The new world

Står på denne noget så nye eng. De mærke hove er solidt plantet i den hvide sne. Sneen kommer ret så ubelejligt da jeg ikke skjuler mig for godt i dette hvide vejr. Smælder hårdt med halen og lader de grønne tomme øjne glide over denne ret så tomme og mørke eng. Skraver hårdt i jorden med en utålmodig iver. Udstøder et højt og hingstet hvin - dette hvin indebærer tydeligt præg af dominans og utålmodighed. Ranker mig så stolt og hingstet.

Vipper de kulsorte ører rundt for at se om nogen svare mit hvin. Udtrykket i de tomme øjne ændres ikke selv om vinden kaster et hårdt stød ind over ryggen på mig. Bliver stående på min bakke top og kan tydelig fornemme mine manglende følelser. Mon jeg er den eneste som havde en far som min? Trækker så på skuldrende da det egentlig ikke ændre noget.

Ser blot afventende frem.

Sneen har lagt sig i landet. Næsten overalt. Mine hove knaser hver gang de rammer sneen. En ganske behagelig lyd. Lige nu sætter jeg pris på mørket. Min røde pels og gule man, er ingen fordel for mig, især ikke når min brunst er så tydelig. Men jeg er ikke bange, tag nu ikke fejl af det. Et hvin rammer mit øre. Et hingstet et af slagsen. Dominerende. Straks ryger mine ører en anelse tilbage. Jeg kan ikke se ham, men han skal på ingen måde tage fordel af min tilstand. Sådan som han hviner, så kunne det godt virke som om, at han var typen som kunne finde på lidt af hvert. Dog skifter jeg ikke retning, men fortsætter imod ham. Jeg svarer ham ligeledes med et yderst hoppet og bestemt hvin. Han skal vide at jeg kommer og, at jeg ved han er der.

Sneen gør dog natten mindre sort. Skikkelser er lidt nemmere at få øje på, end normalt. Der går dog heller ikke længe før, at jeg får øje på ham. En mørk hingst, faktisk sort, står længere fremme. Hans farve må passe ret så godt til hans temperament. Sort ganske sort. Jeg fortsætter frem mod ham. Hovedet stolt hævet, men ikke dominerende.

Denne sne går mig på, natten er den tid på dagen hvor min farve kommer mig til gode, men denne sne har sat en stopper for dette. Et hvin rammer pludselig mine ører og hiver mig til den virkelige verden igen. En rød skikkelse kommer mod mig, hendes man er gul og hun stinker langt væk af brunst. Hvilket ville forvirre de fleste hingste. Men den rammer ikke mig, ikke alle får lov at bære mit føl. Da hun nærmer sig, lægger jeg blidt ørerne tilbage over hendes løftede hoved. Kan tydeligt fornemme at det ikke er dominerende - dog er det en anelse udfordrende i mine øjne.

Skraber hårdt i jorden, da hun skal vide at jeg har en grænse for hvor langt hun skal nærme sig. Blikket er nu fanget på denne hoppe da hun har stjålet min opmærksomhed, er lgie nu i mit mere afslappede mode og springer ikke på hende , med bid og spark med det samme. Men er forberedt. Løfter hovedet højt og kommer med et kort og dominerende fnys, en lille reminder om at hun godt kan sænke hovedet en smule - som respekt. Det er det gyldne ord for mig og det er det eneste der kan få mig til at slappe lidt af.

Han har set mig. Hans fnys rammer mine røde ører. Hvilket blot får mig til, at lægge dem endnu længere ned. Han skal ikke komme her og sætte mig på plads. Under ingen omstændigheder. Det finder jeg mig ganske enkelt ikke i. Jeg skal nok selv bestemme, hvordan jeg vil holde mit hoved. Det er på ingen måde dominerende nu. Min fortid kommer til mig nu. Jeg var ingen svag hoppe. Tværtimod. Jeg var højt rangeret hoppe, som havde en del at skulle have sagt. Jeg er godt klar over, at jeg ikke har den rolle længere, men mellem ham og jeg, så skyder jeg på, at jeg er stærkest. Min hale pisker en enkelt gang bag mig, ikke hårdt, men dog som en reprimande om, at han ikke skal sætte mig på plads.

Han minder mig om Seth. Utrolig meget. Bortset fra at med Seth, så jeg aldrig angrebet komme. Jeg kan se det med ham her. Alt for tydeligt. Mine øjne hviler opmærksomt på ham, klar på enhver bevægelse fra ham. Jeg stopper nogle meter fra ham. Sætte mine forhove hårdt i jorden. Ikke som en stampen. Blot endnu et tegn på, at han ikke skal kue mig.

Denne hoppe starter med at vise at hun ikke ønsker at blive sat på plads. Jeg er lige kommet til denne eng og styrke er ikke det jeg ejer mest af. Men dog har jeg meget mere kamperfaring end de fleste her - hvilket næsten er lige så godt som styrke. Træder tættere på hende og da hun siger mig imod til at starte med, får jeg et blandet syn på hende. Det ene syn er at hun skal sættes på plads med det samme og det er ikke noget der skræmmer mig, jeg tager enhver kamp op. yder kort. Det andet er at det er rart at se at nogen hopper har den selvtillid.

Løfter bare hovedet højere, er højere end hende hvilket er en fordel. Smælder hårdt med halen og træder så kort tættere på hende. Angriber ikke lgie nu, Men der skal nok komme

"hvad hedder du hoppe?" Min stemme er hård, men som sagt er det en af mine mere afslappede aftner. Sender dog et nap i hendes retning, da jeg ønsker at se hendes reaktion på dette. Det er altid godt at kende den hest man står overfor også selv om dette bare er en hoppe.

Han går tættere på mig, hvilket får mig til endnu engang, at svirpe med halen, denne gang hårdere. Han har lige givet mig besked på, ikke at komme tættere på, så skal han ikke selv nærme sig. Han kan ikke koste rundt med mig. Der må han finde en anden hoppe at gøre det med. Jeg lader ham løfte hovedet højere op. Lad ham bare tro, at han er en stor og stærk hingst. Men allerede nu, har jeg intet til overs for ham. Han skal på ingen måde, prøve på noget. Jeg vil ikke acceptere det. Han går endnu tættere på mig. Denne gang stamper jeg en enkelt gang i jorden. Ikke hårdt, men det kan ses. Jeg underkaster mig ikke. Den eneste jeg gjorde det ved, var Seth. Udelukkende fordi, at det var det klogeste at gøre.

Hans mørke stemme bryder vores stilhed. Men det får mig blot til, at smække ørerne fuldkommen tilbage. Hoppe, HOPPE? Hvem er han til, at kunne tiltale mig på denne måde? Under ingen omstændigheder får han det er at vide. "Hvad med at du introducerer dig først, hingst?" Trykket ligger hårdt på det sidste ord. Han napper ud efter mig, men jeg lader mig ikke provokere. Jeg fortrækker ikke en mine. Han får ikke den ære.

Da hun nu tror hun kan stampe i jorden for at jage mig væk jimler jeg kort på hovedet. Hvor er hun dog nuttet at hun tror hun er noget. Fortsætter bare rundt om hende og da hun ikke foretrækker en mine da jeg napper efter hende, får jeg et tilfredst udtryk i øjne. Denne hoppe kan måske bruges. Hendes ord gør mig ikke noget og smælder engang med halen "Kodiak" siger jeg så bare koldt og kommet om til hendes bagpart. Vælger dog at gå en større runde rundt om bagbenene da hun helt sikkert kunne finde på at sparke efter mig.

Hun virker som en hoppe med krudt i.. En lidt sur en af slagsen men dog alligevel en hoppe. Har ikke travlt, vil ikke angribe hende endnu. Skal først ind på dette område og have lært nogen få og kende før jeg slår til. Styrke er også en nødvendighed for jeg gør noget.. Så dette møde er mere en formalitet end det er noget andet for mig. Skal lige have taget temperaturen på hopper på dette sted og har allerede nu mødt to vidt forskellige hopper.

Løfter hovedet en anelse højere, da han begynder at gå rundt om mig. Hvor er det typisk hingste. De skal altid lige vise, at de selv mener, at de så meget stærkere end andre. Jeg løfter min ene baghov da han når om bag mig. Han skal på ingen måde prøve på noget, derfor får han da også lige den advarsel. Stakkels hingst, hvis han pludselig får min hov efter sig. Det ville jo være ret så synd for ham. Men han gør det fornuftige. Går en bue udenom mig. Imens præsenterer han sig. Kodiak. Hvilket underligt navn. Men nu skal jeg ikke være den der dømmer det. Mit eget er nok også en anelse usædvanligt. Men jeg føler stadig ikke for, at give ham mit navn. Hvad skal han bruge det til?

Men på den anden side, så skader det ikke mig, at han kender til mit navn. Så med en stolt og stadig hoppet stemme, vælger jeg at præsentere mig. "Lune Rouge." Andet siger jeg ikke. Jeg er ikke interesseret i, at skulle føre en samtale med ham. Han ligner en der kan finde på, at sætte tænderne i mig når som helst.

Denne hoppe går mig overhovedet ikke på, hun bliver dog stående og lader mig blot gå rundt om hende. Smælder hårdt med halen og da jeg går fordi hendes side, napper jeg kort til hendes nakke. Dette er på ingen måde ondt ment, men bare for at vise hende at jeg ville kunne have gjort det. Hun blotter sig få steder og det er netop dette jeg bruger til at se mine modstandere an. Har allerede nu fundet et par få fejl i denne hoppes forsvar. Skridter så op og stiller mig foran hende

"hvor længe har du betrådt disse egne?" Mit blik er fæstnet på hende og er foruroligende rolig lige nu. Træder dog et skridt tættere på hende end hvad jeg før har været. Smælder en enkelt gang hårdt med den kulsorte hale og lyder som piskesmæld bag den mørke krop. Denne røde hoppes ansigt og duft er printet ind. Jeg skal nok få udnyttet det jeg vil med hende. Hun er intet for mig lgie nu og hun bliver det nok heller ikke.

Mine øjne og ører følger ham opmærksomt. Alligevel vælger han, at nappe ud efter min nakke. Selvom han ikke tager fat, så finder jeg mig ikke i det. Uden at komme med en lyd, kyler jeg mit forben ud efter ham. Dog ikke for at ramme. Han skal bare have at vide, at selvom han måske kunne få fat, så ville jeg kæmpe igen. Mine røde ører ligger en anelse længere nede i nakken. Jeg bryder mig ikke om ham. Han minder mig alt for meget om Seth. En slange, det er hvad han minder mig om. Dog ikke en som Seth, som ligger helt stille og pludselig hugger ud efter en. Ham her går direkte efter hugget med det samme. Men jeg vil ikke lade ham gøre det. Han må finde en anden hoppe at provokere på den måde.

"Siden sommer. Hvad med dig?" Selvom jeg helst vil undgå en samtale med denne slange, så er det nok bedst at holde snakken kørende. Måske kan jeg få nogle ting ud fra ham, som kan være nyttige for mig. Akkurat som ham, smælder jeg en enkelt gang med min hale. Ligeglad med, at jeg er i brunst. Han skal ikke tro, at han kan skabe frygt i mig. For det kan han ikke. Så simpelt er det.

Denne hoppe er ikke som andre og så alligevel. Hun tror hun er bedre end hingste der er større end hende og da hendes ben hakker ud efter mig, står jeg på siden af hende og sparker hurtigt ud efter hednes mave og i modsætning til hende, sparker jeg for at ramme. Lægger mine øre ned og traver op til hendes front. Måske er hun den perfekte hoppe til mit afkom. Stædig, kold og tapper. Smælder hårdt med halen og hendes brunst minder mig om det. Stiller mig i en sikker afstand og betragter hende bare. Hendes stemme er ikke fængende men hendes ord er.. Siden sommer. Tankerne kører rundt o hovedet på mig

Når nu hun har været her siden i sommers, så kender hun nogen heste heromkring
"Kender du noget til hingste som mig?" spørge rjeg så med den dybe og rustne stemme, lige nu kan hun give mig informationer og det er derfor jeg ikke har gjort hende noget endnu. Det og så skal jeg måske bruge hendes krop, men hun gør det nok ikke frivilligt så hun får lidt mærker. Men det er jo hvad der kan ske, som de siger.

Jeg ved at det har tirret ham. At jeg sparkede ud efter ham. Det fornemmer jeg også tydeligt, da han sparker ud efter mig. Jeg var dog forberedt på det, så flytter mig blot let og elegant nogle få skridt. Kigger en anelse hoverende på ham. Han må prøve noget hårdere, hvis han vil ramme mig. Jeg er jo ikke helt dum. Mine øjne kigger opmærksomt på ham, hver eneste bevægelse husker jeg. Han skal ikke stå der og tro, at han er noget særligt. Så jeg gengælder blot hans blik. Lader mit blik køre over hans sorte krop. Så inderligt sort. Akkurat som hans sind må være. Jeg har dog ikke prøvet, at omgås en hingst præcist som ham. Han er anderledes end de andre. Men er det mon på den gode eller den dårlige måde?

Hans spørgsmål får mig til, at lægge mit hoved en anelse på sned. Hingste som ham? Nej. Men skal jeg fortælle ham det? Måske vil han bare være endnu mere led hvis han tror, at jeg har prøvet at håndtere sådan nogle som ham før. "Nej jeg plejer at holde mig fra sådan nogle som dig." Svirper en enkelt gang med halen, selvom jeg nok ikke burde gøre det. Men han irriterer mig noget så groft.

Denne hoppe står og er selvsikker - Dette er ikke den dårligste ting i hele verden, men får et kort glimt af løgn da hun siger nej til mit spørgsmål, det var hendes tvivl der afslørede hende. Lægger de kulsorte ører tilbage og smælder med halen. Snapper lynhurtigt efter hendes lille mule. Har ikke været strid ved denne hoppe endnu - Hvis hun så bare vidste hvad respekt var, kunne hun næsten være noget værd. Træder kort et skridt tættere på hende

"Er du sikker på at det er det svar du ønsker at give mig?"

Vender de grønne øjne i hendes retning og løfter det ene ører lidt og vender blikket mod skoven, en bunke blade flyver op og mit skarpe blik spejder kort. Vender så øjne mod hende igen.. Er i tvivl om denne hoppe burde blive skånet. Hun kunne meget vel være en dum hoppe, som spiller tough, men når det er nødvendigt bakker ud. Smælder hårdt med halen "Er du en loyal hoppe?" Mit spørgsmål kommer meget ud af det blå, men jeg har nogen svar jeg skal have inden jeg overhovedet overvejer at banke hende. Mit mere afslappede sind er veda t flyde indover mig. men dog kan dette skifte umådelig nemt.

Da han denne gang bider ud efter min mule, hviner jeg for første gang, inden jeg hukker hårdt ud efter hans mule. Han skal ikke røre min mule! Men jeg fornemmer godt, at han vil have et andet svar fra mig, det bekræfter hans ord også. Så truende, tror han. Hvad mon han vil mig? Tænker kort inden jeg vælger at give ham det svar, som han jo vil høre. "Ja det er jeg sikker på. Jeg har mødt en anden hingst, som var hidsig. Men du kan ikke sammenlignes med dig, da han ikke var så aggressiv fra starten. Så nej, jeg kender ikke til hingste som dig for som sagt; Jeg holder mig fra dem." Mine ører ligger stadig hårdt ned i nakken. Skal jeg mon ændre taktik? Skal jeg blive den søde og charmerende hoppe, som hingste sådan elsker. Smælder en enkelt gang med halen igen, brunsten hænger stadig omkring mig.

Hans spørgsmål får mig dog til at tænke. Loyal? Hvorfor pokker vil han vide det? Hvad får ham til at tro, at jeg vil være loyal for ham? Han er jo en slange. "Du kan tro jeg er loyal Kodiak. Hvorfor vil du vide det?" Jeg ved ikke, hvad jeg skal mistænke. Han vil jo kunne finde på alt. Derfor er jeg klar på alt.

Hiver lynhurtigt min mule til mig og smælder med halen. Da hun begynder at snakke om denne anden hingst vipper jeg kørt et ører frem "navnet på denne anden hingst?" Fortsætter stille rundt om hende og hører godt hendes spørgsmål om loyaitet. Smælder med halen og stopper op ved hendes forpart og ser så kun på hende.

"loyalitet er en utrolig vigtig ting" Min stemme er som den hele tiden har været rusten og hård. Smælder så med halen og lader blikkt falde på hende, hun bed efter mig og det er ikke mange flere advarsler jeg giver hende. Men hendes temperemant imponere mig en smule og brummer kort..

"Sig mig engang Lune.. Du har da noget af et forfærdeligt temperement hva? Et kort smil præger mine læber og tripper kort på stedet. Kan godt være det er mig der er den onde af os to.. Men lige nu er det hende der har temperement.