Den første sne

Xenon stod og så nysgerrigt ud på de åbne landskab hvor sneen dalede ganske langsomt ned. Det var første gang han oplevede sne så det hele var ganske nyt for den unge hest som blot stod og så til og sugede et nye indtryk til sig. Han blev næsten væk i sneen på grund af hans lyse farve og det var vidst en fordel for ham havde hans moder fortalt, for så ville han lettere kunne gemme sig for fjender. Hun havde lært ham at gå varsomt og næsten lydløst og larme så lidt som muligt. Allerede nu var det tydeligt at se på ham at han var ved at blive voksen i opførelse, men Xenon var også rebelsk og ikke altid så stille som hans moder ønskede. Han var fyldt med energi som på et tidspunkt ville hobe sig for meget op. Det skulle nok blive sjovt for den det gik udover.

Den stadig unge hoppe med de to hvide bagben og de ret specielle aftegn kom skridtene med elegante skridt igennem sneen. Hun havde været her i et par dage, og nød bestemt allerede at være her. Hendes hale slog et par slag bag hende. Her var dog lidt koldt, men det var jo klart, det var jo ved at blive vinter og det ville nok ikke blive meget varmere end det var nu her. Hun brummede mildt og så rundt med de olivengrønne øjne. Hun mimrede kort med den hvide mule. Her var stille, som altid. Kun lyden af hendes hove der ramte sneen var at høre. Men det gjorde hende skam ikke noget. Hun havde allerede mødt et par stykker på øen, og det tegnede vidst godt, og hun var klar til at leve et liv her på denne ø. I hvert fald give det en chance. Hun havde et smil om mulen og hun vrinskede, varmt og imødekommende op. Dog også med energi. For Geshia behøvede nemlig ikke kun at være en stille og rolig hoppe, der var skam også energi gemt i hende. Bare vedkommende ikke rørte ved hende! Så var hun glad. Hun trippede kort til siden og slog et slag med hovedet. Det føltes godt at gøre det. Slå sig løs.

Xenons blå øjne opfangede bevægelse ude på det åbne landskab som han netop havde beskuet. De små vamsede ører blev nysgerrigt rettet frem mod denne fremmede. De korte hale blev løftet og øjnene blev store. Han kunne se det var en hoppe med ganske specielle aftegn, ligesom mor. Det fik Xenon til at lave et stort rejehop ud i sneen, som gjorde det lidt bøvlet for ham at komme frem. Trods alt var han ikke særlig stor endnu. Han var i tvivl om hvorvidt han skulle hilse på hende, for mor havde jo sagt man ikke sådan lige måtte snakke med fremmede når man ikke var så stor, meeen mor sagde så meget, så Xenon brød ud i en skinger forvrænget fløjtetone med hoppen foran ham og luntede et par kluntede skridt frem i den høje sne.

Hun vippede med ørene da der pludselig kom en skinger og forvrænget fløjetone. Hendes olivengrønne øjne blev kort større og hun så i retning af der hvor vrinsket var kommet fra. Hun fik snart øje på en lille palomino eller nok snarer rød hest. Eller det var faktisk et føl. Hun smilede stort, varmt og imødekommende mod føllet. Hun blev dog stående da føllet kom mod hende. Hun vendte fronten mod føllet. Dog så det ikke helt føllet ud, det lignede snarer en der var godt på vej til at blive en plag. Hun mimrede med den hvide mule og betragtede så atter føllet der kom. "Goddag" sagde hun så med den blide og varme stemme hun nu havde. Halen slog lystigt bag hende. "Jeg er Geshia" præsenterede hun sig selv og nikkede anerkendende til føllet foran sig. Hvor mon hans moder var? Det lignede i hvert fald en hingst, og hun var faktisk helt sikker på at det var en hingst.

Xenon bemærkede hoppens varme smil og smilte stort og frisk tilbage og luntede fortsat mod hende med den lille hale viftende bag ham. Han mimrede med mulen og stoppede op en meter fra hende. Hun virkede rolig og ikke fjendtlig og det fik ham til at ligge hovedet på sned.

"Geishia.. "

Mumlede han for at få ordenlig fat i udtalen. Hans stemme var lys og en anelse skinger. Noget der ikke nødvendigvis ville forsvinde når han blev ældre. Det ville tiden vise, men lige nu så betød det ingenting.

" Jeg er Xenocrates "

Hilste han så højligt og stod så og afventede hendes reaktion. Han var lidt i tvivl om hvordan han skulle snakke med hoppen og hans mor manglede bestemt også i sådan en situation, det fik ham til at kigge sig omkring og orientere sig op til flere gange. Måske han bare skulle være blevet i skjul.

Hun så på det unge føl. Det var et enkelt men pænt føl. Hun kunne godt lide hans sokker i hvert fald. "Xenocrates" sagde hun med den varme og blide stemme. "Må jeg kalde dig Xen?" spurgte hun lidt efter med samme stemme. Hun slog et par slag med halen og hun smilede stort til det lille føl. Dog holdt hun en pæn afstand fra føllet. Hun ville helst ikke for tæt på, og det var ikke fordi at hun ikke kunne lide føllet, det var bare fordi at hun ikke kendte føllet, og hun kunne ikke lide nærkontakt fra nogen hun ikke kendte. Hun slog med halen bag sig og så rundt da Xen også gjorde. "Hvor gammel er du?" spurgte hun så lidt efter. Det var lidt svært for hende at bedømme hans alder.

Xenon viftede begejstret med hans korte og vamsede hale, mens han så på hoppen med et stort bredt smil. Xen? Hvad var dog det for et sjovt navn? Han vimsede kort omkring hende, ganske kådt og en smugle understimuleret. " Xen? Jo det må du godt " Grinte han med hans skingre stemme. Et par kåde rejehop kom fra ham, og han nærmede sig forsigtigt hoppen og lagde hovedet nysgerrigt på sned. " 6 måneder " Udbrød han så stolt og forsøgte rigtig at stå og se voksen ud ligesom alle de andre hingste, med knejset nakke og så det ene forben løftet, hvilket dog resulterede i overbalance og sendte ham på hovedet i sneen.

Hun så på det lille og ikke mindst unge føl. Hun kunne ikke lade vær med at grine mildt over ham. Der var simpelthen så meget glæde i ham! Det var rart at se! Men var det ikke meget typisk for føl? Hun håbede dog at han beholdt denne glæde! Hun smilede og nikkede til ham da han accepterede at hun kaldte ham Xen. Da han kom en smule nærmere tog hun dog et lille og tøvende skridt tilbage. Hun ville helst ikke afvise ham, og hun vidste ikke om han var meget følsom, men hun ville bare ikke have nærkontakt. Hun hoppede selv lidt rundt med ham, dog ikke nær så kraftigt. Hun fniste atter varmt, da han skulle spille lidt smart. Hun kiggede dog forskrækket på ham da han faldt på hovedet ned i sneen. Hurtigt var hun henne mod ham, dog uden at røre. "Er du okay?" spurgte hun og betragtede ham. Han så dog ikke ud til at være kommet slemt til skade.

Xenon så op på hoppen med store øjne. Hans hovede var nu fyldt med sne og han lignede kort en der ville bryde ud i en voldsomt hulken, men pludselig smilede han bredt og brød ud i en perlende latter inden han igen sprang på benene og omkring hoppen med vilde og uforudsigelige rejehop. Han faldt dog op til flere gange i snedyngerne, men var lynhurtigt på benene, mens han sprang omkring tæt ved hoppen, som ganske diskret havde hoppet lidt med før.
En skinger, men perlende latter brød ud da Xenon nu lå på ryggen ved hoppens forben og de lange forben strittede ud til alle sider .