og næsten føllede. Han smilte, bredt over mulen; hun var måske ikke så formel som så mange af de andre alligevel?

Denne hingst er slet ikke som de andre jeg har mødt. Men alle de andre har heller ikke mindet om hinanden på nogen måde. Brego, som er en loyal og venlig sjæl, Altair som er en drømmende og tankefuldt hingst og Ahearn som fik mig til at snakke med kropsproget i stedet for ordene, hvilket jeg elsker. Denne hingst er ungdomlig og livlig - hvilket får mig til at mindes mine gamle dage, i den gamle flok. Dette sted har fået mig til at gå op i mit høflige og elegante. Har haft gemt utrolig meget af min legesyge væk, dog slet ikke det hele. Kan ikke holde et grin tilbage da han siger mit navn efterfulgt af ord - som for nogen ikke ville give mening

"ja bum alligevel!" Min stemme er lys og man kan nærmest fornemme energien vokse. Smælder med halen og træder kort et skridt tættere på ham, inden jeg napper ham drillende. Bakker hurtigt to skridt og slår forbenene op i luften få gange. stejler ikke men løfter bare forpartiet i små hop nærmest.

Diego



En latter undslipper drenget Diegos hvide og smilende mule, mens han fornøjet ser til hoppen der hurtigt nærmer dig efter gentagende ord. Det nu lidt kåde blik i hans øjne, mixed med det eller naturligt sprudlende og energiske sind, ser imod den mørke mule hoppen har til ejerskab, da den nærmer sig med et nap. Diego trækker mulen til sig, og ryster lidt drenget og kådt på hovedet over hoppens efterhånden opbyggede energi; som de atter stod der i de smukkeste efterårsfarver, der alligevel var så mørke og små dystre i et terræn som dette.

Hendes små hop resulterer i et lille kejtet rejehop fra Diegos bagparti, hvor han halvt om halvt for småsparket, yderst harmløst, nogle våde blade væk under sig. Lidt ungheste ivrigt slår han den hvide mule i vejret efter et par glædeligt slag med hovedet. Endelig havde han fundet en sjæl, igen, som kunne finde mere end bare alvorlige og raffinerede talemåder frem.

”Hov vent!”
Udbryder Diego så pludseligt, og stivner lidt! Han ser direkte forbi hende, med et lidt flakkende, næsten skræmt blik, hen over hendes skulder, bag hende, inde i det mørke krat. Så han noget?

Han umådelige energi får mig helt op at køre. Et kådt hvin forlader min mærke mule og han rejehop gør mig bare helt glad. Tripper lidt rundt på stedet, min mine ørevippes frem med det samme da han snakket og et jag går igennem mig da han pludselig virker helt skræmt. Da hans blik så rammer et punkt bag mig, stivner jeg helt. Bryder mig ikke om det skal være bag mig. Sætter i et par hurtige skridt om på hans side og kniber øjne sammen for at lægge mærke til hvad der er.

Vipper de store mandelformede øre frem og smælder med halen, står ellers helt stille ¤hvad hørte du?¤ hvisker meget stille da jeg ikke ønsker at forstyrre det der nu står oppe ved skovkanten. Mit blik rammer ham kort og er lige nu lidt bekymret for hvad han ser. der skal en del til for at skræmme en hingst som ham og jeg er ikke lige den mest kampklare hoppe i denne dal.

Diego



Skræmt holder Diego udtrykket, mens hoppen også nærmest stivner. Før Diego ved af det, står hun ved hans side, og Diego ved godt selv at de begge spejder efter noget der ikke er der. Hendes hviskende ord, får et drenget og drillende, dog yderst uskyldsrent smil på hans hvide mule.

”Kun en lyd af…”
Starter Diego, mens han sænker hovedet, og holder fokus meget stift mod det samme punkt.

”… at jeg fik dig!”
Lyder Diegos drengede og unge stemme udbrydende, i et let grin. Dog ej hånende eller udstillet på nogen som helst måde, yderst fornøjet og lattermildt, mens han drillende napper hende over bringen, med et lille kådt hop væk fra hende. Det nærmest stråler ud af ham, hvor højt hans humør er nu, mens hans muskler smidigt danser under hans skind.

Da han ord lyder i mine ører, ser jeg så lidt på ham og kan ikke lade være med at grine. Efter han har nappet så kækt efter mig, napper jeg efter hans øre og sætter nu i en ret så elegant og nærmest jorder galop over engen. Ser dog tilbage på ham og brummer bare lidt

"kom så tøsedreng!"

Råber jeg let tilbage mod ham og brummer så bare lykkelidt. Ser tilbage og jordklumperne flyver bagud i alle vindens retning. Et kæmpe smil præger læberne og nyder at få løbet og brugt noget af alt den energi jeg har haft brændt inde med. Smælder med halen og foretager store hop midt i min galop. .

Diego



Den kåde stemning mellem træerne var steget til et punkt, hvor Diego ikke selv kunne holde den unge og meget sprælske personlighed tilbage. Hans hjerte bankede på højtryk, mens han ben var varme selv i dette efterårs triste vejr. De fugtige og tilmed våde blade fløj let og tungsindigt omkring dem, før et mørkt bagpart fra denne Shameless Shadow var at se, for mellem træerne sprang hun lige godt af sted. Diego vidste hverken hoved eller hale, før han selv var på benene, og sprang af sted i lystigt og ivrigt tempo efter denne hoppe, med en let flagrende mørk hale der uopnåeligt forsøgte at holde trit med hoppens egen fart. Slag med hovedet, blev da indført, da de nåede det åbne stykke på Ø’en her. Allerede herfra kunne man se vandet som altid, mens himmelen var en smule grå over dem. Sent på dagen var det efterhånden også, og det var kun spørgsmål om tid før solen så småt ville begynde at dale mod vandets horisont, helt ude i det fjerne, hvor de mindste detaljer ikke var at se for det blotte øje.

Hoppens blide stemme, der drillende lød, tog Diego blot som en invitation, måske til kapløb?.. Han satte ivrigt farten op, og længe gik der så ment ikke før de prydede hinandens sider, i deres vilde trit over den lettere våde jord, med stadig grønne græsstrå på. Han puffede drillende med den hvide og smilende mule, mod hendes kæbe i deres løb, mens det efterhånden gik så stærkt at det ej var anstrengende.