The Beauty in life, is in the small things

De smukke orange blade der stille falder ned og ramme jorden.. De er breathtaken. Smælder med halen og kan ikke lade være at betragte disse. Et tegn på sommeren er forbi og vinteren står for døren. De søde og uskyldige brune øjne prøver og skabe et overblik over denne smukke skov. Mine små og feminine skridt der nærmest dansende bringer mig ned til den iskolde sø. Stopper kort da det bringer en masse minder. Bakker så kort et skridt.

Vælger dog at finde den indre Shame frem og smælder energisk med halen og sætter i trav hen til søens bred. Hamre hoven et par gange i vandet og ser på det. Et grin forlader den silkebløde mule da vandet sprøjter op af mig. Pruster så blidt og lader de mørke øjne søge efter en af snakke med. Føler mig ret så velkommen på dette sted efter de første to hingste jeg mødte. Føler ikke der er må mange dårlige eller onde hingste her.

Raskt kommer jeg travende igennem skoven. Lysten til vand, får mig til at søge ud mod en lysning. Utroligt nok er mit humør ganske højt. Efteråret er over landet, og bladende knaser let under mine hove. Dog er denne dag ganske skøn, solens sidste stråler er ved at vise sig og spejler sig på de allerede gule, røde og orange blade. Hvis jeg havde været en mere munter hingst, havde jeg da set det smukke i det, men det gør jeg ikke. Hvorfor skulle jeg? Det er jo blot blade, naturens gang og alt det der. Nej, jeg ser mere frem til vinteren. Den bidende kulde, de mørke dage og den hvide sne. Se dét er mere min årstid. Der passer jeg ind.

At kalde mig sur og tvær er dog ganske forkert. Jeg er blot misforstået og ødelagt indeni. Men dette vil jeg ikke indrømme over for andre. De behøver skam ikke vide, hvor ondt jeg egentlig har det. Den sorte hale svirper hårdt bag mig, energien skal ud. Livligt hviner jeg hingstet op, efterfulgt af en række krumspring, inden jeg bliver nødt til at slå koldt vand i blodet, da jeg er ved at ramle ind i et træ. Længere fremme ser jeg starten på lysningen og vand.

Står stille og drikker da jeg nu pludselig hører hovslag efterfulgt af et hingstet vrinsk. Smælder med halen og brummer feminint. Vipper nysgerrigt i øret og vrinsker blidt og stille i hans retning. Ser så en hvid skikkelse komme gående. Han er tydeligt hingst. Muskuløs..

Brummer lidt så han ved at hvinet kom fra mig. Tripper dansende på stedet af iver efter at møde ham. Men får bånd på mig selv og stiller mig roligt og knejser i halsen. Holder dog øje med ham, da jeg ikke kender ham. Vipper så de kastanje farvede ører mod ham og sænker hovedet en anelse, så han kan se at jeg ikke ønsker at gøre ham ondt. Skraber lidt ivrigt og energisk i jorden med hoven for at få lidt af min energi ud. Strækker mulen lidt frem for at opfange hans duft. Den er maskulin og tydeligt tegn på hingst. Sørger for at huske den, til hvis jeg nu skulle møde ham endnu engang.

Et vrinsk rammer mine ører. En hoppe, ingen tvivl om det. Nysgerrigt retter jeg mine ører frem, og vrinsker tilbage. Der går dog ikke længe, før jeg opdager hende. Ved søens kant, står der en brunlig hoppe. Ganske yndig det må jeg indrømme. Hendes duft rammer mine næsebor og jeg ånder tungt ind. Hende har jeg ikke mødt før. Energi mangler hun ikke, da jeg ser hende trippe en anelse. Så er jeg altså ikke den eneste med energi. Men måske er det ikke ligefrem en fordel. Jeg brummer mørkt tilbage til hende, inden jeg fortsætter frem imod hende.

Jeg er ganske tilfreds da jeg ser, at hun sænker hovedet en anelse. Derimod beholder jeg min stolte holdning. Knejset nakke, hævet hale og stolte gang. Det vil aldrig nogensinde forlade mit sind. Det er banket ind i min underbevidsthed, at jeg skal fremstå sådan. Ikke at det generer mig, for selvtilliden er jo i top når man viser sig frem. Få meter fra hende stopper jeg op, og betragter hende grundigt. Min sorte hale slår et enkelt slag bag mig. "Goddag du yndige hoppe." Selvom mit sind er mørkt og tit, ikke er til at forstå. Så kan jeg sagtens finde charmen frem og begå mig med andre. Hun skal bare ikke lave nogle fejl.

Hans stolte være måde imponerer mig og får med det samme en respekt for ham. Ikke at jeg lader ham gøre alt, men han ved han er en stolt hingst og dette kan jeg kun acceptere. Knejser blidt i den yndige nakke og brummer imødekommende. Han mørke stemme fængsler mig kort da den er alt andet end hvad jeg forventede at denne hæderlige hingst. Vipper et øre frem og en rødmen falder kort over hovedet. Får dog selv kontrol og rødmen forsvinder stille. Lader de nøddebrune øjne falde mod hans og buer smukt den bølgede hale.

"Goddag du hæderlige hingst". Min stemme er fløjsblød og uskyldig, jeg er en hoppe af ynde og elegance og det gør mig overhovedet ikke noget at han tiltaler mig på denne måde i stedet for bare at komme og sige hej. Knejser let i nakken og tripper kort på stedet med næsten dansende bevægelser. Behersker mig dog da jeg ikke ønsker at skræmme ham væk, da han er en hingst der har fanget min interesse. Holder mine ører og interesse i hans retning"Hvem er så denne stolte hvide hingst?".

Der er ingen tvivl om, at min tilstedeværelse påvirker hende en anelse. Ikke at det generer mig, det er skam bare godt at vide, at hun allerede nu har fundet ud af, at jeg er en hingst man skal tage alvorligt. Da hun viser sig en anelse frem ved, at knejse let i nakken smiler jeg lidt for mig selv. At en hoppe viser respekt kan jeg godt lide, men at hun samtidig ved at hun er en værdig hoppe, ja det gør det skam meget bedre. Selvom det er er hopper, så skal de have noget selvtillid. At dømme på hende her, så har hun da en god del af det. Da hendes øjne kigger direkte ind i mine, viger jeg ikke i mit blik. Derimod gør jeg mig en anelse mere til. Min hale blive buet lidt mere, akkurat som hendes gør.

Den bløde stemme hun besidder, gør mig en anelse ør i hovedet i få sekunder. Den er nærmest dragende. Men nu er jeg ikke typen der lader mig drage af andre. Men jeg kan aldrig rigtig kontrollere mine instinkter. Energi har hun da nok af, for hun har en anelse svært ved at stå stille. Mine ører rykker en anelse rundt, jeg er usikker på, hvordan jeg skal håndtere hendes energi. Tilfreds brummer jeg, da hun kalder mig hæderlig. "Mit navn er Ahearn. Hvad må jeg kalde dem?" Mine sorte øjne hviler i hendes. Jeg vil da gerne gøre et godt indtryk på denne kønne hoppe.

Da han fanger min øjen kontakt mærker jeg kort et sæt i kroppen. Han er en hingst der har gjort et indtryk på mig. Han virker ikke som de lallende hingste der flakker rundt. Jo vidst er de sjove og snakke med og møde. Men denne hingst får mig til at få en vis ro. Vipper ørerne i mod ham og brummer tilfredst og roligt. Lægger godt mærke til at min stemme påvirker ham en lille smule og han virker ikke som hingsten der bare lader en hoppe påvirke ham, så tager det som en kompliment.

Hans mørke og maskuline stemmer kommer endnu engang bag på mig og et lille smil finder vvej til min mule. Ryster kort så manen falder flot ned af siden og brummer lidt. Viger kort blikket fra hans øjne for t falde ned på hans krop, de sorte sokker er specielle og de klæder ham virkelig. Hat lyst til at stikke mulen frem og puffe blidt til ham, men tror ikke det er det smarteste og kender mine grænser. "Ahearn.Flot navn. Jeg er Shameless Shadow" Min stemme er som altid stadig dragende og blid.

Jeg vil lyve hvis jeg siger, at hun ikke er ganske nydelig. For det er hun skam. Selvom det nu er sjældent, at hopper har den effekt på mig. Dog er det stadig tydeligt at se, at jeg heller ikke går ubemærket hen. Måske har jeg gjort et godt indtryk på hende. Det generer mig ikke. Selvom mit mørke humør stadig ligger og lurer, så vælger jeg dog, at lade den charmerende side blive fremme. Jeg vil ikke skræmme hende væk. Jeg brummer tilfreds da hun præsenterer sig. Shameless Shadow. Ja det er yndigt, det passer på en eller anden måde til hende, selvom jeg slet ikke kender hende. "Tak. Og i lige måde da .. må jeg kalde dig Shadow? Hele navnet virker en anelse langt at sige." Et ganske lille, men dog tydeligt, smil kommer frem på mig. Det er sjældent jeg viser det, selvom det er ret så charmerende.

Kort hæver jeg hovedet en anelse mere, inden jeg roligt træder til siden og begiver mig rundt om hende. Jeg vil lige se hele hendes krop og farver. Bare lige for at vide, hvad det er jeg har foran mig. Da jeg når op til hendes hoved igen, nikker jeg en anelse, måske lidt mere til mig selv. Ret tilfreds med synet. Mine mørke øjne hviler i hendes, måske en anelse udfordrende. Hvordan vil hun mon reagere på mit blik?

Hans lille smil og charmerende blik kommer helt bag på mig. Bliver kort draget af hans mørke og alligevel charmerende blik. Ryster kort på hovedet for lige at komme til mig selv igen. Da han bevæger sig stille lader jeg blikket følge denne store og stolte krop. Han bevægelser er store, men ikke så store at de kommer til lat virker klodsede. Hans man flagre i vinden. Han bevægelser er rolige og elegante, hvilket fanger min opmærksomhed, denne hingst har præget mig lidt, da jeg ikke har mødt sådan en hingst længe.

Han stopper op foran mig og han udfordrende blik, tænder en lille gnist i mig. Brummer feminint og sætter i en feminin og dansende trav omkring ham. Buer halen smukt og lader de lange bølgede hår falde ned over bag låret. Vipper ørerne frem og knejser i nakken. Når han bagpart og lader kun lige min mule strejfe den kort og traver smukt op til hans hoved igen og sender ham blidt et blik, der er charmerende. Dette blik hersker kun over de nøddebrune øjne i kort tid, inden de bliver uskyldige og blide igen.


Vores net driller derhjemme så undskyld vente tiden. Vi er ved at se på det

Der er ingen tvivl om, at vi har startet et spil mellem os. Mig generer det dog overhovedet ikke. Idet hun bevæger sig rundt om mig, betragter jeg hende intenst. Mine mørke øjne følger hendes bevægelser. Det buede hale, knejset nakke, hendes elegante trav. Det giver et sæt i mig, da hun strejfer min bagpart. Normalt ville jeg have reageret, ville have fortalt hende, at det accepterer jeg ikke. Men jeg gør det ikke. Måske er der noget i mig som vil se, hvor det her fører hen. Det kan jo være, at det bliver ret så interessant. En anelse draget betragter jeg hendes blik. Charmerende, blot for en kort stund, inden hun får det uskyldige udtryk frem i dem igen. Men jeg fik det udtryk jeg ledte efter, hun indeholder andet end uskyld.

Musklerne spiller under min hvide pels, nakken er knejst så meget den nu kan, den sorte hale slår en stor og elegant bue. Alt i alt må jeg være et prægtigt syn. Endnu engang brummer jeg let til hende, inden jeg stikker mulen prøvende frem imod hende. Indånder hendes duft. Men rører hende ikke. Jeg er ikke typen der bryder mig om kropskontakt, især ikke hvis jeg er den der rører modparten. Normalt ville jeg heller ikke stikke mulen frem imod hende, men mit sind er en anelse draget af spillet mellem os. Min dybe og dog charmerende stemme bryder atter stilheden imellem os. "Har du været her længe Shadow?"

//det er helt okay//

Denne prægtige hingst som står foran mig, har min fulde interesse lige nu. Er draget af ham på en måde og føler mig fanget i denne samtale, ikke at det gør mig noget - overhovedet. Hans mule nærmer sig og vipper blidt de kastanje brune ører i hans retning- Jeg husker udmærket hans sæt da jeg rørte hans bagpart,, hvilket indikere at han ikke er en hingst der er stor fan af berøring. Brummer blidt og kører mulen frem mod hans. Holder min mule for mm. fra hans og ser ham kort i øjne. Det uskyldige blik der hersker i de nøddebrune øjne forvandles for en kort stund til en udfordrende og våget blik. Lader kort og lokkende min mule strejfe hans, hvis han ikke bryder sig om det siger han vel fra.

Bakker så 3 meter fra ham og lader blikket forblive på ham, vil se om han virkelig er interesseret i denne samtale. Pruster så blidt og afventende og lader kort pandelokken falde ned over de lokkende øjne. Knejser i nakken og tripper kort og dansende på stedet. Buer den flotte hale endnu engang og venter afventende på hans reaktion.

Hun nærmer hendes mule nærmest lokkende. Jeg bliver overrasket da hun rent faktisk vælger at røre mig. Men jeg siger intet. Istedet mærker jeg, den sitrende fornemmelse i min mule hvor hendes mule berører min. En fornemmelse jeg ikke plejer at have. Hendes blik er udfordrende, på en ganske charmerende måde. Hvorledes jeg skal tolke det, er jeg dog en anelse usikker på. Jeg ved ikke selv, hvordan jeg vil reagere hvis jeg kommer tættere på hende. Min lunte er kort. Det har jeg selv erfaret alt for mange gange. At ødelægge dette møde med hende, er helst noget jeg vil undgå. Da hun trækker mulen til sig, er jeg utrolig fristet til, at tage et skridt mod hende, så min mule stadig rører hendes. Men jeg gør det ikke.

I stedet undrer jeg mig over, at hun ikke har svaret på mit spørgsmål. Men i bund og grund er der vel ingen grund til, at starte en samtale nu. Vores kroppe snakker for os. Giver hinanden signaler som man ikke ville kunne, hvis man valgte at føre en samtale. Jeg betragter hende intenst imens hun bakker lidt væk fra mig. Hendes øjne hviler på mig, lokkende. Et dybt og charmerende brum kommer fra min strube. Imens tager jeg nogle fine og elegante skridt i hendes retning. Jeg vil udfordre mig selv og, jeg vil udfordre hende. Jeg går tæt op ad hende, næsten for tæt. Mit blik er udfordrende og så alligevel lokkende. Lader min sorte mule strejfe hendes pels, imens jeg bevæger mig rundt om hende. Stopper ved hendes forpart igen med endnu et brum. Betragter hende. Hvad vil hun mon gøre nu?

//Sorry jeg har været så længe om det. Min inspiration forsvandt //

Da hans skridt stille nærmer sig, kan jeg mærke en lille tilfredshed. Hans krop er maskulin og stolt. Kan tydeligt se han kæmper lidt med sig selv, hvilket indikere at jeg ikke skal træde over for mange grænser. Da hans mule stille røre min kan jeg tydeligt fornemme at jeg har lyst til at puffe til ham med min mule, dog vælger jeg at lade være. Han skal da have lov at røre lidt. Udstøder dog et let og nydende brum. Da han træder rundt om mig smælder jeg kort med halen, hiver den dog hurtigt til mig, da en tydelig brunst duft spreder luften - hvilket jeg på ingen måde ønsker.

Han stopper foran mig igen og vipper ørerne kort mod mig. Bliver en lille smule ivrig over for en gangs skyld at møde en som ikke vil lade sig føre at ord, men stoler på at naturens instinkter tager over. Da han står så tæt på mig, lader jeg de blide øjne falde i hans og da han tror at han har overtaget, spiller et blidt og drilsk smil på den mørke mule. Træder et lille skridt hen mod ham og bukker hovedet, lader den mørke mule ramme hans bring og kører stille mulen op af den. Bakker så blidt et skridt med hovedet nede, da jeg ikke ønsker at gøre ham vred. Nyder dette møde lige nu, træder dog et skridt tilbage og ser på ham. Han virker som en kontrolleret hingst, dog føles det som om noget skjules i ham.

Hun smælder med halen. En sødlig duft af brunst når mine næsebor. Instinktet tager over i mig. Mine muskler spændes endnu mere. Ikke truende. Bare en anelse mere forførende. Jeg brummer endnu engang til hende. Brunsten har gjort dette møde endnu mere spændende. Den sødlige og lokkende duft, gør mig en anelse mere ør i hovedet. Jeg bliver mere draget af hende. Hendes udseende hjælper heller ikke. Hun er jo ikke nogen grim hoppe. Tværtimod. Hun er yderst smuk. Selvom mange vil mene at hendes udseende er normalt. Så finder jeg den tiltrækkende. Om brunsten hjælper på det, kan jeg ikke udelukke. Men jeg vælger blot at nyde det.

Hendes brum når mig igen. Hun nyder min berøringer og jeg nyder, at kunne køre min mule langs med hendes bløde pels. Så brun. Da jeg står ved hendes forpart, hviler hendes øjne i mine. De øjne som tryllebinder mig. Selvom hun er brunst så er jeg sikker på, at det ikke kun er den der påvirker mig. Hun fangede mig inden. Hun bød mig op til dans og jeg vælger nu, at deltage. Hvilket jeg normalt ikke gør. Mærker hendes mule mod min bringe, lukker øjnene og brummer nydende. Hun efterlader en brændene fornemmelse i min krop. Det sitrer i mig. Men hun går væk igen. Atter åbner jeg øjnene. Spørgende. Hvorfor bevæger hun sig væk. Forsigtigt tager jeg endnu et skridt mod hende. Mulen strukket en anelse frem. Hun skal ikke trække sig tilbage. Ikke nu.

Kan tydeligt mærke at min brunst rammer ham og vipper kort ørerne mod ham da hans muskler bliver spændt op. En kort nervøsitet flyder ind over mig, da jeg ikke ønsker at han kun skal bruge tid på mig på grund af min naturlige brunst. Vipper dog med ørerne og da han kommer op mod min forpart igen, føler jeg ikke det er derfor han bruger tid med mig. Mine smukke skridt tilbage forvirre ham en smule. Men han bliver tydeligt ikke vred over at jeg rørte ham. Brummer blidt og lader de bide øjne ramme i hans. En strejf af udfordring flyder hurtigt igennem de nøddebrune øjne og står kort og betragter ham.

Træder et skridt tættere på ham, da han også træder tættere på mig. Dette gør jeg nok mest for at overraske ham, sætter så hurtigt i en trav omkring ham. Sørger for at holde blikket på ham, dette mystiske men let charmerende blik. Knejser elegant og smukt den brune hals og buer halen. Lader den dog blidt falde fra side til side, efter få runder stopper jeg bag ham og kører blidt mulen pirrende op af hans baglår. Denne hingst har fanget min opmærksomhed og ønsker ikke at ødelægge noget, men han lader til at bære over med at jeg røre ham lidt. Skridter så stille op til hans forpart igen. Ryster blidt på hovedet og lader den sorte pandelok falde foran øjne, bare for at se hans reaktion.